Et udspekuleret svindelnummer har kostet tre foreninger i Snedsted over 100.000 kroner, og nu advarer politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet andre foreninger mod de kriminelle.

Ifølge de oplysninger, TV MIDTVEST er kommet i besiddelse af, har svindleren udgivet sig for at være fra politiet. Gennem en flere timer lang telefonsamtale, har den falske betjent manipuleret et af medlemmerne fra foreningslivet i Snedsted til at overføre de mange penge til en såkaldt sikkerhedskonto.

En metode, som politiet normalt ser blive brugt målrettet mod private, fortæller Kresten Munksgaard, der er leder af afdelingen for forebyggelse og analyse i National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

- Svindleren ringer og udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet. De fortæller, at ens bankkonto er blevet hacket, og at man derfor skal skynde sig at sende sine penge i sikkerhed på en konto, som svindlerne har adgang til, fortæller han.

Politiet har set flere tilfælde, hvor svindlerne kan finde på at oplyse navne og medarbejdernumre på rigtige medarbejdere i politiet, hvilket øger opkaldets troværdighed. På den baggrund, er der grund til at advare ekstra mod svindlen.

- Ingen i politiet eller fra andre myndigheder vil bede dig om at overføre penge, eller udlevere dine MitId oplysninger, via telefon, mail eller sms, siger Kresten Munksgaard videre.

NSK-lederen opfordrer i den forbindelse til, at der ringes til 114 for at få bekræftet henvendelsen.

- Vi ser jævnligt, at svindlere forsøger at franarre penge fra foreninger. Derfor er det noget vi løbende advarer om. Også i det her tilfælde, siger Kresten Munksgaard.

En række organisationer, blandt andre DGI, har tidligere advaret sine medlemsforeninger om risikoen for at blive udsat for svindel. 

For et par år siden var det den såkaldte ”direktør-svindel”, hvor kassereren modtager en mail fra en falsk formand, der beder kassereren købe gavekort eller lignende, overføre et beløb til en udenlandsk konto, eller betale en falsk faktura.

I Snedsted lykkedes det altså en falsk politibetjent, at lænse Snedsted Borgerforening, Snedsted Bladet og Snedsted Amatører for de mange tusinde kroner.

Formanden for Borgerforeningen, Claus Martinussen ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen, men kaldte det i weekenden et slag for byens foreningsliv.

- Det er jo ufatteligt, at det er sket. Nu havde vi endelig skrabet mange penge sammen, så vi kunne lave en hel masse i byen. Og så er de bare væk. Det må ikke ske igen, sagde formanden. 

- Der er massere af mennesker og børnehaver her i Vejgaard, så jeg synes, at det er forkasteligt, hvis ikke man vil sætte hastigheden ned. Den skal ned på de 40 kilometer i timen, pointerer Ib Holmberg.

Han ejer Slagter Holmberg, som ligger på Hadsundvej, og han mener ikke, at det kan passe, at en så trafikeret vej ikke kan få nedsat sin hastighed.

De seneste seks år har borgere og erhvervsdrivende i Vejgaard nemlig ønsket hastighedsnedsættelser, men et nyt lovforslag, som er fremlagt af transportministeriet, lægger op til, at hastigheden på veje, hvor mere end 4.000 biler passerer i døgnet, ikke må sættes under 50 kilometer i timen.

- Så sent som i sidste uge var der en bil, der forulykkede ude foran mig, pointerer Ib Holmberg og tilføjer.

- Det er bare en af de mest trafikerede veje i Aalborg, og vi ser sindssyg kørsel her, altså der er virkelig nogen, der kører stærkt.

Flere oplever vild kørsel

Og han er langt fra ene om at opleve den form for kørsel på vejen.

- Jeg oplever trafikken hurtig og meget tung trafik herude med især lastbiler der kører stærkt, bakker Jenna Borregaard Sørensen, der er indehaver af Salon Haircuts, op.

Der skulle ellers til at blive sat skilte op med en hastighedsbegrænsning på 40 kilometer i timen, men det kan det nye lovforslag altså sætte en stopper for.

