Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kvotekongen Henning Kjeldsen er igen i retten

Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Den tidligere dømte kvotekonge og fisker Henning Kjeldsen fra Skagen er tilbage på anklagebænken. Nu er det anklager om svindel med EU-midler, som dommeren i Retten i Hjørring skal tage stilling til. Økonomisk i et omfang, der er betydeligt mindre end i den såkaldte kvote-sag.

Den såkaldte kvotekonge Henning Kjeldsen fra Skagen er igen i rettens søgelys. Denne gang er to af hans selskaber anklaget for at have svindlet med EU-midler.

Den tidligere dømte kvotekonge og fisker Henning Kjeldsen fra Skagen er tilbage på anklagebænken.

Tilbage i december sidste år blev han dømt til at betale 54 millioner kroner for at have overtrådt reglerne om fiskekvoter, mens storfiskeren fik konfiskeret over 162 millioner kroner fordelt på stråmandsselskaber.

Nu er det anklager om svindel med EU-midler, som dommeren i Retten i Hjørring skal tage stilling til. Økonomisk i et omfang, der er betydeligt mindre end i den såkaldte kvote-sag.

 - Jeg læste ikke vilkårene

Henning Kjeldsen selv nægter sig skyldig i anklagerne om, at det skulle være i strid med lovgivningen at sælge fiskefartøjer videre og derefter hæve EU-støtte til selv samme fartøj.

- Det har altid været sådan, at hvis man solgte, så skulle båden være inden for EU i to år, lød det fra Henning Kjeldsen, som forklarede, at han havde sin viden fra en fiskerikonsulent, som han har søgt råd og vejledning hos igennem mange år.

- Der har aldrig været noget med, at der skulle særlig tilladelse til at sælge inden for EU. Jeg modtog tilsagn om projektet og gik til smeden og fik projektet sat i gang, jeg læste ikke vilkårene, det var noget, konsulenten ordnede. Det er ikke sådan noget, fiskere går op i, sagde Henning Kjeldsen.

 - Det står superklart i reglerne

Anderledes toner lød det fra Fiskeristyrelsen, der ligeledes var indkaldt som vidne i Retten i Hjørring.

-  Man må ikke overdrage uden at give myndighederne besked. Der er ingen tvivl, det står superklart i reglerne, lød det fra Fiskeristyrelsen.

Og i reglerne står der ifølge Fiskeristyrelsen og anklagemyndigheden klart, at man ikke må sælge før eller umiddelbart efter at have modtaget tilskud.

Det, mente to indkaldte fiskerikonsulenter dog først blev klart i sensommeren 2019.

På det tidspunkt skete der ifølge konsulenterne et markant skifte hos Fiskeristyrelsen på området.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Der blev indført nye vejledninger blandt andet netop det, at man skulle søge om overdragelse i forbindelse med tilskud. Derefter blev der også oprettet skemaer om det på nettet, som fiskerikonsulenterne sammen med fiskerne kunne udfylde.

HER ER SAGENS KERNE

Aktieselskabet Gitte Henning Konsum, hvor Henning Kjeldsen er hovedaktionær, har ifølge anklageskriftet solgt fiskefartøjet Myggenes en måned efter at have udbetalt omkring 300.000 kroner i EU-støtte til forbedringer på fartøjet.

Det samme gør sig ifølge anklageren sig gældende i en anden sag i samme selskab.

Der lyder det i anklageskriftet, at der er blevet givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen om, selskabet overhovedet var støtteberettiget i forbindelse med modernisering af fiskefartøjet Patrick.

Anklage om svindel

Svindlen med EU-midler, som er anklagemyndighedens påstand, skulle være foregået, da Henning Kjeldsen som juridisk ansvarlig person for selskabet, valgte at sælge Patrick fire måneder før, han havde modtaget slutudbetalingen af tilskuddet.

