Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Som 14-årig vågnede Helle op til et mareridt: Din far har slået din mor ihjel

Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Helle Thorngaard Jessen var i fuld gang med en helt normal opvækst i en lille landsby på Mors.

Dette er en genudgivelse. Mellem jul og nytår genudgiver TV2 Nord en række artikler, der har tiltrukket stor opmærksomhed eller skabt debat i 2024.

Hun levede i en kernefamilie med mor, far og to brødre.

Men en tilfældig forårsdag indtraf en tragedie, der satte dybe spor i den dengang 14-årige Helle Thorngaard Jessen. Traumer, der har fulgt hende i flere årtier.

Det var fredag 16. april 1971. 14-årige Helle havde fri fra skolen, fordi hendes lærer i 1. Real skulle på kursus.

Helle blev vækket af sin far, som sagde, at hendes mor ikke havde sovet så godt om natten. Derfor var moren ikke tidligt oppe, som hun ellers plejede.

Helle spiste morgenmad og fik sendt sin overnattende veninde af sted, inden hun selv gik op på værelset og sov videre.

Op af formiddagen blev hun igen vækket af sin far. Ved siden af ham stod to fremmede mænd og hendes lillebror.

- Min far sagde, ’Helle, du skal vågne nu. Din mor er vistnok død i nat', siger Helle.

- Så går min far og de to fremmede mænd. Min lillebror på seks år går hen til vinduet på mit værelse og siger til mig, at der holder en ambulance og to politibiler.

- Jeg flyver selvfølgelig ud af sengen. Og idet jeg kigger ud af vinduet, ser jeg min far sætte sig ind på bagsædet i den ene politibil, og så kørte de væk.

Helles far havde kvalt hendes mor om natten.

- Dér braste min verden sammen.

Se hele afsnittet af 'Når livet tager en drejning' her.

Ville dræbe hele familien

Fra at leve i en familie med mor, far og to søskende, stod den 14-årige Helle pludselig alene med sin lillebror på seks år og blev bedt om at tage vare på ham et andet sted, mens en kriminaltekniker sikrede spor i huset på Mors.

Helles ældre bror var ikke hjemmeboende, og den unge teenagepige stod nu som ”den voksne” midt i den mest traumatiske oplevelse, hun kunne forestille sig.

Under retssagen fortalte Helles far, at han ikke kunne bære at bringe skam over familien. Han var blevet taget i underslæb i den virksomhed, han var ansat.

Han var derfor blevet bortvist, og efter kort tid opdagede Helles mor sandheden.

Det fik Helles far til at træffe en skæbnesvanger beslutning. Han ville slå hele familien ihjel og derefter tage sit eget liv. Men da Helle havde en veninde overnattende, måtte faren ændre plan, fortalte han i retten.

- Det var nok det, der reddede mig og min brødre, siger Helle.

Helle og hendes lillebror kom til at bo hos deres moster i Varde, mens hendes storebror kom til Fredericia hos deres mors bror.

Skulle tie morens død ihjel

Helle Thorngaard Jessen er i dag 67 år og bor i Aalborg. Men traumet har fulgt hende hele livet. Først flere årtier senere har hun kunne tale åbent om det, der blev hendes usynlige rygmærke den aprildag i 1971.

Faren fik 10 års fængsel for drabet.

Foto: Daniel Mikkelsen

Men historien om Helle Thorngaard Jessen handler ikke kun om et familiedrab, der potentielt kunne være endt endnu værre.

Det er også historien om en traumatiseret 14-årig pige, der ikke fik nogen hjælp. Helle og hendes brødre skulle leve videre, som om intet var hændt.

- Samtidig med at hun dør, bliver hun faktisk også tiet ihjel. Vi skulle ikke snakke om min mor, siger Helle.

Helle husker tilbage på en tid, som var meget anderledes end i dag. Sorgen skulle ties ihjel, og den professionelle hjælp var stort set ikke eksisterende.

- Alle var dybt traumatiserede, og ingen fik hjælp. Ingen snakkede om det. Der er jo ikke nogen i min familie, der er onde mennesker. De har villet os det bedste. Men de har jo været fuldstændig lagt ned – de har jo været lige så meget lagt ned som mig, siger Helle.

Skrev med faren i fængslet

Faktisk begyndte Helle i smug at skrive med sin far i fængslet. Det udviklede sig til, at Helle en dag fik et brev fra sin fars fængselskammerat ”smukke Per”. Han skulle på udgang og ville besøge Helle, så de to sammen kunne finde ud af, hvordan Helles far kunne få det bedre.

