Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sygeplejersker til ledelse: - Vi er igen blevet holdt for nar

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et afsnit af akutmodtagelsen i Hjørring er frustrerede over ledelsens seneste udmelding.

Ledelsen på Regionshospital Nordjylland forstår utilfredsheden, men fastholder, at der skal tænkes langsigtet.

Det kørte lige så godt, og så skal det ødelægges.

Sådan er følelsen hos en dybt frustreret medarbejdergruppe på Regionshospital Nordjylland i Hjørring efter ledelsens beslutningen om at ændre på et akutafsnit. 

Nærmere betegnet Akutsengeafstnit 404, som behandler og plejer akutte patienter. Ifølge de utilfredse medarbejdere er der tale om en lukning af afsnittet, mens ledelsen fastholder, at det ikke er tilfældet, men at en omstrukturering er "sat til debat". 

Et møde mellem parterne torsdag førte ikke til noget ifølge tillidsrepræsentant Maria Gade Madsen:

- Vi sidder kun med flere spørgsmål end svar efter mødet i går, siger hun og fortsætter: 

- Man vælger at splitte en meget velfungerende afdeling ad, som har kæmpet for at komme op at stå igen ovenpå Covid-19-forløb. Vi har endelig en fuldtallig personalegruppe og p.t. ikke nogle ledige stillinger. 

Her er medarbejdernes åbne brev til ledelsen, som er delt med pressen:

Åbent brev til hospitalsledelsen på Regionshospital Nordjylland

Kære Henrik Larsen, Charlotte Fuglesang og Søren Hjortshøj.

Vi er den 4. oktober blevet orienteret om jeres beslutning om lukningen af Akutsengeafsnit 404, som en del af den fremtidige ledelsesorganisering på Regionshospital Nordjylland. I dag har i fulgt op med et informationsmøde, hvor vi efterfølgende kun sidder med en større frustration.

Det vækker en følelse af, at vi igen er blevet holdt for nar. I har som hospitalsledelse inddraget os i en proces om 404’s fremtidige afdelingsprofil, som skulle varetage patienter med højere
observationsniveau, uafklaret symptombillede samt intermediære patienter. Alt personale har været igennem kursusforløb og scenarietræning, så vi var klar til at løfte opgaven med nogle af de mest syge patienter på hospitalet. Det har betydet, at vi nu kan rekruttere, og at personalegruppen igen har fået gejsten og lysten til at arbejde med den akutte patient.

Personalegruppen på 404 brænder for akut, kompleks sygepleje af medicinske og kirurgiske patienter. Det har krævet meget at komme dertil efter flere år, hvor 404 har løftet covid-opgaven. En opgave som fik mange særdeles kompetente kollegaer til at søge andre veje, hvor de kunne få ønsket om at arbejde med akut sygepleje opfyldt. Det personale, der er på 404 nu, er gået aktivt ind i opgaven med at opbygge 404 ud fra den profil, i som hospitalsledelse havde udstukket.

Nu er vi orienteret om, nogle skal flyttes til medicinsk regi og omdannes til et måske udelukkende medicinsk “korttidsafsnit”. Vi sidder med en del spørgsmål om, hvilke patienter der skal være på afsnittet. Er det den akut dårlige patient, der har et højere observationsniveau? Hvor skal de intermediære patienter ligge? Der er brugt mange ressourcer på at sende sygeplejersker på akutuddannelse. Hvorfor vil man ikke længere gør brug af de kompetencer til den udvikling i ønsker af akutområdet, en opgave vi vil gå ind i med gejst og entusiasme.

Efter orienteringen sidder personalet tilbage med en følelse af modløshed. En følelse af at være til grin og med lyst til at søge andet job uden for Regionshospital Nordjylland. Det undrer os, at man i en tid med stor mangel på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter værner så lidt om det personale, der har valgt fortsat at være en del af og tage ansvar for udviklingen af Regionshospital Nordjylland. Regionens værdigrundlag handler om ITOP-værdier. Vi har meget svært ved at se, at de har været i brug i denne proces. 

Vi kunne have ønsket, at I som hospitalsledelse havde stået på mål for beslutningen om at lukke et velfungerende afsnit og selv have overbragt os nyheden. Man kan ikke bare flytte personale fra en velfungerende enhed til en ny funktion og forvente, at alt det gode kører videre. Vi har som personale svært ved at have tillid til jer som ledelse. Vi oplever i har lavet et halvfærdigt stykke arbejde, som udelukkende får personalet til at føle sig uvæsentlige ludobrikker på en ukendt spilleplade.

