Nordjyde fik lavet populært indgreb: - Jeg skyder stadig, bare med løst krudt

Foto: (Privatfoto)

38-årige Rasmus Lund arbejder til dagligt som journalist.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

50 procent flere mænd mellem 30 og 34 år blev steriliseret i 2023 sammenlignet med ti år tidligere.

Da han trak bukserne ned, blev han nervøs.

38-årige Rasmus Lund havde ellers på ingen måde tvivlet.

Han og konen havde fået de tre børn, de ønskede sig. Hustruen havde i årevis været på hormonprævention. Nu måtte det være hans tur til at beskytte dem mod uønsket graviditet.

Men da han lagde sig op på briksen hos speciallægen for at blive steriliseret, dukkede de velkendte bekymringer alligevel op.

Da Rasmus Lund og konen havde fået tre børn, var de sikre på, at de ikke skulle have flere, og så begyndte de at tale om præventionsmuligheder. Foto: TV2 Echo

For ville han stadig føle sig som "en rigtig mand", hvis han var en steriliseret én af slagsen?

Det har nemlig altid været en kæphest for den 38-årige journalist fra Hjørring, at ingen skulle røre hans pung. For der sidder manddommen – det allerhelligste, siger han.

- I mit hoved var en rigtig mand én, der kunne lave en masse børn, og det kunne jeg jo så ikke længere, siger han.

Men Rasmus Lund bed tænderne sammen, og selvom indgrebet føltes som "en bold, der blev skudt lige i pungen", så var det 15 minutter, der har fået stor betydning.

Rasmus Lund er far til børn på ni, syv og tre år. Foto: TV2 Echo

En ren "win-win" situation, faktisk, siger Rasmus Lund, da TV 2 Echo møder ham for tale om, da han i sommeren 2022 blev steriliseret, og hvad den beslutning har betydet for ham.

Og selvom samtalen kommer ind på noget, der kan virke meget privat, insisterer han på, at den skal tages. For måske kan andre mænd blive inspireret af at høre hans historie.

- Det her er mit bidrag i samtalen om prævention og ansvarlighed, siger han.

Flere mænd bliver steriliseret

Selvom det for Rasmus Lund ikke var helt uden svie og ubehag at modtage et par snit på pungen og et klip i sædlederen, så får flere mænd i disse år foretaget en sterilisation – også kaldet vasektomi.

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser en stigning i antallet af mandlig sterilisation på cirka 16 procent over de seneste 10 år – fra 3405 patienter i 2013 til 3944 i 2023.

Man skal være helt sikker på, at ens verden ikke ændrer sig (...)

Maria Krüger, praktiserende læge

For mænd i alderen 30-34 år er mandlige sterilisationer steget med over 50 procent fra 2013 til 2023 – mens det stadig er mændene mellem 35 og 44 år, der udgør den største andel. Bare i Region Syddanmark forventer man, at antallet af sterilisationer vil nå cirka 2000 i år.

I praktiserende læge Maria Krügers klinik på Frederiksberg er det ofte mænd i samme situation som Rasmus, der henvender sig for at få en henvisning til en sterilisation.

Maria Krüger er uddannet læge fra Københavns Universitet og Medicinordfører for Dansk Selskab for Almen Medicin. Foto: DSAM

- Vi oplever flere mænd, der kommer ind her. Primært familiefædre, der ikke skal have flere børn, siger Maria Krüger, der, udover sit arbejde som praktiserende læge, også er medicinordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin.

Kendetegnende for mændene i hendes klinik er, at de har gjort deres research og har besluttet sig, inden de søger lægens vurdering.

Alligevel har hun altid en længere snak med mændene om, at der stadig er en procents risiko for, at indgrebet mislykkes og ikke medfører infertilitet, samt at indgrebet i sjældne tilfælde kan føre til infektioner og blødninger.

Hvad er sterilisation?

