60 dage.

Det er foreløbigt varigheden af den våbenhvile, der trådte i kraft klokken 03.00 dansk tid, og som Israel indgik med den libanesiske, militante bevægelse Hizbollah.

Våbenhvilen markerer et potentielt vendepunkt efter mere end et års kampe i Libanon mellem Israel og Hizbollah.

Og det får Noura Quibassi fra Aalborg til at ånde lettet op.

- Det er jeg meget glad for, og jeg er rigtig taknemmelig over, at det endelig er sket. Jeg havde et håb om, det ville ske, fortæller den butiksansatte, der er af libanesisk afstamning.

Frygt og stress

Den seneste tid har været præget og frygt og stress over, at der skulle ske hendes familiemedlemmer noget. Familien har været nødt til at flygte, fordi der er blevet smidt bomber i de byer, de bor i.

Derfor har hun i den sidste tid haft et ekstra vågent øje på telefonen for at holde kontakten med de familiemedlemmer i Libanon, der var i fare som følge af kampene.

- Vi har selvfølgelig været meget nervøse, og hele tiden opmærksom på medierne. Og tjekker telefoner, og skriver og ringer til familie, for ligesom at høre om alt er vel, om de mangler noget, og om de har det okay. Det har virkelig været hårdt, fordi man går altid med tanken om, hvad nu hvis der sker noget, og mister jeg nu en familiemedlem? Man er virkelig gået og stresset rigtig meget, siger Noura Quibassi.

Hun håber, at våbenhvilen kommer til at række ud over de 60 dage, som parterne foreløbigt er blive enige om.

- Det håber jeg. Da jeg gik i seng i går, tænkte jeg ikke, at jeg ville vågne op til en våbenhvile, men det er jeg så evigt taknemmelige for.

Nu skal familien tilbage til deres hjem og finde fodfæstet igen.

- Altså, nu er meget af det også udover, hvor de arbejder, og de skal til at finde ud af, hvordan de skal reparere det hele, og få alle de skader, der er sket, fikset. De kommer jo selvfølgelig ikke tilbage til den samme hverdag, de har været vant til, men de behøver ikke frygte krigen længere, siger Noura Quibassi.

Det er immervæk en sjat.

5,7 milliarder kroner.

Men så er der også papir på 105 ejendomme.

De er nu handlet i det, der er i fagsprog hedder "et skøde", og forklaringen er at sælger og køber kender hinanden særdeles godt.

Det er nemlig den Aalborg-etablerede og særdeles kendte, tidligere tokaksgigant C.W. Obels ejendomsinvesteringsfirma, der både er køber og sælger.

- Der sker nogle ret store interne ændringer i forhold til vores ejendomsportefølje. Handlen er led i en omstrukturering i Obel-koncernen, oplyser administrerende direktør, Jan Kristensen til TV2 Nord.

Det betyder at Den Obelske Familiefond, der årligt uddeler store beløb til nordjyske formål, samler sine ejendomsaktiver i et selskab ejet direkte af fonden.

Kort sagt betyder det, at sælger af de 105 ejendomme, hvoraf nogle har prominente placeringer som Strandvejen, Amaliegade og Overgaden Neden Vandet i København, nu ejes af C.W. Obel Ejendomme fra 1. januar 2024, som er et anpartsselskab under stiftelse. Sælger er Obel Ejendomsinvest.

Det fremgår af Tinglysningen.

- Omstruktureringen giver en mere simpel og fri adgang til midler til anvendelse i fondets uddelingsaktiviteter, forklarer Jan Kirstensen.

Det er altså mere formalia, der er tale om. Direktøren forsikrer da også om driften fortsat vil blive betjent af samme medarbejdere som altid. Rent formelt skal alle privat- og erhvervslejere i C.W. Obel Ejendomme bare have skriftlig meddelelse om, at deres lejekontrakt er overført til et nyt selskab.

- Det medfører ingen formålsændringer i Det Obelske Familiefond, der som led i deres almennyttige virke blandt andet indgår større partnerskaber med kulturelle og sociale fyrtårne i Nordjylland, lyder det videre.

C. W. Obels historie går helt tilbage til 1787, hvor Christen Winther med kongeligt privilegium fik lov til at anlægge ”en fuldkommen og komplet tobaksfabrik i Aalborg”. Samme år begynder produktionen i en købmandsgård beliggende på det, der i dag kendes som C.W. Obels Plads i Aalborg.

Den nøjagtige pris for de 105 matrikler lyder på 5.741.383.000 kroner.