Henning Kjeldsen var også mødt op som repræsentant for anpartsselskabet Polaris, et selskab som Henning Kjeldsens hustru frem til sin død for nylig var ejer af.

Selskabet af anklaget for at have modtaget tilskud til forbedringer på fartøjet Martine, som blev solgt i november 2017 blot otte måneder efter at have modtaget et tilskud på to millioner kroner.

Sag uden fortilfælde

I bekendtgørelsen om tilskud til investeringer vedrørende fiskefartøjer står blandt andet nu at læse, at man ikke må ændre væsentligt i planerne for forbedringerne, ligesom man heller ikke må sælge inden for fem år og skibet skal i samme periode forblive i fiskeflåden i EU.

Netop denne bekendtgørelse er omdrejningspunktet i sagen, som blev anmeldt til Nordjyllands Politi tilbage i 2018 - og som er uden fortilfælde i dansk retshistorie. Dermed kan sagen fra Retten i Hjørring danne præcedens.


Kritik fra Rigsrevision

Det er Rigsrevisionen, som har udtrykt kritik af Fiskeristyrelsens forvaltning af tilskud til de danske fiskere, en kritik, som samlet set kan udtrykkes som, at der ikke har været styr på ansøgningerne, og der ikke er fulgt op ansøgningerne som for eksempel om støttemodtagerne overholder kravene.

Og det er netop krav, der ikke er overholdt, som anklagemyndigheden mener, man kan finde tre eksempler på i to selskaber, som storfiskeren Henning Kjeldsen er juridisk ansvarlig for.

- Styrelsen var orienteret

I alle tre tilfælde, hvor fartøjerne har skiftet ejer, er det blevet meddelt til Fiskeristyrelsen via skibsregistret.

Det vil ifølge forsvarsadvokat for Henning Kjeldsen, Lars Espersen, sige, at styrelsen således var orienteret om ændringerne.

- Fiskeristyrelsen er en kontrolmyndighed, der således har forpligtelser til også at kontrollere, og idet styrelsen har godkendt ejerskiftet, har styrelsen dermed også godkendt at tilskuddet følger med, lød det fra forsvareren.

- Det er en pligt

Den udlægning af sagen var vidnet fra Fiskeristyrelsen slet ikke enig i. Fartøjsregistret i Fiskeristyrelsen – der hvor køb og salg bliver indberettet til, har intet med tilskudsafdelingen i Fiskeristyrelsen at gøre, lod vidnet forstå.

- Der er samarbejde i dag, men det ændrer ikke på, at det stadig er ansøgers pligt at underrette og oplyse myndighederne, hvis vilkårene for tilskud ændres, lød det fra Fiskeristyrelsen.

Anklager kræver bødestraf

Det er specialanklager Ane Kallmayer Bach, der står for den verserende sag for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, og det er selvsamme specialanklager, der tilbage i december sidste år førte sagen mod Henning Kjeldsens påstående kvotefusk. En sag, som endte med en historisk stor bødestraf og konfiskation af penge fra landets største fisker og flere af hans selskaber efter dommen om ulovlige kvoter via stråmandsvirksomheder.

I den verserende sag går anklagemyndigheden efter en bødestraf, mens forsvareren, Lars Espersen, mener, at Henning Kjeldsens to selskaber skal frifindes. 

Der ventes at falde dom i sagen i løbet af ugen.


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Skal der bygges nyt i Birkelse? Lokalplan er sendt til høring

Arkivfoto

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune forsøger med den nye plan at anlægge to nye byggegrunde.

Tranumvej, Gl. Landevej og Bindeleddet i Birkelse. Imellem de tre velkendte veje i Birkelse ligger lokalplanområdet, der nu skal erstattes af den nye plan.

- Formålet er at opdatere plangrundlaget i området og give mulighed for nye byggegrunde ved Skolevangen, skriver Kommunalbestyrelsen i en pressemeddelelse.