- Det er jo det, der er rigtig ærgerligt, fordi vi ville faktisk gerne imødekomme de erhvervsdrivende, så det er jo rigtig ærgerligt, at den mulighed bliver frataget os, konstaterer Rådmand i By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V).

Aalborg Kommune har derfor også forberedt et høringssvar, som de har sendt ind. De håber på, regeringen vil udvise lidt mere tillid til kommunerne.

- Det er jo reelt set en begrænsning af de muligheder, vi har, for at regulere trafikken, så det er vi selvfølgelig kede af. Generelt giver det os bare nogle udfordringer i forhold til de planer, vi egentlig havde om at få nedskiltet hastigheden nogen steder for at passe på de bløde passagerer, siger Jan Nymark.

- Jeg skal være den første til at beklage.

Det minder om en ren tilståelsessag.

Socialdemokratiets fiskeriordfører Bjarne Laustsen erkender, at landets fiskere er havnet i en uheldig situation, efter det fra årsskiftet nu koster dem 2,26 kroner per liter diesel i afgift.

- Det er da ganske uhensigtsmæssigt, og jeg skal være den første til at beklage. Efter aftalen om den grønne skattereform, er brændstofpriserne steget, og så kommer afgiften oveni. Det gør rigtig ondt på nogen af fiskerne, og derfor er risikoen også, at danske fiskere søger udenlandske havne, siger fiskeriordføreren.        

'Ting tager tid'

Ifølge Bjarne Laustsen var det meningen, at aftalen om CO2-afgiften skulle følges op af en fiskeriaftale, der gav fiskerne mulighed for at få tilbagebetalt nogle af afgiftspengene, som de så kunne bruge på at omstille til et grønnere fiskeri. Men den aftale er endnu ikke blevet til noget.

- Ting tager tid, og regeringen har først skullet formulere en hel fiskeripakke – ovenpå Brexit, ovenpå Fiskerikommissionens rapport, men jeg tror, man meget snart spiller noget ud, siger Bjarne Laustsen.

CO2-afgiften er blevet kritiseret af ikke bare fiskerne selv, men også blandt andet nordjyske havne og følgeerhverv, der frygter, at afgiften kan få store konsekvenser for fremtidens fiskeri i Danmark.

Tanker i Sverige

TV2 Nord har for nylig fortalt, hvordan fiskere fra Skagen allerede har fundet måder at omgå afgiften ved i stedet at tanke i Sverige.

- Det er helt hen i hegnet, fordi jeg kan ikke se, hvad det skal hjælpe. Vi hjælper ikke miljøet. Vi belaster det bare mere, når vi sejler rundt for at omgås reglerne, sagde Lars Mose tirsdag.

Samtidig har FF Skagen, der både forarbejder fisk og sælger dieselolie til fiskere oplevet en mærkbar nedgang i efterspørgslen efter brændstof.

Blandt andet derfor er Danmarksdemokraternes fiskeriordfører Kristian Bøgsted også klar i mælet og beskriver CO2afgiften som en katastrofe.

- Der er ikke et alternativ. Det her er bare at ødelægge konkurrenceevnen for dansk fiskeri. De skal også bidrage (til den grønne omstilling, red.), men det skal ikke være på den her måde, hvor de får ulige konkurrencevilkår uden at have et alternativ, siger Kristian Bøgsted.

Bjarne Laustsen kan ikke sige, hvornår regeringen er klar med et aftaleudspil, men indikerer, at det er op over.

Nathalie Rouquette har et helt særligt liv, men af anderledes årsager, end du og jeg måske har.

Det startede i 2011, da hun ventede sin datter, Nikita. Her oplevede hun flere gener, som lægerne dengang mente var forbundet med hendes graviditet. Men det var det ikke.

- Fem måneder efter fødslen gik jeg så til min egen læge, som konstaterer, at jeg har brystkræft, og at jeg har haft det, imens jeg var gravid, fortæller den i dag 50-årige mor til tre.

Tre måneder som rask

Efter et længere behandlingsforløb, som både inkluderede kemoterapi og en operation, hvor Nathalie Rouquette fik fjernet sit ene brys, blev hun endelig erklæret rask i december 2013.

