Hver sjette er stadig i tvivl: - Ingen er 100 procent klare i deres politik
I klassen 2.C fra Dronninglund Gymnasium er syv ud af 18 elever i tvivl om, hvor krydset skal sættes. På landsplan er op imod hver sjette i tvivl, viser seneste Megafon-måling.
Med lidt mere end 24 timer til, at valgstederne lukker, er historisk mange vælgere stadig i tvivl om, hvem de skal stemme på.
Syv ud af 18 stemmeberettigede elever i 2.c på Dronninglund Gymnasium er i tvivl om, hvor krydset i morgen skal sættes. Det viste et hurtigt forsøgt, da gymnasieklassen tirsdag var på besøg i TV2 Nords valgstudie.
- Jeg synes, at der er rigtig mange af partierne i dag, der minder utroligt meget om hinanden, og der er ikke nogle af dem, der er 100 procent klare i deres politik, siger Marie Gislund, der går i 2.g på Dronninglund Gymnasium og står overfor at skulle stemme for første gang til et folketingsvalg.
Og hun får opbakning fra flere af sine medstuderende i den samfundsfaglige klasse.
Det er i hvert fald noget højere, end det vi plejer at have ved et folketingsvalg. Der plejer vi at være på en 11-12 procent på nuværende tidspunkt. Så det er jo en del højere.
Asger H. Nielsen, administrerende direktør hos Megafon.
- Jeg har tit været enig med mange af partierne, men jeg synes mange af dem er begyndt at ændre deres politik, lyder det eksempelvis fra Cecilie Christiansen, der også står overfor at skulle sætte sit første kryds.
Nye partier, vælgervandringer og mange temaer skaber tvivl
Gymnasieeleverne er ikke alene om at være i tvivl. Seneste måling fra Megafon viser, at 17 procent af vælgerne enten ikke har besluttet sig eller ikke ønsker at stemme.
- Jeg ved ikke, om det er opsigtsvækkende, men det er i hvert fald noget højere, end det vi plejer at have ved et folketingsvalg. Der plejer vi at være på en 11-12 procent på nuværende tidspunkt. Så det er jo en del højere, forklarer Asger H. Nielsen, administrerende direktør hos Megafon.
Ifølge Asger H. Nielsen, der har fulgt folketingsvalget tæt, er der primært tre årsager til den store andel af tvivlere.
- Vi har tre nye partier, og hver gang der kommer et nyt parti, så er man lidt i tvivl. Derudover er to partier meget yderliggående, hvor man ikke ved, om vælgerne vil fortælle os, om de vil stemme på dem.
- Derudover har vi haft meget store vælgervandringer. Dansk Folkeparti ser ud til at blive halveret, og mange af de vælgere flytter over til Socialdemokratiet. Og når man skal flytte over midten fra blå til rød blok, så kan man blive i tvivl, forklarer Asger H. Nielsen.
Den sidste årsag til de mange tvivlere er ifølge ham et stort antal valgtemaer under den fire uger lange valgkamp.
- Det er ikke sådan, at det har været et flygtningevalg eller et klimavalg eller et velfærdsvalg. Vi har haft rigtig mange temaer, som hele tiden har været oppe og nede. Det gør også, at en del kan være i tvivl.
Underviser: - Sværere at vide, hvad partierne mener
Gymnasieklassen fra Dronninglund har op til folketingsvalget haft et undervisningsforløb om dansk politik. Og ifølge underviser Martin Kristensen har det denne gang været vanskeligere end tidligere.
- Der er jo rigtig mange kandidater i år, som ikke rigtig følger de traditionelle ideologiske linjer. Så det bliver svært at vide, hvad de enkelte partier i grunden mener, siger Martin Kristensen, der underviser i samfundsfag og erhvervsøkonomi på Dronninglund Gymnasium.
For de tvivlende gymnasieelever bliver beslutningen om, hvor krydset skal sættes, formentlig trukket helt til det sidste.
Hvornår tror du, at du kommer til at træffe beslutningen?
- Det gør jeg nok først, når jeg står i stemmeboksen i morgen, siger Cecilie Christiansen.
Er du selv i tvivl kan du stadig nå at tage TV2 Nords kandidattest her.