- Dét kunne jeg bare mærke, at det skulle jeg ikke.

Helle stoppede skriveriet. Og sidste gang hun så sin far, blev den fredag i 1971, hvor han satte sig ind på bagsædet af politibilen.

I dag kan Helle se, at hun aldrig fik bearbejdet den dybe sorg. Og derfor har drabet på hendes mor fulgt hende ekstra meget ind i voksenlivet.

- Jeg havde brug for at blive set i min sorg, men det blev jeg bare aldrig, siger hun.

Mere end 20 år efter drabet på hendes mor begyndte Helle på en selvbetalt familieterapeut-uddannelse, der i weekender strakte sig over fem år.

En tegning bragte fortiden frem

Under en tegneterapi-time skulle eleverne tegne deres indre landskab. Helle tegnede et smukt og farverigt naturlandskab med en å og mange fisk. Underviseren – en psykiater – viste særlig interesse for en sort fisk med en brækket ryg på Helles tegning.

- Det var jo faktisk mit traume. Og der sker det, at jeg kommer så meget i kontakt med alt det uforløste, jeg har i mig, at jeg får et gevaldigt angstanfald. Det kommer simpelthen buldrende som et damplokomotiv. Jeg kan ikke trække vejret, og jeg tror, jeg skal dø, fortæller hun.

- Jeg havde 3-4 måneder, hvor jeg ud af det blå fik angstanfald. Og der er blevet ringet efter ambulancen mere end en gang. For hver gang troede jeg, at jeg skulle dø.

Helle kom i terapi hos psykiateren på familieterapeutuddannelsen og fik medicin mod angst. Det hjalp.

I dag Helle kommet så langt, at hun holder foredrag om sin rejse fra den 14-årige pige, der mistede sin mor og far på en nat, til det menneske, hun er i dag – med mand, datter og tre børnebørn.

At tale naturligt om drabet på hendes mor – ikke lægge låg på sorgen og de svære følelser og tanker – er blevet et mantra for Helle.

Derfor var hun også med til at stifte foreningen ”SKYGGEBØRN” - en samtalegruppe for børn og unge, der har mistet en, der står dem nær. Det førte for seks år siden til et job som frivillig i Ønskeland på Øland i Nordjylland – et pausehus for familier med alvorligt syge børn, hvor de kan få et gratis ophold for hele familien.

- Terapiforløbet blev min redning. Mange ting blev lettere for mig, fordi jeg ikke længere havde det kaos, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med, siger Helle.

Du kan flere afsnit af 'Når livet tager en drejning' på TV2 Play eller her på tv2nord.dk


Anja spærrede øjnene op, da hun så beskeden på e-Boks

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Foruden Anja Flou Zaar har 28 personer henvendt sig til TV2 Nord med beskeden om, at deres oplysninger er stjålet fra Alles Lægehus.

Der er efterhånden ikke langt mellem datalæk og hackerangreb, og fredag trillede endnu en besked så ind om det hos Anja Flou Zaar.

Denne her gang var det hendes tur til at få sine personlige oplysninger stjålet - men den helt store overraskelse lå i, at de var blevet hacket fra Alles Lægehus.

- Jeg har haft den samme læge i Hjørring de sidste 18 år, og det er ikke hos Alles Lægehus. Så det giver absolut ingen mening for mig, siger Anja Flou Zaar.

Se hele indslaget her:

Én af mange

Allerede i går kunne TV2 Nord fortælle, at der var landet beskeder i flere nordjyders e-Boks. Flere af dem har siden henvendt sig og fortalt, at også de undrer sig over beskeden.

'Jeg har også modtaget beskeden, men har intet med lægehuset at gøre,' skriver flere i kommentarsporet TV2 Nords Facebookside.

Det siger Alles Lægehus

I et skriftligt svar til TV2 Nord siger Alles Lægehus følgende:

Vi følger løbende udmeldingerne fra Center for Cybersikkerhed og er fuldt bevidste om det høje trusselsniveau for angreb fra cyberkriminelle i Danmark. Vi samarbejder med en anerkendt professionel leverandør om vores IT og hosting af vores servere. Og vi følger best practice for IT-sikkerhed og implementerer løbende foranstaltninger for at styrke vores systemer og sikkerhed. Samtidig må vi erkende, at selv omfattende sikkerhedsforanstaltninger ikke kan garantere beskyttelse mod meget ressourcestærke kriminelle grupper.

