Fredag morgen begynder en retssag mod en 24-årig mand, der er tiltalt for en række indbrudstyverier af særligt grov beskaffenhed og hæleri.

Det ene fandt sted i en villa i Aalborg 8. november 2022.

Her er den 24-årige blandt andet tiltalt for at have stjålet en Hans J. Wegner skammel, en Corona stol med tilhørende skammel, et Louis Vuitton bælte, et Gucci bælte, et par sko af mærket Christian Louboutin, en Louis Vuitton weekendtaske, en Louis Vuitton rejsekuffert, en Louis Vuitton rygsæk, en Ipad og smykker.

Alt sammen til en værdi af 176.000 kroner.

Øje for dansk design

Ved andre indbrud er den 24-årige tiltalt for at have stjålet flere møbler af danske designere som Børge Mogensen, Carl Hansen & Søn og Hans J. Wegener til en værdi af flere hundredetusinde kroner.

En del af møblerne blev fundet på den 24-åriges adresse i Randers.

De fundne møbler blev konfiskeret, og de resterende er der nedlagt påstand om erstatning for.

Det vides ikke forud for sagens begyndelse, hvordan den 24-årige forholder sig til tiltalen.

Fredagen byder på lidt af det hele i Nordjylland.

Dagen begynder nemlig med let frost, is på bilerne og glatte veje. Dog vil der i løbet af morgen komme pænt solskinsvejr i det nordjyske.

Men allerede sidst på formiddagen begynder det at lukke til med skyer sydfra, mens vinden frisker op fra øst. Temperaturen vil nået op på mellem to og tre grader. Dog vil det føles koldere, fordi vinden tiltager.

I eftermiddagstimerne vil det lukke helt til, og ud på den seneste del af dagen og aftentimerne, kommer der også snebyger.

- Det er godt nok lidt våd sne, fordi temperaturen stadig er omkring eller lige over frysepunktet, lyder det fra Lone Seir fra TV2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i din kommune, så kan du også spørge Solvej Vindblæs her:

- Vi står til at miste flere hundredetusinde kroner. Jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg skal finde de penge!

I 27 år har Lasse Høgh Jensen drevet Thorup Maskinhandel, der har transporteret tunge maskiner som traktorer rundt i landet. Men en ny vejafgift, der skal fremme den grønne omstilling, truer med at give store økonomiske konsekvenser.

Thorup Maskinhandel har to egne lastbiler og benytter sig også af eksterne vognmænd til at transportere maskiner rundt i hele Danmark.

Her kan den ekstra regning på op mod en halv million kroner om året blive afgørende for virksomhedens overlevelse. Uden mulighed for at sende omkostningerne videre til kunderne eller at finde reelle grønne alternativer.

En regning, der ikke kan sendes videre

Med en samlet årlig kørselsmængde på omkring 200.000-250.000 kilometer bliver vejafgiften en stor post, der ifølge Lasse Høgh Jensen rammer små virksomheder som hans langt hårdere end de store speditørfirmaer.

- For de store firmaer betyder det måske mindre, fordi de har større volumen og bedre mulighed for at fordele omkostningerne. Men vi kan ikke bare sende regningen videre til kunderne – og brændstofpriserne er jo også steget, forklarer han.

Ingen grønne alternativer

Regeringen har indført vejafgiften som en del af den grønne omstilling, men ifølge Lasse Høgh Jensen er der endnu ikke reelle alternativer for virksomheder som hans.

- Vi har undersøgt mulighederne for at skifte til ellastbiler, men de kan ikke bruges til vores behov. Hvis vi skulle skifte, skulle vi have flere lastbiler, og det vil kun øge omkostningerne endnu mere, siger han.

Lasse Høgh Jensen efterlyser en mere realistisk tilgang til omstillingen.

- Det er ikke, fordi vi ikke vil bidrage til den grønne omstilling – selvfølgelig vil vi det. Men det skal ske på den rigtige måde. De kunne have lavet en glidende overgang i stedet for at ramme os så hårdt fra starten, siger han.

Frygter for fremtiden

Lasse Høgh Jensen har 10 ansatte, og han frygter, at den økonomiske belastning kan få alvorlige konsekvenser for virksomheden.

For små vognmandsforretninger er der ikke mange muligheder for at tilpasse sig de nye afgifter uden at skære drastisk i budgettet.

- Det værste, der kan ske, er jo, at jeg bliver nødt til at lukke forretningen. Og jeg ved, at mange andre små vognmænd har det på samme måde. De tør bare ikke sige det højt, siger han.

- Hvis vinden blæser den forkerte vej, risikerer jeg at have askestøv på min grillpølse, siger Thomas Knudsen, der bor lidt uden for Vrå.

Ja, det er nok de færreste, der drømmer om en askestøv på sin grillmad, men det kan meget vel blive virkeligheden for naboerne til Vrå Mørtelværk. I hvert fald hvis man spørger Thomas Knudsen.

Med 500 meter til mørtelværket og dermed frit udsyn til flere meter høje jorddynger, frygter han for fremtiden.

- Jeg får sådan en klump og en knurren i maven, og jeg ligger søvnløs om natten. Jeg tænker faktisk meget over det, fordi jeg er bekymret og frygter, hvad det ender i, siger Thomas Knudsen.

Den lokale mørtelværksfabrik Vrå Mørtelværk har nemlig anmodet om miljøgodkendelse til fremover at kunne modtage større mængder af forurenet jord end hidtil. Nærmere bestemt fra 10.000- til 100.000 tons.

- De skal ikke være bekymrede. Vi gør ikke noget for at genere hverken naboerne eller øvrige borgere i Vrå, siger Mette Sørensen, der er kontoransvarlig hos Vrå Mørtelværk og fortsætter:

- Vi har jo ikke planer om, at det skal ligge her. Det skal ud og nyttegøres hurtigst muligt. Der er ingen formål med at have det til at ligge her.

Nabo-affald

Men den udmelding beroliger ikke borgerne i Vrå. Foruden større mængder af jord ønsker virksomheden fremover at udvide deres aktiviteter, så de vil kunne modtage aske, slagger, asfalt og mere til.

- I de perioder, hvor de knuser beton og sådan, er der jo støv rundt omkring, og de nærmeste naboer får jo støv på haveborde, så det kan jo ikke undgås. Det her ved vi bare ikke, hvad er, siger Thomas Knudsen.

Hos Vrå Mørtelværk har de dog gjort sig tanker om, hvordan de vil undgå, at støvet fra den forurenede jord spreder sig.

- Vi sætter sprinkleranlæg op på hele pladsen, så hvis der er chance for, at det støver, så bliver sprinklerne sat i gang, Mette Sørensen.

Hvorfor gør I ikke allerede det nu i forbindelse med andre støvgener?

- Fordi vi ikke har fået det etableret endnu, men man bliver hele tiden klogere, siger Mette Sørensen.

Hos Thomas Sørensen er meningen dog, at det ikke er private virksomheder, der skal stå med opgaven.

Hvor meget tillid har du til, at Vrå Mørtelværk kan varetage den her opgave?

- Helt reelt med de skandalesager der har været de seneste år, såsom Nordic Waste, mener jeg ikke, at det er private folk, der skal lukrere på det her, siger Thomas Knudsen.

Men skal det gå ud over Vrå Mørtelværk, at der har været en sag som Nordic Waste?

- Det skal det ikke, men jeg synes, at de skal holde sig til det, de er rigtig gode til, og det er mørtel og sand, men det her er ikke for private udbydere, siger Thomas Knudsen.

Ingen holdning endnu

Mandag d. 10. februar afholdes der borgermøde i Vrå, hvor miljøgodkendelserne til Vrå Mørtelværk diskuteres. Her vil Vrå Mørtelværk, Hjørring Kommunes Teknik- og Miljøudvalg samt borgerne i Vrå. Derefter behandler Hjørring Kommune mørtelværkets ansøgning om blandt andet udvidelse af de miljømæssige aktiviteter samt udvidelse af mængden af jord.

- Vi har ikke rigtig en holdning til det nu, før vi har behandlet ansøgning, siger Søren Homann (C), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune.

- Der går 35.000 mennesker på Panoramaruten hvert år, men folk ved ikke, hvad de går på, siger Lars Bøgh Pedersen.

Han er nærmest født og opvokset i Bramslev Bakker, hvor han er kommet, siden han var helt lille. Hans bedstefar har sågar trukket kvæg gennem bakkerne og mod Hobro.

- Der er ikke en sten, jeg ikke kender, siger Lars Bøgh Pedersen, mens han viser rundt. Han er det, han selv kalder for "nørd" og amatør-arkæolog. Og så arbejder han som naturguide hos Bramslevgaard.

- Det er både min hobby, men også mit arbejde, siger han, mens han viser vej mod et af sine fund.

Får ændret Panoramaruten

Lars Bøgh Pedersen blev i begyndelsen af året kåret som årets ildsjæl til uddelingen af Himmerlandspriserne ved Destination Himmerlands nytårskur. Det blev han blandt andet for sit arbejde som guide, men især for sit arbejde med at omlægge den ikoniske Panoramarute, som hvert år besøges af flere tusinde vandrere.

- Det var en kæmpe overraskelse, for jeg går jo bare rundt i bakkerne og finder ting, men det er fedt, fordi det er en anerkendelse, og fordi jeg den vej igennem har fået et netværk, så den viden, jeg har, kan komme ud til andre, siger Lars Bøgh Pedersen.

Han har kortlagt forskellige gamle vejspor i Bramslev Bakker - og et af dem bliver nu til en del af Panoramaruten. Panoramaruten skulle alligevel ændres tæt på Mariager Fjord ved Bramslevgaard, fordi stien bliver oversvømmet.

Derfor bliver den i løbet af 2025 nu ledt op på helt nye spor, som Lars Bøgh Pedersen har kortlagt som værende de gamle oldtidsspor.

- Nu når de ville ændre den, så gjorde jeg opmærksom på, hvorfor den skulle følge de oprindelige oldtidsveje, og så sagde de, hvad jeg mente med det, og så fandt jeg det frem til kommunen, siger Lars Bøgh Pedersen.

- Man skal fortsætte af oldtidsvejene, når nu man har mulighed for det, også for historiens skyld.

Se her, hvordan Lars Bøgh Pedersen finder frem til sine fund:

Vandmølle fra 1400-tallet

Det er ikke kun gamle veje og spor, som Lars Bøgh Pedersen i sin fritid har fået kortlagt. Han har også gjort Nordjyske Museer opmærksom på et vadested, som Panoramaruten løber forbi.

Her kan det ifølge Lars Bøgh Pedersen påvises, at der før 1400-tallet har stået en gammel vandmølle. Den skal Nordjyske Museer nu ifølge Lars Bøgh Pedersen have registreret på fund og fortids liste.

- Der er højst sandsynligt en dæmning. Det er dog ikke sikkert, vi måler den op, men den skal anmeldes og registreres i den offentlige database, og på den måde får den også en vis beskyttelse, siger Stig Bergmann Møller, museumsinspektør ved Nordjyske Museer, som har været med Lars Bøgh Pedersen på tur i bakkerne.

- Jeg tror, han har helt ret i forhold til vejene, og det er heller ikke overraskende, da man skal kunne komme til og fra sådan en mølle, siger Stig Bergmann Møller.

- Jeg ved ikke, hvorfor de her ting ikke er blevet opdaget før nu. Der er ikke nogle, der har samlet brikkerne. Men det tager også lang tid, og der findes så meget historie her, at jeg håber, meget mere kan komme frem i offentligheden, siger Lars Bøgh Pedersen og henviser til, at han i samarbejde med Nordjyske Museer, Mariagerfjord Kommune og Destination Himmerland arbejder på at få de nye historiske fund oplyst på ruten.

- Vi taler om infostandere, storyhunt og udsigtspunkter, hvor man kan kigge i et hologram og få vist de gamle historiske fund, der hvor man kigger. For eksempel det område, hvor der for to år siden blev fundet to store vikingeskatte, siger Lars Bøgh Pedersen, der heller ikke selv er færdig med sin store hobby i bakkerne endnu.

- Der går meget fritid med det, for vi skal også kunne dokumentere det, vi finder. For selvom vi kan se, det er der, vil vi gerne have noget datering på, og det er et stort arbejde, siger Lars Bøgh Pedersen, der fortæller, at han samarbejder med andre amatør-arkæologer fra området.

- Når der findes noget historie her, som så mange mennesker går forbi hvert år, så synes jeg også, de skal have den, siger han.

Ifølge Mariagerfjord Kommune arbejder de på, at den nye en kilometers omlægning af Panoramaruten kan tages i brug i løbet af 2025.