Preben vil tale med minister om et nævn til erstatningssager
Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord
Nordjysk folketingsmedlem reagerer på sagen om Michelle Røge. Han mener, det er en god idé med et nævn, så man kan komme uden om retssale.
- Jeg vil drøfte sagen med justitsministeren, sådan lyder det prompte svar fra Preben Bang Henriksen (V), da TV2 Nord ringer til ham.
For i forbindelse med TV2 dokumentaren 'Ingen kære kommune' ser vi, Michelle Røge og hendes søster Nanna fra Hirtshals, der i barndommen blev svigtet af deres forældre. De blev udsat for vold og for en usikker hverdag, og de var vidner til både vold og stofmisbrug i deres barndomshjem.
Trods utallige underretninger til kommunen, blev de to søstre ikke fjernet eller hjulpet. Det har i dag, hvor Michelle Røge er blevet voksen, ført til en retssag mod Hjørring Kommune, som hun mener ikke levede op til sit ansvar. Men sagen har hun tabt, og den har været omkostningsfuld for både hende og kommunen.
- Vi har et retssystem, som kan være ufatteligt langsomt, og i den her type sager, kan det være problematisk, for ofrene har i forvejen været udsat for lidt af hvert. Med et nævn er der en hurtigere sagsbehandling, og det er et sagkyndigt nævn, siger den nordjyske folketingspolitiker.
Ikke flere kolde hænder til kommunerne
Med et nævn kan sagsbehandlingen også være mindre omkostningsfuld for ofrene. For ifølge Preben Bang Henriksen, kan man nemlig føre sagen uden en advokat. Og det er med det i tankerne, at han påtænker at forelægge idéen for justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Sagen om Michelle Røge har givet anledning til debat - ikke bare om hendes sag, men også om den måde, kommunen har behandlet sagen på. Et af kritikpunkterne, er, at Michelle og hendes søster Nanna aldrig selv blev spurgt af kommunen, hvordan de havde det.
Og netop dét, er en rettighed har lektor i børneret Anne Mørk slået fast.
- Jeg kan slet ikke forstå, at børnene i disse sager ikke altid høres. Det lyder helt vanvittigt. Det SKAL man, lyder det fra Preben Bang Henriksen.
Kan det ikke skyldes, at socialrådgiverne i kommunerne er for pressede. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at sagsbehandlerne maksimalt har 20-30 sager, men ifølge forkvinden er der sagsbehandlere, der har 45 sager på skrivebordet. Bør man ikke sætte en max grænse for, hvor mange sager de har?
- Nej, det mener jeg ikke. Jeg tror, jeg kan finde flere hundrede afdelinger i det offentlige, hvor man har for travlt, så det er farligt at åbne for sluserne. Løsningen er ikke at få flere kolde hænder, svarer han.