- Vi har haft over 200 besøg. Det vil svare til at vi har haft et kontrolbesøg per hverdag for kalenderåret 2024.

Sådan siger auktionsmester Finn Møller fra Hirtshals Fiskeauktion. Det er for mange kontroller, hvis man spørger auktionsmesteren - og et spild af kræfter. Ifølge Fiskerikontrollen er det dog 150 kontroller.

- Enkelte dage har vi prøvet at have tre kontroller. Det der undrer mig allermest det er, at man bruger så, mener jeg, alt for store ressourcer på noget som vi tydeligvis har styr på, siger han.

Kontrollerne fører blandt andet tilsyn med fiskekvoter og størrelserne på de fisk, der er fanget.

Kontrollen kommer der, hvor der er risiko for overtrædelse

Hvilke forklaringer har I fået på de her mange besøg?

- Vi får som sådan ikke nogle forklaringer på, hvorfor besøgsantallet er så stort. Vi får måske en tilkendegivelse fra de her kontrollører om, at de er mødt på arbejde, og skal lave noget, siger Finn Møller.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Fiskeristyrelsen. De har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men skriver følgende:

"Fiskerikontrollen har i 2024 foretaget 150 kontrolbesøg hos Fiskeriauktionen i Hirtshals.

Kontrollerne har givet anledning til et antal bemærkninger. En bemærkning kan eksempelvis omfatte fejl i kassevægt og størrelsessortering af fisk, ulovligt parti af undermålshummere, fejl i friskhedsklassificering.

Prioriteringen af kontrolbesøg hos fiskeriauktionerne beror på en samlet vurdering af, hvor der er størst risiko for at konstatere overtrædelse af reglerne - og hvor vejledning om reglerne kan sikre til en højere grad af regelefterlevelse. Herudover har Fiskerikontrollen efter ønske fra fiskeauktionerne haft særligt fokus på kontrol af kassevægt og størrelsessortering i 2024. 

Styrelsen foretager en løbende vurdering af risikobillede og kontrolindsats og forventer at gennemføre en samlet evaluering i 2025."

Mandag var der fyldt med flyers ved byrådssalen i Aalborg Kommune.

Der var opsat over 100 sider med kritik af kommunens arbejde i forbindelse med anbringelser.

Afsenderne af budskabet kalder sig "Modstandsbevægelsen", og kritiserer den måde kommunen håndterer anbringelser af børn på - bevægelsen kalder systemet for en ond cirkel og et system med sin egen forskruede lov.

Nu har rådmanden på området udtalt sig i sagen.

- Vi er jo ikke som kommune sat i verden for at fjerne børn som udgangspunkt. Vi er sat i verden for at forebygge og hjælpe de børn, der har brug for det. Og det er utroligt vigtigt, at dem, der mener noget andet, at de ligesom også husker på, at det er barnets tarv, der er i centrum, siger Nuuradiin S. Hussein (S), Rådmand for Job og Velfærd.

Alles Lægehus har været udsat for tyveri af data.

Det betyder, at oersonfølsomme oplysninger om patienterne er hos tyve, og det kan ikke udelukkes, at informationerne bliver misbrugt.

Derfor besluttede Verner Madsen og konen Charlotte at oprette en kreditadvarsel på borger.dk for Charlotte.

- Det har vi gjort, så ingen kan oprette kreditter i hendes navn. Men jeg overvejer da, om jeg skal gøre det samme. Jeg ved ikke, om mine oplysninger også er blevet snuppet, siger han.

Verner og Charlotte har begge Alles Lægehus i Dronninglund. Men kun Charlotte har fået en mail om, at hendes oplysninger er blevet lækket. Den mail har TV2 Nord fået lov at se.

Og det vækker bekymring i hjemme i Dronninglund.

- Man sidder tilbage med en følelse af utryghed. Og den vokser, når man læser om andre personer, der slet ikke har læge ved Alles Lægehus, som har modtaget mailen - men ikke mig, forklarer Verner Madsen til TV2 Nord.

Lægehuset beholder oplysninger i et årti

PÅ TV2 Nord har vi de seneste dage fået en lang række henvendelser fra bekymrede borgere som Verner Madsen. Nogle undrer sig over ikke at have fået mail, andre undrer sig over at have modtaget mail uden at have Alles Lægehus som læge.

Gennemgående er bekymringerne og utrygheden.

