9-årige Naja kæmper mod kræft og angsten for at dø

For tre måneder siden blev Louise Scheel Jensens datter diagnosticeret med kræft.

18. juli blev en skelsættende dag for Louise Scheel Jensen og resten af familien. Her blev 9-årige Naja nemlig diagnosticeret med lymfeknudekræft.

I flere måneder var Najas smerter i bækkenet blevet forklaret med vokseværk fra lægerne, men i sommerferiens første uge tog smerterne til.

- Smerterne blev så voldsomme, at hun røg til vagtlægen og så direkte til Skejby. De ringede og sagde, at vi skulle tage af sted dagen efter.

Familien var endnu ikke klar over, hvad diagnosticeringen lød på, men da de fandt deres oplyste afdeling på sygehuset i Aarhus, kunne de se skiltene.

- Da vi kom derned, stod der 'børn og unge med kræft', siger Louise Scheel Jensen.

Se indslaget herunder:

Voldsomme bivirkninger

Naja var blevet en af de omkring 200 børn, der hvert år rammes af kræft i Danmark. En ny hverdag ventede familien, hvor kemobehandling var en del af dagligdagen. Mens klassekammeraterne startede i skole igen efter sommerferien, var Naja i gang med sin behandling og har i stedet fået undervisning på sygehuset.

- Hun går ikke i skole, og det har påvirket hende på den måde, at hun ikke kan gå til fritidsaktiviteter. Hun er blevet dårligere gående og har ikke styrke og kraft i sin krop. Og så har hun haft ret slemme bivirkninger, der gør, at hun har været sengeliggende i næsten en måned, siger Louise Scheel Jensen.

Hun døjer med angst, fordi som psykologen siger, så er Naja bange for at dø. Så det er nogle andre ting, der kommer i spil.

Louise Scheel Jensen

Najas behandling kommer til at vare to år. Det første halve år er intensiv kemoterapi, som skal slå kræften ned, og så er der en efterfølgende vedligeholdelsesfase, der indeholder både kemobehandlinger og kemotabletter.

- Hun har haft det skidt, men lige nu har hun det okay. Hun vil lege og have legeaftaler og med ud til forskellige aktiviteter.

- Selvom hun ikke kan deltage, vil hun bare være der, fordi hun vil være en del af det, hun plejer at være en del af, siger Louise Scheel Jensen.

Støtte fra alle sider

Efter Naja fik sin sygdom, oplevede familien stor støtte fra alle sider.

- Vi blev løftet, dengang vi væltede, af alle omkring os. Og også af Kræftens Bekæmpelse, Børnecancerfonden og sygehuset.

Derfor har Louise Scheel Jensen taget initiativ til at lave en indsamling, der skal gå til Knæk Cancer. Lørdag har hun samlet en gruppe negle- og vippeteknikere, der laver behandlinger, og samtidig afholder tøjforretningen Zand en online-auktion. Hele dagens indtjening går til Knæk Cancer.

- Det er for at give noget igen til alle dem, der sidder derude og bliver ramt. Alle dem der bliver mærket af det. Det går jo til forebyggelse, patientstøtte og bedre behandlingsmuligheder, og det vil jeg gerne gøre noget for, siger Louise Scheel Jensen.

- Hvis jeg så bare kan donere 500 kroner, så ved jeg, jeg har gjort en forskel for mange andre derude, for hvis vi alle sammen donerede 100-200-300 kroner, så gør vi en kæmpe forskel, siger Louise Scheel Jensen.

Behandlingen virker

Siden Naja er startet i behandling er det gået den rigtige vej. Kræften er blevet mindre og mindre. Men når man som 9-årige pige lige pludselig får en ny hverdag, hvor sygehuset er det, man ser mest til, så påvirker det tankerne.

- Behandlingen går efter planen. Men hun døjer med angst, fordi som psykologen siger, så er Naja bange for at dø. Det er nogle andre ting, der kommer i spil.

