Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bomtrawler pløjer sten- og koralrev op ved Thorup Strand

De hollandske bomtrawlere trækker tunge jernredskaber hurtigt hen over havbunden i jagten på fisk uden hensyntagen til ynglesteder. Fiskere ved Thorup Strand er bekymrede over udviklingen. Fiskeriministeren siger, han vil kæmpe for, at det bliver forbudt i EU.

De udskældte hollandske bomtrawlere har nu taget nye metoder i brug. Det har fiskere fra Thorup Strand de seneste uger opdaget.

De hollandske fiskere bruger nu kædemåtter - en form for fiskenet af jernkæder - der smadrer både sten og koralrev for at fiske. Det er ødelæggende for fiskerne i Thorup Strand - og de kommende generationer.

- Det lukker jo fiskeriet her, og de slår ligeså meget yngel og andet ihjel, når de kører langt nede i havbunden, siger fisker Tonny Kristensen.

Rovfiskeri

Tidligere har de hollandske bomtrawlere været udskældte særligt for deres kæder, der ødelægger sandbunden og forholdene for fladfiskene. Men med kædemåtterne er det ikke bare sandbund, men stenbund, korallerr og tangskove, der ødelægges - selv på stærkt kuperede stenrev. Det er se steder, hvor torsk lever.

- Det er fuldstændig uhørt, at man behandler et naturområde på den måde. Det er ren destruktion. Det, at vi har stenrev, er en forudsætning for, at der er fisk i hele havområdet, fordi det er fiskenes skjulested, fortæller Thomas Højrup, formand for kystfiskerlauget i Thorup Strand.

- Er der nogen, der er så ansvarsløse, at de går ind og plukker de sidste steder, hvor fiskene kan skjule sig? Det har intet med fiskerifaglighed at gøre, men alt med rovfiskeri at gøre, tilføjer han.

Kæmper for EU-forbud

Kystfiskerlauget har 1. december holdt møde med blandt andet Miljø- og Fødevareministeriet og Fiskeristyrelsen, hvor de har gjort opmærksom på problemet. I et skriftligt svar til TV2 Nord skriver Miljø- og Fødevareministeriet at de vil gøre følgende:

DET SKRIVER MINISTERIET

Hvad vil ministeriet gøre nu for at dæmme op for de hollandske fiskeres nye fremgangsmåde med kædemåtter? 


Kædemåtter er desværre efter gældende EU-regler et lovligt redskab, hvilket begrænser vores muligheder for at gøre noget mod det i Danmark.

I første omgang vil der blive indledt en dialog med hollandske og belgiske myndigheder om bomtrawlerne, særligt med hensyn til bomtrawlernes brug af kædemåtter. På den lange bane vil der blive arbejdet for et EU-forbud mod kædemåtter, men vi håber naturligvis, at det her og nu er muligt at finde en god løsning med hollænderne og belgierne med henblik på den aktuelle situation. Hollænderne har tidligere vist samarbejdsvilje i forhold til kontrollen af bomtrawlsfiskeriet.  

Bomtrawlsfiskeriet har været på den politiske dagsorden længe, hvor fokus særligt har været på at intensivere kontrollen. Det har vi gjort og der vil i den kommende periode også være øget fokus på kontrolindsatsen. Det har længe været et ønske fra det danske fiskerierhverv, at der bliver indført fleksible kontrolpunkter til søs, som skal være med til at sikre, at fangster bliver afskrevet korrekt. Vi er nået langt med arbejdet, og reglerne om kontrolpunkter forventes at blive vedtaget og implementeret 1. juli 2021.  


Miljø- og Fødevareministeriets svar til TV2 Nord. 

Hollænderne efterlod ingen fisk

Tonny Kristensen opdagede den hollandske båd første gang den 27. november. Midt om natten sejlede han ud for at trække sit torskegarn ind. Og dér var den hollandske bomtrawler i nærheden i gang med at fiske med kædemåtter.

- Der lå han og kørte over det høje stenrev med koraller kædemåtte. De fanger jo nok godt med fisk, men det slår lige så meget ihjel, fortæller Tonny Kristensen.

Dagen efter hollændernes besøg i Thorup Strand forsøgte Tonny Kristensen at sætte sit garn samme sted - men der var som forventet ingen fisk.

Fiskeriminister: - Vi vil det til livs

Fredag aften siger Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) til TV2, at det er regeringens klare ønske at komme bomtrawlerne til livs. 

- Kædemåtterne ødelægger bunden. Derfor vil vi gerne, at det skal forbydes inden for EU, men det tager jo altså noget tid, siger Rasmus Prehn, der er ny minister for fiskeriområdet.

- Jeg har kun været på posten i 14 dage, men jeg tager handsken op og kæmper videre

TV2 Nord: Hvad skal danske fiskere stille op, mens de venter på et forbud?

- Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan og er klar over situationens alvor. Det er vores klare politiske ambition at komme det her til livs, lyder det fra fiskeriminister Rasmus Prehn. 

Hør hele svaret fra Rasmus Prehn her:


Sender ærgerlig besked: 850 patienter tvunget til at finde ny læge

Foto: Grafik / TV2 Nord

Lægehus i Sæby kan ikke skaffe det nødvendige personale, og det får konsekvenser for patienterne.

850 borgere i Sæby-området skal have ny praktiserende læge.

Det er konsekvensen, efter at Lægehuset Sæbygårdvej har sendt besked ud til sine cirka 4850 patienter om, at lægehuset fra 1. februar næste år reducerer antallet af tilknyttede patienter til 4000 på grund af lægemangel.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt,' siger læge Janni Kristensen. Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

'Først til mølle'

Lægehuset har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har ledt med lys og lygte, men det er ikke lykkedes at finde en ekstra læge, siger Janni Kristensen og fastslår:

- Vi ønsker ikke at lade patienter i stikken, og vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt.

De omkring 4850 patienter, der er tilknyttet Lægehuset Sæbygårdvej, kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.


Køb et hus og få en hel unik samling med i handlen

En anderledes bolig er netop kommet til salg på Mors. Det er ikke bygningerne, der skiller sig ud, men det, der er inden i.

I den lille by Flade på Nordmors tager Georg Kristensen glad i mod, da vi kigger forbi. Han vil meget gerne vise rundt på det sted, hvor han boet i 23 år. Han er i sælgerhumør.

Efter lange overvejelser har han nu besluttet, at han skal af med sit livsværk, som han kalder det.

- Jeg bliver ældre. Det er sådan set det. Børnene synes ikke, at de magter det, siger den 77-årige pensionist.

Det er da også noget af en mundfuld, han nu sætter til salg. Der er i alt 786 kvm med bolig og erhverv, men det er ikke mursten, tag og grund, der fylder mest hos morsingboen.

Det er indholdet i bygningerne.

For det var lige her, at han fra 1993 til 2003 drev Morsø Radiomuseum, der var en udstilling med flere end 1500 gamle radioer og pladespillere. Alt sammen noget, han har samlet siden han var 18 år.

I syv år var Georg Kristensens samling med i den store Guinness Rekordbog. Det her diplom er fra 1994. Foto: Karl Erik Lørup / TV MIDTVEST

Hvor nem en beslutning har det været, at sætte det hele til salg?

- Den har ikke været så nem. Det har den ikke, men nu er den taget, siger radioentusiasten, der har taget opstilling mellem gamle lakplader, bakelit-radioer, tragthøjtalere og grammofoner så store som kommoder.

Det er Georg Kristensens kone, der i de senere år har presset på, for at han skulle få sparket gang i salget.

Svært at finde salgsprisen

Nu er det store spørgsmål: Hvad kan 786 kvm bygninger med en hel samling af gamle radioer koste?

Radiosamleren har kontaktet ejendomsmægler Peter Schertiger Laustsen fra Nykøbing Mors, der indrømmer, at han er lidt på udebane.

- Det er første gang, at jeg skal sælge en radiosamling, siger han med et kæmpesmil om munden.

Peter Schertiger Laustsen er indehaver af 360° Mæglerne og er kommet på noget at en opgave med at finde den rigtige pris, for han ved mest om huse og meget mindre om samlinger.

Ejendomsmægler Peter Schertiger Laustsen foran det tidligere Morsø Radiomusem. Han har aldrig før solgt en samling af gamle radioer. Foto: Karl Erik Lørup / TV MIDTVEST

Ejeren Georg Kristensen er overbevist om, at det hele skal koste i omegnen af 1,3 millioner kroner, og mægleren er da også optimistisk, men han ved ikke, om det lykkes at sælge det hele på en slutseddel.

- Men det kunne være sjovt at sælge huset med radioerne og så møde en, der har samme entusiasme som Georg, siger ejendomsmægleren.

Guld eller ragelse?

Georg Kristensen er sikker på, at han skal få solgt.

For dig er det jo guld du har på hylderne. Der kan jo komme en køber, der synes, at det noget gammelt ragelse. Hvordan vil du have det med det?

- Så må man jo tage den derfra og så sælge det andre steder. 

- Det kommer måske til at tage noget tid, men jeg regner med at have mange år foran mig, siger Georg Kristensen, mens han er på vej hen for at vise endnu en gammel pladespiller fra 1930’erne, som han altså håber på snart at få solgt sammen med sit hus.

Georg Kristensen flyttede fra Flade omkring sommerferien i år. Han bor nu sammen med sin kone i Tødsø, der ligger få kilometer fra det tidligere radiomuseum.


Vil have to mænd fængslet efter knivstikkeri

To mænd bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør efter knivstikkeri i Aalborg.

Nordjyllands Politi vil have to mænd på 20 og 22 år varetægtsfængslet efter et knivstikkeri på Davids Alle i Aalborg natten til torsdag.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De to mænd er sigtet for at have stukket en 20-årig mand to gange med en kniv og frataget ham ejendele.

Politiet fik anmeldelsen om overfaldet klokken 01.21, og de to sigtede blev anholdt klokken 02.04 og 02.06. De er begge sigtet for særligt groft røveri, da der i forbindelse med pågribelsen blev fundet stikvåben, ligesom der blev fundet stjålne effekter, som tilhørte den forurettede.

- Der er tale om personer, som er kendt i det kriminelle miljø og alle parter har en indbyrdes relation. Der er således ikke tale om et tilfældigt overfald. Som vi ser sagen lige nu, er røveriet ikke er en del af den verserende bandekonflikt i Aalborg, siger politikommissær Kenneth Rodam, som leder efterforskningen, og uddyber:

- De omstændigheder betyder dog ikke, at vi ser mindre alvorligt på røveriet. Der er tale om et ganske groft overfald og vi arbejder på højtryk for at klarlægge, hvad der er gået forud for episoden.

Søger vidner

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplevet noget i området omkring Davids Alle i tidsrummet før og efter klokken cirka 01.20.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger Kenneth Rodam.

Har man oplysninger i sagen, bedes man ringe på telefon 114.

Nordjyllands Politi vil torsdag være til stede i Kærby-området, hvor overfaldet fandt sted, men efterforskningslederen mener ikke, at beboere i området bør være bekymrede.

- Selvom det er en voldsom hændelse, er der ikke grund til at områdets beboere skal bekymre sig unødigt, da det er foregået i et lukket miljø og har karakter af et personligt opgør, siger Kenneth Rodam.

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 13 ved Retten i Aalborg.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen