Hos MAN Energy Solutions har de i årevis arbejdet målrettet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

- Vi bliver nødt til at gøre os lækker over for de kandidater, som vil have, der søger ind til os, siger Thomas Leander, der er vicepræsident i MAN Energy Solutions.

Virksomheden beskæftiger godt 450 medarbejdere i Frederikshavn.

- Det skal være et trygt og sikkert sted at være. Vi skal kunne tilbyde ordentlig kompetenceløft i form af videreuddannelse og efteruddannelse. Vi skal tilbyde fleksible mødetider til dem, der har behov for det. Vi skal også være i stand til at kunne tilbyde det her hjemmearbejde, siger vicepræsidenten.

Indtil nu har de ikke haft problemer med at holde produktiviteten oppe hos MAN Energy Solutions.

Men det ser generelt sløjt ud for det nordjyske erhvervsliv, som i dag mødtes i Aalborg Kongres og Kulturcenter.

- Der er nogle udfordringer i Nordjylland med vores produktivitetsudvikling. Og det kan skyldes mange ting. Blandt andet skyldes det jo, en af de ting, vi har rigtig meget fokus på fra Dansk Industris side; at beskæftigelsen ikke stiger, siger Emil Fannike, der er erhvervs- og medlemsdirektør hos Dansk Industri.

Laveste timeproduktivitet er i Nordjylland

De regionale forskelle er allerede til at få øje på. Hvor man i Region Hovedstaden får produktivitet fra 601 kroner for en times arbejde, så er det kun 401 kroner i Nordjylland.

Det er landets laveste timeproduktivitet.

- I virkeligheden er det ret alvorligt, fordi hvis man ikke har en positiv produktivitetsudvikling i et område, så bliver man jo egentlig grundlæggende fattigere, i hvert fald relativt set til andre steder i landet. Og det gør, at det er mindre attraktivt at bo her, og så stille og roligt, så har man en spiral.

Den tidligere erhvervsminister, nordjyske Simon Kollerup, var også til dagens erhvervsmøde i Aalborg Kongres Kulturcenter.

- Jeg synes faktisk, at tallene er lidt alvorlige, og i hvert fald nogen, vi skal finde nogle virkemidler til, hvordan vi kan vinde, siger han.

Ifølge Simon Kollerup er det forhold som uddannelse og bosætning, der er afgørende for produktiviteten.

- Og så er vi jo til DI's store arrangement her i dag, som handler om netop at få mange flere gode bud på, hvad andre værktøjer kunne være, siger Simon Kollerup.

Men det er klart, hvis vi kan løse produktivitetsproblemet, også for Nordjylland, så bliver vi en rigere region, og det synes jeg, at vi skal være.

I Frederikshavn er de godt klar over, at der skal gøres en ekstra indsats for at opretholde konkurrenceevnen i Nordjylland.

- Vi skal gøres endnu lækre, og det skal bare blive ved med at udfordre os selv hele tiden, hvad er det, vi kan gøre. Jeg tror, at vi skal også inddrage medarbejderne mere. Jeg tror, at hvis man kigger på de yngre generationer, medindflydelse, medbestemmelse, det er jo noget af det, de brænder for, slutter vicepræsident Thomas Leander.

Chokket i Nørre Vorupør er stadig stort, efter søndagens tragiske ulykke hvor to tyske drenge på 9 og 12 år blev levende begravet efter et jordskred.

Det var frivillige, som først var på stedet og hjalp til med at grave drengene fri. Siden hen kom Nordjyllands Beredskab, inden folk fra kystredningsstationen i Nørre Vorupør ankom. Kystredningsstationen ligger få hundrede meter fra ulykkesstedet, og ifølge stationsleder Benny Bak skulle de have været alarmeret tidligere.

- Når det sker 100 meter fra redningsstationen, så kunne det jo have været smart, hvis det var standardprocedure for alarmcentralen at gribe fat i os med det samme.

- I mellemtiden sad vores folk bare på stationen, så vi kunne være kommet frem på tre til fem minutter, siger Benny Bak til TV Midtvest.

TV2 har på baggrund af opkald og mails fra de relevante myndigheder fået indsigt i, hvordan alarmeringen foregik. Det viser, at Benny Bak og kystredningsstationen blev kontaktet ni minutter efter 112-opkaldet til alarmcentralen.

Normalvis bliver kystredningsstationerne ikke kontaktet ved ulykker på land, men udelukkende ved ulykker på vand.

