Tina Olesen er ikke i tvivl om, at dansen har været med til at redde hendes liv.
Hun føler sig som dronning af verden, når hun danser. For der mærker hun for en stund ikke, de kroniske smerter hun lever med.
Tina Olesen er 35 år og fire gange om ugen, står hun i spidsen for sine helt egne dansehold i Hjørring.
Det er dans til rytmisk musik inspireret af zumba og latin, men som hun selv kalder dance-mix.
- Dansen betyder alt for mig, fordi det er mit frirum - og min identitet. Jeg har aldrig fået så mange succesoplevelser i livet, men dansen er jeg god til. Jeg er god til mennesker, og det giver selvtillid - og så bliver man bare glad, fortæller Tina Olesen.
Det var lidt tilfældigt, at det blev dansen, hun faldt for. Men en arbejdsskade gjorde, at hun måtte finde en anden motionsform end at løfte vægte.
- Jeg har en skade i min nakke, skulder og den ene arm, siger Tina Olsen og tilføjer, at hun slet ikke mærker sine kroniske smerter, når hun danser.
Kom i dårligt selskab
Og motion skal der til i Tina Olesens hverdag.
I hvert fald i dag, men sådan har det langt fra altid været.
Allerede som barn kæmpede hun med og mod vægten, der var for høj, og det blev ikke bedre i hendes unge teenageår.
Tværtimod.
Dertil kom, at hun røg ud i et narkomisbrug.
- Jeg kom i dårligt selskab og kom i et miljø, hvor det var normalt at tage stoffer. Det begyndte med hash, og jeg tror, jeg siden har prøvet alt - på nær heroin, siger Tina Olesen.
Samtidig levede hun i flere år sammen med en voldelig kæreste.
- I starten var det jo småting, men så blev det værre og værre med tiden, og på et tidspunkt kan jeg huske, at jeg står ude og køkkenet og overvejer at tage en kniv og stikke i ham. For det var den eneste måde, jeg kunne se, at jeg kunne komme ud af det, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg gjorde det ikke, men jeg var helt derude.
Efter flere forsøg lykkedes det hende at komme ud af forholdet og væk.
- På et tidspunkt forsøger han at kvæle mig, og så ringer jeg til min far og fortæller om, hvad der sker. Han kommer og henter mig, og jeg flytter hjem til mine forældre i en længere periode, siger hun.
Vendepunktet betød ny livsstil
Vendepunktet i hendes turbulente liv kom for 14 år siden, da hun blev gravid.
Med det samme lagde hun stofferne på hylden og ændrede sin livsstil fuldstændigt.
- Det betød alt for mig at få min søn. Før ham var jeg så langt ude virkelig, fortæller hun.
Efter at have født sin søn og fået sig etableret i nye omgivelser, tog hun et vigtigt skridt og meldte sig ind i et fitnesscenter. I løbet af tre år tabte hun sig 50 kilo.
Samtidig med vægten røg ned, røg hendes hendes selvtillid op.
Hun blev mere bevidst om sig selv og andre, og hun fandt ud af, at der måske var en årsag til, at der igennem livet havde været så mange ting, der var svært for hende.
Hun fandt ud af, at hun har ADHD og har så også udviklet borderline.
Det gav så meget mening, da jeg fik de diagnoser, fortæller hun og fortsætter:
- Det var egentlig et ret stort vendepunkt for mig. Tidligere når folk har sagt, at jeg skulle tro mere på mig selv, så har jeg tænkt; rend mig i røven! Det er nemlig svært at tro på sig selv, når man er så langt nede, som jeg var.
- Men det er jo det, man skal - også selv om man får nogle knubs, det gør alle - nogle får flere end andre.
Danser i medgang og modgang
Gennem de seneste mange år har dansen været med til at holde hende oppe - og hendes faste holdepunkt i medgang og modgang.
- Man bliver bare forelsket i at danse og alt det omkring dansen. Jeg har fået nye venner, og det giver mig energi til at blive ved med at kæmpe. Også de dage hvor det kan være svært at komme op af sofaen.
Og motion og dans har givet hende så meget selvtillid, at hun i dag er uddannet instruktør.
- Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg ret stolt af mig selv, fastslår Tina Olesen og tilføjer, at når hun ser tilbage på sit liv frem til nu, så ser hun en pige, der har kæmpet sig igennem meget.
- Alligevel har jeg på en eller anden underlig måde haft troen på mig selv - og selv om den har været væk i perioder, så er den kommet tilbage.
