Søskendepar Dima og Hassan Alouch flygtede for ni år siden fra krigen i Syrien sammen med deres familien til Danmark. Lige siden har de boet i Hjørring, men i dag frygter de for fremtiden, for de har valgt at uddanne sig, og dermed opfylder de ikke kravet til at få permanent ophold her i landet. Foto: Jesper Christiansen Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hun læser til læge, han læser arkitektur: Men de er i Nordjylland på lånt tid

Et søskendepar i Hjørring risikerer at blive udvist, da de ikke opfylder beskæftigelseskravet for få ophold i Danmark, når de tager universitetsuddannelser.

Søskendeparret Dima og Hassan Alouch flygtede for ni år siden fra krigen i Syrien sammen med deres familie. 

Nu risikerer de begge hjemsendelse, fordi de tager en længerevarende universitetsuddannelse.

Det er en bekymring, jeg lever med hver dag

Dima Alouch, medicinstudrende, Hjørring

Dima Alouch er 27 år og bor i Hjørring sammen med sin familie, og hun læser medicin på femte semester på Aalborg Universitet.

Hassan Alouch er 26 år og bor også i Hjørring og læser arkitektur på Aalborg Universitet. Ved siden af studierne arbejder han som vikar i hjemmeplejen i Hjørring.

- Det er mit drømmestudie, jeg er kommet ind på, men jeg er nervøs for, om jeg bliver færdiguddannet, fordi jeg hele tiden er nervøs for at blive udvist af Danmark. Det er en bekymring, jeg lever med hver dag, fortæller Dima Alouch fra hjemmet i Hjørring, hvor hun og resten af familien flyttede til for ni år siden, da de kom til landet som kvoteflygtninge fra Syrien.

- Når folk har været her i adskillige år og vil Danmark, så skal de have den anerkendelse at få permanent opholdstilladelse, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Per Larsen, som kalder reglerne på området for uhensigtsmæssige.

Frygter drømmen brister

Hendes et år yngre bror læser også, han er på tredje semester på studiet, han drømmer om vil føre ham til drømmejobbet som bygningsingeniør.

Men frygten for, at drømmene aldrig går i opfyldelse, lurer hele tiden.

- Min fremtid i Danmark er uvis, og det påvirker mig hele tiden, og jeg spørger ofte mig selv om, jeg skal stoppe med at læse og tage et job i stedet for, siger Hassan Alouch.

To år ad gangen

Deres bekymringer bunder i, at de ikke har permanent opholdstilladelse i Danmark.

Det vil sige, at de har lov til at være i Danmark to år ad gangen, og de skal derfor kontinuerligt søge ny midlertidig opholdstilladelse.

- Jeg sad i gruppearbejde på mit studie for en uges tid siden og fik pludselig en mail om, at jeg lige skulle dokumentere, at jeg stadig har opholdstilladelse. Det kunne jeg jo godt, men det er den der følelse, jeg hele tiden har, at jeg aldrig ved om eller hvornår, jeg bliver udvist. Jeg synes jo selv, at jeg er integreret i det danske samfund, men så kan jeg alligevel måske ikke helt få lov at være her, siger Hassan Alouch.

Har valgt uddannelse i stedet for job

Årsagen til, at søskendeparret ikke har permanent opholdelstilladelse, er, de inden for de seneste tre år ikke har haft fuldtidsarbejde.

Jeg ved godt, at permanent ophold ikke er en ret, og det er noget, man skal gøre sig fortjent til, men jeg synes, jeg gør noget for at bidrage til det danske samfund ved at uddanne mig i et fag, hvor der er mangel på arbejdskraft

Dima Alouch, medicinstuderende, Hjørring

I stedet har de valgt at uddanne sig. 

Og studierne betyder, at de ikke opfylder det såkaldte beskæftigelseskrav for at få ophold i Danmark. 

For at få permant opholdsstilladelse i Danmark kræver det blandt andet, at man har boet mindst otte år i landet og har haft fuldtidsarbejde i tre og et halvt år i mindst 30 timer om ugen.

- Jeg synes, det er urimeligt, at uddannelse ikke gælder som beskæftigelse. Jeg bruger omkring 40 timer om ugen på medicinstudiet, og jeg kan ikke arbejde 30 timer ved siden af for at kunne indfri kravet om beskæftigelse, siger Dima Alouch og tilføjer:

- Jeg ved godt, at permanent ophold ikke er en ret, og det er noget, man skal gøre sig fortjent til, men jeg synes, jeg gør noget for at bidrage til det danske samfund ved at uddanne mig i et fag, hvor der er mangel på arbejdskraft, og planen er jo, at jeg om nogle år, når jeg forhåbentlig bliver færdig som læge, så kan give tilbage til samfundet.

Jeg kunne aldrig forestille mig at skulle rejse fra mine børn

Dima Alouch, medicinstuderende, Hjørring

Børnene er danske

Indtil videre er det dog usikkert, om hun nogensinde vil nå så langt i medicinstudiet.

For siden 2021 har mere end 1.000 syriske flygtninge fået revurderet deres opholdstilladelse med det resultat, at mere end 100 flygtningen har mistet deres opholdstilladelse. 

Blandt andet med den begrundelse, at Damakus-regionen, hvor også familien Alouch kommer fra, i dag betegnes som sikker.

- Vi kan ikke komme tilbage til Syrien, når der er krig. Vores grund til at flygte til Danmark gælder stadig, siger Hassan Alouch.

Usikkerheden om fremtiden og en mulig afvisning af ophold i Danmark på det familiære plan.

Dima Alouch er gift og har to børn, der begge er danske statsborgere.

- Jeg kunne aldrig forestille mig at skulle rejse fra mine børn, lyder det fra hende.

Droppe studierne?

Søskendeparret overvejer nu om, de skal afbryde studierne og arbejde ufaglært i stedet.

På den måde kan de nemlig opfylde kravene til at kunne få permanent opholdstilladelse.

Det siger ministeren

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er der ikke opbakning til at se på om reglerne skal lempes.

I et skifteligt svar til TV2 Nord skriver ministeren følgende:

"Det er et stort privilegium at opnå permanent ophold i Danmark. Derfor synes jeg, det både er fornuftigt og rimeligt, at vi stiller krav om, at man har bidraget til samfundet i nogle år, før man kan opnå permanent ophold. Det gør man særligt ved at være i ordinær beskæftigelse".

- Jeg synes, det er urimeligt, at man skal vælge mellem uddannelse og arbejde, for jeg tænker, at jo bedre uddannet jeg er, jo bedre muligheder har jeg for at få et job med  fremtid i, siger Hassan Alouch.

Også Dima Alouch overvejer at droppe studierne til fordel for et ufaglært job.

- Det er jo et langt studie, jeg er i gang med, det vil sige, det er rigtig lang tid, hvor jeg skal opleve den samme situation, det er hårdt for mit mentale helbred, når jeg går og er nervøs hele tiden. Nervøs for om jeg får lov at blive her to år mere, siger hun.

Vi mangler arbejdskraft og kompetencer her i landet, og så må vi jo også give folk, der kommer hertil mulighed for at uddanne sig.

Per Larsen, Folketingsmedlem, Kons.

Det er en uholdbar situation, som søskendeparret fra Hjørring ikke burde være, hvis man spørger det nordjyske folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Per Larsen.

- Det er ganske ubehageligt at være her nærmest på tålt ophold, og det er urimeligt over for dem, lyder det fra Per Larsen, som tilføjer:

- Det er uhensigtsmæssigt, sådan som reglerne i dag er skruet sammen, at uddannelse ikke tæller som beskæftigelse. Vi mangler arbejdskraft og kompetencer her i landet, og så må vi jo også give folk, der kommer hertil mulighed for at uddanne sig.

Per Larsen vil nu have en drøftelse med sin konservative folketingsgruppe, men tør ikke love, at der er en lovændring på området på vej lige.

- Min holdning er klar, at når folk har været her i landet i adskillige år og vil Danmark, så skal de have den anerkendelse at få permanent opholdstilladelse, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Per Larsen,

Både Dima og Hassan Alouch har været indkaldt til møde med Udlændingestyrelsen med henblik på en mulig hjemsendelse. 

Myndighederne har dog ikke fundet grund til at sende dem tilbage til Syrien, derimod har begge fået forlænget den midlertidige opholdstilladelse med to år.

Dima og Hassan Alouchs søskende har alle fået perment opholdstilladelse, ligeså har deres far, Dimas mand og børn.

Det vil regeringen

Regeringen vil håndtere det problem, vi har set den seneste tid, med unge kvinder fra Syrien, der har mistet deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Danmark. Derfor vil regeringen give ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Kilde: Regeringsgrundlaget


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.