Ingen over ingen under. Fabian Norsten blev kampens helt store spiller, da Aalborg Håndbold her til aften satte en tyk streg under, at de stadig er med i Champions League-puljespillet med en sikker sejr over Kielce på 34-26.

Og det kan man blandt andre takke sprællemanden i målet, Fabian Norsten, for. Alene 13 redninger i første halvleg siger alt.

Det er sjældent, man ser publikum rejse sig og give stående bifald efter bare syv minutters håndbold. Men det gjorde de over 5000 tilskuere i Sparekassen Danmark Arena.

Fabian Norsten lagde nemlig ud med at redde de første fem forsøg fra gæsterne fra Industria Kielce, samtidigt med at målene raslede ind i den anden ende, og efter syv minutter var aalborgenserne foran 5-0. Og mens Kielces træner tog en tidlig timeout, rejste tilskuerne og hyldede især Fabian i målet for en vanvittig start på kampen. 

Og han fortsatte, hvor han slap. Han nappede nemlig også lige et straffekast ved stillingen 8-2 til Aalborg Håndbold.

Og det var ikke enden på målfesten, der fortsatte gennem hele første halvleg. Gæsterne kom lidt bedre med efter en katastrofal start, men de kom aldrig nærmere end fire mål. Ved pausen var stillingen 20-13 takket være 13 redninger af en flyvende Fabian Norsten.

Aalborg Håndbold forsatte målmaskinen fra første halvleg og Fabian Norsten tog igen (jule)pynten af gæsternes skytter, og da uret rundede 20 minutter af anden halvleg bragede Alex Vlah frem med sin femte scoring.

Det gjorde, at Aalborg Håndbold var foran med 10 mål til 30-20 og kampen afgjort.

Det fik de 5400 tilskuere op af stolene, da de kunne tiljuble spillerne efter en forrygende håndboldaften med fabelagtige Fabian i hovedrollen.

Aalborg Håndbold vinder 34-26.

I havet mellem Læsø og Sverige skete der noget usædvanligt den 7. november 2024 lidt før klokken ni om morgenen.

Et kinesisk fragtskib, der var på vej sydpå i Kattegat for fuld kraft, sagtnede pludselig farten.

Skruerne kørte langsommere og langsommere rundt, indtil det 224 meter lange skib lå næsten helt stille og kun bevægede sig med cirka én kilometer i timen.

Sådan lå skibet i cirka fem minutter, indtil der atter blev sat fart på skruerne og fartøjet fortsatte sydpå gennem Kattegat, Øresund og Østersøen.

Skibet havde kurs mod den russiske havn Ust-Luga, og på det tidspunkt var der ikke ret mange, som havde hørt om fragtskibet Yi Peng 3.

Det har ændret sig, for nu ligger skibet omgivet af danske, svenske og tyske flådefartøjer, mens myndighederne forsøger at opklare om Yi Peng 3 er indblandet i sabotage af telekabler på bunden af Østersøen.

Manøvren ved Læsø

Hidtil har fokus været på to mistænkelige forhold, hvor Yi Peng 3 sejlede over kabler på havbunden ved Gotland og syd for Sverige, netop som de gik i stykker.

Men nu kan TV 2 fortælle, at Yi Peng 3 også udførte en usædvanlig manøvre nordøst for Læsø om morgenen den 7. november - altså 10 dage inden kablerne i Østersøen blev beskadiget.

Såkaldte AIS-data, der angiver skibets position, viser, at Yi Peng 3 passerede hen over to strømkabler og et datakabel med nedsat fart ud for Læsø, hvorefter skibet gik i helt stå cirka 850 meter efter at have passeret kablerne.

På billederne herunder ses kablerne som tre krøllede linjer skråt på tværs af kortet.

Ingen andre steder på rejsen fra Port Said i Egypten til Ust-Luga i Rusland har kaptajnen ifølge skibets data udført lignende manøvrer, hvor rejsen kortvarigt er blevet afbrudt for derefter at blive genoptaget.

TV 2 har talt med tre nuværende og forhenværende orlogskaptajner, der uafhængigt af hinanden kalder Yi Peng 3's manøvre nordøst for Læsø for "mistænkelig".

Mistanken

Ifølge Jens Wenzel Kristoffersen, der er forsvarsanalytiker ved Nordic Defence Analysis og tidligere skibsfører, er der risiko for, at Yi Peng 3 har foretaget sig et eller andet på havbunden ved kablerne mellem Danmark og Sverige.

