Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Staten spænder ben for øget biogasproduktion i Nordjylland

I forsøget på at blive uafhængig af russisk naturgas vil danske biogasanlæg skrue op for produktionen. Men statens blåstempling mangler.

De store kuppelformede tanke går næsten i et med den tykke tåge, der ligger som en tung dyne over biogasanlægget. Et sæt forlygter skærer skarpt igennem disen, og konturerne fra en lastbil viser sig mellem kuppeltankene. 

Lastbilen er på vej med et læs gylle, og den er en af mange, der leverer den biomasse, der skal til for at producere biogas på anlægget i Vrå.

- Vi bruger restprodukter fra landbruget og lokale fødevarevirksomheder til at skabe klimavenlig biogas, fortæller Allan Olsen.

Direktør for Grøn Gas, Allan Olsen, håber på politisk vilje til at muliggøre udvidelse af biogasproduktionen i Danmark. Foto: Mick Knive Anderson / TV2 Nord

Han er direktør for Grøn Gas, som ejer biogasanlægget i Vrå, og han vil gerne producere mere gas.

- Vi er klar til at opskalere vores produktion, som en-til-en kan erstatte russisk naturgas, fortæller han.

Men for at vi kan forstå, hvorfor det er vigtigt, bliver vi nødt til at tage skridt tilbage og se på Europas forhold til russisk gas.

Vi kan næsten fordoble vores produktion

Allan Olsen, direktør

Europa er afhængig af russisk gas

Siden Ruslands Præsident, Vladimir Putin, beordrede sine russiske styrker til at invadere Ukraine, har hele den vestlige verden stået i kø for at fordømme og distancere sig fra det kæmpemæssige land.  

Men på særlig ét punkt har det vist sig særdeles sværere, end mange ville have ønsket. Det drejer sig om naturgas.

EU importerer nemlig cirka 40 procent af unionens forbrug af naturgas fra Rusland, og EU er derfor i meget høj grad afhængig af, at gassen fortsat flyder frit mod Europa. En rørledning fra Rusland til Tyskland, der går under navnet Nord Stream 2, var sådan set klar til at blive taget i brug i løbet af i år. Den skulle have leveret gas, der kunne varme over 20 millioner tyske husstande.

Men projektet, som har kostet over 11 milliarder dollars blev skrinlagt af den tyske kansler, Olaf Scholz, netop i forsøget på at frigøre Tyskland fra russisk naturgas.

Også i Danmark importerer vi store mængder naturgas fra Rusland. Energiselskabet Ørsted har således langvarige kontrakter på at modtage naturgas fra det statsejede russiske Gazprom mod betaling. Og netop fordi vesten på den måde er med til at finansiere det russiske styre og dermed krigen i Ukraine, er der en stor interesse i at skaffe gas fra andre leverandører end Rusland. 

Og det er altså her, biogasanlægget udenfor Vrå kommer ind i billedet.

På den helt korte bane bliver det ikke en udgift for staten

Allan Olsen, direktør

Produktion kan udvides 

Lige nu producerer anlægget omkring 13 millioner kubikmeter bionaturgas. Gassen bliver leveret til danske forbrugere og virksomheder, som derfor ikke skal benytte sig af russisk naturgas. Men hvis det stod til Allan Olsen, blev der lavet meget mere gas i Vrå.

- Vi har i to år nu haft mulighed for at bygge til her på anlægget, så vi næsten kan fordoble vores produktion, siger direktøren, inden han fortæller, hvorfor det så endnu ikke er sket:

- For at vi kan gå i gang, skal staten godkende, at vi må levere den ekstra mængde naturgas, som vil flyde herfra, hvis vi fordobler produktionen. Men det har staten ikke gjort endnu, og derfor kan vi ikke gå i gang med at udvide endnu. 

200 millioner mindre til Putin

Prisen på natugas var mangedoblet, allerede inden Rusland invaderede Ukraine. I december 2020 kostede en kubikmeter naturgas på det internationale marked lidt under to kroner. Et år efter lød den pris på otte kroner. 

Efter konflikten imellem Rusland og Ukraine eskalerede til en åben krig, er prisen steget til cirka 10 kroner. Altså en femdobling af prisen for godt et år siden.

Derfor er det også mange penge, man kan nægte Rusland, hvis der bliver skruet op for den danske biogasproduktion, fortæller Allan Olsen.

- Vi producerer gas, der med den nuværende markedspris har en værdi på cirka 200 millioner kroner. Det er gas, vi ikke behøver at købe fra Rusland, og derfor vil vi kunne afskære cirka samme beløb fra Rusland, hvis vi kan få lov at udvide vores anlæg, siger han.

Derfor håber direktøren for Grøn Gas, at politikerne på Christiansborg er villige til at indgå i forhandlinger, der skal gøre det muligt for biogasanlægget i Vrå og andre lignende anlæg at udvide produktionen.

- På den helt korte bane bliver det ikke udgift for staten, fordi vi har så høje gaspriser i dag. Det vil sige, at vi kan bygge og udvide udelukkende på baggrund af de indtægter, vi ser nu.

- Så egentlig er det her og nu en gratis omgang, siger Allan Olsen.

Socialdemokratiet: - Det skal laves om

Det er ikke kun direktøren for Grøn Gas, der ikke kan forstå, hvorfor anmodningen om at levere mere gas endnu ikke er godkendt af staten. Det samme giver den nordjyske socialdemokrat Bjarne Laustsen udtryk for.

- Når vi kan lave alternativer til gas fra Rusland, skal vi da ikke forhindre det, siger han.

Derfor mener han, at der skal ændres på den nuværende situation.

- Jo før, jo bedre. Det giver jo slet ikke mening, at virksomheden ikke får lov til at udvide dens produktion, siger Bjarne Laustsen, der sidder i klima-, energi- og forsyningsudvalget på Christiansborg.

Han lover at følge op med hans ministerkollega.

- Det går jeg straks videre med til klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.