Et stort kludetæppe lavet af de udsatte taler sit eget sprog. Her er smerte, bristede illusioner, knuste drømme og små glimt af håb.

- Formålet med festivalen er jo det der med at skabe møder mellem mennesker igennem kunsten og kulturen, siger Tine Hedemann Tjell, der er leder af Frirummet hos Blå Kors.

Festivalen er arrangeret af de udsatte selv, og den byder på både kultur, musik, streetart og poesi.

- Noget af det, det kan, er at samle alle de her mennesker, som ikke passer ind. Og så er der det her fællesskab, hvor vi kan lave det her sammen. Der er ikke alt det der facadepis og sådan noget. Hvis de har det svært, så har de det svært, og så giver de udtryk for det i deres frustration, siger Johnny Steffensen, der har en fortid som narkoman og alkoholiker.

Nu hjælper han i stedet nogle af de andre udsatte, som deltager i festivalen.

Udsatte som Bente, der i mange år levede i et forhold med vold og alkohol. Som med så mange andre trak hun sig ind i sig selv.

Folk så kun en beruset kvinde med skrammer og et blåt øje. Men inde bagved det hele var der stadigvæk et menneske.

- Der er altså et menneske inde i den her, der sidder og fylder og råber og skriger. Der sidder et menneske derinde. Hende, der har rigtig ondt, som har sorger, som har følelsen af ikke at have fået det liv, man gerne ville have haft, siger hun.

Kommer midt i utryghed

Festivalen kommer midt i stigende utryghed i Aalborg centrum, hvor høje promiller, larmende musik og opstemt stemning har gjort, at beboere er blevet utrygge.

I Aalborg Kommune har man modtaget flere henvendelser fra beboere i centrum, der føler sig generet af hjemløse og udsatte borgere.

Derfor byder festivalen også på byvandringer, hvor Bente og andre fra miljøet fortæller om den utryghed, de oplever som udsatte. Utryghed, der ofte fører til konflikter med andre borgere.

Håbet er, at borgerne gennem kunsten og samtalerne i stedet prøver at se mennesket bag den hjemløse.

- Min styrke kom måske mest fra vreden i det her forhold, fordi det var sgu ikke i orden, det der foregik med mig. Hvis folk kan få en lille aha-oplevelse i, jamen det har jeg aldrig tænkt over. Sådan har jeg aldrig set det. Det gør også, at den forståelse, den skaber rummelighed, siger Bente.

Hun bliver suppleret af Tine Hedemann Tjell.

- Fordi vi har jo alle sammen de samme følelser, vi har alle sammen de samme tanker, vi har alle sammen drømme for vores liv. Vi har alle sammen brud for noget håb. Der er så meget, der forbinder os som mennesker. Og nogle gange, hvis vi lige får øje på det, så kan vi måske bedre forstå hinanden.

- Forfærdeligt. Svineri.

Sådan lyder det fra Ole Jensen fra Frederikshavn.

For anden gang inden for kort tid er frederikshavnerne nemlig stået op til, at en eller flere ukendte gerningsmænd har malet et hagekors - eller i hvert fald noget der minder om det - på hoveddøren til Frederikshavn kirke.

Handlinger der i den grad får de lokale til at ryste på hovedet.

- Jeg synes, det er forskrækkeligt, at man ikke bare kan lade noget så flot som en kirke være. Hvorfor skal man tegne på den? Hvad vil man markere med det, spørger Charlotte Højen fra Jerup retorisk.

Er meldt til politiet

Fredag måtte kirken igen i gang med en større rens af hoveddøren for at få fjernet et hagekorslignende symbol. Det er blot to uger siden, at kirkegængere også blev mødt af det selvsamme uhyggelige budskab.

Her var hagekorset adresseret med tallet 28, som henviser til en nynazistisk gruppe.

- Det er noget svineri. Andet kan man ikke sige. Jeg håber, det er børnestreger og at det er børn, der har gjort det. Jeg håber ikke, det er voksne, siger Ole Jensen fra Frederikshavn, da TV2 Nords reporter møder ham på gaden foran kirken.

Menighedsrådet i Frederikshavn Sogn ønsker ikke at udtale sig i sagen, da de mener, den bliver bedst løst ved at blive tysset ned.

Hærværket er meldt til Nordjyllands Politi, der er i gang med at efterforske sagen.

Juleøl er mere end bare den klassiske bryg fra Tuborg, som de fleste kender. Og faktisk har Aalborg et pænt udvalg af gode bryggerier på hanerne, som hver især har lavet deres fortolkning af den traditionsrige drik.

Vi har testet varerne sammen med ølanmelder Christian Andersen, som giver sit bud på byens bedste julebryg.

Et af Danmarks bedste

På London Pub på Boulevarden har de bryggeriet Bad Seed Brewing på hanerne. Og det er noget, der begejstrer anmelderen.

- Det er et af landets bedste bryggerier - og de bliver bedre år for år, siger han. Så selvom udvalget af juleøl på pubben ikke er stort, så er det kvalitet.

Faktisk har de to forskellige juleøl på fad, fra super-bryggeriet. En London bitter og en Christmas brown ale.

- De er rigtig gode begge to. Niveauet er tårnhøjt. London bitter har et særligt skud bitterhed, lidt karamel og en god mundfylde. Den smager ikke som sådan af jul, men det er jo sådan i dag, at en juleøl er det, som bryggeren har besluttet at kalde en juleøl. Der er ingen regler. Og den her smager rigtig godt, siger Christian Andersen.