TV2 Nord har været i kontakt med Nordjyllands Beredskab, i forhold til om Benny Bak og hans mandskab skulle have været kontaktet tidligere.

Beredskabsdirektør Diana Sørensen oplyser, at hændelsesforløbet har fulgt almindelig praksis, men at beredskabet er klar til at indgå i en dialog, om hvorvidt den nuværende procedure kan ændres for, at kystredningsstationer fremover kan kontaktes hurtigere i forbindelse med ulykker på land.

Anklageren fra Fyns Politi procederede tirsdag i Retten i Svendborg for, at Greenpeace skal i dømmes den historisk høje bøde for aktionen i Kattegat ud for Frederikshavn 31. marts 2022.

Aktionen er en af fem aktioner i marts 2022, hvor Greenpeace ved Retten i Svendborg er tiltalt for blandt andet at have bragt sikkerheden til søs i fare.

Bøden på 500.000 kroner, som anklagemyndigheden vil have organisationen idømt, er større end nogen anden bøde som Greenpeace i Danmark nogensinde er idømt.

Kravet fra Anklagemyndigheden fik hårdt modspil af organisationens forsvarer, som mener bødestørrelsen er ude af proportioner.

- Det var en hård pille at sluge, at anklagemyndigheden kræver så hård en straf. Vi er vant til at man takserer den slags til under 50.000 kroner. Det ændrer vores eksistensgrundlag og mulighed for at demonstrere, hvis det bliver den nye norm at demonstrationer skal takseres så hårdt, fortæller Sune Scheller, kampagneansvarlig ved Greenpeace Denmark til TV2 Fyn.

Protest mod russisk olie

Den 31. marts 2022 om formiddagen - lidt over en måned efter Ruslands invasion af Ukraine - sejlede tre gummibåde og tre kajakker med aktivister fra Greenpeace ud af Rønner Havnen i Frederikshavn for at aktionere mod omladning af russisk olie.

Dengang blev der hver uge omlastet flere hundrede tusinde tons russisk olie fra store tankere 10-15 kilometer ud for Frederikshavn. Olie som i følge Greenpeace var med til at finansiere Putins russiske krigsmaskine.

Olien skulle omlastes fra den græske tanker Seaoath til supertankeren Pertamine Prime fra Indonesien.

Greenpeace aktivister blokerede i gummibådene og kajakkerne for at de to tanksekibe kunne komme tæt nok på hinanden. Aktivisterne hoppede også i vandet, og svømmede med bannere helt tæt på den 300 meter lange tanker Pertamina Prime.

Greenpeace vil frifindes

Det lykkedes aktivisterne fra Greenpeace at blokere for omlastningen i mere end 24 timer.

Greenpeace går efter fuld frifindelse.

- I aktionerne har vi benyttet vores ret til fredelig protest og retten til at ytre sig gennem demonstrationer, mener de.

Sagen blev indledt før sommerferien, hvor den ikke kunne afsluttes. Derfor blev der også indkaldt til retsmøde i dag, hvor det var ventet, at der ville falde dom i dag, men det blev udskudt til på tirsdag.

Et jordskred i en molergrav får nu Fossil- og Molermuseet på Mors til at skærpe sikkerheden.

Det sker, efter at en 10-årig dreng søndag blev revet med af jordskredet og bagefter sad fast i den løse jord.

Museumsinspektør Anders Have Espersen fortæller til TV MIDTVEST, at molergraven har været spærret af siden søndagens hændelse. Selve museet er dog åbent.

Molergraven er spærret af omkring uheldsstedet og andre steder, hvor museets geologer vurderer, at der er risiko for skred.

Det betyder dog ikke, at alt er sikkert.

- Vi kan jo ikke hermetisk lukke graven, for den er offentlig tilgængelig, påpeger direktøren.

Flere skilte, mere afspærring

Han erkender, at mere og mere ekstremt vejr med voldsomme regnmængder ændrer virkeligheden for museet. Der vil nu ske en række skærpelser af sikkerheden.

- Vi sætter endnu flere skilte op, og vi skal være endnu bedre til at spærre af, når det er nødvendigt, siger Anders Have Espersen - og tilføjer:

- Det her er et wakeupcall for os. Der er ting, vi skal til at være mere opmærksomme på.

Helt konkret arbejder Fossil- og Molermuseet på, at der skal skiltes på flere sprog end dansk.

