Færger aflyses på grund af vindstød af orkanstyrke
Der er varslet vindstød af orkanstyrke i både Hjørring, Frederikshavn og Læsø Kommuner og det kommer til at påvirke færgedriften.
Det fremgår af færgeselskabernes hjemmesider.
Der er ikke taget endelig stilling for Læsøfærgens ture i morgen, men på Facebook oplyser de, at der er risiko for aflysninger.
Ved Color Line betyder sejladsen fra Hirtshals tirsdag er ændret. To afgange er aflyst mens to har ændrede rejsetider.
Stena Line har aflyst to afgange. Både til Frederikshavn klokken 8.00 og en afgang til Göteborg klokken 11.50. Det oplyser Maritime Danmark.