Derfor har vi på TV2 Nord kontaktet Alles Lægehus og konfronteret dem med de mange spørgsmål. I et svar på mail skriver de blandt andet:

- Beskeden er sendt til alle patienter i vores databaser. Vi har afsendt størstedelen af meddelelserne manuelt, det betyder, at der kan være levereringstid, og at nogle af de berørte borgere vil modtage beskeden før andre.

- Som sundhedspersoner er vi ved lov forpligtet til at opbevare patientoplysninger i mindst 10 år. Det gælder også for borgere, der blot i enkelte tilfælde har kontaktet vores klinikker for eksempel for rådgivning, enkeltstående lægehjælp i forbindelse med en ferie og for patienter, der ikke længere er tilknyttet klinikken.

De opfordrer desuden til, at man kontakter dem direkte, hvis man er utryg.

På lægehusets hjemmeside fremgår det, at der ikke er tegn på, at journalnoter er stjålet. Det er dog oplysninger som: Navn, adresse, telefonnummer, mailadresse, CPR-nummer og i nogle tilfælde om man er KOL- eller diabetespatient.

En reform af sundhedsvæsenet er på vej, og det betyder, at der skal omstruktureres i sundhedsvæsenet.

I den anledning havde Ældre Sagen mandag inviteret til nytårskur.

Både politikere og interesseorganisationer var samlet sammen med170 medlemmer af Ældre Sagen fra hele Nordjylland i Gigantium i Aalborg - for netop at dele deres indspark til - og bekymringer om - fremtidens sundhedsvæsen i landsdelen.

- Vi står overfor en reform, som skal udrulles de kommende år. Og det er en reform, som betyder, at regionen får flere opgaver, som i dag varetages af kommunerne. Og det betyder mange nye ting - der kommer til at være mange forandringer, forklarer regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Og forandringer er der brug for. Det mener Karen Marie Dencker, der er formand for Ældre Sagens sundhedsudvalg i Nordjylland.

- Noget af det, der kan være bekymringen, er, om vi fortsætter med kassetænkning. Der mangler sammenhæng mellem forebyggelse og så over til behandling og pleje.

Fejl sker

Karen Marie Dencker bekymrer sig om sundhedsvæsenet, for hun har set det gå galt.

- Det sker det jo nogle gange, at patienterne falder mellem to stole, fordi der ikke er en rød tråd, og fordi der er uklarhed om, hvem der egentlig har opgaven. Er det egen læge, er det sygehuset, er det kommunen, eller er det borgeren selv? spørger hun.

Men efter både paneldebat på scenen og kommentarer fra salen håber regionsrådsformand Mads Duedahl, at der hos de fremmødte vil blive luget ud i bekymringerne om fremtidens sundhedssystem.

- Der tror jeg, at man nogle gange bare må erkende, at som et stort system kan man overse vigtige ting. Og der kan det jo være, at vi får et godt tip eller to til, hvordan vi ikke skal gøre det, inden vi står med det i virkeligheden.

I den nye sundhedsreform oprettes to nordjyske sundhedsråd af regionale og kommunale repræsentanter for at regionen og kommunerne kan arbejde tættere sammen.

Tilbage i juli stod Jens-Henrik Kirk som De Konservatives spidskandidat til det kommende kommunalvalg i Mariagerfjord Kommune.

Men nu har han valgt ikke at genopstille alligevel.

Det har han meddelt i et længere Facebook-oplag, hvor han tordner over miljøet i byrådet.

- Brudte aftaler, knive i ryggen og magt alliancer har overskygget det politiske arbejde og visioner for kommunen, skriver Jens-Henrik Kirk blandt andet i opslaget.

Tilbage i november 2023, kunne TV2 Nord fortælle, hvordan den profilerede K-politiker blev smidt ud fra forhandlingslokalet af den mangeårige V-borgmester Mogens Jespersen.

- Det plejer at være sådan, at en aftale er en aftale, er det eneste, Jens-Henrik Kirk ønsker at sige for nuværende til TV2 Nord, efter sit opslag på Facebook.

Her lyder det blandt andet, at Jens-Henrik Kirk i august fik "et nyt, spændende og meget meningsfyldt job med gode kollegaer, skønne børn og en visionær bestyrelse", som skoleleder for Randers Friskole & Børnehus. Og det er altså det, han egenhændigt vil satse på nu.

Ved seneste valg fik politikeren 665 stemmer, hvilket kun blev overgået af den nuværende borgmester Mogens Jespersen (V) og Leif Skaarup (S).

Han har også tidligere stillet op til Folketinget, mens han i seneste valgperiode også har siddet i Regionsrådet.