- Sterilisation er en præventionsmetode, som mænd og kvinder kan anvende for at undgå graviditet, men beskytter ikke mod sexsygdomme.

- Præventionsmetoden er 99 procent sikker, så du vil i langt de fleste tilfælde ikke kunne gøre nogen gravide eller selv blive gravid, hvis du får foretaget en sterilisation.

- Enhver, der er fyldt 18 år, har ret til at blive steriliseret, men er man under 25 år, skal der gå seks måneder, efter man har fremsat sit ønske til lægen, før indgrebet udføres.

- Sterilisation er gratis, da indgrebet bliver betalt af den offentlige sygesikring.

- En sterilisation for en kvinder er et stort indgreb med fuld bedøvelse og indebærer, at kvinden bliver opereret, så æggenes vej gennem æggelederen afbrydes. Dermed kan sædceller og æg ikke mødes, og kvinden kan ikke blive gravid. Æggelederen lukkes ved, at der sættes en klips eller ring på.

- Ved sterilisation af mænd fjernes et lille stykke af sædlederne, så sædcellerne ikke kan passere ud gennem penis.

- Selv om du bliver steriliseret, vil du stadig få udløsning, og du vil få de samme orgasmer. Der strømmer næsten lige så meget sædvæske ud, som før du blev steriliseret, men der er bare ingen sædceller i. Din hormonproduktion er også uændret, og du vil have samme lyst til sex som før.

- Sterilisation af en kvinde virker med det samme efter indgrebet. For mænd virker det først tre måneder efter indgrebet.

Kilde: Sex & Samfund 

Vigtigst af alt skal det gøres klart, at sterilisationen som udgangspunkt ikke kan trækkes tilbage.

- Så man skal være helt sikker på, at ens verden ikke ændrer sig, og man om ti år får en ny partner og alligevel ønsker sig børn, siger Maria Krüger.

Mikkel Fode er overlæge på Afdeling for Urinvejssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og laver rutinemæssigt operationer på mænd, der har fortrudt steriliseringen.

I nogle tilfælde kan det godt lade sig gøre at sy sædlederen sammen igen, men det er en indgribende operation, der tager flere timer med fuld bedøvelse.

Vi skal ikke tænke på hverken hormoner og kondomer. Det spiller bare

Rasmus Lund, journalist

Når han hører, at flere mænd mellem 30-34 år i dag bliver steriliseret, forventer han også, at han i løbet af de næste par år skal operere flere.

- Det vil være en helt naturlig konsekvens. For jo yngre man er, når man bliver steriliseret, jo større er risikoen for, at livet ændrer sig, og man fortryder det igen, siger Mikkel Fode.

Læge: Skal være en egoistisk beslutning

Nordjyske Rasmus Lund ikke et sekund i tvivl om, at han har truffet den rigtige beslutning ved at blive steriliseret.

I dag har hans syn ændret sig i forhold til, hvad det vil sige at være en rigtig mand.

- For mig er en rigtig mand én, der passer på sin familie. Og det føler jeg, at jeg har gjort med denne beslutning, siger han.

Det har især vejet tungt for beslutningen, at hans kone, efter næsten 15 år på p-piller, nu kan smide hormonpræparatet og de potentielle bivirkninger i skraldespanden.

- Men det skal heller ikke lyde, som om at jeg sætter mig op på min høje hest og siger "tag mig, skån min kvinde", siger han.

Rasmus Lund har valgt at blive steriliseret for at tage sig af sin familie. Foto: (Privatfoto)

For helt grundlæggende giver sterilisationen bare bedst mening og er mest praktisk for parret, når de er sikre på, at de ikke skal have flere børn.

- Vi skal ikke tænke på hverken hormoner og kondomer. Det spiller bare, siger han.

Netop hormonerne og de potentielle bivirkninger fylder for danske kvinder, når de skal vælge prævention og beskytte sig mod graviditeter.

Fakta om kræftundersøgelse

  • Et dansk studie fra Center fra Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse viser, at hormonspiraler under navnet Mirena med høj dosis – ligesom p-piller – giver en let forøget risiko for at udvikle brystkræft hos kvinder mellem 15 og 49 år. Det er set i forhold til de kvinder, der ikke har brugt nogle af de to grupper af hormonel prævention.

  • Konkret viser det, at ud af 10.000 kvinder, der havde en hormonspiral i fem år, vil 14 flere have fået brystkræft.

  • Så hver gang 714 kvinder i 5 år har gået med en hormonspiral, vil 1 kvinde have udviklet brystkræft på grund af hormonspiralen. Og risikoen forøges jo ældre kvinderne er, når de bruger spiralen.

  • Ifølge forskerne er risikoen for brystkræft hos unge kvinder "meget, meget, meget lille", og dermed ikke noget kvinder under 30 år skal bekymre sig om. Det er først i 30’erne og 40’erne, at risiko for brystkræft findes.

Du kan læse mere om resultaterne her.

Om studiet: 

  • I alt blev 157.190 kvinder fulgt i undersøgelsen – det gælder 78.595 kvinder, som primært brugte højdosis-hormonspiralen, og et tilsvarende antal personer, som ikke brugte hormonspiral.

  • Kvinderne var i alderen 15 til 49 år – hovedparten omkring 38 år – og blev fulgt i op til 15 år.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Det viser en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 Echo, der kortlægger kvinders generelle holdninger til og bekymringer om hormonprævention.

Her svarede 46 procent af de adspurgte kvinder mellem 18 og 40 år, at de generelt har en "negativ" eller "meget negativ" opfattelse af hormonprævention.

Af alle adspurgte kvinder, der ikke bruger minipiller, p-piller eller hormonspiral, svarede 23 procent, at et af deres foretrukne præventionsmidler ville være sterilisation, hvis de skulle vælge i dag. Det fremgår ikke af spørgsmål, om det var sterilisation af en selv eller af ens partner.

Fakta om undersøgelse

I en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 Echo, undersøges kvinders brug af og holdning til hormonprævention.

Undersøgelsen er gennemført mellem 13. og 17. januar 2025 som en web-måling. Målgruppen er kvinder i alderen 18-40 år. 509 respondenter har medvirket i den repræsentative undersøgelse.

  • I undersøgelsen svarer 46 procent af kvinderne, at de generelt har en "negativ" eller "meget negativ" opfattelse af hormonprævention. Blandt de adspurgte 18-29 årige er det 49 procent, der har en generel “negativ” eller “meget negativ” opfattelse af hormonprævention.

  • Når adspurgt i “hvor høj grad” eventuelle bivirkninger ved hormonprævention bekymrer dem, der bruger de mest anvendte hormonpræventionsformer; minipiller, p-piller eller hormonspiral. Så svarer 60 procent, at det gør det “i meget høj grad”, “i høj grad” eller i “nogen grad”.

  • Af alle adspurgte 18-40 årige, der angiver, at de ikke bruger hormonprævention, svarer 27 procent, at de “på et tidspunkt” har brugt hormonprævention, men er stoppet på grund af bivirkninger.

  • Af de adspurgte 18-29 årige, der angiver, at de i dag er på enten mini-piller, p-piller eller hormonspiral, svarer 43 procent ”helt enige” eller ”overvejende enige” i, at de overvejer at stoppe med at bruge hormonprævention pga. bekymringer for mulige bivirkninger.

  • 39 procent af de adspurgte 18-40 årige, der bruger hormonprævention, er “helt enige” eller “overvejende enige” i, at de overvejer at stoppe med at bruge hormonprævention på grund af bekymringer for mulige bivirkninger. 49 procent overvejer det ikke.

  • 41 procent af alle adspurgte svarer, at de “i meget høj grad” eller i “høj grad” en gang imellem taler med deres venner eller fortrolige om bivirkninger ved hormonprævention. 57 procent af alle adspurgte har talt med deres læge om det.

