Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske kystfiskere trues af flere bomtrawlere

I årevis har især hollandske bomtrawlere gjort livet surt for de små nordjyske fiskere. Nu sender hollænderne yderligere 84 fartøjer med de forhadte garn til Skagerrak.

Thomas Højrup og Karsten Nielsen føler sig som de andre lokale kystfiskere i Thorupstrand fordrevet af udenlandske bomtrawlere. Der er fint havvejr, men mange både ligger bare stille på stranden.

- Det er blevet værre år for år. Det er efterhånden kun et spørgsmål om tid - så er der ikke noget, der hedder Thorupstrand fiskeplads mere, siger Karsten Nielsen, kystfisker i Thorupstrand, som har prøvet at få sit garn sejlet i stykker af en hollandsk bomtrawler.

Det er en katastrofe. Sidste år havde vi underskud i Thorupstrand, fordi fiskerne blev forjaget fra deres fiskepladser. Vi har aldrig oplevet flere hollændere ligge og massetrawle, som de gør nu.

Thomas Højrup, formand, Thorupstrand Kystfiskerlaug

- Det er en katastrofe. Sidste år havde vi underskud i Thorupstrand, fordi fiskerne blev forjaget fra deres fiskepladser. Vi har aldrig oplevet flere hollændere ligge og massetrawle, som de gør nu, siger Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Det såkaldte pulsfiskeri, som foregår ved at lamme fiskene med elektrisk stød, er for nylig blevet forbudt i hele EU.

Derfor omlægger hollænderne 84 af deres fartøjer fra puls til bomtrawl og sender dem til Skagerrak. Det fortalte hollænderne direkte til deres danske kolleger på et møde i Thorupstrand for nogle uger siden.

- Det var mere ærlig snak, end vi egentlig havde forestillet os. Det er forfærdelig snak, siger Thomas Højrup.

Kvoterne skal overholdes

De nordjyske fiskere er med på, at hollænderne har lov til at fiske en beskeden kvote op i Skagerrak.

- Det kan vi ikke gøre noget ved. De har en kvote. Den skal de også have lov til at fiske, men når den er opfisket, så skal de ud. Det er, som om de aldrig kommer ud. Så ligger de herude og fisker fire-fem tons om dagen. Det er utroligt, at de kan bruge så lang tid på at fange deres kvote, for deres samlede kvote er ikke større end den, vi kystfiskere har her i Thorupstrand, siger Karsten Nielsen.

De nordjyske fiskere har hele tiden haft en mistanke om, at hollænderne fanger langt mere, end de må, i Skagerrak. Ifølge de lokale, danske kystfiskere kan det lade sig gøre, fordi bomtrawlerne ind mellem sejler ind i Nordsøen og skriver fiskene ind, som om de er fanget i Nordsøen. I det farvand er deres kvote nemlig meget større.

- Det, der undrer os voldsomt, er stadigvæk, at hollænderne kan leve af at ligge og fange så lille en kvote med så stor en flåde, så store skibe og så stor en besætning - med et fiskeri, der foregår i døgndrift fra nytår til nytår og med så stort dieselforbrug. Det er påfaldende, siger Thomas Højrup.

Har lokalkendskab

Hollænderne fortalte selv på mødet i Thorupstrand, at deres gamle far typisk sidder hjemme i familierederiet i Holland og overvåger de nordjyske fiskere på forskellige navigationsenheder.

- Når vi sejler fra en plads, så kommer de og fisker. De følger os. De ved godt, vi er lokale fiskere. Vi har kendskab til, hvor fisken er, og der søger de hen, siger Karsten Nielsen.

Ifølge kystfiskerlaugets formand står EU foran en kæmpeopgave, når Skagerrak nu skal rumme yderligere 84 bomtrawlere i 400 tons-klassen.

- Så kan man jo ikke bare have et frit fiskeri, for så fordriver den ene den anden. EU-Parlamentet bliver nødt til at tage højde for det, siger Thomas Højrup.

- Hvis de mener noget med, at en plads som for eksempel Thorupstrand skal have en berettigelse, så er de nødt til at gribe ind og gøre noget ved det, siger Karsten Nielsen.

Politiker: Vi kan stille højere krav

Simon Kollerup (S), fiskeriordfører i Folketinget, er en af dem, der måske kan gøre noget ved det. Han er lige så indigneret som fiskerne.

- Man strammer kvælergrebet om de lokale fiskere, og når der nu kommer 80 nye bomtrawlere sejlende ind, så frygter jeg ekstremt meget for de fiskepladser, vi har, siger Simon Kollerup.

Han foreslår blandt andet, at hollænderne kan blive tvunget til at lande fisken og blive kontrolleret i en dansk havn.

- Det mest oplagte er at stille nogle meget skrappe krav, der gør, at det ikke er så attraktivt for hollandske bomtrawlere at sejle rundt i Skagerrak. På mødet med kollegerne i Thorupstrand forsikrede de hollandske fiskere ellers, at den nuværende ordning, hvor de altid lander og bliver kontrolleret hjemme i Holland, er den bedste og mest sikre løsning. Men det ryster de på hovedet af i Thorupstrand.