- Jeg finder det mistænkeligt, at et handelsskib - som i princippet er i transit fra en havn til en anden - opfører sig på den måde. Det vil et handelsskib normalt ikke gøre, siger Jens Wenzel Kristoffersen til TV 2, der mener at skibets kaptajn bør forklare, hvorfor det lå stille ud for Læsø.

- Ved en eventuel afhøring bør skibsføreren eller kaptajnen forklare skibets bevægelse, siger han.

Også pensioneret orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensen synes, manøvren er opsigtsvækkende.

- Det siger mig, at han har noteret sig kablerne. Hans opførsel er mistænkelig, siger Vermund Søgaard-Sørensen.

- Skibets adfærd bekræfter, at der er nogle hændelser nøjagtigt der, hvor den har været flere gange. Det der med, at man påstår, det er et hændeligt uheld - så har man ikke flere hændelige uheld indenfor det samme døgn, siger Pensioneret orlogskaptajn Vermund Søgaard-Sørensen

Kigger man på skibets rute og sammenligner med, hvordan andre skibe bevægede sig i området på daværende tidspunkt, er der heller ingen åbenlys forklaring på manøvren.

- Man kan se af AIS-sporene, at skibet ikke har været i en vigemanøvre i forhold til et andet skib. Det er derfor mistænkeligt at farten sættes ned lige over eller efter kablerne, siger forsvarsanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen.

Han tilføjer, at manøvren ved Læsø ligner en tidligere manøvre, som skibet foretog efter kabelbruddet på C-Lion1 ud for Sydsverige.

- Det er jo én til én sammenligneligt med det, vi har set i Østersøen. Den slår ned i fart, sejler over kablerne og ligger herefter stille, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Han hæfter sig desuden ved, at kablerne ved Læsø ligger på nogenlunde samme dybde, som det ødelagte C-Lion1 mellem Tyskland og Finland, hvor Yi Peng 3 er mistænkt for at være årsag til kabelbruddet.

Data fra skibet viser desuden, at det efter at have passeret kablerne med lav hastighed gjorde holdt, netop som det var på vej ind i et område, hvor der er deponeret gamle sprængstoffer på havbunden.
Derfor kan det være farligt at sejle med et anker eller andre genstande nede på bunden.

- På grund af fare for udtrængning fra miner eller andre objekter, der indeholder sprængstof på bunden, advares fartøjer mod at kaste anker, at fiske og foretage anden aktivitet på havbunden, står der i en udgivelse fra USA's efterretningstjenester, der nævner det konkrete sted i Kattegat på side 226.

Kablerne

De kabler, som Yi Peng 3 passerede hen over, er henholdsvis to kabler med elektricitet og et kabel der transporterer data mellem Danmark og Sverige.

Kablerne hedder Kattegat 2 og Konti-Skan, og de drives af henholdsvis TDC Net og Energinet.

TV 2 har været i kontakt med begge, men ingen af dem har registreret uregelmæssigheder i driften 7. november.

- At vi leverer kritisk digital infrastruktur, tager vi meget seriøst. Vi overvåger vores netværk døgnet rundt året rundt, og vi vurderer løbende vores procedurer, når vi ser ændringer i trusselbilledet. Det gælder også i forhold til vores søkabler, siger TDC Net's sikkerhedsdirektør, Karsten Brinkmann til TV 2.

TDC Net oplyser, at selskabets kabler ud for Læsø er gravet ned i havbunden, så det ikke umiddelbart er muligt at få fat i dem med et anker eller lignende.

- Vi nedgraver altid vores søkabler med en sikkerhedszone til hver side. Samtidig er brøndene aflåste og med alarm. Det er de foranstaltninger, vi altid har benyttet, siger Karsten Brinkmann til TV 2.

Energinet vil ikke oplyse hvilke sikkerhedstiltag selskabet har omkring konkrete kabler, men Flemming Birck Pedersen, der er Director og CSO i Koncernberedskab og Risk, vil gerne komme med en generel udmelding.

- Generelt kan vi sige, at søkabler både kan ligge direkte på havbunden eller være spulet ned i havbunden for på den måde at ligge mindre udsat over for for eksempel skibsankre eller trawl, siger han til TV 2.

I forhold til at både TDC’s og Energinets kabler muligvis er gravet ned, siger Jens Wenzel Kristoffersen, at det kan være forklaringen på, at der ikke skete noget kabelbrud i Kattegat - altså såfremt mistanken mod det kinesiske skib holder vand.

- Dét har de formentlig ikke vidst, siger han.

Han mener, at det nu vil være oplagt at undersøge havbunden ved de to kabelforbindelser nærmere.

- Det vil være rigtigt fint, hvis man kan sende et eller andet ned og få undersøgt havbunden. Eventuelt med droner for at se om der er slæbespor, der kan kædes sammen oversejlingen, eller spor på havbunden, som kan afsløre, at der eventuelt har været anvendt et anker, siger han.

Det diplomatiske spil

Imens ligger Yi Peng 3 fortsat stille i Kattegat.

Samtidig foregår der heftig diplomatisk aktivitet mellem en række europæiske lande og Kina, der ifølge international ret har øverste myndighed over skibet, så længe det ligger i internationalt farvand.

 - Det er klart, at det må indgå i den samlede dialog med de kinesiske myndigheder, så fremt der kan etableres en sammenhæng. Det er jo en del af den historik, man er ved at oparbejde, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Onsdag 27. november sagde Mao Ning, der er talsmand for Kinas udenrigsministerium, at der stadig foregår forhandlinger om skibet.

- Som vi tidligere har sagt, er kommunikationsvejene mellem Kina, Sverige og andre relevante parter ikke blokeret. Jeg vil gerne gentage Kinas vedvarende støtte til samarbejde mellem alle lande for at bevare sikkerheden omkring undersøiske kabler og anden infrastruktur i overensstemmelse med international lov, lød det fra Mao Ning.

TV 2 har henvendt sig til Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste om sagen, men begge myndigheder oplyser, at man ikke har nogen kommentarer til de nye oplysninger.

Udenrigsministeriet er også blevet spurgt til de nye oplysninger, men vil heller ikke kommentere dem.

Det hører ifølge ministeriet til i "det lukkede diplomatiske rum", de opererer i, men ministeriet skriver følgende til TV 2:

- Udenrigsministeriet er i løbende dialog med de mest involverede lande i håndteringen af denne sag, herunder også Kina. Af hensyn til den igangværende sag og Udenrigsministeriets samarbejde med andre lande, kan vi ikke oplyse yderligere om den diplomatiske dialog.

Knive, macheter, sabler, ammunition, pebersprays og jagtvåben.

Det er bare nogle af de effekter, som nordjyderne har indleveret på fire nordjyske politistationer i forbindelse med den frit lejde aktion, der startede 1. november. Indtil videre er det blevet til 1766 indleverede genstande.

- Hver eneste gang, vi har de her aktioner, er vi spændte på, hvor meget vi modtager. Og det billede vi får i år, ligner meget godt det billede, vi har haft tidligere år, siger Lars Jensen fra Nordjyllands Politi.

Frit lejde aktionen betyder, at man i november måned kan indlevere ulovlige våben anonymt og uden risiko for at indkassere en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse.

Landsrekord

På landsplan har aktionen denne gang sat rekord. Hvor der i 2017 blev indleveret 24.546 våben i en lignende aktion, er der denne gang med tre dage tilbage af aktionen indleveret 24.766 våben.

Og de er vigtige at få væk fra samfundet, lyder det.

- De her våben er jo nogle våben, som folk af den ene eller anden grund har haft hjemme på bopælen. Det kan være arvestykker, eller det kan være noget, de finder under oprydning, men det vigtige er at vi får de her våben væk fra samfundet, så de ikke ender på de forkerte hænder, siger Lars Jensen.

Det er dog ikke alt, man må indlevere. Onsdag ville en velmenende borger indlevere en granat på politistationen i Aalborg. Det resulterede i, at man måtte lukke dørene, indtil de kunne sikre granaten. Den afventer nu at blive afhentet af EOD.

- Vi vil meget gerne have, at våben er afladt, når vi modtager dem. Hvis man ligger inde med håndgranater og dets lige, så vil vi meget gerne have et opkald først. Det skal man ikke komme til politistationen med. Man skal ringe 1-1-4, og så skal vi nok vejlede i, hvordan vi får de her ting afhentet, siger Lars Jensen.

I Nordjylland kan man indlevere våben på politistationerne i Frederikshavn, Hjørring, Aalborg og Hobro. Man skal dog være opmærksom på, at ingen af politistationerne er åbne 30. november. Derfor er det i princippet sidste chance fredag 29. november.

Opgørelsen over indleverede våben i Nordjylland, dækker ikke Thisted og Morsø, der hører under Midt- og Vestjyllands politikreds.