Nye tal fra Apotekerforeningen:

  • De første ti måneder af 2024 faldt salget af hormonspiraler på landets apoteker med 16 procent sammenlignet med de samme måneder året før. Det viser nye tal, som TV 2 Echo har søgt hos Apotekterforeningen.

  • Derudover ses der et ekstra dyk i forbruget i november og december 2024 på 26 procent lavere, end samme måneder i 2023. Samme tendens kan ses i, at apotekterne i 2024 indkøbte 17 procent færre hormonspiraler sammenlignet med 2020.

Kilder: Apotekterforeningen og Megafon

Overlæge Mikkel Fode ser stigningen i antallet af sterilisationer som et udtryk for, at flere par de seneste år er begyndt at se prævention som et større fælles ansvar. Særligt hvis man har fået de børn, man ønsker.

- Og det er jo enormt positivt for både kvinder og mænd, mener Mikkel Fode.

Praktiserende læge Maria Krüger oplever ikke, at mændene i hendes klinik har gjort sig tanker om, at de, ved at blive steriliseret, samtidigt kan skåne kvinderne for hormonerne i deres prævention.

Det er i høj grad et ønske om at have mere kontrol over sit eget liv og ikke risikere at sætte flere børn i verden, der er mændenes motivation, siger hun.

- Det er så afgørende en beslutning at blive steriliseret, så det er ikke noget man bare lige gør i en periode for at aflaste kvinden. Derfor skal det også være en egoistisk beslutning, siger hun.

Fakta om hormonspiral

  • Hormonspiral indeholder hormonet gestagen.

  • Hormonspiral er en meget sikker prævention. Kan sidde i op til otte år.

  • Der findes tre spiraler med forskellig mængde hormoner: Jaydess (13,5 mg), Kyleena (19,5 mg) og Mirena (52 mg).

  • Hormonspiral kan også bruges til at mindske blødningsmængde og smerter ved menstruation. Andre fordeler tæller, at spiralen ikke øger risikoen for blodpropper som ved p-piller.

  • Af ulemper og bivirkninger kan nævnes: uregelmæssige blødninger, smerte i ryg og underliv, brystspænding, hovedpine, uren hud, depression og påvirket humør, men disse bivirkninger er sjældnere end ved f.eks. p-piller, idet hormonmængden er meget mindre

Du kan få mere viden om alle former for prævention her.

Kilde: Patienthåndbogen/Sundhed.dk

Fodboldspiller var inspirationen

Det var fra uventet kant, at Rasmus Lund første gang fik øjnene op for sterilisation.

Nogle år før sterilisationen havde han talt med en kollega og tidligere fodboldspiller, der lagde en pude på stolen, inden han satte sig.

Han havde lige "fået snittet" og skulle have noget blødt at sidde på, forklarede han.

- Og så sad vi bare der to mænd, én pude og talte om sterilisation, siger Rasmus Lund.

Rasmus Lund og familien bor i Nordjylland. Foto: (Privatfoto)

Det var første gang, Rasmus Lund havde hørt mænd tale om sterilisation.

Og det gjorde stort indtryk.

Det var en del af årsagen til, at han selv blev steriliseret, og så har det givet ham modet til at tale åbent om det med andre mænd.

- Det kan jo være, at der sidder nogle mænd derude og ikke engang ved, at det her er en mulighed, og så kan jeg jo fortælle, at det er det, og at det fungerer rigtigt godt for os.

Alle hans egne bekymringer er i hvert fald fuldstændig forsvundet i dag.

Han har ingen smerter, samlivet fungerer, som det plejer, og mandigheden er intakt.

- Den eneste forskel er, at jeg nu bare skyder med løst krudt, men jeg skyder stadig, siger han.


