Usædvanlig strandtur: Fandt dødt marsvin på stranden
Foto: Nordsøen Oceanarum
Onsdag skyllede et dødt marsvin op på stranden mellem Kjul og Uggerby.
Onsdag blev der fundet et dødt marsvin på stranden mellem Kjul og Uggerby.
Det var noget af et syn, der mødte Knud Thorup fra Frederiksund, der har sommerhus i Tversted.
På en gåtur med sin kone opdagede de, at der lå noget i vandkanten.
Ved nærmere eftersyn viste det sig at være et dødt marsvin.
- Da jeg så det friske, men dog døde marsvin, så tænkte jeg med det samme, at det må biologerne på Nordsøen Oceanarium da kunne bruge på en eller anden måde. Jeg sendte en mail i akvariet med det samme, da vi kom hjem og fik meget hurtigt respons, siger Knud Thorup.
Som sagt så gjort, og da mailen tikkede ind hos oceanariet reagererede de med det samme.
Guide og formidler Gustav Kokholm og akvarieassitenst og dykker Henrik Brink tog straks turen til Uggerby Strand.
De kunne hurtigt konstatere, at det var et ungt eksemplar på omkring 20 og 50 kilo. Og selvom mågerne havde været i gang med at prikke i det unge marsvin, kan det stadig bruges til formidling.
- Vores primære formål er at formidle om Nordsøens liv, så nærmere undersøgelser af marsvinet, med publikum på, er selvfølgelig en oplagt mulighed for at fortælle alle interesserede om den lille hvals biologi, siger biolog Kristina Ydesen.
Oceanariet selv foreslår, at dissekeringen sker, når Destination Nordvestkystens store arrangement 'Cook&Hook' løber af stablen til august.
- Dissektionen (opskæring af dyret for at undersøge deres indre opbygning) vil være både en spændende begivenhed og god formidling for store og små. Vi vil højest sandsynligt bruge det ved et offentligt arrangement, hvor alle kan opleve hvalen og dissektionen af denne på nært hold. Måske kan vi endda finde en mulig dødsårsag.
Fakta marsvin
Danmarks mindste, og en af verdens mindste hvaler, og den mest talrige rundt Danmarks kyster.
Kropslængde: 1,4 – 1,8 som fuldvoksen
Vægt: 55- 65 kg
Drægtighedstid: ca. 11 måneder
Antal unger/kalve: 1
Levetid: ca. 15 år i naturen
Fjender: Marsvinets naturlige fjender er hajer og spækhuggere men også delfiner og gråsæler er observeret at slå marsvin ihjel. Marsvin trues også af menneskelig aktivitet, herunder undervandsstøj samt drukning i garn (bifangst). For at mindske bifangst af havpattedyr, er der regler for brug af akustiske alarmer (kaldet pingere)