Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hemmeligt notat afslører: Kommune kendte til havns økonomiske problemer

Nye oplysninger i skandalen om det økonomiske rod i Frederikshavn havn belaster borgmester Birgit S Hansen.

Et hidtil hemmeligt notat, som Frederikshavn Kommune fik lavet i januar 2022 - 2 1/2 år før havnen overgik til kommunen - viser, at kommunen og altså også borgmesteren allerede på det tidspunkt vidste, at der både manglede penge i kassen og at driften ikke hang sammen.

Kurt Kirkedal Jensen er tidligere socialdemokratisk borgmester i Skagen, og fra januar 2022 blev han valgt ind i byrådet i Frederikshavn Kommune og fik plads i økonomiudvalget. Her blev han præsenteret for notatet i marts 2022.

- Vi vidste alle sammen, at det her var alarmerende, og det kunne gå helt galt. Hvilket det så også har vist sig, at det har gjort. Det kom ikke som nogen overraskelse for mig. Desværre, siger Kurt Kirkedal Jensen.

Se hele indslaget:

Dermed undsiger han borgmester Birgit S. Hansen (S), som ellers utallige gange har erklæret, at hun ikke kendte til de store økonomiske problemer. Den 23. april sagde hun blandt andet sådan her til TV2 Nord:

- Jeg prøver ikke at stå ved håndvasken. Hvis jeg skulle have opdaget noget, skulle jeg nærmest have været juraprofessor i økonomi.

Samme budskab blev delt med offentligheden dagen efter, da Frederikshavn Kommune holdt pressemøde, hvor offentliggjorde, at kommunen var tvunget til at overtage driften af Frederikshavn Havn med en samlet gæld på 1,7 milliarder kroner og igen på et borgermøde om Frederikshavn Havn i onsdags.

Den forklaring deler Kurt Kirkedal Jensen ikke. Han var som medlem af økonomiudvalget ikke i tvivl om, at situationen var alvorlig.

 - Jeg vil ikke kommentere, hvad andre har sagt, mener og tror, Jeg vil stå inde for, hvad jeg tror og vidste, og der var ingen tvivl i vores sind om, at det her var på vej i den forkerte retning. At begynde at sige, at jeg var uvidende om, hvordan tingene var. Det vil være forkert, og jeg vil ikke sige noget, som ikke er sandt, siger Kurt Kirkedal Jensen.

Kurt Kirkedal Jensen er en garvet politiker med 18 års erfaring fra lokalpolitik. Blandt andet som borgmester i Skagen. Senest har han siddet helt centralt i den socialdemokratiske flertalsgruppe i Frederikshavn Byråd - frem til november sidste år, hvor han forlod politik.

Problemerne var tydelige

Han sad også med ved bordet, da byrådets økonomiudvalg i marts 2022 blev præsenteret for det fortrolige notat om den alvorlige økonomiske situation, som Frederikshavn Havn var i.

- Man kunne tydeligt se ud af det notat, at det ikke var et midlertidigt problem, siger han.

Notatet er udarbejdet af kommunens egen økonomichef på baggrund af tal fra havnen, og her bliver det slået klart og tydeligt fast, at likviditeten, og dermed havnens evne til at betale sine regninger er så lav, at man ikke i 2022 kan klare sine gældsforpligtelser.

Det konkluderes også, at driften ikke hænger sammen og ikke har gjort det siden 2018. Havnen tjener ganske enkelt ikke penge nok til at kunne betale renter og afdrag på gælden, som på dette tidspunkt var omkring 1,5 milliarder kroner.

Borgmester Birgit S. Hansen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at stille op til interview om notatet fra 2022. Hun skriver i en SMS til TV2 Nord:

 'Jeg har ingen kommentarer eller bemærkninger til andres udtalelser, så længe der pågår en advokatundersøgelse af forløbet'.

Borgmester Birgit S. Hansen ønsker ikke at stille op til interview om notatet fra 2022. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

I onsdags holdt økonomiudvalget med borgmester Birgit S. Hansen i spidsen borgermøde om netop havnens økonomi, og her svarede både borgmesteren og de øvrige politikere beredvilligt på borgernes spørgsmål.

Det var netop på borgermødet, at offentligheden for første gang hørte om det fortrolige notat, som kommunen fik udarbejdet i 2022.

Borgmester fortalte om fortroligt notat på borgermøde

Notatets eksistens blev uopfordret bragt på banen af borgmester Birgit S. Hansen, da en borger ville vide, om politikerne havde sovet i timen.

- Det er godt du spørger om, vi har sovet i timen. I januar 2022 bliver der udarbejdet et notat, som Økonomiudvalget får i marts 2022, og så ruller det. Advokatundersøgelse vil vise om der er begået fejl. Vi har udtrykt bekymring, og det er der et hav af mails om, forklarede borgmesteren.

Herefter blev hun spurgt til, hvorfor hun ikke tidligere havde fortalt om kommunens notat og i stedet havde fortalte ved flere lejligheder, at hun ikke var bekendt med problemerne. Det spørgsmål blev hængende i luften uden at blive besvaret.

Kurt Kirkedal Jensen var blandt de 125 deltagere til borgermødet i onsdag, og den oplevelse han havde på mødet, er en af årsagerne til, at han nu vælger at stå frem og er klar til at tage sin del af ansvaret for situationen på havnen.

Han vil ikke længere se stiltiende til, at borgmester Birgit S. Hansen gentagne gange har sagt at hun og det øvrige byråd ikke vidste noget den dårlige økonomi på havnen, og at årsagen var at den tidligere bestyrelse og direktør ikke ville lægge de rigtige tal frem.

- Jeg havde det skidt efter det borgermøde, hvor jeg oplever, at man peger fingre. Man tager ikke sig selv med ind i ligningen, og derfor vælger jeg at sige, hvordan jeg ser det. Det der med at pege fingre ad hinanden. Glem det. Lad os nu løse det i fællesskab. Det ville jeg ønske, at man gjorde i stedet for at sige at det var direktøren og bestyrelsens skyld, siger han.

Forsøgte at bremse krisen

En række dokumenter, som TV2 Nord er kommet i besiddelse af afslører ligeledes, at havnens ledelse og bestyrelsen i foråret 2022 arbejdede på højtryk for at skaffe den nødvendige likviditet og dermed bremse den voksende krise.

Der blev også udarbejdet en handlingsplan med seks punkter til, hvad der kunne gøres for at få økonomien på ret kurs – redningsplaner som alle krævede at politikerne ville godkende planerne

Trods utallige møder og mails mellem havnen og kommunen blev ingen af de seks punkter realiseret

Allerede inden politikerne i 2014 vedtog den første af to store havneudvidelse, slog stor rapport fra Ernest & Young fast, at det økonomiske fundament var usikkert, og at man ville komme i likviditetsproblemer i en periode.

Risikoen har derfor været velkendt fra starten, mener Kurt Kirkedal, som efterlyser politisk ansvar fra sine byrådskollegaer.

- Vi må påtage os vores medansvar. Vores satsning med havneudvidelserne holdt ikke vand. Det var flot, hvis man havde gjort det, slutter han.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.