Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Budskabet er klart - derfor maler han med blod på lærredet

Det er blodigt alvor, når Henrik Busk Andersen maler med vaskeægte blod fra 140 mennesker fra Hjørring.

Der er mangel på bloddonorer i hele Nordjylland - og særligt Hjørring-området er hårdt ramt.

Her mangler der akut 1500 bloddonorer.

Det forsøger Hjørring Handel nu at ændre på med budskabet om at melde sig som bloddonor.

Og det sker på en noget usædvanlig måde, hvor netop Henrik Busk Andersens kunstværk malet med blod spiller en central rolle.

Blod fra 140 mennesker

For hans 130x 180 centimeter store kunstværk er malet med vaskeægte blod blandet med maling. 

Det er blod fra 140 mennesker, som alle har været forbi Galleri &Os i gågaden i Hjørring og fået prikket hul i fingeren, så bloddråberne kunne dryppe ned i malerspanden til kunstværket.

- Jeg synes, det er fantastisk, at kunsten kan få lov at spille sin rolle i det her, så vi kan få flere bloddonorer både her i Hjørring og i hele verden, siger Henrik Busk Andersen.

Det er netop det, der er formålet med det nye nordjyske og særprægede maleri. Det er Hjørring Handel, der står bag den alternative bloddonorkampagne - og for at lokke folk til, indgår det særlige maleri som en del af den præmiepulje, man kan vinde, hvis man melder sig som bloddonor i Hjørring. 

En af dem, der har doneret blod, er en af initiativtagerne bag, Chelina Bagger, der er indehaver af Galleri &Os, og for hende er det ganske særligt at være med til at have sat sit eget aftryk i kampagnen.

- Det er vigtigt og vildt, og det betyder, jeg nu er en del af kunstværket, af fællesskabet der - og nu er mit DNA på lærredet, det, synes jeg, er fedt, siger Chelina Bagger.

Rød maling som symbol

Det er en helt særlig opgave, den nordjyske kunstner har fået i samarbejde med Hjørring Handel - måske den første og eneste af sin slags i verden.

- Jeg tænker ikke, det er sket før i verdenshistorien, siger han og tilføjer:

- Jeg kommer med et værk, der bliver skabt med donorernes eget blod, og jeg synes, det er fedt, når en rød maling i den grad symbolistisk kan gøre så stor en forskel, det er jeg lidt høj over.

Alle kan få brug for blod

Eventchef hos Hjørring Handel Rikke Ejsenhardt er dybt berørt over, at der mangler så mange bloddonorer i Hjørring.

Og hun glæder sig over, at hun sammen med de øvrige medlemmer af Hjørring Handel har mødt så stor interesse for at være med til at sætte fokus på alvoren af den store mangel op bloddonorer.

For få bloddonorer kan nemlig få alvorlige konsekvenser.

Og hun behøver bare at se på sin egen livshistorie for at forstå, hvorfor det er altafgørende, at der blod nok i Blodbanken i Hjørring.

- Jeg måtte have blod, da jeg fødte min søn. Min mor modtog blod, da hun blev opereret for sin kræftsygdom, min far blev rygopereret, og min bror fik blod i forbindelse med en amputation, fortæller hun og fortsætter:

- Situationen er alvorlig, så det er tid til at handle.

Det gjorde hun og satte gang i den bloddonorkampagne, der kører lige nu.

– Vi ved, at hverdagens helte er dem, der træder til, når der er brug for det mest. Derfor opfordrer vi alle til at gøre en forskel ved at give blod. Det redder nemlig liv, siger Rikke Ejsenhardt.

Situationen er alvorlig

Formanden for Bloddonorerne i Vendsyssel, Per Højen, er taknemmelig for, at Hjørring Handel kaster sig ind i kampen for at løfte antallet af bloddonorer i området.

- En portion blod redder tre liv - hver gang, understreger han.