Vi har fra begyndelsen arbejdet vedholdende sammen med politi, myndigheder og anerkendte eksperter i it-sikkerhed for at håndtere angrebet – og det gør vi fortsat. Vi ser på denne hændelse med den største alvor, og vi har handlet ud fra at kunne kommunikere så hurtigt som muligt og helst direkte med alle berørte, så snart de præcise omstændigheder og tilgængelige informationer gav os mulighed for dette. Der er sendt information til alle patienter i vores databaser via e-boks.

Vi er meget kede af de gener, som de berørte oplever efter det hackerangreb, kriminelle har gennemført på vores system. Hvis patienter har spørgsmål eller tvivl, skal de ikke tøve med at kontakte os på data@alleslaegehus.dk. Så vil vi hjælpe med svar og konkret information om opbevaring af data m.m. Vi behandler alle henvendelser grundigt og fortroligt. Det betyder også, at der godt kan gå nogle dage, før man får svar på en henvendelse.

Hvad kan hackere bruge dit CPR-nummer til?

Selvom Alles Lægehus skriver i beskeden, at de personlige oplysninger i mindre grad er hacket, så er det utrygt, lyder det fra Anja Flou Zaar.

- Lige nøjagtig med CPR -nummer, det er ret meget personligt, og det, er jeg træt af, er ude i omløb, og jeg frygter da, at de kan blive brugt til noget pengemæssigt, altså via min bank eller et eller andet, konstaterer hun.

Jan Trzaskowski er juraprofessor ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig til dagligt blandt andet med cybersikkerhed. Herunder kan du hører hans forklaring på, hvorfor hackerne vil have vores oplysninger.

På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside fremgår det, at det er normal praksis for et lægehus at gemme patientjournaler i mere end 10 år.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I overgangen til regn bliver der risiko for isslag, hvilket kan give farlige situationer på veje og stier.

En barsk omgang vintervejr rammer Danmark søndag aften og natten til mandag, når et lavtryk sender både sne, kraftig blæst og regn ind over landet.

I perioder kan der endda komme snestormslignende tilstande, da dele af landet kan se frem til kraftigt snefald, der sammen med den tiltagende blæst risikerer at give snefygning.

TV 2 Vejret har i forbindelse med det barske vintervejr udsendt et varsel om netop kraftigt snefald.

I Østjylland og Nordjylland er der varslet op mellem ti og 15 centimeter sne i perioden søndag klokken 19 til mandag klokken 9.

For resten af landet er der udsendt varsel om mellem fem og ti centimeter sne mellem søndag klokken 17 og mandag klokken 3.

Foto: TV2 Vejr

Klokken 18: Sneen falder

Snevejret begynder at trække ind over det sydlige Jylland fra midt på eftermiddagen.

Herfra breder det sig mod nordøst. Ved 18-tiden forventes snevejret at falde over den sydlige halvdel af Jylland og det meste af Fyn.

I forbindelse med sneens ankomst begynder vinden at tage til i styrke. En hård vind til kuling fra sydøst vil blæse ind over de sydvestlige landsdele.

Foto: TV 2 Vejret

Klokken 22: Udbredt snefald og risiko for isslag

I løbet af aftenen vil de fleste danskere opleve snefald og kraftig blæst. Faktisk er det stort set kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

Længst mod sydvest begynder varmere luft at strømme op over landet, hvilket får nedbøren til at gå over i regn.

I overgangen til regn bliver der risiko for isslag, hvilket kan give farlige situationer på veje og stier.

Foto: TV2 Vejret

Klokken 1: Landet deles i to

Ud på natten bliver landet nærmest delt i to.

Mod syd er nedbøren blevet til regn, mens der endnu forventes snevejr mod nord, hvilket tæller det nordlige og østlige Jylland samt Nordsjælland.

Mest barskt bliver det i Nordjylland og Østjylland, hvor der sammen med snevejret vil blæse op til en hård kuling fra sydøst med vindstød af op til stormstyrke.

Foto: TV2 Vejret

Klokken 4: Sne mod nord

I de tidlige morgentimer er det kun Nordjylland, hvor sneen fortsat falder. Selvom det stadig blæser, vil sneen dog ikke fyge, da den ventes at falde som tøsne.

Mens nordjyderne står op til snevejr, vil resten af landet opleve regn mandag morgen og markant mildere vinde – helt op til 10 graders varme.

