Det kan næsten være svært at begribe, at så mange udfordringer skulle ramme det samme menneske på én gang. Men ikke desto mindre er det virkeligheden for 27-årige Mellanie Villefrance fra Støvring.

Hun er født med autisme og ADHD, ligesom hun har kæmpet med anoreksi det meste af sit liv. Og så er hun tilmed ordblind.

Hun har fortalt sin historie til en såkaldt ghost writer, der har omdannet hendes tanker og ord til en bog.

Og titlen – 'Fjenden i mig selv' – er ikke tilfældig.

- Den handler om, at jeg er min største fjende. Som jeg siger til folk: Den, jeg er allermest bange for i hele verden, det er mig selv. Jeg har været så syg, at jeg har været ved at dø et par gange. Og jeg har været så syg, at man ikke kunne nå ind til mig, fortæller hun og uddyber:

- Så derfor syntes jeg, at jeg skulle skrive det ned for at få det ud af mit hoved.

Det fortæller hun i denne uges udgave af Indblik.

Barsk fortælling

'Fjenden i mig selv' udkom i begyndelsen af 2024 og beskriver et liv, som har været præget af psykisk sygdom, indlæggelser og institutionsophold.

Det er barsk læsning. Så barsk, at det ikke er alle i Mellanies familie, der har læst bogen.

- Min mormor har for eksempel et eksemplar. Hun nåede kun at læse den første side, før hun stortudede. Så hun har sagt til min morfar, at han ikke skal læse den, da han har pacemaker, fortæller hun.

Skarp kritik af ’systemet’

Mellanie Villefrance lægger ikke skjul på, at hun med bogen gerne vil forsøge at hjælpe andre, der måtte stå i samme situation som hende – eller er pårørende til personer i lignende situationer.

Samtidig er det en fortælling om et system, som Mellanie føler, i den grad har svigtet hende.

- Er der noget, jeg er sur på, så er det systemet vi har i Danmark!

- De har ikke lyttet. De har ikke taget hånd om tingene. Og de tænker simpelthen ikke over, hvordan det for eksempel påvirker dem, der har diagnoser, siger hun og retter dermed en indirekte kritik af både psykologer, læger og pædagogisk personale, hun har mødt i løbet af sit liv.

Du kan møde Mellanie Villefrance og blive klogere på tankerne bag hendes bog i denne uges udgave af magasinet Indblik. Find alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik.

Kaptajn Bøhmand: Sejlede på grund i brandert

Det var hverken dårlig sigtbarhed eller høj sø, der var skyld i en grundstødning i Limfjorden i sommeren sidste år. Derimod mener politiet, at det bogstaveligt talt sejlede for skipperen, som efterfølgende fik målt en kæmpe-promille.

Grundstødningen skete 19. juli 2023 ved 22-tiden om aftenen i Louns Bredning.

Bag roret stod en nu 56-årig mand, da båden gik på grund, og manden efterfølgende måtte reddes i land.

Det sejlede åbenbart så meget for manden efterfølgende, at politiet fandt anledning til at tjekke hans alkoholpromille.

Omkring midnat samme aften blev der taget en blodprøve, som ifølge oplysningerne i sagen viste en promille på hele 2,04.

På det grundlag mener politiet, at manden har været ude af stand til at føre båden på fuldt betryggende måde, som det hedder i loven.

Efter planen skal den 56-årige mand møde i Retten i Aalborg onsdag, og her vil politiets anklager gå efter at få manden idømt en frihedsstraf, ligesom manden risikerer at miste retten til at føre en båd i op til et år.

Det er lidt over en måned siden, at de nye elever på Nørresundby Gymnasium begyndte på skolen, men en fastdefineret studieretning er de ikke begyndt på.

20 af eleverne valgte den nye forsvarslinje, men hele 60 var med på rundvisning hos Søværnet i Frederikshavn, da linjen stadig kan få flere - eller færre - elever.

Blandt de 60 elever var Christinna Højer og Agata Jancewicz.

- Jeg er slet ikke sikker på, hvilken linje jeg vil på endnu, så bare for at komme ud og se lidt. Og så har jeg tidligere gået på HTX, og der ville jeg gerne på beredskabslinjen. Jeg tænkte, at det her var lidt det samme, siger Christinna Højer,og Agata Jancewicz tilføjer:

- Jeg synes, det lyder mega spændende. Jeg kan godt lide, at man er fysisk i gang i stedet for bare at sidde i bøgerne hele dagen.

Begge de to er også stadig varme på tanken om at vælge linjen efter besøget i Frederikshavn, selvom de ikke blev endeligt afklaret.

For Søværnet er det en form for charmeoffensiv, da man har brug for både nyt grej, skibe - og nye folk. Rektoren på Nørresundby Gymnasium, Søren Hindsholm, tror mest på, at flere vælger den nye forsvarsstudieretning.

- Der er over 60, der er med rundt og ser søværnet her i Frederikshavn, og som kommer op til trænregimentet på torsdag og ud på luftbasen næste mandag. Og den interesse, der er blandt eleverne, mærker jeg også, når de henvender sig til mig. Den er stor, fortæller han.

Mandag udkom Psykiatrifonden med tal for, at tilstandene i børne- og ungdomspsykiatrien er meget grelle.

Faktisk blev hele 77 procent af børn og unge i Region Nordjylland udredt udenfor de lovbestemte dage, men der kan være håb på vej til psykiatrien i Nordjylland.

Der er nemlig i det netop indgåede budgetforlig for regionen afsat 12 millioner kroner til området. Men er det nok penge til at redde området?

- Jeg tror, det er langt fra nok. Men det er et skridt på vejen. Det handler jo ikke udelukkende om penge - det handler også om, at vi ikke altid har den kapacitet, der skal til. At vi ikke har læger nok, siger Lene Linnemann, medlem af Region Nordjylland for SF, og fortsætter:

- Men det her er en god hjælp, og der er rigtig mange gode tiltag fra psykiatrien. De har nogle rigtig gode forslag til forbedringer, som vi nu kan sætte i gang på grund af de her 12 millioner kroner.

Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Region Nordjylland, er enig i, at det er et skridt på vejen.

- Vi må jo indrømme at sige, at der er meget pres på det danske sundhedsvæsen. Men specielt børne - og ungdomspsykiatrien er under et enormt pres. Men her den anden dag fik vi jo en fantastisk donation - en historisk høj donation til børne - og ungdomspsykiatrien - på i alt 180 millioner over de kommende år. Og ved siden af nu, det investerer vi nu 12 mio. ekstra om året, siger han og fortsætter:

- Og det kommer til at gøre en forskel. I forhold til at kunne få ventelisterne bragt ned, men også i forhold til at gøre noget tidligt. Særligt forbyggende i forhold til børn og unge, der har det skidt, der er i mistrivsel, der desværre ender i psykiatrien. Måske vi kunne hjælpe dem lidt tidligere, så de ikke ender der i deres liv.

Smertensbarn

De 180 millioner, regionsrådsformanden taler om, kommer fra Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond. Her er pengene doneret til et femårigt projekt, som skal komme med konkrete løsninger på, hvordan man kan nå målsætningerne på det børne- og ungdomspsykiatriske område.

Mads Duedahl erkender dog også, at man har haft de dårlige præstationer på det psykiatriske område i tankerne, da budgettet blev lagt.

- Helt bestemt. Vores smertensbarn her i regionen er, at der er alt for mange børn og unge mennesker, der går med en psykisk lidelse. De skal have noget hjælp og står alt for lang tid på en venteliste. Vi må også bare sige, at tingene har ændret sig desværre til det værre de seneste år, siger han og fortsætter:

- Over de sidste 10 år er der cirka dobbelt så mange børn og unge mennesker, der står på venteliste i forhold til at få en diagnose. Så vi har brug for at lave en indsats, og det tager vi de første skridt på nu, slutter han og tilføjer, at der til næste års budget kan blive kigget på yderligere penge til psykiatrien.

Du kan læse mere herunder om, hvilke andre områder der tilføres penge i budgetforliget:

Det var en stor dag for både Vesthimmerlands Museum og Kommune, da vikingeborgen Aggersborg blev optaget på UNESCO's prestigefyldte Verdensarvsliste sidste år.

Og siden da er gæsterne - danske såvel som udenlandske - strømmet til den over 1000 år gamle ringborg.

- Vi har haft gæster fra hele Norden, Tyskland og endda nogle fra USA, der har været på vikingeture. I februar fik vi opstillet nye tællere, og indtil videre har vi haft over 40.000 gæster. Det højeste, de gamle tællere kom op på, var 20.000 gæster om året, siger konstitueret direktør og UNESCO Site Manager, Maria Clement Hagstrup.

Med en plads på Verdensarvslisten følger dog også forhøjede forventninger fra gæsterne og et større ansvar på museets skuldre.

- Vi har over 1000 års historie, som vi skal formidle på en ordentlig måde, siger Maria Clement Hagstrup.

- Vi forhaster os ikke

Allerede dagen efter optagelsen på Verdensarvslisten gik personalet på Vesthimmerlands Museum i planlægningsmode for, at man kan give gæsterne en 'Verdensarvs-oplevelse".

- Vi har et et-års perspektiv, et fem-års perspektiv, og om ti år har vi forhåbentligt et nyt og stort formidlingscenter, hvor vi kan tage godt imod de mange besøgende. Næste sommer håber vi i hvert fald at have et midlertidigt velkomstcenter, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Og man har allerede taget de første skridt.

- Vi har frisket vores udstillingshus op og vi har også arbejdet på at forbedre vores digitale side, siger den konstituerede direktør.

Især de nuværende faciliteter er man godt klar over ikke er tilstrækkeligt, når man bliver besøgt af over 40.000 gæster. Blandt andet er parkeringspladsen forholdsvis lille, og så har man kun ét toilet.

Men man maner stadig til ro, når det kommer til udvidelsen og forbedringer ved ringborgen, som kommer til at tage lang tid.

- Vi forhaster os ikke. Nogle vil måske tro at man får en stor sæk penge, når man bliver en verdensarv. Det gør man ikke, man får et masse ansvar, siger Maria Clement Hagstrup med et grin og fortsætter.

- Jeg møder mange, der spørger 'skal i ikke gøre noget', men vi arbejder stenhårdt lige nu bag kulisserne. Vi er i dialog med fonde, hvor vi heldigvis mærker en stor interesse, og så er der også nogle fredninger i området, så vi kan ikke gøre hvad som helst.

Helt særligt

Selvom man har kunnet mærke stigende forventninger, pres, efterspørgsel og ansvar, er det ikke noget, der tager modet af Maria Clement Hagstrup.

- Jeg synes, det er super spændende. Det er rigtig få, der får lov til at arbejde med en verdensarv. Det er noget helt særligt at være med til at udvikle, siger hun.

Hun har også is i maven, når det kommer til det fremtidige arbejde.

- Man kunne sikkert hurtigt få samlet en masse penge ind, og begynde på alle mulige projekter. Man skal tænke sig om og have det endelige resultat i tankerne, fortæller Maria Clement Hagstrup.