Foto: Kommunalbestyrelsen, Jammerbugt Kommune

Der er angiveligt taget hensyn til, at områdets karakteristika bevares - og nu skal den altså så til høring i de næste otte uger.

Har du en holdning til den nye lokalplan? Du kan afgive dit høringssvar på kommunens hjemmeside.


Nordjyllands Politi advarer: Kør forsigtigt

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivfoto

Vinterkulden har for alvor lagt sig over det nordjyske landskab - og selvom det endnu ikke har givet anledning til uheld natten til i dag, så advarer politiet alligevel morgen trafikanterne.

- Der er blevet saltet i hele kredsen i løbet af natten. Kør forsigtigt i morgentrafikken, det kan stadig være glat, skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

Fredag morgen står temperaturen på -6 grader, så det handler også om at få både vanter, hue og halsedisser på, hvis du bevæger dig ud på cykel.

Uanset hvordan du skal til og fra i dag, skal du ifølge Vejdirektoratet også passe på.

- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, skriver de på deres hjemmeside.

Er du nysgerrig på vejret? Spørg Solvej Vindblæs, hvordan det står til ved dig.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Byen vil lukke sig selv - og lære andre at gøre det samme

Lille by vil være model for, hvordan et mindre bysamfund kan tilpasses en fremtid med færre indbyggere.

For nylig fik Foreningen Snedsteds Revitalisering opbakning til at arbejde videre med sit projekt ”Revitalisering af Snedsted 2030”.

Det skete på et borgermøde, der samlede cirka 200 af de 1119 indbyggere, som bor i Snedsted ifølge den seneste opgørelse fra 2024.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Fremskrivning af indbyggertallet viser, at det i de kommende år kun går en vej. Der bliver færre indbyggere og dermed stadig flere tomme boliger især i Snedsteds gamle bymidte.

Projekt ”Revitalisering af Snedsted 2030”, vil, blandt andet med økonomisk støtte fra Thisted Kommune, vise muligheder for at gennemføre en planlagt afvikling af den del af byen, som der ikke er brug for i en fremtid med stadig færre indbyggere. Hvordan afsløres til august 2025, når projektet i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus præsenterer seks modeller til udformningen af fremtidens Snedsted, som en velfungerende by for færre indbyggere end i dag.

I lighed med Snedsted har mange andre mindre byer brug for gentænke deres rolle og funktion i fremtiden, siger Karl Erik Jensen, formand for Foreningen Snedsteds Revitalisering.

- Når vi næste år præsenterer de seks modeller til Snedsteds fremtidige udvikling, vil vi som del af det samlede projekt lave en national konference med fokus på at kaste lys over en udvikling med fraflytning, stagnation og tilbagegang, som udfordrer 500 til 600 andre landsbysamfund i nu 29 kommuner i Danmark, siger han i pressemeddelelsen.

Foto: Snedsted Forening

Konferencens skal blandt andet forsøge at finde en fælles forståelse af den affolkning, der systematisk og vedvarende sker i de 29 kommuner og omfanget af den. Både i de kommende årtier og frem mod århundredskiftet.

- De 29 kommuners fælles udfordring skal løftes op til et nationalt ansvar, der fordrer en særlig national bevågenhed og indsats, siger Karl Erik Jensen.

Han håber, at konferencen kan formulere et udspil til regering og folketing om, hvorfor de 29 kommuner og de mere en 500 berørte landsbyer må kræve en langt bredere og mere nuanceret tilgang til den befolkningsmæssige tilbagegang.

- Men det er også vigtigt at drøfte modeller for en finansiering, der gør det muligt for landsbyerne i samarbejde med deres kommuner igen at kunne tage et proaktivt medansvar for en løbende tilpasning til den forventede og voksende tilbagegang, der vil ske over de næste 10, 20, 50 og måske 100 år, siger Karl Erik Jensen.