Ægtepars hus fjernes for ny motorvej: - Vi aner ikke, hvordan vi står økonomisk

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det har længe stået klart, at de skal væk fra det, de har kaldt hjem i snart 20 år. Men hvornår, og hvad de får i erstatning, er ikke besluttet.

- Selvfølgelig er vi bekymret over, hvad udfaldet bliver på vores eksproprieringssag, siger Freddy Larsen.

- De store ubekendte er, hvad får vi for huset? Og hvornår får vi det?

Han og konen Lone har længe vidst, at det var slut med at bo i huset i Vorupgård på grund af den 3.limfjordsforbindelse.

Men Freddy Larsen ville dog ønske, reglerne gjorde det lettere for dem, der skal eksproprieres.

- Der må kunne laves smartere modeller. Nu kommer der nogen og vurdere mit hus, og hvis ikke, jeg er tilfreds med det, så kommer der nogle andre et halvt år senere. Det hele trækker i langdrag.

- Jeg kan ikke forstå, at man ikke tidligere i processen kan værdisætte min ejendom og sige, det er det her beløb din ejendom er værd, når du er klar til at flytte, så er vi klar i løbet af ganske få måneder. Så ville man være mere frit stillet som lodsejer i stedet for at være bundet i en proces, der trækker ud og trækker ud.

En planche viser tidplanen for arbejdet med den 3. Limfjordsforbindelse. I dag blev afholdt den første linjeføringsbesigtigelse på Lindholmhøje.

Næste skridt for 3. Limfjordsforbindelse

Efter vedtagelsen i maj sidste år af anlægsloven, er Vejdirektoratet nemlig gået i gang med at optimere linjeføringen.

De store linjer ligger fast inden for lovgivningens rammer, men noget kan rykkes lidt til, og det sker med en kommission og en såkaldt kommissarius i spidsen.

Ved en række møder - det første blev afholdt i dag (onsdag, red.) på Lindholm, hvor den første strækning blev gennemgået - tog kommissarius stilling til Vejdirektoratets arbejde.

- Det er første gang, vi får det afprøvet.

- Vi skal forklare projektet over for kommissarius, og de berørte lodsejere skal høres, og så skal kommissarius vurdere, om det er okay det projekt, vi har lavet, forklarer Per Seidelin, der er projektchef i Vejdirektoratet.

Skridtet her er vigtigt, fordi det er ud fra den vurdering, at man endeligt beslutter, hvem der skal have huse revet ned, jorde delt op for at give plads til motorvejen.

Projektchef fra Vejdirektoratet, Per Seidelin, gennemgik sammen med sine kollegaer linjeføringen, med højder, placering og støj. Og besvarede spørgsmål om linjeføringen. Foto: af Ib William Christensen

Nordjysk sportsudøver smidt af landsholdet - igen

Foto: Mette Kristensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke længe siden, at hun kom tilbage på landsholdet efter en karantæne.

Den danske dressurrytter Carina Cassøe Krüth, som er bosat i Hem ved Mariager er endnu en gang blevet taget af A-landsholdet.

Det skriver hun selv i et opslag på sin Instagram.

Begrundelsen er ifølge dressurrytteren selv en uoverensstemnmelse mellem hende og en holdleder.

'Jeg kan på ingen måde genkende den udlægning, som Dansk Rideforbund har præsenteret for mig. Derfor er jeg dybt forundret over, at forbundet træffer en så dybt alvorlig beslutning med store konsekvenser uden grundlag,' skriver hun blandt andet i set opslag.

Mistede billet til OL

Det er langt fra første gang, at dressurrytteren er i medierne - eller er taget af landsholdet.

Hun mistede nemlig sin billet til OL i sommeren 2024, efter hun blev indberettet til disciplinærudvalget på baggrund af en video, hvori hun pisker sin hest to gange.

Videoen resulterede i, at den danske rytter efterfølgende fik karantæne.

Karantænen blev dog efterfølgende nedsat efter en appelsag hos Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans, og den udløb derfor den 28. november.