- Det er hårdt. Vi er godt klar over, når man kommer ind i sådan noget her, så bliver man ikke den samme på den anden side. Det er noget, hun vil have med i bagagen, men så må vi bare som forældre og familie støtte hende så meget som muligt i de udfordringer, der kommer, siger Louise Scheel Jensen.

I Danmark får omkring 45.000 danskere en kræftsygdom hvert år. 6 ud af 7 danske børn, der får kræft, overlever sygdommen, og ifølge lægerne bliver Naja også en del af den gode statistik.

- Alle hendes tumorer er blevet markant mindre. Og vi spurgte lægen direkte om Najas prognose, da vi kom op på afdelingen. Han sagde, at han troede, han kunne gøre hende rask. Så selvfølgelig bliver hun rask, lyder det fra moren.


Endelig fik fiskerne deres licenser, men noget er galt: - Det er så uordentligt, som noget kan være

Foto: TV MIDTVEST

Efter mange ugers venten fik muslingefiskerne i sidste uge sine licenser. Men en ændring i licenserne gør, at fiskerne må blive i havnen, og det skaber utilfredshed. Fiskeristyrelsen afviser kritikken.

Torsdag i sidste uge var en glædens dag for muslingefiskerne. Her kom de længe ventede licenser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, og fiskerne kunne igen smide fortøjningerne. Troede de...

Men i de nye licenser var der en vigtig ændring.

Muslingefiskere har tidligere skullet skrive ind i elektronisk logbog, hvor mange tons fangst de kommer ind til havnen med. Og når de kom ind, blev det igen vejet for at se, om det stemte overens med logbogen.

Men med de nye licenser er det fortid. Nu skal der opgøres mere detaljeret.

- Styrelsen vil have, at når fiskeren laver sin logbog, så skal han stå ude på båden og vurdere, hvor mange tons muslingeskaller han har, og hvor meget der er søstjerner, krabber og sten. Og så skal han skrive de enkelte segmenter ind i logbogen, fortæller Jan Christensen, der er direktionschef hos Vilsund Blue på Mors.

Det er dog ikke noget, som er lige til for fiskerne. I hvert fald ikke, hvis man spørger Henrik Nielsen, som er daglig leder og formand for Foreningen Muslingeerhvervet.

- Det vil være meget, meget svært for fiskerne at leve op til de krav. Selvom de laver nogle sorteringsprøver ude på havet, vil det være tæt på umuligt for dem, for de ved jo ikke præcis, hvor mange søstjerner, tomme skaller, krabber og sten der er i fangsten.

- Helt til grin

Ifølge Henrik Nielsen har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen lovet Foreningen Muslingeerhvervet, at der fredag 1. november vil være en skriftlig vejledning klar til muslingefiskerne, ligesom der vil blive afholdt et informationsmøde for dem.

Men hvorfor har styrelsen ikke informeret fiskerne noget før? Det kan Jan Christensen ikke forstå, og han føler sig ført bag lyset.

- Det er fuldstændig tåbeligt. Når de vidste, at de ville indføre ændringerne, hvorfor har de så ikke informeret os før, i stedet for at vente til vi modtager licenserne.

- Licenserne skulle have været her 1. september. På fredag skriver vi 1. november. Det er altså to måneders forsinkelse. Det er helt utilstedeligt, siger Jan Christensen.

Han stiller sig desuden spørgende overfor, hvorfor ændringen overhovedet er nødvendig.

- Hvad glæde har man i styrelsen af at vide, at der var så og så mange kilo søstjerner og strandkrabber i fangsten? Det bliver jo alligevel smidt ud igen efterfølgende. Jeg synes, det er helt til grin. Det er så uordentligt som noget kan være, siger Jan Christensen.

Fiskeristyrelsen fastslår i et skriftligt svar til TV MIDTVEST, at man har gjort opmærksom på de nye regler.

Svar fra Fiskeristyrelsen

Det har ikke været muligt at få et interview med Fiskeristyrelsen, men styrelsens fiskerikontrolkontor har sendt os dette skriftlige svar:

Baggrunden for det ændrede vilkår vedr. logbog i licenserne er regler i bekendtgørelse nr. 2298 af 3. december 2021 om regulering af fiskeri efter muslinger og østers, som blev udstedt i december 2021. Dette fremgår af den faglige nyhed, som blev sendt ud i forbindelse med udstedelsen af de nye tilladelser:  https://fiskeristyrelsen.dk/alle-nyheder/nyheder/2024/nye-tilladelser-til-fiskeri-af-blaamuslinger-i-limfjorden-saeson-2024-25-vilkaar-om-foering-af-logbog-i-nettovaegt

For at imødekomme fiskerierhvervets mulighed for at indrette sig på de nye vilkår, vil styrelsen i en 3-måneders periode efter udstedelsen af licenserne, have fokus på at vejlede fartøjsførerne om efterlevelsen af de nye vilkår om opgørelse i nettovægt, herunder invitere alle muslingefiskere i Limfjorden til et orienteringsmøde fredag den 1. november 2024. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil således først efter 3 måneder håndhæve og sanktionere manglende efterlevelse af vilkår om førelse af logbog i nettovægt. Dette fremgår også af nyheden, der som nævnt blev sendt ud i forbindelse med udstedelsen af de nye tilladelser.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fik den 2. oktober 2024 oplyst kvoten for bifangsten af hjertemuslinger i Limfjorden. På den baggrund igangsatte styrelsen sagsbehandlingen af de konkrete ansøgninger og udstedte tilladelse til en forundersøgelse af fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden torsdag den 10. oktober 2024. Styrelsen udstedte herefter de endelige tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden torsdag den 17. oktober 2024. Det er fuldt forståeligt, at muslingefiskerne ønsker at påbegynde fiskeriet, så snart forholdene tillader det. Styrelsen har derfor også bestræbt sig på at udstede de konkrete tilladelser til fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden hurtigst muligt efter endt sagsbehandling.


Til kamp mod hjernerystelser: Én ud af fire sker på rideskoler

Det landsdækkende initiativ 'Idrættens Førstehjælpsdage' har sendt frivillige afsted til at informere om, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude.

Søndag var Dennis og Malene Gade Pedersen taget afsted til Snorgaardens Rideklub i Langholt uden for Vodskov. Her går deres datter, Liva, til riding på syvende år.

- Det er hendes totale frirum. Det er en kæmpe, kæmpe passion for hende, som hun får udlevet herude ved sin pony, fortæller Malene Gade Pedersen.

Det er dog ikke helt uden risici at sætte sig op på en hest. I Danmark er der hvert år op mod 30.000 tilfælde af hjernerystelser - 7.000 af dem sker i forbindelse med ridning.

- Det er et stort dyr, vi har med at gøre, så det var lidt en voldsom ting at skulle starte med at sætte sin datter op på hesten. Så man sidder nogle gang og tænker, hvad nu hvis det går galt, lyder det fra Dennis Gade Pedersen.

Se hele indslaget her:

Du har to minutter

For at ændre på den kedelige tendens med hjernerystelser har Snorgaardens Rideklub arrangeret en dag sammen med Idrættens Førstehjælpsdage, hvor en frivillig kom ud og underviste i, hvad man skulle gøre, hvis uheldet var ude.

- Det er de første to minutter, der er særligt vigtige. Hvis man ved, hvornår man skal sidde stille og roligt, får man den rette behandling på det givne tidspunkt, fortæller Teis Krag, formand for uddannelsesudvalget i Dansk Førstehjælpsråd.

40 procent af dem, der får hjernerystelser, oplever varige mén, der kan have en negativ varig indflydelse.

- Det hyppigste er, at man får hovedpine, synsforstyrrelse eller svært ved at koncentrere sig, fortæller Teis Krag.

En hjælp for alle

Dennis og Malene Gade Pedersen oplever ofte, at de unge ryttere ikke umiddelbart viser tegn på hverken frygt, svimmelhed eller smerte, når de har været ude for et uheld. Så undervisningen, der gør forældre som dem mere opmærksom på symptomerne, er kærkomment.

- Det er fantastisk, at der bliver taget hånd om de her ting, hvis uheldet skulle være ude, men også for den forebyggende effekt, siger Dennis Gade Pedersen.

Foto: Dennis Gade Pedersen er far til datteren Liva, som har gået til ridning i syv år.

Den forebyggende effekt er netop årsagen til, at Idrættens Førstehjælpsdage i første omgang satte gang i initiativet.

- Vi kan opleve, at der er en, der ryger af hesten eller får en på hovedet ved andre sportsgrene, og det er vigtigt for os at sætte fokus på, hvor hurtigt man skal gribe ind, fortæller Teis Krag.

Idrættens Førstehjælpsdage besøger i alt 70 sportsklubber landet over.


Venstre vil gøre kommunaldirektør inhabil: - Lad os få rene linjer

Kommunaldirektøren er for tæt på sagen, mener Venstres byrådsgruppe i Frederikshavn.

Venstres byrådsgruppe i Frederikshavn Kommune vil have erklæret kommunaldirektør Thomas Eriksen inhabil i en bestemt personalesag.

Det fortalte TV2 Nord tidligere søndag.

Det omhandler en personalesag mod en kommunal ansat, som på en lydfil instruerer Frederikshavn Havn i at undlade alle oplysninger i forbindelse med en aktindsigt, der blev indgivet af TV2 Nord.

- Vi ønsker, at sagen håndteres af en, der ikke er så tæt på, men det er Thomas Eriksen, siger Jan Bjeldbak, der er gruppeformand for Venstre i Frederikshavn Kommune.

Ifølge TV2 Nords oplysninger blev Thomas Eriksen orienteret om aktindsigten, som han sendte videre i det kommunale system. Få dage efter blev lydoptagelsen lavet med den kommunalt ansate.

Mener I så, at kommunaldirektøren har en finger med i spillet om at mørklægge oplysninger for offentligheden?

- Det har vi aldrig nogensinde sagt. Men vi skal ikke have, at der efterfølgende kan komme nogle for at pege fingre. At så var han også involveret, eller så blandede han sig også. Lad os nu få rene linjer i den her sag, og det får vi ved, at han ikke sidder med sagen, siger Jan Bjeldbak.

Ifølge Jan Bjeldbak har han og Venstre forsøgt at få et lukket møde med Socialdemokratiet og borgmester om sagen.

- Vi har henvendt os flere gange på vegne af Venstre, SF og Danmarksdemokraterne med et håb om, at de vil tage sagen op i et andet og et måske lidt mere lukket forum.

- Men det er vi ikke kommet igennem med, så det er sidste udvej, fordi vi vil have sagen frem, siger gruppeformanden.

I stedet vil Venstre have Kommunernes Landsforening eller byrådet til at overtage behandlingen af personalesagen.

TV2 Nord har søndag været i kontakt med kommunaldirektør Thomas Eriksen og borgmester Karsten Thomsen (A). Ingen vil stille op til interview, men de vil begge afvente og se, hvad der kommer frem ved byrådsmødet onsdag.


Idrætscenter modtager handicappris: - En del af naturen for os

Foto: TV2 Nord

Idrætscenter Vendsyssel har hjulpet med, at mennesker med handicap kommer ind på arbejdsmarkedet.

- Vi blev en smule overrasket. Vi vidste slet ikke, at man kunne vinde en pris for det, men det ligger bare i vores DNA.

Sådan fortæller Alex Rasmussen, der er centerchef hos Idrætscenter Vendsyssel.

Idrætscenteret har nemlig vundet Dansk Handicap Forbunds handicappris 2024 sammen med Salling Group.

Centeret i Vrå vandt med begrundelsen om, at centerchefen og de andre ansatte "yder en unik indsats ud over det sædvanlige, som også indebærer at tage et socialt ansvar. ICV tager hvert år imod mennesker, der skal i arbejdsprøvning/-praktik og gør en stor indsats for, at de bliver en del af teamet."

- Det er bare en del at vores DNA, at vi vil være en rummelig arbejdsplads. Vi vil være et sted med plads til alle, og vi har samarbejdet igennem 18-20 år med jobcentrene i Hjørring og Brønderslev med arbejdsprøvning og fleksjob. Det er en del af naturen for os, at vi vil hjælpe mennesker tilbage på arbejdsmarkedet, fortæller Alex Rasmussen og fortsætter:

- Vi har otte-ni ansatte på flexjob og andre på arbejdsprøvning. De kan have haft eksempelvis en blodprop, der gør, at de ikke kan arbejde ligeså mange timer.

Ville ikke kunne lade sig gøre ellers

Flere, der har været ved Idrætscenter Vendsyssel, er kommet videre til et andet job, og når man er der, bliver man integreret på lige fod med de øvrige ansatte.

- Og det giver medarbejdergruppen en hel masse, at vi får nye ind på den her måde, siger centerchefen.

- Der er nogle, der begynder på seks timer om ugen, men kommer op på 20-25 timer henad vejen, og det er dejligt at kunne hjælpe dem.

Samtidig med, at man har folk i arbejdsprøvning og på fleksjob, er de frivillige grupper også en vigtig del af centeret.

- Vi har 28 frivillige, som eksempelvis hjælper med bordopsætning til vores arrangementer, hvor de optjener økonomi, som vi giver tilbage til foreningslivet. Vi har haft fem store fester denne weekend og 500 mennesker til et foredrag i løbet af ugen, og det ville ikke kunne lade sig gøre uden de frivillige - og naturligvis den øvrige ansatte, siger Alex Rasmussen.


Ejerskifte på vej: Colombiansk sanger blandt nye investorer i Vendsyssel FF

Foto: Carlos Ortega/EPA/Ritzau Scanpix

Der kommer investorer fra både USA, en 24-årig sanger fra Sydamerika og fra en dansk landsholdsspiller.

Sæsonen er begyndt skidt for Vendsyssel FF, og nu kan der snart være en ny ejerkreds i klubben.

Ifølge TV2 Nords kilder har der været holdt møde i Vrå søndag morgen, hvor der er blevet fortalt, at der kommer en ny ejerkreds, og der har også være besøg af mindst én af investorerne.

Aktiemajoriteten bliver købt af flere investorer fra blandt andet USA, Spanien, Mexico og som noget af det mest opsigtsvækkende også den 24-årige sanger Blessd fra Colombia. Han er sanger og sangskriver og har arbejdet med flere kendte kunstnere. 5,6 millioner følger ham på hans Instagram, og sangen 'Medallo' har fået 434 millioner visninger på Youtube.

Jacob Andersen, der ejer hele klubben på nuværende tidspunkt, bliver minoritetsejer, mens sønnen, den danske landsholdspiller Joachim Andersen, også løber sig ind i klubben.

Mangler stadig træner

Dermed kommer klubben igen på udenlandske hænder, hvilket den allerede var, inden Jacob Andersen i 2021 købte klubben for at redde den fra konkurs.

Dengang kom det frem, at det schweiziske selskab Core Sports Capital, klubbens daværende ejere, havde tømt pengekassen for et større millionbeløb, og at der ikke var blevet udbetalt løn til spillerne.

Nu skal klubben igen prøve kræfter med et nyt ejerskab og med dem, er der også en del arbejde at lave.

Vendsyssel FF ligger nummer ti i Nordicbet-ligaen og fyrede for en måned siden klubbens træner, Bo Zinck - og man har endnu ikke offentliggjort en erstatning for ham endnu.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Jacob Andersen og direktør i klubben, Lars Glinvad, uden held.