Seneste nyt

fra Nordjylland

Produktionsmaskine i flammer

Klokken 21.12 kørte Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab mød Østervrå, hvor en produktionsmaskine brændte. 

- Der var en del røgudvikling i forbindelse med branden, men den første brandbil på stedet fik hurtigt sat ind og fik branden under kontrol, forklarer indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Dennis Møller. 

Der var en person i industribygningen i forbindelse med branden. Det var ham, der ifølge indsatslederen anmeldte branden. 

- Han er ved at blive tjekket for røgforgiftning af akutbilen her på stedet, forklarer indsatslederen. 

Branden er slukket igen, og beredskabet er ved at ventilere, mens man venter på skadeservice, der skal overtage. 

Nordjyllands Politi var desuden på adressen, og vil i en af de kommende dage sende brandteknikere ud og fastslå årsagen til branden, som på nuværende tidspunkt er uvis.