Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pris stærkt overvurderet: Trinbræt koster ikke 25 millioner - måske kun én million

Trinbræt ved Frederikshavn koster ifølge en omdiskuteret rapport dobbelt så meget som en rigtig togstation.

Der er massiv kritik af den ingeniørrapport, der for nylig har vurderet, at det skal koste mellem 20 og 25 millioner kroner at bygge et trinbræt på Skagensbanen nord for Frederikshavn. 

Flere politikere og en ekspert efterlyser en forklaring på den ekstremt dyre vurdering.

Byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune, June Menne (S), kæmper for at få et simpelt trinbræt bygget ved Apholmen i byens nordlige udkant. 

- Jeg synes ikke, det er i orden, den måde det er blevet fremlagt på. For mig virker det som om, rapporten er lavet med det formål at understøtte argumenterne for et nej, siger June Menne.

Tidligere var der et stoppested, men efter det blev sløjfet, har der været kraftig vækst i området, som desuden ligger nær Palmestranden. Derfor ønsker hun, at folk igen kan stige på toget i området. 

Der må jeg sige, at et trinbræt ikke kan koste så meget

Harry Lahrman, trafikforsker, Aalborg Universitet

En hel station til det halve  

Til sammenligning blev det seneste stationsbyggeri Hjørring Øst indviet på Banedanmarks strækning sidste år. En station med 90 meter perron, 15 lysmaster, læskur og al den nødvendige teknik. Og et cykelskur til en værdi af en halv million.  

Hele stationen kostede bare 10 millioner kroner. Altså under halvt så meget, som et meget mindre og langt mere simpelt trinbræt på Skagensbanen skulle koste, ifølge ingeniørrapporten fra Cowi.

- Jamen det viser jo med al tydelighed, at det overslag, der er beregnet i Cowi-rapporten er helt forkert, for det er jo ikke en station, der har været ønsket på Apholmen, men kun et trinbræt, siger Per Larsen (K), der ud over at være folketingsmedlem, også er næstformand i både NT og Region Nordjylland.

Peder Key Kristiansen (S) er formand for regionens udvalg for Regional Udvikling. Udvalget tager sig blandt andet af kollektiv trafik. Og han kan umiddelbart heller ikke forklare, hvorfor et trinbræt skal koste det dobbelte af en meget større station.

- Hvis vi tog en beslutning om, at der skulle laves en station ved Apholmen, så kommer man til at skulle bruge nogle meget mere detaljerede beregninger, i forhold til hvad det kommer til at koste. Men jeg synes, tallene ser meget høje ud – det er jeg enig i, siger Peder Key Kristiansen.

Harry Lahrmann er en af landets førende trafikforskere. Han kan overhovedet ikke forstå, at et trinbræt skulle koste op mod 25 millioner kroner. Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Trinbræt koster en god million

TV2 Nord har bedt Nordjyllands førende trafikforsker Harry Lahrman, der er lektor hos AAU om at læse analysen fra Cowi, og hans konklusion er klar:

- Ud over at være trafikplanlægger, er jeg faktisk også bygningsingeniør, og der må jeg sige, at et trinbræt kan ikke koste så meget, siger han og uddyber: 

- Grundlæggende har rapporten fra Cowi flere problemer, men især, at den ikke gør opmærksom på de usikkerheder, der er i mange af de tal, som optræder i analysen. Og så er der også flere ting, som jeg simpelthen ikke forstår. Måske fordi rapporten er en opdatering af en rapport fra 2019, som man måske skal læse for at forstå opdateringen, siger Harry Lahrmann.

14 kilometer nord for Apholmen ligger trinbrættet ved Napstjert. En godt 60 meter lang perron med almindelige betonsten som belægning. Der er to lamper, et læskur og selvfølgelig den nødvendige elektronik. 

Præcis sådan et trinbræt, som borgerne i det nordlige Frederikshavn ønsker sig. 

Her ses trinbrættet ved Napstjert. Det er sådan et, man ønsker at etablere ved Apholmen - hvis man ellers kunne få at vide, hvad det vil koste. Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

TV2 Nord har talt med en lokal håndværker, som dog ikke ønsker at optræde med navn. Han vurderer, at et sådant trinbræt kan bygges for en god million plus naturligvis teknisk udstyr til et stoppested. 

Nu vil regionspolitikerne også bede om en forklaring på den ekstreme pris i Cowi-rapporten.

- Det er klart, at sådan en pris påvirker os, når vi sidder og diskuterer sagen. Men jeg ved også, at Nordjyske Jernbaner er kommet med deres bud på, hvad det vil koste at anlægge sådan et trinbræt. De landede på omkring 10 millioner kroner, men vi kommer da også til at grave lidt i, hvor Cowi har de her tal fra, og hvad de bygger dem på, siger Peder Key Kristiansen (S).

Forslaget kan ikke komme på forhandlingsbordet

Per Larsen er mere skarp i sin kritik og forlanger de korrekte tal på bordet.

- Rapporten her er klart en ommer. Der skal være et ordentligt grundlag at træffe beslutninger ud fra, og det her er vi simpelthen nødt til at få undersøgt på ny, for det kan jo ikke passe, at det skal være så dyrt, siger Per Larsen (K).

Cowi-rapporten har i øvrigt beregnet, at mellem 100-200 passagerer dagligt vil benytte et trinbræt fra Apholmen. Derfor ærgrer det June Menne (S), at processen ikke bliver sat på skinner:

- Det er jo det, der er så problematisk ved den rapport. Vi når slet ikke hen til forhandlingsbordet, hvor man diskutere, hvordan man løser opgaven bedst og billigst. Den mulighed er jo udelukket, hvis projektet i forvejen er økonomisk helt urealistisk, siger hun. 

TV2 Nord har spurgt Cowi, hvorfor de estimerer, at trinbrættet kommer til at koste omkring 20 millioner kroner, og i svaret skriver de blandt andet:

- Fokus i ’Stationsanalyse 2022’ blev efter aftale med kunden lagt på ”afklaring omkring nødvendigt opland for etablering af nye stationer. Analysen har derfor ikke beskæftiget sig indgående med estimater for anlægsomkostninger, da dette ikke var en del af opgaven, skriver Cowi til TV2 Nord.

- De 15-20 mio. kroner, der angives i den oprindelige rapport fra 2019 og igen i ’Stationsanalyse 2022’ er et generisk overslag, som ikke tager hensyn til specifikke forhold på den enkelte lokation. Overslaget på anlægsomkostninger kan derfor ikke anvendes til konkret budgettering af genetablering af et trinbræt på Apholmen, da analysen aldrig havde dette som sit opdrag.

Læs Cowis' fulde svar

Cowi skriver nedenstående i en mail til TV2 Nord:

’Stationsanalyse 2022’ er udført af COWI og Urban Creators for Region Nordjylland. Analysen er resultatet af et opfølgende arbejde på en lignende rapport, der blev leveret til Nordjyllands Trafikselskab tilbage i 2019.

Fokus i ’Stationsanalyse 2022’ blev efter aftale med kunden lagt på ”afklaring omkring nødvendigt opland for etablering af nye stationer”.

Analysen har derfor ikke beskæftiget sig indgående med estimater for anlægsomkostninger, da dette ikke var en del af opgaven.

De 15-20 mio. kroner, der angives i den oprindelige rapport fra 2019 og igen i ’Stationsanalyse 2022’ er et generisk overslag, som ikke tager hensyn til specifikke forhold på den enkelte lokation.

Overslaget på anlægsomkostninger kan derfor ikke anvendes til konkret budgettering af genetablering af et trinbræt på Apholmen, da analysen aldrig havde dette som sit opdrag.

Det nævnte overslag på 15-20 mio. kr. er fra 2018 og er hentet i vedlagte notat fra Region Nordjylland. Overslaget baserer sig på materiale fra det daværende Transport- Bygge- og Boligministerie.

Bemærk i øvrigt, at prisoverslaget indeholder 30% usikkerhedsmargen (ekstra reserver) til uforudsete omkostninger, som er et lovkrav.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.