Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Udspil: Slut med direkte tog mellem Frederikshavn og København

Regeringens forslag om at indføre batteridrevne tog i størstedelen af Vendsyssel udelukker, at DSB i fremtiden igen kan lade et antal landsdækkende tog starte og slutte i Frederikshavn.

Mens rigtig mange diskuterer regeringens forslag om at bygge en ny Limfjordsforbindelse via Egholm, er der meget mindre fokus på et andet element i trafikudspillet, som også kan få konsekvenser for nordjyderne: Hvis udspillet gennemføres i uændret form, vil det nemlig for altid være slut med direkte tog mellem Frederikshavn og København.

Tidligere fortsatte et antal af de nationale tog til Frederikshavn, mens andre sluttede turen i Aalborg-området. Siden 2019 har ingen DSB-tog kørt til og fra Frederikshavn, fordi et nyt signalsystem er forsinket. Forsinkelsen har den konsekvens, at et togskifte i øjeblikket altid er nødvendigt, hvis man skal rejse mellem en station uden for Nordjylland og eksempelvis Hjørring eller Frederikshavn.

Fremtidens DSB-tog kan ikke køre til Frederikshavn.

Peter Hvilshøj, administrerende direktør, Nordjyske Jernbaner

Region Nordjylland har hele tiden forudsat, at der på et tidspunkt igen ville komme landsdækkende tog til og fra stationerne i Vendsyssel.

Ifølge regeringsudspillet lægges der imidlertid op til, at de tog, der skal køre nord for Lindholm, skal være batteridrevne, mens der netop er bestilt nye elektriske tog til hovedstrækningerne.

- Og det er det samme som at sige, at køreledningerne til el-drevne tog op gennem Vendsyssel pilles ud af planerne, og at fremtidens DSB-tog ikke kan køre til Frederikshavn, siger Peter Hvilshøj, administrerende direktør i Nordjyske Jernbaner.

Ladestationer kan måske være løsningen

Den nuværende aftale med staten om, at Region Nordjylland - med Nordjyske Jernbaner som entreprenør - står for den lokale togdrift i det meste af Vendsyssel, udløber til december. Regionen har ønsket den forlænget frem til 2030. Det tidspunkt var valgt, netop fordi man forventede, at de el-drevne nationale tog til den tid igen ville kunne køre helt til Frederikshavn. I mellemtiden skulle Nordjyske Jernbaner som en del af aftalen køre - som man gør i dag - de afgange i Vendsyssel, som DSB ellers i skiftende trafikaftaler har været bundet op på til køre til og fra Frederikshavn.

I udspillet fra regeringen lægges der op til, at aftalen om nordjysk styret regional togdrift i Vendsyssel forlænges til 2030, som regionen ønsker det. Men samtidig foreslås det altså, at strækningen fra Lindholm og nordpå skal betjenes "på en anden, både billigere og mere fleksibel måde," nemlig med batteridrevne tog.

Regionsrådsformand Ulla Astman (S) vil nu kontakte partiernes transportordførere for at drøfte de spørgsmål for togtrafikken i Nordjylland, som regerings-udspillet rejser. Hun har tidligere mange gange argumenteret for vigtigheden af, at der også i fremtiden bliver direkte togforbindelse mellem Frederikshavn og København.

Regerings-udspillet lægger op til, at der etableres ladestationer til de batteridrevne tog i Hjørring og Frederikshavn. Det kan formentlig, vurderer Peter Hvilshøj, sikre driften i hele Vendsyssel. Dog vil man muligvis foreslå, at der på grund af afstanden også bliver en lademulighed i Skagen.

Sandsynligvis forudsætter projektet, at Nordjyske Jernbaners ikke så gamle diesel-drevne tog skal skiftes ud.

- Der er dog dem, der mener, at vore tog kan ombygges til batteridrift, men det er endnu uafklaret, siger Peter Hvilshøj.


Stort redningsarbejde i fjorden - en person er fundet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

Alarmen kom fra en forbipasserende borger her til morgen, der kunne se en anden person ude i vandet.

- Vi kan se på overvågning, at der er en person derude og sætter båd og dykker ud i vandet for at undersøge både vandoverfladen og bunden, fortæller indsatsleder Anders Brosbøl fra Nordjyllands Beredskab.

Personen er lidt over klokken otte blevet fundet og fløjet med helikopter til traumecentret, fortæller han.

- Personens tilstand kendes ikke, siger Anders Brosbøl.

Han fortæller desuden, at beredskabet har fået hjælp fra anmelderen på havnen og at flyvevåbnet har været til stede med deres redningshelikopter.

- Vi har haft en stor styrke på havnen; dykkerberedskab, bådberedskab og samarbejdet virkede upåklageligt.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.