Han er ærgerlig over den akutte situation,  man står i lige nu med så stor mangel på bloddonorer, men han forsikrer, at man som patient kan få blod.

Sådan bliver blodet brugt

  • 40 procent af det tappede blod bliver brugt til kræftpatienter, der er i behandling

  • 30 procent af det tappede blod bliver brugt i forbindelse med fødsler, trafikulykker og livreddende operationer

  • 30 procent af det tappede blod bliver brugt til patienter med kroniske sygdomme.

Kilde: Bloddonorerne Danmark

- Det er for at sige det på nordjysk bare noget bøvl, for man kan risikere, at blodet skal transporteres fra Aalborg til Hjørring, siger Per Højen og understreger, at det er vigtigt, at blodforsyningen i hele Nordjylland hele tiden er intakt, da det ellers kan have alvorlige konsekvenser.

Det er hans opfattelse, at folk generelt er positivt indstillet over for at ville give blod og dermed hjælpe andre, men det kniber ofte med at omsætte tanke til handling.

-  Jeg tror, det egentlig bare er et spørgsmål om, at mange ikke har fået taget sig sammen til at melde sig til, og jeg håber, den her kampagne kan få sat skub i folk, så man handler på det, og det er nødvendigt, for det er alvorligt, at vi mangler så mange i Vendsyssel, siger han og tilføjer:

- Det er noget, der vedrører os alle sammen. Vi kender alle til nogen omkring os, der har eller får brug for blod. 

Værd at vide som bloddonor

  • Du skal være mellem 17 og 65 år være ved godt helbred og veje mindst 50 kg.

  • Det tager kun omkring 30 minutter at donere blod.

  • Der skal gå mindst tre måneder mellem hver donation, så du kan maksimalt give blod fire gange om året.

  • Ved en tapning giver du 450 ml blod, som kroppen hurtigt gendanner af sig selv.

  • Dit blod bliver testet for blodtype og for sygdomme med smittefare, såsom HIV og hepatitis B og C.

  • Du må ikke give blod, hvis du er gravid eller ammer.

  • Du må ikke give blod seks måneder efter at du har født eller fået en abort.

  • Du må ikke give blod fire måneder efter, at du har fået en tatovering, piercing eller huller i ørerne.

  • Hvert år 14. juni er der International Bloddonordag. Du kan tilmelde dig som bloddonor her.

  • Der er flere steder i Nordjylland, man kan få tappet blod - men det kræver man har bestilt tid og er tilmeldt blodbanken.

Kilde: Bloddonorerne Danmark


Kig op: Flyvevåbnet på vingerne over Nordjylland

Foto: Malene Ruwald

Mandag middag flyver fire af Flyvevåbnets Challenger-fly på den nordjyske himmel.

I 25 år har Flyvevåbnet haft Challenger-fly til at flyve rundt på himlen, og det skal fejres. Derfor afholder de mandag en lavflyvning , og der var derfor gode muligheder for at få øje på de blågrå fly.

Jubilæumsflyvningen foregik således i tidsrummet fra klokken 12-12:38. Flyvningen skulle være foregået fra klokken 10-10.38, men blev udskudt grundet kraftig sidevind.

Se ruten og tidspunkter i Facebookopslaget her:

Flyene er siden 1999 blevet brugt til alt fra kongelige flyvninger til militære operationer rundt om i verden. Besætningsmedlemmer fra Eskadrille 721 har blandt brugt Challenger-flyene i forbindelse med missioner vedrørende pirateri, menneske- og narkosmugling samt eftersøgning på Grønland.


15 års musikalsk historie lakker mod enden: - Det er helt urimeligt

Gulvtæppet er blevet hevet væk under Nordkraft Big Band, der nu igen står uden økonomisk støtte. Et band der måske ikke eksisterer til næste år.

Der er vindere, og der er tabere. Og en af de helt store tabere er Nordkraft Big Band.

