Siden barndommen har Kuno Pedersen jagtet anerkendelse. Dén fandt han et overraskende sted. Foto: Annette Bjerregaard Andersen Foto:

Fra voldsmand til mentor: - Jeg fortryder allermest det lort, der gik ud over andre

Kuno Pedersen var i 20 år en del af det kriminelle miljø i Skagen og har siddet i fængsel mere end 10 år. Men en dag fik han nok.

Hør mere om Kuno Pedersens rejse fra den kriminelle underverden til et traditionelt familieliv nederst i artiklen eller i sæsonens første afsnit af Indblik på TV2 Nord Salto onsdag klokken 19.50.

Allerede i børnehaven kunne han mærke uroen. Den rastløse energi, der tvang den lille dreng til at være i evig bevægelse.

 - Det fortsatte hele vejen op til skolen, hvor jeg var meget eventyrlysten og ikke så god til at sidde stille. Min skolegang var ikke noget at råbe hurra for, for jeg sad mere nede på kontoret, fordi jeg lavede ballade i klassen.

42-årige Kuno Pedersen lavede fra en tidlig alder masser af 'drengestreger' i Skagen, hvor han voksede op.

Streger, der blev til baner. Narkotika i lange baner.

 - Jeg lavede alt muligt lort. Lige fra at sælge stoffer til at lave indbrud, og nogle af tingene kan jeg ikke engang huske. Dem er jeg blevet gjort opmærksom på under retssagerne, når jeg skulle stå ansigt til ansigt med dem, jeg havde mærket for livet, fortæller han ærligt i programmet Indblik.

Kuno Pedersen har altid dyrket meget sport for at bruge sin energi positivt. Privatfoto

Selvmordstanker på afveje

Et hurtigt blik på Kuno Pedersen afslører en stor, muskuløs krop og mørke tatoveringer. Men han er et stykke fra de 152 kilo, han vejede, da overfald og narkosalg var en naturlig del af hverdagen.

 - Jeg levede i et samfund for mig selv, og afstanden til andre mennesker blev større og større, husker han.

 Og især oppe i hovedet er Kuno Pedersen i dag milevidt fra den, han var engang.

 - Jeg fortryder mange af de ting, jeg gjorde. Især dét, der gik ud over andre mennesker. Mange siger, det har gjort mig til den, jeg er i dag. Men jeg ville gerne have været alle de her ting foruden, som har gjort ondt på andre, mine børn og min familie, lyder fortrydelsen fra den 42-årige.

Jeg var bange for at lære mig selv at kende

Kuno Pedersen, foredragsholder

Kuno Pedersens kriminelle løbebane kostede ham ni domme og mere end 10 år i de danske fængsler. Men en dag i 2013 havde han som 30-årig fået nok.

 - Jeg havde ikke lyst til at leve det liv mere. Jeg havde selvmordstanker og forsøgte nærmest også på det – både med mit stofmisbrug og egentlige handlinger. Jeg havde det så dårligt indvendigt, og jo dårligere, jeg fik det, jo vildere blev mine handlinger. Det var en flugt fra alting – og fra mig selv, fortæller han.

For første gang lyttede han til den fængselsbetjent, der kom ind i hans celle og tilbød ham hjælp til at komme ud af sit misbrug.

Leverpostej-liv

Forandringen og det nye liv lod vente på sig. Det viste sig at blive en hård rejse, der udover en udskiftning af omgangskredsen også bød på en dyster kræftdiagnose.

Kræften overlevede Kuno Pedersen mirakuløst, og alle de gamle vaner, rutiner og netværk blev langsomt skiftet ud.

- Det værste var konflikten med mig selv – dét at sætte ord på og spørge efter hjælp så jeg som en svaghed, så det var svært. Jeg følte, jeg havde to personligheder, der slåssede: Den ”gamle” Kuno og den Kuno, der gerne ville noget andet, siger han.

Ønsket om at høre til et sted har Kuno Pedersen altid haft. Privatfoto

- Det er jo faktisk en livslang proces. Jeg skal stadig være opmærksom på alt, jeg foretager mig. Der ligger nogle dybe mønstre fra barnsben, jeg skal undgå.

Men alt det hårde arbejde bar frugt og ikke frygt, som tidligere.

I dag har Kuno Pedersen været løsladt fra fængslet i præcis fem år. I al den tid har han holdt både sin næse og straffeattest ’ren’.