Den 10-årige dreng, der blev revet med af jordskredet, var en tysk turist.

- På vores skilte i molergraven står det kun på dansk. Det er en god idé at sørge for, at det også står på engelsk og tysk, siger museumsinspektøren.

Vil gerne have kontakt til drengen

Hændelsen har gjort et stort indtryk på medarbejderne.

- Jeg blev selvfølgelig med det samme enormt bekymret, lige da jeg hørte om det, understreger direktøren.

Den 10-årige tyske dreng sad på kanten af en molergrav, da jorden begyndte at skride. Han blev sendt med en lægehelikopter til tjek på hospitalet.

- Vi vil faktisk gerne have kontakt til drengen og hans familie. Bare for selv at høre, om han er okay, pointerer Anders Have Espersen.

Søvn er livsvigtig for, at vi kan præstere optimalt hver dag.

Når du sover, falder dit blodtryk og aflaster dit hjerte, mængden af stresshormoner mindskes, og dine celler genoplades.

Kort sagt får din krop og hjerne en både fysisk og mental pause.

Men dén luksus får ultraløber Stine Rex ikke i de seks døgn, hun forsøger at sætte ny verdensrekord. Hun har planlagt kun at holde pause i maksimalt 16 timer under de seks døgn, hun er i gang.

Og en lang nats søvn er helt udelukket. Hun vil kun powernappe i tyve minutter ad gangen – i hvert fald i de første dage.

Men det er langt fra uden risiko, oplyser søvnvejleder Mikael Rasmussen.

- Hendes risiko for skader stiger betydeligt, fordi musklerne ikke når at regenerere, og både hendes fysiske, mentale og emotionelle formåen falder, siger han.

Drømmer næsten ikke

Ifølge søvnvejlederen har vi alle brug for fire timers kernesøvn hver nat. Seks timer styrker immunforsvaret, mens syv timer gavner humøret.

Men Stine Rex får ingen af delene, og det udfordrer kroppen.

- Hun får stort set ikke REM-søvn, som ellers er en vigtig del af søvnstrukturen, fordi hun kun når ned i den dybe søvn. Og det forringer hendes overblik, stemningsleje, samarbejdsevne og relationer, siger Mikael Rasmussen.

REM-søvn er en forkortelse for ’rapid eye movement’, som betyder, at øjnene bevæger sig hurtigt – fordi du drømmer.

Mikael Rasmussen henviser til et tidligere forsøg med andre baseballspillere, hvor man berøvede dem den anbefalede mængde søvn på mellem syv og ni timer.

- De lavede flere og flere fejl i deres spil – det var helt tydeligt at se, gengiver søvnvejlederen.

Selv om vi kender ultraløber Stine Rex som lattermild med let til smil, så vil humøret blive påvirket, efterhånden som søvnmanglen stiger.

- Hun vil helt sikkert komme dybt ned med mange negative tanker og følelser. Hun vil blive meget sortseende, lyder det fra eksperten.

Hjernen skruer op for tempoet

Når verdensrekordforsøget slutter på søndag klokken 12, begynder hjernens jagt på at indhente den forsømte søvn.

- Søvnen bliver ekstremt intensiveret, så i det øjeblik, hun lukker øjnene, kommer hun direkte ned i den dybe søvn.

Kroppen undgår altså i første omgang REM-søvnen, som ellers fylder omkring to timer af en normal nattesøvn. Her, hvor vi drømmer.

Fokus er nemlig på det fysiske – først herefter skruer kroppen op for drømmestadiet.

- Så vil hun drømme meget mere, end hun plejer, for her vil kroppen forsøge at indhente det tabe.

Sejere end de fleste

Selvom rekordforsøget dag og nat er hårdt for Stine Rex, så risikerer hun efter al sandsynlighed ikke at få langvarige skader.

- Som eliteløber er hendes krop vant til at blive udsat for dén slags stress, så hun skal nok komme over det, omend det vil tage lang tid at indhente søvnen. Men hvis vi andre gjorde det, ville det være farligt, advarer Mikael Rasmussen.

- Så risikerer du hjertesygdomme, depression og alt muligt andet – hvis det står på i flere måneder.

Søvnvejlederen har stor respekt for ultraløbere som Stine Rex, der skubber grænserne for, hvad kroppen kan holde til.

- De må virkelig være gjort af noget helt specielt. For det er jo uden for al fornuft, at man berøver sig selv søvn i så lang tid.