Først i løbet af mandag morgen og formiddag hører det op med at sne, mens regnvejret først slipper landet mandag eftermiddag.

Foto: TV2 Vejret

Michael har stadig gener efter voldeligt opgør med butikstyv

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En vagt har desuden brækket næsen i en anden episode i butikken.

- For mig personligt er det meget frustrerende, for det sætter nogle begrænsninger i mit arbejdsliv, men også i mit private liv.

Sådan lyder det fra Michael Andersen, der er købmand i Meny i Aalborg.

Han har nemlig stadig gener den dag i dag, selvom det er tre måneder siden, han brækkede sin hånd i forbindelse med, at han ville stoppe en butikstyv.

Episoden kostede ham et brud i den yderste del af fingeren, men ved kontrolbesøget hos lægen en uge efter fandt man ud af, at det faktisk var meget værre.

- Jeg havde stadig svært ved at bøje fingeren og mega mange smerter, og lægen finder så ud af, da han scanner min hånd, at senerne i hånden også er beskadiget, forklarer han.

Over halvdelen oplever mere vold

Og han er blot en af mange. De ansatte i landets butikker oplever nemlig i stigende grad vold, overfald og truende adfærd fra butikstyve. Det viser en rundspørge, som TV2 har udsendt til 570 af Coops butikschefer.

Her har 58 procent svaret, at de oplever, at butikstyve er blevet mere aggressive og truende i løbet af de seneste fem år.

- Da episoden skete, var jeg ikke interesseret i at slås, jeg forsøgte faktisk bare at få personen til at falde ned. Vedkommende var oppe at køre og havde væltet en masse spiritusflasker, så jeg tog fat i hans arm og sagde, at nu ventede vi på vagten, som kom hurtigt efter. Men da vagten kom, rev han sig løs og stak af. Det ender med, at vagten får fat i ham og forsøger at fastholde ham, men vagten får et knæ i maven, hvorefter han stikker af, forklarer Michael Andersen om sin seneste oplevelse.

Vagt brækkede næsen

Udover Michael Andersen selv, så har også en vagt i butikken pådraget sig skader i forbindelse med et forsøg på tyveri.

- Vi havde en vagt for et halvt år siden, som brækkede næsen. Her var der heldigvis hurtigt nogle, der hjalp ham med at fastholde gerningspersonen, indtil politiet kom, forklarer købmanden, der tilføjer.

- Vi er ansat for at passe butikker og ikke for at slås, men det er noget, der er kommet i takt med, at folk er blevet mere aggressive.

'Samfundet er mere forrådnet'

Hos brancheorganisationen de samvirkende købmænd, bakker man op om Michael Andersen og landets andre butikschefer.

- Vi ser en hårdere og hårdere tone, og når vi ser på butikstyve generelt, ser vi, at samfundet er blevet mere forrådnet, og det kan vi også se her, lyder det fra Jannik Nytoft, der er direktør for brancheorganisationen.

Der findes ikke nogen opgørelse over tilfælde af vold og trusler begået af butikstyve mod butiksansatte. Dog er antallet af anmeldte butikstyverier er i løbet af de seneste fire år fordoblet.

Ifølge Nordjyllands Politi har der i Nordjylland i 2024 været 2014 anmeldelser om tyveri i løbet af året - og det er uden de seneste tal for december. Det svarer til 3,8 anmeldelser per 1000 indbygger. For et årti siden var der blot 1534 anmeldelser.


Se billederne: Flere fangede smukt nordlys over Nordjylland

Foto: privatfoto/Rasmus M. Høgenhaug

Bratten strand.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Thisted, Aalborg, Frederikshavn og mange flere steder fangede nordjyderne det smukke nordlys.

Det gik nok ikke mange nordjyders næse forbi, at man lørdag kunne se det smukke nordlys endnu en gang. Lørdag aften begyndte flere nemlig at dele sine smukke billeder på de sociale medier, hvor man også opfordrede andre til at skynde sig ud med mobilen eller et kamera.

Mange nordjyder var derfor heldige at fange det smukke Nordlys, der lyste kraftigt på himlen, og flere har delt deres flotte billeder med os.