- Det er ræven, der vogter gæs, siger Thomas Højrup, Kystfiskerlaugets formand.

- De begynder at tage vores eksistensgrundlag, og så er det bare et spørgsmål om tid, så er vi her ikke mere, siger Karsten Nielsen, kystfisker Thorupstand.

Simon Kollerup frygter det samme.

- Hvis Eva Kjer Hansen vil sætte et møde op og beder mig komme i morgen, så gør jeg det, for den her sag er så alvorlig, at det ikke skal være en valgkamp, der står i vejen for den. Ellers må det blive lige efter et valg, og så må vi tage det op meget hurtigt. Jeg er bare bekymret for, at de fiskere her risikerer at knække nakken, hvis ikke vi gør noget meget snart. Vi kan jo se, at der er en eksplosion i antallet af dage, hvor de her bomtrawlere sejler rundt i Skagerrak. Det ødelægger et meget vigtigt fiskeriområde for os, når de slæber de her tunge jernmåtter hen over havbunden i Skagerrak. Situationen kan ikke blive mere alvorlig, end den er nu, siger Simon Kollerup.

Handler det her om storpolitik, siden der ikke sker noget?

- Jeg har fået tudet ørerne fulde af Venstres fiskeriministre gennem tiden, at nu måtte jeg også lige falde til ro og tage det stille og roligt, for der var noget, der hed Brexit. Vi skal også være gode venner med hollænderne. Men jeg er bare nødt til at sige, at situationen er ændret med de nye tal, vi ser nu, med den eksplosion af tilstedeværelse fra hollandsk side i Skagerrak, som vi ser nu og de 84 ekstra fartøjer, der er på vej. Man kunne jo også vende situationen og sige, at hollænderne kunne tænke på, om de gerne ville have en allieret i Danmark for eksempel. Så vi er nødt til at få åbnet et forhandlingsbord med hollænderne, siger Simon Kollerup.


Faldende elevtal får uddannelse til at flytte ud af centrum

Foto: Aalborg Tekniske Gymnasium

Et faldende elevtal får uddannelsesinstitution til at samle HTX-elever ét sted.

Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

- Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Færre søger ind

Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

- Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

- Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.


Stor donation sikrer pusterum til indlagte børn

Børnene på Universitetshospital Nord får nu et rum, hvor de kan bringe kreative idéer til livs og glemme kitler, kanyler og stetoskoper for en stund.

Papir, farveblyanter og limpistoler er i centrum på et nyt kreativt værksted på Universitetshospital Nord.

Kreaheltene står bag projektet, der er blevet til med en donation på godt en halv million kroner fra Spar Nord Fonden.

I krearummet håber man, at fantasi og kreative projekter kan tage børnene væk fra dagligdagen med sygdom. 7-årige William Kronborg Bertelsen er særligt fascineret af militærting og laver et jagerfly i papir.

- Det er sjovt at være hernede, fordi man kan lave alt, forklarer William Kronborg Bertelsen, der på grund af en lungesygdom er kommet på sygehuset, fra han var få måneder gammel.

Kreaheltene er kommet på børneafdelingen i fem år, og derfor har 7-årige William allerede lavet flere kreative projekter som et bamsehospital og hans egen hospitalsstue.

- Jeg har set alt på sygehuset, og så laver jeg det bare, forklarer han om sin inspiration.

For Williams mor, Kia Kronborg, er muligheden for et kreativt afbræk en vigtig del af hverdagen med en kronisk sygdom i familien.

- Det betyder, at det ikke skal være en kamp at komme på sygehuset, og at det ikke skal være en træls ting, påpeger Kia Kronborg, der med det nye værksted får en lidt nemmere gang på sygehuset.

- Nogle gange har vi jo gået og ledt efter kreaheltene, inden vi skulle hjem og fået sygeplejersker til at ringe til dem, bare fordi han vil sige hej og farvel.

Se indslaget herover.

Alle er velkomne

Det nye rum på sygehuset har åbent hver tirsdag og torsdag, og alle børn må være med, om så man er patient eller pårørende.

Det glæder en af kreaheltene, Lise Vandborg.

- Vi ser jo, at børn blomstrer fuldstændig op, når de ser noget andet end kitler. Børn får lov til at være børn i stedet for at tænke på kanyler og stik, og alle de ting, der hører til på sygehuset, fortæller Lise Vandborg og uddyber.

- De har jo brug for at få andre inputs i deres hverdag. Måske er de for syge til at komme i skole eller SFO, og så kan de komme her og lave krea med os, slutter Lise Vandborg.


Julehjælp fra Mevlit: Søger fremmed familie

Foto: (Privatfoto)

Er det noget for dig og din familie?

Det siges, at julen er hjerternes fest.

Vendingen har Mevlit Barut, der bor alene i Hobro, taget til sig. I sidste uge lavede han et opslag på Facebook, og siden er det strømmet ind med positive kommentarer.

'Julen nærmer sig, og jeg ved, der sidder nogle familier derude, som vil elske at give alle deres en fantastisk aften, men måske har ondt i maven over, at det heller ikke bliver denne jul, at det lykkedes, og det kan skyldes mange ting'.

Sådan indleder Mevlit Barut, der til dagligt er kok, sit opslag.

Selv kender han til, at livet sommetider kan være en rutsjebanetur, men i år har han sat sig for at hjælpe en familie, der økonomisk kæmper med at få enderne til at mødes til jul. Derfor tilbyder han at komme forbi og holde jul med en familie 24. december.

Delt vidt og bredt

Mevlit Barut vil både stå for indkøb og madlavning. Alt sammen kvit og frit. Den mangeårige kok er desuden åben over for forslag til menuen. De eneste to krav er, at den udvalgte familie maksimalt skal bo 10 kilometer fra Hobro, og desuden skal de kunne lægge køkken til.

- Jeg håber, at det kan være med til at skabe noget juleglæde, fortæller kokken, inden han gør det klart, at opslaget på ingen måde er lavet, fordi han ønsker at modtage en masse positive tilkendegivelser fra folk.

Reaktionerne på Facebook indikerer imidlertid, at folk synes godt om initiativet. I skrivende stund har opslaget fået mere end 1400 likes. Foruden er det blevet delt mere end 1000 gange.

Trods de mange positive kommentarer er det dog begrænset, hvor mange der har henvendt sig endnu.

'Jeg forstår, at det kan være grænseoverskridende og svært at kommentere på tråden, så vær velkommen til at sende mig en pb (privatbesked red.) i stedet, skriver Mevlit Barut i opslaget.

1. december kontakter Mevlit Barut den familie, som han ønsker at give en håndsrækning. Kokken fortæller videre, at han også køber en lille julegave til børnene i familien.

 


Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Genrebillede.

Opdateret 20:27 - biler kan nu passere uheldsstedet.

E45 Frederikshavnmotorvejen er spærret i nordgående mellem afkørsel 20 Bouet og afkørsel 19 Vodskov.

Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.05.

Spærringen skyldes, at der har været et uheld.

Uheldet betyder, at der lige nu er kø på strækningen. Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver genåbnet klokken 20.30.

TV2 Nord arbejder på at finde ud af, hvad der er sket. Politi og redning er på stedet.

Opdateres...


De dør formentlig snart: Mikkel har tusindvis af dem i kælderen

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Har du også lagt mærke til, at der stadig er enormt mange myg?

Kender du lyden af en irriterende myg i soveværelset. Man hører den altid først, når man har slukket lyset.

Det er en plage, der i 2024 har varet exceptionelt længe, og her 18. november stadig eksisterer. Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig har dem selv i tusindvis i kælderen.

- Utrolig varmt vejr i år. Det er det varmeste vejr, vi nogensinde har oplevet, og det skaber simpelthen sæsonen for især de her kældermyg, som kan klække flere gange i løbet af året. Så klækker de til langt ud på efteråret og optræder i store mængder, forklarer naturvejleder i Aalborg Kommune Mikkel Vestergaard Rødvig.

Se indslaget herover.

Et varmt efterår stort set uden frostgrader har givet insekter som myg og bløddyr (eksempelvis snegle) et usædvanligt langt liv.

Nogle myg lever hele vinteren

På toppen af brændenælderne i Østerådalen i Aalborg kan man se liv. Her er der ikke myg, men masser af snegle og edderkopper.

- Når vi finder dem sådan højt oppe i vegetationen, som dem de sidder her, så er det fordi, at der er varmt og lunt lige nu, fortæller Mikkel Vestergaard Rødvig, da TV2 Nord er på tur med ham i naturen.

Alting har som bekendt en ende, for med en vejrudsigt der lover sne og frost, så ser fremtiden i den grad dunkel ud for de dyr, der har nydt det varme efterår. Specielt edderkopperne.

- Det jo store voksne dyr, så de synger på sidste vers. Nogen af dem vil sætte sig i grene og forsøge at overvintre, og andre af dem vil bare dø her i løbet af relativ kort tid. De har lagt æg, og deres livscyklus er egentlig slut, siger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Snegle og edderkopper er altså på vej væk for i år. Til gengæld slipper vi ikke for myg, selvom frosten sætter ind.

- Ikke helt. Der vil altid være myg i en eller anden grad, men de store mængder af myg, som vi har set nu her, hvor man virkelig lægger mærke til det - det er slut, påpeger Mikkel Vestergaard Rødvig.

Ud over de kældermyg, som naturvejlederen selv har hjemme i huset, så findes der også vintermyg, der lever fra oktober til marts. Vi skulle dog hilse og sige, at vintermyg ikke stikker, da de ikke er i stand til at suge blod.

Myg indfanget i naturvejleder Mikkels kælder. Der har ikke lang tid tilbage. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord