Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Politiet efterlyser ukendt bilist, der måtte trække ud i rabatten for at undgå kollision

Var du torsdag aften omkring klokken 19.40 nødt til at køre ud i rabatten på Ny Nibevej omkring Frejlev, for at undgå at kollidere med en anden bil, der foretog i hasarderet overhaling?

Så vil Nordjyllands Politi gerne i kontakt med dig.

Torsdag aften foretog en mand nemlig en hasarderet overhaling på Ny Nibevej omkring Frejlev, hvilket resulterede i, at Nordjyllands Politi sigtede ham for at overtræde færdselsloven.

Efterfølgende kom politiet dog i besiddelse af noget videomateriale, hvor de kunne se, at en ukendt modkørende bil havde været nødt til at trække ud i rabatten for at undgå at ende i sammenstød med den overhalende mand.

- Den her ukendte fører kunne vi godt tænke os at snakke med, lyder det fra vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

Har man set noget, eller er du i tvivl om, der er tale om dig, så kan man kontakte Nordjyllands Politi ved at ringe 114.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nibe Festival præsenterer spritnye tiltag

Det er ikke alle festivalgæster, der har lyst til sove i brandvarme eller oversvømmet telte, når de tager væk hjemmefra i flere dage i streg.

I stedet vil flere festivalgæster gerne overnatte under lækre og luksuriøse forhold, og derfor præsenterer Nibe Festival nu hele tre nye boformer.

- Vi har de seneste år gennemført en større publikumsundersøgelse, så vi kan udvikle festivalen i takt med vores gæsters ønsker og behov. Analyseresultaterne viser, at mange af vores gæster efterspørger mere luksus, komfort og fleksibilitet på vores campingområder. Det har vi selvfølgelig taget til os, udtaler Festivaltalsmand Peter Møller Madsen.

De tre nye boformer bliver en del af det nye campingområde Karma, og de giver festivalgæsterne en helt ny festivaloplevelse med endnu bedre faciliteter, en god beliggenhed helt tæt på Skalskoven og direkte udsigt til Limfjorden.

Salget af de nye boformer begynder den 13. februar.  

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nabo er bekymret over, at 100.000 tons forurenet jord er på vej

- Hvis vinden blæser den forkerte vej, risikerer jeg at have askestøv på min grillpølse.

Sådan siger Thomas Knudsen, der bor 500 meter fra Vrå Mørtelværk, som har anmodet om miljøgodkendelse til fremover at kunne modtage større mængder af forurenet jord end hidtil. Nærmere bestemt fra 10.000- til 100.000 tons.

Det er Thomas Knudsen ganske bekymret over, men Vrå Mørtelværk mener ikke, at naboerne bør være det. Læs hele historien herunder:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Brand på terrasse gav kraftig røgudvikling

Klokken 21.21 rykkede Nordjyllands Beredskab til Aalestrup, hvor der kom en melding ind om brand på en terrasse på Nygade.

Kort tid efter ankomst melder indsatslederen, at der er styr på branden, men at huset er kraftig røgforurenet. Det skriver Nordjyllands Beredskab på X.

Cirka en halv time efter ankomst til stedet fik beredskabet også slukket branden.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lars er årets ildsjæl - og får ændret rute

Lars Bøgh Pedersen er kåret til årets ildsjæl af Destination Himmerland - blandt andet for sin kortlægning af gamle vikingeveje og en vandmølle i Bramslev Bakker.

Faktisk bliver en af de gamle vejspor nu til en del af Panoramaruten, som alligevel skulle ændre efter oversvømmelser.

- Nu når de ville ændre den, så gjorde jeg opmærksom på, hvorfor den skulle følge de oprindelige oldtidsveje, og så sagde de, hvad jeg mente med det, og så fandt jeg det frem til kommunen, siger Lars Bøgh Pedersen

Læs hele historien herunder:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Varsler færre afgange - men kun nord for fjorden

Næste år bliver der indsat et yderligere regionaltog på strækningen til Skørping, og der indsættes også et til Hobro.

I alt koster det otte millioner kroner, og de penge skal findes ved besparelser på afgange nord for fjorden.

Der skal nemlig findes en økonomisk balance, lyder det.