- Tre måneder senere opdager jeg forandringer i min hud, hvor brystet havde været, og her kunne lægerne så fortælle mig, at det var kommet tilbage, fortæller Nathalie Rouquette.

Det viste sig at være brystkræften, der stadig havde et tag i hende, og det overraskede hende, fordi hun jo lige havde fået det ene bryst fjernet.

- Jeg havde aldrig hørt om, at det fandtes, så jeg blev meget forbavset, siger hun.

Brystkræft i huden

Meldingen fra lægerne blev efterfølgende, at brystkræften i huden var kronisk, og at hun godt kunne se ind i en fremtid med mange behandlinger.

- Jeg tænkte, at jeg jo klarede den første gang, så det skal jeg nok igen. Lægerne kan ikke holde mig rask, men indtil videre har de kunnet holde det på afstand, forklarer Nathalie Rouquette.

I år er hun på 186 behandlinger med den såkaldte 'Perjeta' kur og har været syg med kræft i 14 år.

- Jeg har rigtig meget at kæmpe for, og så er jeg heldig med mit sind. Så jeg lader det ikke slå mig ud.

Familien er det vigtigste

For Nathalie Rouquette er der ingen tvivl om, at hendes forløb også har været hårdt for familien, men de er efterhånden blevet vant til det alle sammen.

- To af mine unger har aldrig kendt til andet, end at 'mor skal til lægen'. Det har nok været sværest for min ældste, der var 13 år gammel, da vi fik beskeden, fortæller hun.

Selvom hendes hverdag er meget anderledes fra mange andres, så har Nathalie det heldigvis godt, og hun lever et liv, hvor alt hendes fokus er på hendes mand og deres børn.

- Man ved aldrig, hvad morgendagen bringer, afslutter Nathalie Rouquette.

Claus Christensen fra Bedsted i Thy har haft sukkersyge i fem år, men han hader de daglige nålestik, der skal måle hans blodsukkerniveau. 

Men så dukkede der et interessant tilbud op på Facebook. 

En blodsukkermåler til 300 kroner, der bare skulle sættes på enden af fingere - nærmest som var det en tøjklemme. 

- Det ville gøre det så meget nemmere for mig, siger 68-årige Claus Christensen. 

Men det viste sig, at 'tøjklemmen' slet ikke kunne måle blodsukkerniveauet. Den kunne i bedste fald lave usikre målinger på puls og iltniveau, fortæller han.  

- Det er da træls, men det er jo, fordi man er lidt naiv. Det ville jo have været rart, for jeg bliver lidt øm i fingeren af at stikke mig selv. 

Diabetesforening advarer

Claus Christensen købte produktet af mærket Bikenda, og han er tilsyneladende ikke den eneste, der blevet snydt af producenten.

På Trustpilot fremgår det, at flere købe har været utilfredse med deres køb. "Det er det rene fup", lyder det blandt andet i en af anmeldelserne. 

Nu er Diabetesforeningen ude at advare diabetikere om at købe glukosemåleinstrumenter af dette mærke.

Ifølge foreningen misbruger Bikenda også deres røde logo i forskellige annoncer. 

- Diabetesforeningen har ikke noget med Bikenda at gøre og kan ikke stå inde for produktet, de tilbyder, og de har ikke fået godkendelse til at benytte vores logo til deres markedsføring. Det er misbrug af vores logo og den tillid, som ligger i vores navn, skriver de i et opslag på Facebook.

På Claus Christensens ubrugelige blodsukkermåler fremgår der ikke et logo af Diabetesforeningen. Han mindes heller ikke at have set det på Facebook-annoncen, hvor han blev fristet.

Men én ting er sikkert: Han fortryder sit køb.

Men burde du ikke have undersøgt sagerne lidt bedre?

- Jo, helt sikkert. Jeg burde have undersøgt, om det var rigtigt. Men når man sidder i situationen, tænker man jo, at det går nok.

- Det hele ser jo meget tilforladeligt ud, men nu må jeg fortsætte med nålene, afslutter han. 

TV MIDTVEST ville gerne have lavet et interview med Bikenda. Men det har ikke været muligt at finde kontaktoplysninger på firmaet.