Det betød også, at Carina Cassøe Krüth igen var at finde i Dansk Ride Forbunds opdaterede bruttogrupper for 2025.


Foto: Josefine Blicher Brader / TV2 Nord

Nanna Røge og Michelle Røge i Margretheparken i Hirtshals, hvor de er vokset op.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hjørring Kommune har afvist at betale erstatning til Michelle Røge, og har vundet sagen i byretten. Den dom har Michelle Røge anket til landsretten.

Byråds-politikerne i Hjørring Kommune afholder onsdag aften byrådsmøde, og her er et af punkterne på mødet drøftelse af en mulig erstatning og undskyldning i sagen om 29-årige Michelle Røge og hendes søster.

Søstrene er nemlig i årevis blevet svigtet af deres forældre, og det har haft konsekvenser for dem i dag. Deres historie kom tidligere på året frem i I TV 2-dokumentaren 'Ingen kære kommune'.

I dokumentaren kritiserer søstrene Hjørring Kommune for ikke at reagere på en række underretninger, der fortalte om forældrenes misbrug af alkohol og stoffer samt kummerlige forhold i hjemmet i Hirtshals.

Derfor har Michelle Røge tidligere sagsøgt kommunen for ikke at gribe ind - på trods af de mange underretninger om, at hun sammen med sin søster var udsat for omsorgssvigt af sine forældre.

Var heldige at vinde i byretten

Hjørring Kommune har afvist at betale erstatning til Michelle Røge, og har vundet sagen i byretten. Den dom har Michelle Røge anket til landsretten.

Men selvom kommunen har vundet sagen i byretten, mener byrådsmedlem Erik Høgh (Vendelbo-listen) alligevel, at kommunen skal overveje at betale erstatning og sige undskyld.

- Det jeg egentlig gerne vil have ud af det sammen med Frode Larsen fra Dansk Folkeparti, det er, at vi skal have bilagt den her sag, før vi taber yderligere skattekroner, og således at alle kan komme videre i livet, ikke mindst de to Røge-søstre, forklarer han. 

Derfor tabte Michelle

Retten skriver i dommen, at Michelle Røge har levet under særdeles vanskelige forhold i sit hjem, og at det forstyrrede hendes udvikling og liv.

Retten finder det dog ikke bevist, at forholdene var så alvorlige, at de kan karakteriseres som umenneskelig eller nedværdigende behandling efter menneskerettighedskonventionen.

Blandt andet kan Michelle ikke bevise, at hun var udsat for vold i hjemmet.

Men kommunen og borgmester Sørens Smalbro (V) har allerede været ude og sige, at der ikke kan gøres mere, og I har også vundet sagen i byretten, hvorfor er det, at du gør det her alligevel?

- Det gør jeg, fordi jeg tror, at kommunen taber i landsretten, og så kan den jo køre videre i en uendelighed lige til menneskerets domstolen i Strasbourg. Kommunen var heldig med at vinde i byretten, da det bare var et spørgsmål om kommunens rolle.

- Så jeg synes, vi skal have bilagt den her triste sag og give både Michelle og Nana Røge ro i sjælen om, at der var faktisk tale om et svigt, og så kan alle komme videre, forklarer han.

Kan ikke lade sig gøre

Mai-Britt Beith (S), der er byrådsmedlem i Hjørring Kommune mener dog ikke, at det er helt ordentligt af Erik Høgh og Frode Lasen (DF), at de tager punktet op i byrådet.

- Jeg kan ikke udtale mig om en konkret sag, så jeg tænker, at jeg kan udtale mig helt generelt omkring temaet.

- Nu har det jo været ude i medierne, hvad det er, det handler om, og vi har ikke ændret holdning i forhold til tidligere. Vi kommer til at bevæge os inden for det, vi i virkeligheden har kompetence til, og vi har faktisk ikke kompetence til at udbetale erstatning til enkeltborger. Så det vil helt sikkert også være gældende i det her tilfælde, og så er der også tale om en sag, der stadigvæk kører sig, konstaterer hun.