Viceborgmester, formand for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Thisted Kommune, Jens Kr. Yde (K), mener, at både projekt ”Revitalisering af Snedsted 2030” og den planlagte konference kan sætte tiltrængt fokus på en problemstilling, som omfatter andre kommuner end Thisted.

- Det kan være en øjenåbner. Thisted Kommune har støttet projektet med 100.000 kroner, og vi har fået pay-back for pengene. Projektet er en ny måde at tænke udvikling i små bysamfund. Det udtrykker en erkendelse af, at udvikling i nogle bysamfund ikke er vækst, men et spørgsmål om at se realistisk på tingene og tilpasse byen til en fremtid med færre indbyggere og stå sammen om at gøre det, siger Jens Kr. Yde., der får deltagelse af både borgmestre, kommunalpolitikere og repræsentanter for kommunale forvaltninger i de 29 kommuner.

En mulig dato for konferencen er onsdag 20. august 2025.

- Så kan vores gæster fra de øvrige kommuner fortsætte til Kulturmødet i Nykøbing 21. til 23. august, når de nu alligevel er på egnen, siger Karl Erik Jensen.

Han tilføjer, at det er oplagt at Foreningen Snedsted Revitalisering og Thisted Kommune får en fælles stand på Kulturmødet, hvor der er anledning til at drøfte den tiltagende affolkning af områder i Danmark.


Nordjyske faglærere hyldet med prestigefyldt pris

Foto: TechCollege Aalborg

De to faglærere har vundet prisen for deres arbejde med en helt ny målgruppe på Techcollege i Aalborg.

Torsdag aften vandt faglærerne Christian Røhl og Ole Wiehl fra Aalborg Techcollege byggeriets faglærerpris.

Det er netop blevet offentliggjort til Building Awards på The Plant i København.

Det er de to faglæreres arbejde med en helt ny målgruppe i Techcollege-sammenhæng, nemlig de unge, der går i ottende og niende klasse, og som tager en såkaldt EUD 8/9, der gør, at de er blevet indstillet til prisen.

"Initiativet omkring EUD 8/9 er et nyudviklet initiativ, som er skabt i samspil mellem Aalborg Kommune og Techcollege, og Ole og Christian er i den grad lykkes med at skabe et alternativt skoleforløb, der kombinerer praksisfaglig skolegang og værkstedsundervisning på nye måder. Faglærer-teamet har arbejdet målrettet og haft modet til at ”gå på tværs” og sammensætte værkstedsundervisningen på helt nye måder," lyder det i de to læreres indstilling.

Byggeriets faglærerpris

Byggeriets Faglærerpris uddeles i et samarbejde mellem Uddannelsesforbundet og Boligfonden Kuben.

En dygtig lærer kan skabe begejstring for faget, tænde gnisten i elevernes øjne og i sidste ende sikre eksamensbeviset. Alligevel er faglærerne ofte en overset gruppe i samfundet.

Derfor hylder Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet den inspirerende byggefaglærer/lærerteam fra en erhvervsskole, som på exceptionel og usædvanlig vis motiverer, bakker op om og løfter de unge til at blive dygtige håndværkere. Prisen er siden 2022 blevet uddelt til byggeriets store prisfest Building Awards.

EUD 8/9 er et tilbud til skoletrætte elever, der kan bytte en del af den klassiske tavleundervisning i folkeskolen ud med tre dage med almindelige skolefag og to dage i værkstederne. Formålet med både den faglige og den praktiske undervisning er med henblik på at afslutte 9. klasse eksamen.

I et opslag på LinkedIn skriver Techcollege, at prisen er en anerkendelse og et skulderklap, der viser, at de to faglærere har ramt rigtigt i forhold til indsatsen med EUD 8/9.

Det er ikke første gang, at hæderen går til Aalborg Tech College. I 2021 vandt teamet bag grundforløb 1 på Techcollege Aalborg samme pris for deres nyskabende undervisning, evne til at fastholde eleverne og skabe gode relationer på tværs af fag.