Vi har samlet nogle af dem herunder:

Brovst Foto: Privatfoto/Edel Willumsen
Fjerritslev Foto: Privatfoto/Hanne Marie Thorhauge
Hallund. Foto: Privatfoto/Pernille Skov Nielsen
Hjørring Foto: Privatfoto/Karina Mundberg
Kjul Foto: Privatfoto/Karina Munberg
Kjul Strand. Foto: Privatfoto/Karina Mundberg
Rødhus Strand Foto: Privatfoto/Henriette Højen
Thisted Foto: Privatfoto/Anni Birket Bech
Limfjorden Foto: Privatfoto/Mogens Hammershøj

Mystisk skib zigzagger mellem Norge og Danmark – eksperter med mulig forklaring

Foto: marinetraffic.com

Mulan sejler under panamansk flag, men er sanktioneret af USA som et russisk skib, der sejler med gas.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ifølge flere eksperter kan skibets zigzagbevægelser skyldes de sanktioner, som EU har indført mod den russiske skyggeflåde.

Det er en yderst besynderlig rute, som tankskibet Mulan har sejlet i Skagerrak mellem Danmark og Norge.

Sådan lyder vurderingen fra civilingeniør og skibsteknisk ekspert ved Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) Hans Otto Holmegaard Kristensen.

- Det er en yderst bemærkelsesværdig rute, der fremstår mærkværdig, hvis skibet skulle være på vej til Egypten, siger han til TV 2.

Ifølge skibseksperten er skibets rute mystisk, fordi det ifølge skibssporingsappen Vesselfinder først skulle være på vej til Port Said i Egypten, og nu står til at vente på ordrer at sejle med.

Foto: marinetraffic.com

- Hvis et skib venter på ordrer, ligger man normalt stille et sted, indtil der er en last at sejle med. Derfor er det mærkeligt, at det ligger og sejler rundt på den her måde i Skagerrak, hvor der kan være voldsomme bølger, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Sanktioner kan være årsag til rute

Lige nu holder det norske kystdirektorat øje med skibet, der har bevæget sig videre fra Skagerrak og ud til den norske kyst.

Skibet sejler under Panamas flag, men myndigheden vurderer skibet til at være en del af den russiske skyggeflåde, og det er også tidligere blevet sanktioneret af USA som et russisk skib, der sejler med gas.

Det skriver det norske medie VG.

Flere eksperter siger til mediet, at netop sanktioner mod Rusland kan være en del af årsagen til skibets zigzagrute mellem Danmark og Norge.

Gastankere fra Rusland har nemlig "i længere tid haft problemer med at finde havne at laste af i", siger Jakub M. Godzimirski, der er forskningsprofessor ved Norsk Udenrigspolitisk Institut (NUPI), til VG.

Siden krigen i Ukraine brød ud, har både EU og USA indført sanktioner mod Rusland for at forsøge at begrænse landets eksport af gas.

Ifølge Kåre Dahl Martinsen, der er professor ved Institut for Forsvarsstudier hos det norske forsvar, er der dog stadig uklarhed om, hvordan sanktionerne vil virke i praksis. Det kan være en del af grunden til skibet Mulans zigzagmønster, mener forsvarseksperten.

- Der er grund til at tro, at de er i vildrede over, hvordan de skal forholde sig til sanktionerne, siger Kåre Dahl Martinsen til VG.

Kredser omkring kabel

Tankskibet har de seneste ti dage sejlet frem og tilbage mellem Norge og Danmark og befinder sig nu nordpå ud for den norske kyst.

Skibet har på ruten kredset omkring et 1400 kilometer langt fiberkabel, der bruges til at forbinde internettet i en række europæiske lande.

- Det virker ikke tilfældigt, at det ligger og sejler lige omkring det her kabel, og vi ser i stigende grad, at skyggeflådeskibe bliver et instrument i krigsførelse til at ødelægge kabler, siger Hans Otto Holmegaard Kristensen.

Foto: Submarinecablemap.com / Marinetraffic.com - Grafik: Jeppe Peschardt Assenholt

Der er indtil videre ikke blevet rapporteret nogen skade på fiberkablet, men Benny Bak, der er sømand med mange års erfaring på vandet, har bidt mærke i skibets måde at sejle omkring kablet.

- Den sejlede langsomt, da den var ved kablet. Jeg kan se på slæbesporet, at den har kørt frem og tilbage. Det er samme metode som i Østersøen, sagde Benny Bak lørdag til TV MIDTVEST.

Ingen kommentarer fra Forsvaret

Sømanden Benny Bak har orienteret Søfartsstyrelsen i Danmark om skibet. Det har dog ikke været muligt at få dette bekræftet af styrelsen, der holder lukket i weekenden.