- Og jeg synes i det hele taget, at det er en lille smule ærgerligt, at man stiller nogen i udsigt, at det er noget, der kan lade sig gøre, for det kan det faktisk ikke, afslutter byrådsmedlemmet.


I behandling for akut leukæmi, men kommunen tager Pernilles sygedagpenge

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Selvom lægen siger, at Pernille Olsen kan vende tilbage til sit job til sommer, så vil kommunen alligevel have hende i jobafklaring.

- Siden afgørelsen tikkede ind i torsdags, der har jeg nærmest ikke sovet, lyder det fra en meget påvirket Pernille Olsen.

Hun er kræftpatient og er i behandling for akut leukæmi. Hun kæmper dog ikke kun for at blive rask.

Hun kæmper nemlig også med jobcenteret i Brønderslev Kommune, for selvom Pernille har et job som sygeplejerske og en arbejdsgiver, der venter på hende, så har jobcenteret nu besluttet, at hun skal i jobafklaring.

- Jeg har været i fast arbejde, siden jeg blev uddannet i 2007, og jeg har altid arbejdet fuldtid og knoklet som en hest, så nu føler jeg bare, at man træder på en, som allerede ligger ned, siger Pernille Olsen grådkvalt.

Skal i jobafklaringsforløb

Hun har været sygemeldt siden 22. juli 2024, og indtil nu har hun været på sygedagpenge. Det vil kommunen dog ikke forlænge, og i stedet overgår hun til den noget lavere ressourceforløbsydelse, samtidig med at hun altså skal i jobafklaringsforløb.

Pernille Olsen stod derfor frem på de sociale medier og delte sin historie og frustrationer. Det har medført, at hun nu skal til møde med jobcentret torsdag.

- Jeg har brugt oceaner af tid på at spekulere om natten, og jeg har siddet og forberedt mig, hvilket jeg fortsat kommer til, hvis de holder fast i afgørelsen, da jeg så kan anke den. Og det er samtidig med, at jeg har startet kemobehandling i går (tirsdag, red.), påpeger hun.

I udgangspunktet har man ret til 22 ugers sygedagpenge. I følge Sygedagpengeloven kan det forlænges, hvis man forsat er under behandling, og at man har udsigt til en raskmelding indenfor 134 uger.

Og Pernilles læge på Aarhus Universitetshospital har 7. januar skrevet et journalnotat, hvor han skriver, at han forventer, at Pernille kan vende tilbage til arbejdsmarkedet 1. juni, hvis ikke der kommer svære komplikationer.

Han skriver desuden at behandlingen går godt.

Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)

Kan blive fyret

Ulykken kan også ende endnu mere tragisk. Samtidig med at Pernille mister sine dagpenge, så mister hendes arbejdsgiver nemlig også den lønrefusionen, de får i øjeblikket.

- Jeg er jo godt klar over, at det kan have den konsekvens, at det i sidste ende, ender med, at jeg får en fyreseddel, fordi refusionen ryger fra arbejdspladsen, og så er det jo fra egen lomme, at de skal til at betale de måneder, jeg er væk, konstaterer Pernille Olsen.

Svar fra Jobcentret i Brønderslev

Jobcenterchef i Brønderslev Kommune Vibeke Holler vil ikke udtale sig om enkeltsager og vil altså heller ikke fortælle, hvordan de er nået frem til, at Pernille Olsen skal have frataget sine sygedagpenge. Hun siger, at jobcenteret træffer afgørelser efter lovgivningen, og at de går i dialog med borgerne både før og efter en afgørelse.

'Umenneskeligt'

I Pernille Olsens fagforening Dansk Sygeplejeråd mener de, at Pernille får en helt urimelig behandling.

- Der er et forløb i gang, og en formodning om, at hun vender tilbage i løbet af foråret, så jeg har rigtig svært ved at forstå, at man behandler hende på en så rå og for mig at se også umenneskelig måde, pointerer Christina W. Hay Lund, der er forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland.

Det er jo ikke sikkert, at Pernille kan vende tilbage til job 1. juni. Så er det ikke rimeligt nok måske igennem det her forløb?

- Nej, jeg synes, det er fuldstændig urimeligt, at Pernille bliver trukket igennem det her. Hun skal bruge sine kræfter på at blive rask, og på den måde på sigt kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, pointerer forkvinden.

1. januar trådte ny lovgivning i kraft på sygedagepengeområdet. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal til færre møder på jobcenteret og have mere fred.

- Jeg synes, det her er stik imod intentionen i den nye lovgivning, der egentlig skulle give mere ro til den syge, konstaterer Christina W. Hay Lund.


Nordjyde lavede milliardaftale med Trump: Her er hans råd til statsministeren

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjyske Daniel Rugholm var som politisk direktør for FN's fødevareprogram med til at forhandle med Donald Trumps administration.

Den amerikanske præsident Donald Trump er muligvis en af de første personer, statsminister Mette Frederiksen (S) i øjeblikket tænker på, når hun vågner om morgenen. Og en af de sidste, der farer gennem tankerne på hende, før hun falder i søvn.

For hvordan skal Danmark håndtere Trumps ønsker om at overtage kontrollen med Grønland?

Det har nordjyske Daniel Rugholm gjort sig nogle tanker om. Han har tidligere været folketingsmedlem for Konservative og viceborgmester i Hjørring Kommune, men i syv år arbejdede han for FN's fødevareprogram.

Her var Daniel Rugholm som politisk direktør med til at forhandle med Donald Trumps administration under republikanerens første periode som præsident i USA.

Forhandlingerne fandt sted, efter at Trump-administrationen havde givet udtryk for, at man ville trække støtten til FN’s fødevareprogram. Det forslag var Daniel Rugholm med til at få taget af bordet.

- Og ikke bare det. Vi fik inden for et år en halv milliard dollars ekstra i støtte og endte med at gå fra to til fire milliarder i årligt tilskud fra USA, fortæller Daniel Rugholm i TV 2-programmet 'Newsroom'.

Blev ringet op af Trumps datter

Daniel Rugholm og den øvrige FN-delegation kom ganske tæt på Donald Trump ved at tale med 'de rigtige'.

- Vi talte med de mennesker, som taler med Donald Trump, fordi det er afgørende i sådan en situation, hvem der har hans ører. Det er forskellige mennesker i forskellige sager. Vi så en del udskiftninger i hans seneste perioder, så vi talte med flere forskellige udenrigsministre.

Hvor tæt kom I på Trump?

- Helt tæt. Vi fik skabt så tæt en kontakt, at da vores organisation fik Nobels Fredspris i 2020, var Trumps datter Ivanka en af de første, der ringede til mig og ønskede tillykke, fortæller Daniel Rugholm.

Vil ikke tabe ansigt

Hvis man vil trænge ind til Donald Trump og lave en aftale med ham, er det ifølge Daniel Rugholm afgørende, at man har den rette tilgang.

Hvis statsministeren ringede og bad om dit råd, hvad ville du så sige?

- Så ville jeg sige, at det er vigtigt, at man ikke ser Donald Trump som en politisk leder, men som en administrerende direktør. Det er sådan, han opererer og agerer, og vi skal agere derefter, siger Daniel Rugholm i 'Newsroom' og uddyber:

- Du bliver nødt til at bringe dine budskaber til ham, som du ville gøre i en forretningssituation. Du skal fremsætte dine budskaber og forslag sådan, at han kan se en gevinst i det. Og så må du ikke male ham op i et hjørne. Han skal have en udgang, så han ikke taber ansigt. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at Danmark kommer med en løsning (i forhold til Grønland, red.), før han gør.