- Den mørke har nøddetoner, som går fantastisk godt til malten i øllen. Den er supergod, men ikke en man kan drikke en hel aften. Så fire af den første, og så en af dem her, siger han.

Eneste anke er, at begge øl bliver serveret en smule for kolde. Så man kan med fordel lade dem stå nogle minutter inden første tår.

- En tommelfingerregel er, at øllen skal være 2-3 grader varmere end procenten. Så har den fem procent alkohol, skal den være syv-otte grader varm, siger anmelderen.

Ti ud af ti

På Søgaards Bryghus har de naturligvis også flere forskellige julevarianter.

- Alle ølentusiaster kender Søgaards, og jeg forventer, at vi får lidt af hvert, men alt sammen af en ordentlig kvalitet, siger Christian Andersen forud for den første tår.

Udvalget består af tre forskellige juleøl: Børglum Jul, som er en belgisk mørk øl, Julebuk, som er en bock og Hoppy Reindeer, som er en ipa.

- Ipa'en her er ikke en juleøl for mig, siger Christian Andersen. Anderledes ser det ud med de to andre, som får voldsomt rosende ord med på vejen.

- Børglum Jul har en eftersmag af chokolade og svesker. Noter af nelliker. Meget velkomponeret, og jeg ville give den ti ud af ti som en juleøl, hvis ikke det var fordi, den var oppe imod Julebuk, som er en my bedre, siger han og fortsætter:

-Historisk er bock, som er den slags øl, Julebukken her er, den klassiske juleøl. Den er lidt bolsjeagtig med komponenter af bær og frugter og er perfekt til flæskesteg.

Ved dagens afslutning viser det sig, at netop Julebuk får prisen som dagens bedste slurk.

En juleøls-bombe

Hjort Beer Bar har én juleøl på kortet. Og det er en mørk en af slagsen.

- Det er en imperial stout, og den smager af jul. Noter af appelsin og træ, og så er den lidt af en bombe. Både på smag og procenter, så man skal passe på, siger Christian Andersen.

Og med hele 10,5 procent er det med at tage sig i agt.

- Man kan ikke smage, at der er så mange procenter i, så man kan godt blive overrasket, siger øl-kenderen, som er glad for Hjort's juleøl.

- Jeg ville gerne drikke en til. Men jeg vil hellere have en af de to fra Søgaards, siger han, og kalder det et "close race".

Mere jul i navn end smag

I kælderen hos Basement Beer Bar har de også et væld af øl med juleklingende navne som Kirsebær Sovs og Nisseøl. Men det er altså mere navnet end smagen, der leder tankerne hen på højtiden, hvis man spørger anmelderen.

- De tre, vi har smagt, nummer 11, 12 og 14 på kortet, bliver på navnet markedsført som juleøl. Men de smager ikke af jul. Ikke i min verden. De smager ganske fint, og særligt Kirsebær Sovs vil jeg fremhæve - men som en sommerøl. Der ville den være rigtig fed, siger Christian Andersen.

Så er det et strejf af jul, man er på udkig efter, er kælderen altså ikke det oplagte sted.

Torsdag eftermiddag blev en ellers hyggelig skovtur forvandlet til en ubehagelig oplevelse for Anne Kathrine Jørgensen.

Hun gik langs de afmærkede gule vandreruter i den sydlige del af Rold Skov, men blev pludselig mødt af høje skud.

Få minutter senere dukkede jægere op på skoven med ladte geværer og jagthunde.

- Det er helt vildt. Det kan ikke være rigtigt, at man bare må jage så tæt på offentlige stier. Hvorfor må man skyde løs der?

Anne Kathrine Jørgensen fortæller videre til TV2 Nord, at hun blev så forskrækket, at hun omgående kontaktede politiet.

TV2 Nord har været i kontakt med en person fra den pågældende gruppe af jægere. De har svært ved at genkende billedet, der tegnes af dem og understreger de har overholdt regler og retningslinjer.

Her var svaret dog, at det er Naturstyrelsen, som håndterer og godkender jagt i offentlige skove.

- Så ringer jeg til dem, og de siger bare til mig, at der ikke er nogen, som er døde i en jagtulykke i de 23 år, hvor jagt i området ved Store Økssø har været tilladt, siger hun og uddyber:

- Men det er jo et mærkeligt svar, for nogen risikerer jo at blive ramt.

Det er også Naturstyrelsen, som udlejer jagt i et enormt område på godt 300 hektater i området Hesselholt ved Rold Skov, hvor der er fri afskydning af kron- og råvildt.

Der er fortsat kraftig iltsvind i de danske farvande.

Det er en af konklusionerne i et nyt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Her fremgår det, at iltsvindet i specielt Mariagerfjord er alarmerende.

Her begyndte iltsvindet i 14 meters dybde, og efter cirka 15 meters dybde var der slet ingen ilt i vandet. Mariager Fjord er 30 meter dyb, så det er halvdelen af fjordens dybde, hvor der ingen ilt er.

Også i Hjarbæk Fjord, Halkær Bredning og Sebber Lo i Limfjorden har der været i iltsvind i målingens periode, som er fra 26. september til 30. oktober.

I notatet står der, at iltsvindet var fem til syv gange større end i de tre foregående år i oktober - men 30 procent mindre end i 2020. Dette er for de samlede danske farvande.

Helt galt stod det til i september 2024, hvor det andet højeste niveau af iltsvind nogensinde blev målt. Niveauet af Iltsvind for oktober er 'blot' en femtedel af det, som blev målt i september.

Udover de nordjyske vande, som er ramt, er også det sydlige Lillebælt og de tilstødende sydøstjyske fjorde samt Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav særligt hårdt ramt.