Han arbejder som førstehjælpsinstruktør på en køreskole, er frivillig mentor og holder foredrag om sin fortid på skoler og ungdomsinstitutioner.

- Nogle vil kalde det et ’leverpostejliv’. Jeg kalder det for ’det gode liv’ med far, mor og børn. Det går op i madplaner, handle ind, spille spil med børnene, gå ture og et helt almindeligt arbejde, fortæller han.

Kuno Pedersen har spillet flere mindre roller i danske serier og spillefilm. Her ses han sammen med Hr. Skæg og Motor Mille. Privatfoto

Han nyder især de vigtige snakke med de unge ude på skolerne.

- Jeg var enormt taknemmelig over al den hjælp, jeg selv fik til at komme ud af mit misbrug og videre med mit liv, for det er dyrt. Så jeg vil gerne give noget tilbage og bidrage med alt det, jeg kan.

Kuno Pedersen har to børn, og så er han bonusfar til sin kærestes to børn fra et tidligere forhold. Familien bor sammen i Hirtshals.

Aktuel bandekonflikt

Selv om Kuno Pedersen som ung var et kendt ansigt i den kriminelle underverden i Skagen, har han aldrig været med i en bande eller gruppering.

Men han forstår godt, hvorfor så mange unge i dag bliver fristet af at være en del af GT eller A12 – bander, som det seneste års tid mistænkes for at stå bag flere voldelige episoder i Aalborg og omegn.

- Det er unge mennesker, der har brug for at høre til et sted, ligesom jeg havde. De har fundet sammen med andre, der er ligesom dem selv, lyder vurderingen.

Kuno Pedersen holder ofte foredrag på landets skoler og ungdomsinstitutioner, hvor han advarer de unge mod at foretage de samme valg som ham selv. Privatfoto

Kuno Pedersen ved, hvor meget mod det kræver at ryste sig fri fra fortiden – og hvor svært det kan være for de unge at slippe ud af de kriminelle kløer.

- Jeg var bange for at lære mig selv at kende. For at se, hvem der dukkede op, når den kriminelle personlighed og status, jeg havde brugt et liv på at bygge op, smuldrede. Når folk finder ud af, at jeg sætter følelser på ting, synes de, jeg er en taber, fortæller han og sine egne tanker.

- Men det var megafedt at begynde at arbejde med sig selv, og der er mange små sejre.

Derfor er den tidligere stofmisbruger og voldsdømte også stensikker på én ting:

- Jeg levede et elendigt liv, og det skal jeg aldrig nogensinde tilbage til. Jeg har været i fængsel for sidste gang.

Hør mere om Kuno Pedersens rejse fra den kriminelle underverden til et traditionelt familieliv herunder eller i sæsonens første afsnit af Indblik på TV2 Nord Salto onsdag klokken 19.50.


Foto: Simon Hougaard / TV2 Nord

Træneren undskylder i samme ombæring.

Stine Rex og amerikanske Camille Herron er næppe på julekort med hinanden.

Rex' konkurrent tiltrækker sig endnu engang opmærksom for noget, der ikke omhandler hendes egne præstationer i ultraløb.

Camille havde intet med det her at gøre.

Conor Holt, træner for Camille Herron

Efter Stine Rex i begyndelsen af september slog verdensrekorden i seksdagesløb, var konkurrenten Camille Herron fra Norman i Oklahoma hurtig til at beskylde den nordjyske ultraløber for at snyde.

Herron mente, at Stine Rex var blevet pacet, mens hun løb de godt 913,6 kilometer rundt om søen i Søparken i Aabybro. En beskyldning Rex ikke havde meget til at overs for, og som hun afviste.

Lægger sig fladt ned

Siden er Camille Herron blevet omdrejningspunktet i en kontroversiel Wikipedia-sag. Ifølge Running magazine er amerikaneren nemlig blevet taget i at fjerne anerkendelser fra andre udøveres Wikipedia-sider, mens hun efter sigende ikke har været bleg for at opdatere sine egne sider med diverse meritter.

Nu svarer hendes træner og ægtemand Conor Holt på kritikken.

- Camille har intet med det her at gøre. Jeg er 100 procent ansvarlig og undskylder til alle de atleter, som er blevet berørt af det. Det, jeg gjorde, var forkert, fortæller han i en pressemeddelse.

Conor Holt oplyser, at han oprettede en konto i 2016, og det er via den, han har ændret oplysninger om Camille Herron og andre løbere. Ifølge træneren koncentrerer Herron sig udelukkende om at løbe og restituere.