Efter to år på finansloven er det slut med økonomisk sikkerhed og støtte fra staten.

- Det er noget af en mavepuster, siger en nedslået manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.

Uden vished om bandets økonomiske situation finder de det vanskeligt at planlægge koncerter og events ud i fremtiden, fordi de ganske enkelt ikke ved, om de har penge til det.

- Vi kigger ind i 2025 med så nedsat aktivitet, at det lige så stiller ligner en afvikling, siger Peter Lund Paulsen.

Nordkraft Big Band har eksisteret i 15 år som en pendant til Aalborg Symfoniorkester, der er det eneste orkester i Nordjylland, der er sikret økonomisk støtte.

- Det er 15 års historie, der slutter. Det er helt ubegribeligt, siger manageren.

Knæfald for ministeren

I et spørgsmål til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fra oktober blev han adspurgt, hvorfor den årlige støtte til Nordkraft Big Band frafalder, samt hvordan det kan hænge sammen, at tilskudsniveauet i Nordjylland i forvejen er væsentligt lavere end i resten af landet. Til det lød en del af svaret som følger:

'Først og fremmest vil jeg gerne fastslå, at det er vigtigt for mig såvel som regeringen at sikre en geografisk balance på kulturområdet'.

Og det lyder jo også meget godt, men når finansloven nu er forhandlet færdig og Nordkraft Big Band ikke er at finde, klinger det lidt hult i ørerne på bandet.

- Grundlaget for musikernes aktivitet i Nordjylland forsvinder, siger Nordkraft Big Bands manager.

Bandet håber derfor på en hjælpende hånd fra kulturministeren, og det er ikke noget nyt for bandet at skulle falde på knæ for ministeren.

- Vi håber, at det er muligt med en redningskrans fra kulturministeren, ellers er det dødsstødet det her, siger Peter Lund Paulsen.

Se indslaget fra da TV2 Nord besøgte Nordkraft Big Band i oktober og drøftede udsigten til fratagelsen af støtte:

11-1 til Hovedstaden

Som det forlød sig i spørgsmålet til kulturministeren, er tilskudsniveauet til nordjyske kulturtilbud væsentligt lavere end i resten af landet. Mest markant er forskellen mellem Nordjylland og Hovedstaden. Alene i Hovedstadsområdet får 11 orkestre fast finansiering fra staten, mens det i Nordjylland kun er Aalborg Symfoniorkester.

På kortet ses hvilke orkeste, der får fast statslig støtte. Støtten uddeles af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik (et fagligt armslængdeorgan)

Den problematik har TV2 Nord tidligere forholdt folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), som anerkendte uligheden på kulturområdet.

- Hver gang man giver 100 kroner til Hovedstadsområdet, giver man en krone til Nordjylland, og det er ikke godt nok, lød det her fra folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Foruden, at Nordkraft Big Bands manager ud fra et personligt perspektiv er ked af, at der om kort tid måske ikke er et band at spille sammen med, sender det ifølge ham et kedeligt signal til yngre generationer.

- Når vi ikke engang kan leve af musikken, hvordan skal vi så motivere vores elever, når vi underviser på musikskoler rundt om i Nordjylland. Der er jo ingen, der får lyst til at flytte til eller blive boende i Nordjylland som musiker, siger manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.


Politiker har 'sikret' nordjyske gymnasier - men rektorer er ikke begejstrede

Den nye finanslov tager med en hånd og giver med den anden. I det store hele gør det næsten ingen forskel for små, pressede gymnasier.

'Bare fordi vi har færre elever i Nordjylland, og derfor mindre hold, skal man stadig have muligheden for fysik eller musik på A-niveau. De unge kan blive i deres lokalmiljø og få deres uddannelse. Det er en vigtig sejr'.

Sådan skriver det nordjyske folketingsmedlem Theresa Berg (SF) i en mail til TV2 Nord.

Hun har kæmpet for at sikre de små nordjyske gymasier i finansloven for 2025. Der var nemlig lagt op til en reform, der ville fjerne tilskud til udkantsgymasier samt en fjernelse af tilskud til udstyrstunge A-fag som kemi, fysik og musik.

Theresa Berg (S) har sammen med andre politikere sikret, at der stadig er tilskud til A-fag, på trods af regeringens oprindelige spareplan. Men det tidligere tilskud til udkanstsgymnasier fjernes.

I stedet kommer der et nyt tilskud til gymnasier i landkommuner - men det kommer også til at gavne større gymnasier som eksempelvis Hjørring og Støvring.

- Vi er da glade for, vi ikke skal spare, men det ændrer ikke noget stort for os små gymnasier, lyder det fra Per Knudsen, der er rektor på Brønderslev Gymnasium.

Gymnasiet har 375 elever.

- Vi er dybt frustrerede, og vi havde håbet på en taxameter-ordning, der hjælper os med reelle problemer, siger han.

Så meget får de

Fjerritslev Gymnasium stod til at skulle spare 200.000 kr. Nu får skolen i stedet 200.000 kr.

Nørresundby Gymnasium og HF stod til at skulle spare 1 million kroner og nu får de 1 million kroner.

Vesthimmerlands Gymnasium, Thisted Gymnasium, Morsø Gymnasium og Dronninglund Gymnasium er sikret en halv million kroner mere.

Kilde: Theresa Berg (SF), folketingsmedlem.

Hans kollega, Mikkjal Niels Helmsdal, rektor på Fjerritslev Gymnasium, stemmer i.

- Vi er ikke blevet reddet. Vi kører lige så tungt økonomisk i 2025, som vi gør nu - der er selvfølgelig en lille forbedring, men det redder os ikke.

Gymnasiet har omkring 300 elever.

- Vi klarer os et par år

Han forklarer, at hans gymnasium skulle have fire millioner kroner årligt ekstra, for at være på niveau med andre gymnasier, der kan fylde klasserne med 28 elever. Det er nemlig dyrt at have flere klasser med få elever. Derfor har ledelsen på gymnasiet de seneste år lavet store nedskæringer for at få økonomien til at hænge sammen.

Man fristes jo til at spørge, hvor længe man så egentlig kan drive gymnasiet, når økonomien er så stram?

- Jeg vil helst ikke male dommedag på væggen. Vi klarer os et par år frem, så må vi se, hvad der sker, siger han og tilføjer efter en kort pause:

- Vi har en langtidsplan de næste ti år, og vi skal nok få det til at hænge sammen, men selvfølgelig bliver det sværere og sværere at konkurrere, når vi ikke har midlerne til at tilbyde eleverne det samme som andre gymnasier.

Den eneste løsning, han kan se, er, at man sætter fokus på at hjælpe de gymnasier, der har strukturelle problemer, fordi de ligger i områder med få mennesker.

- Jeg vil stærkt opfordre til, at man finder en løsning, for problemet er ikke løst med den her taxameterreform. Vi bliver forfordelt på et forkert grundlag, mener han.


Stort projekt: - Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge!

Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Arkivfoto.

Unges mentale sundhed skal have et boost, og man vil forsøge at få flere i job og uddannelse.

I Aalborg vil man have flere unge i arbejde, man ønsker at flere starter og gennemføre en uddannelse, og man ønsker at forbedre unges mentale helbred - og man ønsker også at mindste fraværet allerede i folkeskolen.

Derfor er der skabt en såkaldt 'trivselsalliance' mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland, foreningsliv og erhvervsliv, som sammen skal arbejde hen mod netop det.

- Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge som mistrives. Vi skal tænke i nye løsninger og give de unge redskaber til at mestre eget liv. Gode eksempler på det er vores mestringsindsats i folkeskolen og arbejdet med ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser. De gode erfaringer herfra og erfaringerne fra "Kulturvitaminer" og Aalborg Try Out" skal bringes i spil i dette partnerskab, siger Jes Lunde (R), rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Lige nu er de i gang med at udforme nogle konkrete indsatser, der skal kunne gøre en mærkbar forskel for trivslen blandt unge. Der er desuden fokus på at støtte unge i udsatte positioner. Og derfor er Den Obelske Familifond gået med i samarbejdet.

Planen er, at det samarbejdet skal være en langsigtet investering, og at det er de unge selv og deres erfaringer skal bidrage til den samlede trivselsindsats.

- Unges levede erfaringer vil fortsat stå helt i centrum. Deres stemmer er essentielle for at kunne skabe det kvalificerede og nuancerede grundlag for Aalborgs samlede og helhedsorienterede trivselsindsats, siger Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i SUS - Socialt Udviklingscenter.


12-årige stopper al undervisning: Har vigtigt budskab til voksen

Hvad gør man egentlig, når man er 12 år gammel og gerne vil sige noget helt særligt til en voksen? Kayla ringede til Anders Bro.

Foran døren til et klasseværelse på Nors Skole står 12-årige Kayla Saray. Om lidt gør hun noget, hun ikke troede, hun turde.

Kayla har noget, hun gerne vil fortælle til en bestemt voksen, der sidder i klasselokalet bag den lukkede dør.

Hun er ikke alene på gangen. Lige ved siden af står Anders Bro fra programmet "Få det Sunget" på TV MIDTVEST. Han har guitar på skulderen og en sang, der venter på at komme ud.

Anders er her for at hjælpe Kayla. Hun er tydeligt nervøs.

Bag Anders løber tre fotografer rundt sammen med en lydmand og en journalist, der optager alt på en mobiltelefon. 

Så banker den 12-årige elev fra sjette klasse på døren ind til sine klassekammerater og undervisere. Da hun træder ind i lokalet, stopper al undervisning øjeblikkeligt, og der bliver helt stille i lokalet.

Alle burde have en Nicolai

Et par uger før møder Kayla Anders Bro og tv-holdet hjemme hos sig selv. Sammen med sin mor har hun skrevet til Anders og bedt om hjælp til at skrive en sang til den støttepædagog, hun har på skolen.

Støttepædagogen hedder Nicolai og er en helt særlig voksen for den 12-årige skoleelev. Kayla har ADHD og "noget autisme", som hun selv forklarer. 

I skolen har hun på mange måder haft det svært. Mange voksne har forsøgt at hjælpe den nu 12-årige pige - uden den helt store succes i følge Kayla og hendes forældre.

Men så skete der noget, da støttepædagogen Nicolai blev tilknyttet Kayla på Nors Skole. Han hjalp hende, så hun både fik det bedre og blev bedre fagligt i skolen.

Nicolai blev den fortrolige voksne for Kayla. Men nu slutter samarbejdet.

På Nors Skole kan man nemlig kun gå til sjette klasse, så Kayla skal flytte skole, og Nicolai følger ikke med.

- Da han ikke var der, havde jeg det meget dårligt og kunne ikke noget. Jeg er bange for, jeg kommer der ned igen, når jeg ikke har ham mere. Jeg er bange for, jeg ikke finder en, der er lige så god som ham, fortæller Kayla Saray.

Han aner intet

Og så er vi tilbage på skolen i Nors. Her sidder støttepædagogen Nicolai, og han aner intet om, at han skal være midtpunkt for en sang og et tv-program.

Men det finder han ud af, da Kayla og Anders sammen fortæller, at de har skrevet en sang til ham. Fordi han lige er den voksne, der har gjort en kæmpe forskel i Kaylas liv.

Og så går de ellers i gang og synger højlydt om og til støttepædagogen, som ikke rigtigt ved, hvad han skal gøre af sig selv.

Her kan du se hele programmet Få det Sunget: Alle burde ha' en Nicolai: