Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter tragisk dødsulykke: Nu sættes der 11 nye kameraer op på havnefront

Det var her ved kajen, den unge studerende, Oliver Ibæk Lund, sidst blev set i live. Videoovervågning har fastslået, at han er faldet i havnen. Arkivfoto

Aalborg Kommune bruger 800.000 kroner på nye kameraer på havnefronten og håber at kunne redde liv.

Det er et enigt politisk by- og landskabsudvalg i Aalborg Kommune, der nu har nikket ja til at gøre en indsats for at øge sikkerheden omkring havnefronten i Aalborg.

Udvalget har netop besluttet at købe 11 nye kameraer i håb om at kunne redde liv.

- Der var ingen tvivl om, at det er det, vi skal gøre, siger rådmand Jan Nymark Thaysen (V) til TV2 Nord.

Beslutning på tragisk baggrund

Beslutningen kommer efter den seneste tragiske ulykke på netop havnefronten, hvor den 21- årige Oliver Ibæk Lund i starten af februar mistede livet efter en bytur.

- Nu udvider vi sikkerheden med 11 kameraer, hvoraf de fleste er såkaldte termiske kameraer, sådan at vi kan dække en betydelig større strækning end i dag, forklarer Jan Nymark Thaysen.

Efter planen skal der sættes kameraer op fra Musikkens Hus og ud til vestsiden af Obels Kanal.

Kan undgå drukneulykker

Håbet er, at man på den måde kan øge sikkerheden i området – og teknologien er ifølge rådmanden med.

- Der er sket stor udvikling på det tekniske område, og det er faktisk genialt det her, siger han og understreger, at man naturligvis ikke kan gardere sig 100 procent mod ulykker, men han er godt tilfreds med de foreløbige konkrete tiltag.

De termiske kameraer kan nemlig ifølge en forsker fra Aalborg Universitet være med til at undgå drukneulykker i fremtiden.

Succes-forsøg implementeres nu

For seks år siden igangsatte forskerne fra universitet et forsøg i Aalborg. På strækningen øst for Limfjordbroen og de 200 meter hen til havnebadet har man opsat et termisk - altså varmefølsomt - kamera. Hvis en person falder i vandet på den strækning, sender systemet automatisk en alarm til Nordjyllands Beredskab.

Samtidig kan beredskabet styre et andet termisk kamera på Limfjordsbroen, så de kan holde øje med, hvor personen driver hen, indtil redningsmandskabet når frem.

Og det er netop det system, som politikerne i Aalborg nu udvider markant med hele 11 kameraer.

De skal op hurtigst muligt

For ud over de termiske kameraer så køber kommunen også såkaldte PTZ-kameraer, det vil sige kameraer, der er kan panorere, tracke og zoome voldsomt ind på, hvad der måtte ske i vandet.

- Det vil sige, at hvis alarmen går på de termiske kameraer, så kan beredskabet hurtigt gå ind på et PTZ-kamera og følge med og guide i forhold til, hvor man skal sætte ind og redde personen, der måtte være faldet i vandet, forklarer Jan Nymark Thaysen.

Rådmanden understreger, at Aalborg Kommune nu vil gå i gang med at købe kameraerne og hurtigst muligt få dem sat op. 

To styk pissoir sættes op

Ud over kameraerne har politikerne vedtaget, at der som forsøg skal opsættes to pissoir i centrum af Aalborg.

For dystre erfaringer viser, at det ofte er unge mænd med trang til at tisse, der falder i Limfjorden.

Det kan skyldes, at man vælger ikke at tisse på gaden, da det er ulovligt, men nu skal de unge i Aalborgs natteliv for alvor opfordres til slet ikke at søge mod vandet for at tisse.

Aalborg Kommune sætter nu et pissoir op ved Vesterå, der hvor der holder taxaer, ligesom der også på forsøgsbasis sættes et pissoir op ved Toldbod Plads.

- I første omgang handler det om to plastik pissoir i stil med dem, man kender fra festival, men vi gør det for at se, om det er noget, der vil blive brugt, før vi i givet fald vil tænke i lidt mere æstetiske baner omkring udformningen af pissoir, forklarer Jan Nymark Thaysen.

For 800.000 kroner sikkerhed

Det er by- og landskabsforvaltningen, der netop igen har haft sikkerheden i Aalborgs natteliv på dagsordenen, og man er blevet enige om her og nu at bruge 800.000 kroner på at øge sikkerheden.

Ud over tiltagene med kameraer og pissoir ligger der også i planerne, at man fra kommunal side i forbindelse med studiestart vil advarer de nye unge i byen om at gå langs havnearealerne.

- Det kan være nødvendigt at gøre især unge, der kommer udefra opmærksom på faren ved at færdes beruset ved havnefronten i nattetimerne – for det er ikke sikkert, de er opmærksomme på det eller har kendskab til det på forhånd, lyder det fra rådmanden.


Breaking

Sender ærgerlig besked: 850 patienter tvunget til at finde ny læge

Foto: Grafik / TV2 Nord

Lægehus i Sæby kan ikke skaffe det nødvendige personale, og det får konsekvenser for patienterne.

850 borgere i Sæby-området skal have ny praktiserende læge.

Det er konsekvensen, efter at Lægehuset Sæbygårdvej har sendt besked ud til sine cirka 4850 patienter om, at lægehuset fra 1. februar næste år reducerer antallet af tilknyttede patienter til 4000 på grund af lægemangel.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt,' siger læge Janni Kristensen. Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

'Først til mølle'

Lægehuset har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har ledt med lys og lygte, men det er ikke lykkedes at finde en ekstra læge, siger Janni Kristensen og fastslår:

- Vi ønsker ikke at lade patienter i stikken, og vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt.

De omkring 4850 patienter, der er tilknyttet Lægehuset Sæbygårdvej, kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.


Køb et hus og få en hel unik samling med i handlen

En anderledes bolig er netop kommet til salg på Mors. Det er ikke bygningerne, der skiller sig ud, men det, der er inden i.

I den lille by Flade på Nordmors tager Georg Kristensen glad i mod, da vi kigger forbi. Han vil meget gerne vise rundt på det sted, hvor han boet i 23 år. Han er i sælgerhumør.

Efter lange overvejelser har han nu besluttet, at han skal af med sit livsværk, som han kalder det.

- Jeg bliver ældre. Det er sådan set det. Børnene synes ikke, at de magter det, siger den 77-årige pensionist.

Det er da også noget af en mundfuld, han nu sætter til salg. Der er i alt 786 kvm med bolig og erhverv, men det er ikke mursten, tag og grund, der fylder mest hos morsingboen.

Det er indholdet i bygningerne.

For det var lige her, at han fra 1993 til 2003 drev Morsø Radiomuseum, der var en udstilling med flere end 1500 gamle radioer og pladespillere. Alt sammen noget, han har samlet siden han var 18 år.

I syv år var Georg Kristensens samling med i den store Guinness Rekordbog. Det her diplom er fra 1994. Foto: Karl Erik Lørup / TV MIDTVEST

Hvor nem en beslutning har det været, at sætte det hele til salg?

- Den har ikke været så nem. Det har den ikke, men nu er den taget, siger radioentusiasten, der har taget opstilling mellem gamle lakplader, bakelit-radioer, tragthøjtalere og grammofoner så store som kommoder.

Det er Georg Kristensens kone, der i de senere år har presset på, for at han skulle få sparket gang i salget.

Svært at finde salgsprisen

Nu er det store spørgsmål: Hvad kan 786 kvm bygninger med en hel samling af gamle radioer koste?

Radiosamleren har kontaktet ejendomsmægler Peter Schertiger Laustsen fra Nykøbing Mors, der indrømmer, at han er lidt på udebane.

- Det er første gang, at jeg skal sælge en radiosamling, siger han med et kæmpesmil om munden.

Peter Schertiger Laustsen er indehaver af 360° Mæglerne og er kommet på noget at en opgave med at finde den rigtige pris, for han ved mest om huse og meget mindre om samlinger.

Ejendomsmægler Peter Schertiger Laustsen foran det tidligere Morsø Radiomusem. Han har aldrig før solgt en samling af gamle radioer. Foto: Karl Erik Lørup / TV MIDTVEST

Ejeren Georg Kristensen er overbevist om, at det hele skal koste i omegnen af 1,3 millioner kroner, og mægleren er da også optimistisk, men han ved ikke, om det lykkes at sælge det hele på en slutseddel.

- Men det kunne være sjovt at sælge huset med radioerne og så møde en, der har samme entusiasme som Georg, siger ejendomsmægleren.

Guld eller ragelse?

Georg Kristensen er sikker på, at han skal få solgt.

For dig er det jo guld du har på hylderne. Der kan jo komme en køber, der synes, at det noget gammelt ragelse. Hvordan vil du have det med det?

- Så må man jo tage den derfra og så sælge det andre steder. 

- Det kommer måske til at tage noget tid, men jeg regner med at have mange år foran mig, siger Georg Kristensen, mens han er på vej hen for at vise endnu en gammel pladespiller fra 1930’erne, som han altså håber på snart at få solgt sammen med sit hus.

Georg Kristensen flyttede fra Flade omkring sommerferien i år. Han bor nu sammen med sin kone i Tødsø, der ligger få kilometer fra det tidligere radiomuseum.


Vil have to mænd fængslet efter knivstikkeri

To mænd bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør efter knivstikkeri i Aalborg.

Nordjyllands Politi vil have to mænd på 20 og 22 år varetægtsfængslet efter et knivstikkeri på Davids Alle i Aalborg natten til torsdag.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De to mænd er sigtet for at have stukket en 20-årig mand to gange med en kniv og frataget ham ejendele.

Politiet fik anmeldelsen om overfaldet klokken 01.21, og de to sigtede blev anholdt klokken 02.04 og 02.06. De er begge sigtet for særligt groft røveri, da der i forbindelse med pågribelsen blev fundet stikvåben, ligesom der blev fundet stjålne effekter, som tilhørte den forurettede.

- Der er tale om personer, som er kendt i det kriminelle miljø og alle parter har en indbyrdes relation. Der er således ikke tale om et tilfældigt overfald. Som vi ser sagen lige nu, er røveriet ikke er en del af den verserende bandekonflikt i Aalborg, siger politikommissær Kenneth Rodam, som leder efterforskningen, og uddyber:

- De omstændigheder betyder dog ikke, at vi ser mindre alvorligt på røveriet. Der er tale om et ganske groft overfald og vi arbejder på højtryk for at klarlægge, hvad der er gået forud for episoden.

Søger vidner

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplevet noget i området omkring Davids Alle i tidsrummet før og efter klokken cirka 01.20.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger Kenneth Rodam.

Har man oplysninger i sagen, bedes man ringe på telefon 114.

Nordjyllands Politi vil torsdag være til stede i Kærby-området, hvor overfaldet fandt sted, men efterforskningslederen mener ikke, at beboere i området bør være bekymrede.

- Selvom det er en voldsom hændelse, er der ikke grund til at områdets beboere skal bekymre sig unødigt, da det er foregået i et lukket miljø og har karakter af et personligt opgør, siger Kenneth Rodam.

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 13 ved Retten i Aalborg.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen