Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Historisk høje el- og varmepriser kradser: Janes regning vokser hende over hovedet

Mange fik i slutningen af 2021 en stor overraskelse, da varme- og elregningerne skulle betales. Priserne var steget kraftigt mange steder, og det kan især mærkes på en folkepension. Men nu er der måske snart hjælp på vej.

Stansemaskinen er på arbejde hos 69-årige Jane Borring Larsen, men ikke lige så ofte som den plejer. Den bruger nemlig strøm, og netop strømforbruget, er hun begyndt at tænke grundigt over den senere tid. Siden sommer er hendes elregning steget med 100 procent, og det er til at tage og føle på, når man er enlig folkepensionist. 

- Regningen plejer at være på cirka 1500 kroner, men 1. januar var den på 3009 kroner. Det er helt vanvittigt meget, synes jeg, siger Jane Borring Larsen.  

Efter at have været stigende over julen, er priserne på gas og el faldet en anelse. Men priserne ligger stadig højere end normalt - og det er især hjem med gasfyr, der rammes af de høje energipriser i 2022.

Ifølge TV2 har Danske Bank beregnet, at den samlede ekstraregning til opvarmning lande på 4200 kroner for hele 2022 - svarende til 350 kroner om måneden.

Sparer alle steder

De høje elregninger udfordrer Jane Borring Larsens budget, og derfor sparer hun nu på alle former for strøm - lige fra ovn til elkedel. 

- Jeg plejede at bage meget, men nu tænker jeg godt nok over det en ekstra gang, inden jeg tænder ovnen, siger hun.

Lamperne er der ikke meget at gøre ved. De er allerede udstyret med sparepærer, men alligevel sørger hun også for at spare på lyset.  

- Det er ikke lyset, der koster her. Vi render jo rundt i næsten mørke, siger hun. 

Elregningen fra 1. januar betalte hun med sine julegaver, men den mulighed har hun ikke, når næste regning skal betales.

- Jeg bliver rigtig ked af det, for jeg synes ikke, at det er til at se en ende på, hvordan jeg skal finde de penge

Jane Borring Larsen

Mulig hjælp på vej

Der er måske en hjælpende hånd på vej fra Christiansborg, hvor flere partier, heriblandt SF, onsdag opfordrer regeringen til at tage affære.

- Vi foreslår finansministeren, at vi bruger nogle af de penge, der er kommet ind til staten på grund af høje energipriser, CO2 og andet, på at lave en kompensationsmodel til de her folk, der bliver ramt ekstraordinært hårdt lige nu, siger Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Beregninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet viser, at nogle familier vil skulle af med mere end 1.400 kroner ekstra om måneden på deres varmeregning hen over vinterhalvåret.

Selvom de rekordhøje priser formentlig snart falder igen, så mener hun, at situationen kræver handling, fordi de høje el- og varmepriser har varet ved længe nu.

- Den her diskussion har vi jo haft i nogle måneder efterhånden, og allerede i efteråret kunne vi se, at der var meget høje priser på vej, og det giver en ekstremt stor utryghed hos folk, der ikke har så mange penge, og som kan se sig blive ramt nu, siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Regeringen foreslog i november en såkaldt varmepakke, hvor man ville afsætte 100 millioner kroner, som kommunerne kunne søge for at aflaste de borgere, der blev hårdest ramt af prisstigningerne. Men det er altså ikke nok, mener SF og Enhedslisten. 

Det forslag, vækker glæde i Hjørring. 

- Det synes jeg, er en rigtig god ting, for det er bestemt ikke kun mig, siger Jane Borring Larsen. 

Hun håber dog alligevel på, at priserne snart falder igen. 

- Jeg skal klare det. Jeg har ikke noget sted, jeg kan hente noget, for jeg kan ikke gå ud og arbejde lidt. Det kan man ikke i min situation, siger hun.


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: René Ryom

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.


Det er nøjeren! Emil og Mikkel møder mor til døde tvillinger

Emil og Mikkel Trier tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Youtube-tvillingerne Emil og Mikkel Trier får sig flere ubehagelige oplevelser, da de er gæster i tv-programmet ’Er der nogen?’

De sidder i et kulsort lokale på hver deres stol med ryggen mod hinanden.

Der er i en stor teatersal på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

Der er ingen forestilling. Stolerækkerne er tomme, og der er bælgragende mørkt.

Det eneste lys er det, der er i det måleudstyr, der står foran tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Det registrerer ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, hvis et spøgelse eller en ånd er i nærheden.

Se tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:

Flere hundrede døde

Tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet er kendt fra Forræder og Youtube, er taget med spøgelsesjæger Mikkel Egelund på spøgelsesjagt på Det Hem'lige Teater.

- Det er nøjern, siger tvillingerne flere gange.

Stedet var efter anden verdenskrig en flygtningelejr for tyske flygtninge.

Og i løbet af 1940'erne år døde angiveligt flere hundrede mennesker i lokalerne.

Emil Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Flere af de døde flygtninge går igen ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, blandt andre pedellen Niels, der hang sig selv på loftet, og en lille pige, der griner og græder.

Men så er der også Erna.

Mikkel Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Erna var en gravid kvinde, der ankom til stedet i marts 1945.

Hun ventede sig tvillingedrenge, som Emil og Mikkel Trier, men begge tvillinger døde under fødslen, og det gjorde Erna også.

Mikkel Egelund vil forsøge at lokke hende frem med Mikkel og Emil Trier som lokkemad.

Og måske virker det.

I hvert fald ringer dødsklokken foran Emil igen og igen i det mørke lokale. Og ingen rører ved den.

- Jeg blev faktisk født død, men blev genoplivet, fortæller Emil Trier undervejs.

Se, hvordan spøgelsesjagten går i tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere