Lægen græd, Peder græd, men han hustru græd ikke selv.
Louise Hvelplund havde været træt gennem en længere periode, og hun gik med tanken om, at alt ikke var, som det burde være.
Hos sin læge fik hun derfor foretaget en række prøver. Da svarene kom, stod det klart, at hendes fornemmelse var rigtig. Louise var uhelbredelig syg med kræft og havde ikke lang tid at leve i.
- Lægen græd, Peder (red. min mand) græd, og jeg græd ikke, husker Louise Hvelplund om øjeblikket, hvor hun fik overbragt den skæbnesvangre nyhed.
- Jeg havde travlt med, at Peder ikke måtte være for ked af det, lød det videre fra Louise Hvelplund i Go' Aften Live onsdag aften.
Måtte overtale sin mand
Både mand og kone har gennem mange år været politisk aktive for Enhedslisten. TV2 Nord har tidligere skrevet om forløbet, der gjorde, at Louise Hvelplunds livsledsager gennem 30 år, Peder Hvelplund (EL) søgte orlov fra Folketinget.
Godt og vel 11 måneder var Peder Hvelplund væk fra jobbet på Christiansborg, inden den kræftramte kone og tidligere byrådspolitiker i Hjørring Kommune fik held med at få ham overtalt til at genoptage arbejdet.
- Hun gad ikke have mig til at gå hjemme mere, forklarer en grinende Peder Hvelplund fra sofaen i Go' Aften Live.
Det sværeste for parret var at viderebringe kræft-nyheden til deres tre børn, og i tiden efter gjorde de en dyd ud af at få en masse oplevelser sammen. Både Indien og Island blev besøgt.
Undervejs blev der grinet, men der var også plads til de dybe samtaler om, hvad det vigtige i livet er, og om hvad den nye virkelighed kommer til at betyde. Louise Hvelplund kom blandt andet til den erkendelse, at de aldrig ville få den alderdom sammen, som de havde drømt. Titlen som bedstemor var nok heller ikke realistisk at nå at få med.
- Det, synes jeg, er snyd, men mine børn skal ikke få dem, fordi jeg er en skrupskør mor, der vil have dem. Det skal være, når de er klar. Siger de, lyder det med et glimt i øjet fra Louise Hvelplund.
Tanker om ny forelskelse
Selv har hun også gjort sig nogle tanker om fremtiden. Også den del af den, hvor hun ikke længere er her. Hun synes blandt andet, at det kunne være dejligt, hvis ægtemanden gik ud og blev forelsket på ny.
Det slår hun fast i interviewet.
- Det får du ikke lov til at bestemme, svarer ægtemanden, Peder Hvelplund.
Midt i sorgen har de fundet lykke og håb, og den dag i dag er de taknemmelige for hverdagen.
- Det er jo ikke længden af livet, men mængden af livet, man har levet, som er vigtig, siger Louise Hvelplund.
Parret har som sådan ikke en liste med ting, som de skal nå, inden tiden rinder ud. De er dog enige om, at de gerne vil køre til Stockholm i en spisevogn, og derudover har de i sinde at gribe de muligheder, som livet giver dem.