Vi håber i vil bruge den kommende tid på at genoverveje om det er den rigtige beslutning i har truffet, og vil er meget åbne for at være en del af processen.

På vegne af en samlet personalegruppe på Akutsengeafsnit 404,

Tessa Emmersen & Maria Gade Madsen

Ikke en lukning

Men taler man med hospitalsdirektør for Regionshospital Nordjylland, Henrik Larsen, ser billedet anderledes ud:

- Der skal ikke lukkes noget noget som helst, og det bliver der heller ikke, siger han.

Hospitalsdirektøren forklarer, at der er tale om en ændring i den ledelsesmæssige struktur, som træder i kraft til nytår. Den del får ikke betydning for de nordjyske patienter.

Men på længere sigt skal man ændre på, hvordan hospitalet tager imod patienter. Her har ledelsen foreslået, at akut sengeafdeling 404 bliver en del af hospitalets medicinske afdeling i stedet for akutafdelingen.

Det skal ske, for at undgå at patienten skal flytte rundt mellem flere afdelinger gennem et forløb, lyder det.

- Vi vil groft sagt gerne have endnu flere patientforløb, der kun har én overgang, forklarer Henrik Larsen og understreger, at forslaget om at flytte akutafsnittet er sat til debat, og at intet endnu er besluttet:

- Vi vil gerne have lov til at se alle indkomne kommentarer, før vi kommer i arbejdstøjet.

Henrik Larsen forklarer, at der på længere sigt vil komme flere patienter.

"Uforståeligt"

Tilbage sidder en uforstående og og efter egen mening velfungerende gruppe medarbejdere. De ønsker nemlig ikke, at der skal ændres på afsnittet og er usikre på fremtiden.

- Vi kan ikke rigtig få noget at vide. At de vælger at gøre det her nu, er uforståeligt, siger tillidsrepræsentant Maria Gade Madsen.

Henrik Larsen er lydhør for medarbejdernes frustration over situationen:

- Jeg kan godt forstå, at man stiller spørgsmål til det, hvis man arbejder i en afdeling, hvor det går godt. Men det er ledelsens opgave at kigge på tværs af hospitalet, siger han og understreger:

- Det betyder ikke, at vi skal revolutionere hospitalet fra den ene dag til den anden. Det har vi nok ikke været gode nok til at forklare.

Medarbejderne på hospitalet har indtil næste uge til at komme med kommentarer til ledelsens forslag. Hvornår beslutningen tages, er ikke meldt ud.


Vil have to mænd fængslet efter knivstikkeri

To mænd bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør efter knivstikkeri i Aalborg.

Nordjyllands Politi vil have to mænd på 20 og 22 år varetægtsfængslet efter et knivstikkeri på Davids Alle i Aalborg natten til torsdag.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De to mænd er sigtet for at have stukket en 20-årig mand to gange med en kniv og frataget ham ejendele.

Politiet fik anmeldelsen om overfaldet klokken 01.21, og de to sigtede blev anholdt klokken 02.04 og 02.06. De er begge sigtet for særligt groft røveri, da der i forbindelse med pågribelsen blev fundet stikvåben, ligesom der blev fundet stjålne effekter, som tilhørte den forurettede.

- Der er tale om personer, som er kendt i det kriminelle miljø og alle parter har en indbyrdes relation. Der er således ikke tale om et tilfældigt overfald. Som vi ser sagen lige nu, er røveriet ikke er en del af den verserende bandekonflikt i Aalborg, siger politikommissær Kenneth Rodam, som leder efterforskningen, og uddyber:

- De omstændigheder betyder dog ikke, at vi ser mindre alvorligt på røveriet. Der er tale om et ganske groft overfald og vi arbejder på højtryk for at klarlægge, hvad der er gået forud for episoden.

Søger vidner

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplevet noget i området omkring Davids Alle i tidsrummet før og efter klokken cirka 01.20.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger Kenneth Rodam.

Har man oplysninger i sagen, bedes man ringe på telefon 114.

Nordjyllands Politi vil torsdag være til stede i Kærby-området, hvor overfaldet fandt sted, men efterforskningslederen mener ikke, at beboere i området bør være bekymrede.

- Selvom det er en voldsom hændelse, er der ikke grund til at områdets beboere skal bekymre sig unødigt, da det er foregået i et lukket miljø og har karakter af et personligt opgør, siger Kenneth Rodam.

De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 13 ved Retten i Aalborg.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord