De knap 4000 medlemmer af Socialdemokratiet i Region Nordjylland skal til november ved en urafstemning afgøre, hvem der skal være partiets spidskandidat ved regionsrådsvalget 18. november 2025.

Foreløbig har to kandidater meldt sig på banen: Den nuværende gruppeformand og 2. næstformand i regionsrådet Mogens Nørgård og så Arne Boelt, Hjørrings tidligere borgmester, der ikke i dag sidder i regionsrådet.

Partiets nordjyske ledelse har imidlertid besluttet at forlænge fristen for at kandidere til førstepladsen på listen til 1. november.

4. november holdes der et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, som skal godkende, at der igangsættes en urafstemning mellem de to - og muligvis flere - kandidater. 

- Under alle omstændigheder er vi glade for, at vi har to yderst kompetente kandidater. De kan hver især bidrage med rigtig meget, siger formanden for Socialdemokratiet i Nordjylland, Preben Dahlgaard.

Folketingsmedlem trak sit tilsagn

Partiet er i forhold til det normale sent ude med at udpege en spidskandidat. Ved de foregående valg har Ulla Astman været frontfigur, men hun har trukket sig, efter at partiet ved sidste valg mistede formandsposten i regionsrådet. 

Herefter har man længe afventet en afklaring af, om der overhovedet ville være en nordjysk region og et nordjysk regionsråd - hvilket nu synes at ligge fast.

Undervejs i processen havde folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen tilkendegivet, at han var interesseret i at blive spidskandidat, men han trak sit kandidatur og vil i stedet satse på endnu en periode som folketingsmedlem. 

En ny uddannelse i form af EPX så dagens lys tirsdag, da regeringen præsenterede sin nye uddannelsesreform for ungdomsuddannelser.

Her er EPX helt central for regeringen, da den skal både være en faglig-, erhvervsrettet- og professionsrettet uddannelse, og dermed holder mange muligheder åbne for fremtiden.

Og uden uddannelsen kunne to nordjyske gymnasier risikere at lukke. Det viser et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet.

I Fjerritslev og Nykøbing Mors ville der på gymnasierne være færre end 56 antal elever, som i 2035 ville søge ind på gymnasierne - hvis det nuværende søge- og bosætningsmønster i områderne fortsætter. Hvordan det ville se ud efter 2035, er dog uvist.

'Det er eksempelvis i disse byer, at der kan være en risiko for, at det nuværende stx ikke vil være fagligt, økonomisk eller socialt bæredygtigt', lyder det i notatet.

Bliver lagt sammen

Det samme ville i øvrigt gøre sig gældende på flere HF-uddannelser i det nordjyske, hvor der også vil være under 56 elever på den årgang, der ville betyde mulig lukning.

Med reformen vil den nye EPX-uddannelse blive lagt ud til den nuværende almene gymnasier, hvor flere uddannelser på den måde vil være samlet. Meningen, i følge regeringen, er blandt at sikre flere former ungdomsuddannelse i sit nærområde samt et levende ungemiljø - noget, som notatet fra ministeriet viser, vil være under pres, hvis ikke reformen gennemføres.

TV2 Nord talte tirsdag med en erhvervsskole, som var glade for udspillet, som byder på store ændringer for ungdomsuddannelserne. Det kan du læse mere om herunder:

Da hendes 9-årige søn kom hjem og fortalte, at en ung, frustreret lærervikar havde smidt ham uden for døren med ordene: "Du skal skride, jeg gider ikke glo på dig", var hendes grænse nået.

Karina Dalgaard er mor til to børn i tredje og femte klasse på en skole i nærheden af Aalborg. Og det var ikke første gang, sønnen kom hjem med sådan en fortælling om lærervikarerne på skolen.

Sidst havde en helt ung vikar forladt klassen i afmagt, så børnene aldrig modtog undervisning. Og gangen før havde en presset vikar sendt de vilde drenge ud af klassen, fordi vedkommende ikke kunne styre dem.

Sådan er det ofte, når der er vikarer, forklarede sønnen.

Brugen af unge og ofte uuddannede lærervikarer på børnenes skole har taget overhånd, siger Karina Dalgaard. Hun påpeger, at det især det seneste år er blevet italesat fra forældrenes side.

For kaos og afmagt tager over, når de mange "rigtig, rigtig unge vikarer" forsøger at tøjle og undervise – især med de udadreagerende drenge i sønnens klasse, lyder det.

Af samme grund forklarer Karina Dalgaard, at de fleste vikartimer bliver brugt på "at tegne eller lave ingenting".

- Altså vi har jo undervisningspligt i Danmark. Det er jo fuldstændig forrykt, siger hun.

Hun føler sig magtesløs i forhold til, hvad hun som forælder skal stille op.

Vikarer bliver slået, sparket og råbt ad

TV 2 Echo har i forbindelse med en afdækning af lærervikarers arbejdsforhold talt med Karina Dalgaard og to andre forældre, der oplever, at det i stigende grad er lærervikarer, der tropper op i børnenes klasser.

Den fornemmelse bakkes op af tal, der viser, at antallet af løst tilknyttede lærervikarer de seneste 10 år steget med næsten 90 procent.

Flere uddannede lærere flygter eller sygemeldes fra folkeskolen, hvilket er nogle af årsagerne til, at cirka 30 procent af underviserne i grundskolens ældste klasser i 2023 var vikarer uden læreruddannelse.

TV 2 Echo har desuden beskrevet, at 10 nuværende og tidligere lærervikarer ikke føler eller har følt sig klædt på til vikaropgaven i en presset folkeskole, og hvordan det for nogle er blevet hverdag at blive slået, sparket, råbt ad af elever og truet på livet.

Flere af dem har fortalt, at de adskillige gange om ugen har lagt øre til udbrud fra elever som "din fucking bitch", "idiot", "hold din kæft" og "møgso".

Samtidig svarer næsten halvdelen af lærervikarerne i en undersøgelse, at de efter at have arbejdet i folkeskolen er blevet afskrækket fra at tage en læreruddannelse.

Men forældre oplever altså også store konsekvenser for dem og deres børn ved den stigende brug af lærervikarer.

Betændt emne til forældremøder

Det er ikke kun nordjyske Karina Dalgaard, der oplever en del unge lærervikarer.

Rasmus Warnke Nørregaard fra København er far til to børn i henholdsvis 5. og 7. klasse. Han oplever, at der i perioder er unge lærervikarer i "mange timer", og det er hans oplevelse, at det er med til at skabe en større uro i timerne.

Han beskriver også, hvordan emnet er betændt til forældremøder mellem lærere og forældre.

- Det bliver lidt ord mod ord nogle gange, for man ved ikke, hvor mange lærervikarer, der har været. Men jeg hører fra mine unger, at det er en del i perioder, siger han og forklarer, at han ser behovet for lærervikarer som et resultat af stressede lærere og en generelt presset folkeskole.

Han har fem børn i alt og oplever, at andelen af vikartimer er steget med årene.

Og det bekymrer ham:

- Jeg har ikke oplevet, at nogen af mine børn synes, det er specielt fedt, når de har vikar. De kan godt lide, når der er ro. De ved, at når der kommer en vikar ind, så tager de forstyrrende elementer over.

Vikarerne er "voksne børn"

For Karina Dalsgaard går bekymringen på, om de mange lærervikarer får betydning for hendes børns faglige niveau.

For mens skolen har indset, at de unge lærervikarer ikke fungerer i hendes søns klasse, så bliver de flittigt benyttet i datterens klasse. Ofte i mange dage i træk, siger hun.

Ifølge Karina Dalsgaard lærer hendes børn ingenting, når de har vikar. Og når der er brug for det, har de ofte unge vikarer flere dage i træk.

- Det gør mig sgu rasende, siger hun.

Datteren har høje faglige ambitioner og er rigtigt træt af den manglende undervisning, lyder det fra moren.

Og det gør datteren utryg, at der ikke er styring og en lærer til stede, siger hun:

- "Det voksne barn” gør jo ikke noget. En der lige er kommet ud af gymnasiet, hvad ved han om historie, hvad skal han gøre?

Det går udover børnene

En af landets førende skoleforskere peger også på, at det ofte kan få konsekvenser for børnene, når unge uuddannede lærervikarer overtager undervisningen.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Center for pædagogik og dannelse på VIA University College er lærernes kvalifikationer nemlig det mest afgørende for børnenes læring og sociale liv.

Og det kan være rigtigt svært for en ung vikar at leve op til.

- Det må simpelthen ikke ske, at en 19-årig uden lærererfaring bliver kastet ud i klasser, hvor der kan opstå problemer. For vi kan ikke forvente, at de unge kan løse det, siger han.

Mange forskellige undervisere i klasserne kan også betyde, at børnene sakker bagud, fordi der opstår stor usikkerhed om de mange skiftende voksne og forventningerne til dem, siger Regitze Spenner Ishøy.

Hun er næstformand i Skole og Forældre, der er skolebestyrelsernes landsorganisation og repræsentant for forældre til børn i folkeskolen generelt.

Ifølge hende betyder flere lærervikarer ofte et dårligere samarbejde mellem skole og forældre. Det giver ikke kun problemer for barnet og forældrene ondt i maven, men skader også samværet i klassen, lyder det fra Regitze Spenner Ishøy.

En elev kan begynde at græde, en kaster med en stol, og en anden har svært ved at læse. Samtidig skal en 19-årig lærervikar kunne samle resten af klassen til undervisning, lyder eksemplet fra næstformanden.

- Som jeg ser det, så er skole-hjem-samarbejdet en af de største udfordringer i folkeskolen lige nu. Og vi kan jo på ingen måde forvente, at de mange unge, uuddannede lærervikarer kan løse de konflikter med forældrene.

Mor underviser sine børn efter skole

En forælder, der nu har taget sagen i egen hånd, er Melina Kaloeerakes, hvis to børn går i anden og tredje klasse på en folkeskole i København.

Hun fortæller, at rigtig mange af Aula-beskederne lige nu indeholder bekymringer om lærervikaren i datterens matematiktimer. Flere gange har vikaren måttet tage børnene ud af undervisningen, fordi der var "for meget kaos i klassen".

Fordi Melina Kaloeerakes' børn er tosprogede, er hun ekstra nervøs for sin datters niveau, når undervisningen bliver ledet af en lærervikar.

Derfor øver hun nu efter skole tabeller, regnestykker og holder matematikken ved lige, indtil læreren er tilbage.

- Jeg bliver bare nødt til at sætte ekstra tid af derhjemme til at hjælpe dem, så jeg føler, at de er på det rigtige niveau og kan følge med, siger hun.

Den 1. oktober 2023 blev der indført nye regler for kørsel med dieselbiler i landets fem miljøzoner i henholdsvis København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. 

De nye regler betyder, at det koster en bøde på mellem 1500 og 12.500 kroner, hvis man kører ind i miljøzonerne i et dieselkøretøj uden partikelfilter. Efter ét år har det resulteret i, at der er udstedt knap 20.000 bøder. 

Det er dog langt fra alle, der betaler bøden. Faktisk vælger halvdelen af bilisterne i Aalborg at lade være med at betale bøden.

Det viser en ny oversigt, som Miljøstyrelsen har udleveret til Autoparts24. 

Så mange betaler ikke bøden

Af de 20.000 udstedte bøder på landsplan, er knap 12.000 af dem ikke blevet betalt til Miljøstyrelsen. Et beløb der svarer til lige knap 19 millioner kroner.

I Aalborg er det 1263 bøder, som ikke er betalt, hvilket svarer til hele 50 procent.

Når bøderne ikke bliver betalt, bliver de overdraget til politiet, der får til opgave at efterforske og inddrive pengene. 

Men det er et unødvendigt spild af ressourcer, når så mange miljøzone-bøder ender på politiets bord, lyder det fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24. 

- En lille del af bøderne, er ikke blevet betalt inden fristen på 60 dage, og så kan der være tilfælde, hvor en bøde er udsendt uberettiget, og man derfor ikke vil betale den, men når antallet af ubetalte bøder er på så højt et niveau, er det et tegn på, at mange simpelthen ignorerer deres bøder, og koster samfundet yderligere ressourcer, siger han

Litervis af restemaling, 2000 blomsterløg og 11 kreative hoveder skal sammen i en symbiose sørge for, at forbipasserende får visuel optur på, når de kører igennem rundkørslerne på Svoldrupvej og Gislumvej ved Aars.

Det er gymnasielærer på Vesthimmerlands Gymnasium Ulla Andreasen, der står bag projektet. Hun har tidligere arbejdet sammen med Vesthimmerlands Kommune, og de var med på ideen, der kom for blot en måned siden.

- Det var et forslag, vi tog til Vej og Park, for vi syntes, at rundkørslerne var så grimme. Og det sagde de, det må I gerne - så det fik vi lov til lige med det samme, fortæller hun.

Flere bølger og blomster til Aars

Det er eleverne selv, der star bag, Rundbølgen, som de har døbt værket.

- Vi tænkte, at bølger ikke er noget, vi har så meget af i Aars, så vi tegnede en masse bølger, fortæller Naja Moltz Græsborg, elev på Vesthimmerlands Gymnasium.

Og selvom det er lyserøde og blå nuancer, der nu pynter asfalten, er værket faktisk grønt.

Eleverne har haft fokus på klima, og malingen, de bruger, er en rest, der ellers skulle destrueres. Doneret af den lokale maler.

Foruden street art malerierne var en anden gruppe i gang med land art, en kunstform, hvor naturen spiller en central rolle.

I rundkørslen skal omkring 2000 blomsterløg beplantes nøje og blive til et festligt værk, når de en gang blomstrer op til foråret.

- Der skulle være nogle ringe ind mod midten, hvor vi har plantet et kirsebærtræ, så det skulle gerne blomstre fint op, beskriver Victoria Holst Jensen, der også er elev på Vesthimmerlands Gymnasium.

Selv ambulance dyttede

Både beplantning og bølgerne har affødt reaktioner fra bilister.

- Der er nogle, der har dyttet, og der er mange, som har filmet, mens de har kørt rundt, og der var en ambulance, der dyttede også. Det var meget sjovt, siger Naja Moltz Græsborg.

Foruden at forskønne kørselsoplevelsen for de mange, der dagligt kører forbi, tjener projektet endnu et formål.

At sætte sit eget præg på verden. Det er bare super vigtigt som ungt menneske. At lave noget. Nu står det her. Det har jeg lavet. Det er mit udtryk, og vi har knoklet, og vi har fået maling ud over det hele, slutter underviser Ulla Andreasen.