Efter coronaudbrud: Teater er klar med premiere
Vendsyssel Teater har været hårdt ramt af corona og må udskyde premiere.
Vendsyssel Teater må udsætte premieren på årets første egenproduktion på grund af corona.
Corona-prøver har fået en særlig betydning på Vendsyssel Teater. Her har det, på grund af corona været en udfordring at få gennemført prøverne.
Skuespillere og scenefolk har på skift været ramt af corona.
Og premieren på næste opsætning er da også udsat til mandag.
Det er Anton Tjekhovs 125 år gamle tragi-komiske stykke "Onkel Vanja", som teatret giver sin helt egen fortolkning.
Anton Tjekhovs fire klassiske skuespil - Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven - bliver ofte opfattet som tragedier, men selv mente han at skrive komedier. Skæbnerne fremstår ofte tragiske, ikke mindst Vanja selv, men komedien ligger på lur.
Stykket handler om en dysfunktionel familie, og kredser om temaerne forelskelse, had, kærlighed og ensomhed.