Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Venstre-politiker i skarpt angreb: Borgmesteren talte usandt i byrådssalen

Foto: Foto: Henriette Maj Pedersen

Byrådsmedlem i Frederikshavn Jens Borup (Venstre) anklager borgmester Birgit S. Hansen for bevidst ikke at tale sandt i byrådssalen.

Byrådsmedlem i Frederikshavn Jens Borup (V) anklager borgmester Birgit S. Hansen (S) for bevidst ikke at tale sandt i byrådssalen.

Der var ikke andre muligheder end at Frederikshavn Kommune - og dermed skatteborgerne, skulle overtage den nødlidte Frederikshavn Havn.

Det indtryk har borgmester Birgit S Hansen (S) gentagne gange givet offentligheden.

TV2 Nord kan nu afsløre, at borgmesteren i to år har vidst, at der var en anden mulighed.

Nemlig den at kommunen blot skød penge i havnen – uden at overtage den.  Men de planer afviste borgmesteren flere gange i byrådssalen med den begrundelse: at det ville være ulovligt. 

Det er dog ikke korrekt.

Frederikshavn Kommune kunne helt lovligt sende penge til havnen, der var i akut pengenød.

Og det vidste borgmesteren godt.

Det har hun nemlig selv drøftet med kommunaldirektøren og havnebestyrelsen siden 2022.

Man fik jo fremlagt det sådan, at man ikke havde andre muligheder end at gå fra en selvstyre havn til en kommunal havn

Steen Bønsing, professor, juridisk institut, Aalborg Universitet

- Det kan man ikke, Jens

Forslaget ligger i den handlingsplan, som Frederikshavn Havn fik udarbejdet tilbage i juni 2022 af advokatfirmaet DLA Piper, og var allerede dengang et bud på, hvordan havnens ejer kunne hjælpe havnen med at skaffe tiltrængt likviditet.

Det viser hidtil mørklagte dokumenter, som TV2 Nord er kommet i besiddelse af.

Dokumenter som er blevet sorteret fra i de aktindsigter, som TV2 Nord tidligere har søgt hos Frederikshavn Kommune.

Alligevel blev forslaget kaldt ulovligt og skudt til hjørne, da byrådsmedlem Jens Borup fra Venstre foreslog selvsamme model i et sidste forsøg på at undgå, at den kommunale selvstyrehavn blev overdraget til kommunen.

Jens Borups forslag fik en hård medfart af borgmesteren i byrådssalen, hvor det lød sådan her:

 - Og så må jeg bare sige, at det har vi undersøgt, om vi må sende nogle penge ned i havnen endsige stille en garanti for at de kunne fortsætte. Det må man ikke, det er ikke juridisk medholdedeligt. Så det kan man ikke Jens, sagde borgmesteren.

Hun forklarede, at hun havde rådført sig med kommunaldirektør Thomas Eriksen om forslaget forud for byrådsmødet.

Drøftede forslag i 2022

TV2 Nord kan nu afsløre, at hun og de øvrige medlemmer af økonomiudvalget i Frederikshavn allerede to år tidligere kunne læse om netop det forslag som en redningsplanke for Frederikshavn Havn.

Helt præcis 13. juni 2022 fik de involverede kommunalpolitikere nemlig DLA Piper rapporten at se.

Rapporten, der er udarbejdet af havnens advokatfirma, skriver som et af seks forslag, at det ville være en mulighed, at kommunen søgte tilladelse til at sende penge til havnen som en engangsoverførsel.

Se hele indslaget her.

Kommunaldirektør Thomas Eriksen gik videre med forslaget og undersøgte om, det kunne være en reel mulighed.

Tilbage i oktober 2022 fandt han ud, at kommunen godt måtte skyde penge i havnen, hvis man søgte og fik lov af Transportministeriet.

En måned senere nemlig i november 2022 blev forslaget igen drøftet, det skete på et møde mellem havnens formand, direktør, borgmesteren og kommunaldirektør.

Der bliver i følge TV2 Nord oplysninger aldrig søgt Transportministeriet om lov til at tilføre havnen penge fra kommunen.

Professor er rystet

Sten Bønsing er professor ved Aalborg Universitet, og han forsker i forvaltningsret, embedsmænds pligter og ansvar og korruption, og så har han fulgt sagen fra Frederikshavn og havnen tæt.

Han forstår ikke borgmesterens håndtering af havne-sagen generelt og Jens Borups forslag specifikt.

Dels fordi forslaget ikke var ulovligt, og dels fordi borgmesteren og kommunaldirektøren godt vidste det.

Det var med andre ord ikke ny viden for Birgit S. Hansen og Thomas Eriksen.

- Det ville da også være mærkeligt, hvis man var så dårligt funderet på, hvad reglerne er for at drive en havn, siger han og tilføjer, at det undrer ham, at byrådet ikke bliver informeret om de andre muligheder, der er for havnens fremtid end den, borgmesteren påstår på det møde, hvor man i realiteten omdanner havnen.

- Man fik jo fremlagt det sådan, at man ikke havde andre muligheder end at gå fra en selvstyre havn til en kommunal havn, og det er ikke rigtigt, der var masser af muligheder, siger Sten Bønsing.

Blandt mulighederne var netop Jens Borups forslag om sende penge til havnen uden samtidig at gøre den kommunal.

- Det virker utænkeligt, hvis man ikke er klar over, at der er flere muligheder end det, man påstår over for kommunalbestyrelsen, og jeg synes, man bliver rystet, når man finder ud af, hvad der foregår. Der er det ene lovbrud efter det andet, og det er utroligt, hvad der er truffet af forkerte beslutninger, lyder det fra Sten Bønsing.

Forslaget blev nedstemt

I dag er Venstres byrådsmedlem forundret over, at kommunen allerede for to år siden undersøgte den mulighed, som han i maj i år fik at vide ikke var lovlig og dermed ikke kunne lade sig gøre.

På byrådsmødet i maj forlangte Jens Borup at få sit forslag til afstemning.

Ingen af de øvrige 28 politikere i byrådet stemt for det, som borgmesteren præsenterede som et ”ikke lovligt medholdeligt forslag”.

Dermed gik det, som det gjorde: Et flertal i byrådet nikkede ja til, at den kommunale selvstyrehavn overgik til helt og holdt at være kommunal. Det skete officielt 15. maj 2024. Og med overdragelsen fulgte en milliardregning til kommunens skatteborgere.

Erkender dårlig rådgivning

Få uger efter Jens Borups forslag blev stemt ned som ulovligt, erkender kommunaldirektør Thomas Eriksen i et notat til byrådet, at forslaget om at føre penge fra kommunen til havnen ikke var ulovligt, og borgmesteren var blevet rådgivet forkert.  Kommunen kunne have søgt ministeriet om lov til at overføre penge.

Venstres Jens Borup er rystet over de nye oplysninger, og han mener, det bør have konsekvenser for borgmester Birgit S. Hansen og kommunaldirektør Thomas Eriksen.

  - Jeg er dybt forundret over, at en kommunaldirektør og en borgmester kan lyve så meget på et byrådsmøde, siger Jens Borup.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Stormfloder vil rase langt oftere, og derfor giver staten et milliondyrt rygstød til udsatte områder. Det løser ikke hele problemet, siger minister.

Områder, som er i fare for at blive oversvømmet, får nu hjælp.

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Vi ved, at klimaforandringerne betyder, at vi får meget voldsommere vejr, og i og med at vandstanden stiger, betyder det, at stormfloderne kommer hyppigere, og de vil slå voldsommere ind. Den hidtidige kystbeskyttelse er langt fra nok, siger Magnus Heunicke.

Oftere og oftere oplever Danmark voldsomt vejr og stormfloder, der truer huse, byggeri, havne og haver. Og mens placeringer på havnefronte stadig er attraktive, følger der flere steder i landet en stor risiko med.

Projekter, der får støtte fra Kystpuljen

  • Sønderbo digeprojekt, Fanø Kommune – 9,5 millioner kroner.

  • Sandfordring på vestvendt kyst, Hjørring Kommune – 6,3 millioner kroner

  • Kystbeskyttelsesprojekt, Dragør Kommune – 30 millioner kroner

  • Højvandsport og landanlæg, Lolland Kommune – 27,6 millioner kroner

  • Stormflodsbeskyttelse, Vejle Kommune – 12,6 millioner kroner

  • Anlæg til kystbeskyttelse, Vallensbæk, Greve, Brøndby og Ishøj Kommune – 22,8 millioner kroner

  • Højvandsmur og stormflodsporte, Faaborg-Midtfyn Kommune – 11,1 millioner kroner

  • Erosions- og højvandssikring, Stevns Kommune – 25,9 millioner kroner

Statistisk set forekommer stormfloder hvert 20. år, men i slutningen af dette århundrede kan de forekomme langt hyppigere.

- Vi ser ind i scenarier, hvor 20-årshændelser vil ske hvert eller hvert andet år. 100-årshændelser vil også komme hyppigere, siger Magnus Heunicke.

Siden 2020 og frem til og med 2024 er der uddelt 580 millioner kroner fra Kystpuljen til 30 kommuner fordelt på 46 projekter.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Problemet er dermed ikke løst

Puljen for i år dækker op til 40 procent af et projekts anlægssum op til maksimalt 30 millioner kroner per projekt.

Alle landets kommuner har kunnet søge puljen. De otte projekter er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af de projekter, som er udpeget til støtte, kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

I Nakskov Kommune vil etableringen af en højvandsport med tilhørende landanlæg for eksempel koste 275 millioner kroner.

Statens tilskud lyder på 27,6 millioner.

Magnus Heunicke, hvad nytter tilskuddet?

- Det nytter, at de otte projekter kan komme i gang og komme videre. Man kan få op til 40 procent af staten, og resten skal så betales lokalt af kommunen eller lodsejerne. Det her er ét skridt, og vi skal langt videre, så problemet er ikke løst med det her, siger han.

Krav til kommunerne

Beboere i huse eller lejligheder, der er truet af voldsommere vejr, skal dog også betale deres del fremover, understreger ministeren.

Flere steder i landet har kommuner dog givet grønt lys til at bygge nyt i netop områder, der er udsat fra vejrhændelser og klimaforandringer.

Lolland Kommunes byråd har eksempelvis givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der er under opførelse på Sydkajen midt inde i byen få meter fra havnekanten.

Derfor er det fremover nødvendigt at stille krav til den slags byggeri, mener Magnus Heunicke.

- Vi er nødt til at insistere på, at når vi bygger nyt, skal byggeriet være forberedt på, at man enten etablere nogle nye beskyttelseslinjer for vandmasserne, eller at det kan holde til, at der kommer stormfloder, siger han.

Bør man ikke sige til kommunerne, at de ikke skal bygge så tæt på vandet?

 - Uanset om de får penge fra staten, skal kommunerne sikre sig den nye virkelighed fra voldsommere vejr, siger han og fortsætter:

- Det er en ny virkelighed, som vi skal ruste os til.