Camille Herron har tidligere klaget til de internationale ultraløbsforbund IAU og organisationen GOMO, når andre atleter har slået rekorder. Det er IAU, International Association of Ultrarunners, der endeligt skal godkende Rex' verdensrekord i seksdagesløb. Spørger man præsidenten for GOMO (Global Organization of Multi-Day Ultramarathoners), så er der, hvad han ved af, ikke en finger at sætte på rekorden.

- Stine Rex har løbet et virkelig flot løb og har fulgt alle regler, så i min optik er der ingen grund til at være bekymret, siger han.


Foto:

Majs søn blev erklæret hjernedød: Nu har hendes forening fået kæmpe donation

Maj Kær bemærkede et hul i systemet for pårørende til organdonere. Det hul har hun nu fået en økonomisk donation til at begynde at udfylde.

Om dit afdøde barn skal være organdoner, er en beslutning, de færreste forældre skal stå overfor.

Det var dog tilfældet for Maj Kær fra Aalborg tidligt i år.

Her mistede hun og faren deres kun 14-årige søn til aggressiv meningitis. Sønnen blev erklæret hjernedød, og familien besluttede derefter at donere sønnens organer. Processen omkring organdonationen var dog ikke optimal.

- Efter vi mistede vores søn og undervejs i hans liv, kunne jeg se, at der var et hul i systemet, når det kommer til at sikre en værdig håndtering af pårørende, lyder det fra Maj Kær.

Derfor stiftede Maj Kær foreningen Værdig, der vil gøre organdonations-processen bedre og sætte fokus på de pårørende. Men en forening kræver økonomisk støtte, og det har de nu endelig fået.

450.000 kroner og et håb

Melsen Fonden i Nordjylland har nemlig valgt at donere hele 450.000 kroner til den nye forening, som nu for alvor kan realiseres.

- Nu har vi fået økonomisk dækning til den daglige drift, markedsføring og udvikling af nye tiltag, hvilket giver os den nødvendige stabilitet i foreningens opstart – samtidig med at det gav mig mod på at søsætte projektet, fordi jeg oplevede, at andre også så relevansen i det.

Det fortæller Maj Kær i en pressemeddelelse.

Den økonomiske støtte fra fonden har allerede muliggjort udarbejdelsen af en oplysende brochure til pårørende til organdonorer. Brochuren er udformet sammen med Dansk Center for Organdonation og Region Nordjylland.

Melsen Fonden har et klart håb med donationen, fortæller Anker Laden-Andersen, som er bestyrelsesformand i fonden.

- Der er ingen tvivl om, at Værdig er en værdifuld tilføjelse til at sikre et bedre beredskab for pårørende til organdonorer. Derfor er vores håb også, at vores donation vil hjælpe med at sikre, at alle, der står over for en sådan udfordring, får den støtte og vejledning, de har brug for.

Maj Kær har udover donationen til foreningen modtaget anerkendelse for sin indsats på anden vis. Hun er nemlig blevet kåret som årets ildsjæl til Aalborg Awards 2024.


Kvindekamp blandt thyboer og hippier: Nordjysk forfatter aktuel med ny roman om turbulent årti

Det gik hedt for sig i 1970’erne med kvindekamp, Thylejr, jordskredsvalg og indførelsen af den frie abort. Det begivenhedsrige årti danner rammen om en ny roman af Elsebeth Dissing.

Er man rundet af den nordjyske mentalitet, er det ikke svært at forestille sig den skepsis, der må have gennemsyret det nordvestlige Jylland, da Thylejren officielt åbnede i sommeren 1970.

Og det er lige nøjagtig der, handlingen i Elsebeth Dissings seneste roman, ”Friheden flyver”, tager sin begyndelse.

- I bogen beskriver jeg, nærmest som en journalistisk reportage, hvordan de lokale stimlede sammen på togstationen og perronen for at se, hvad i alverden det var for nogle typer, der kom – og nu skulle være en del af deres samfund, fortæller hun.

Gennem en fiktiv fortælling kredser bogens handling om kvindekamp og ligestilling, ligesom flere faktiske, historiske begivenheder bliver vævet ind i fortællingen. Som da Thylejrens beboere ankom til Thisted med særtog den 4. juli 1970. Eller da kunstnere og aktivister i august samme år besatte Hjardemål Kirke, og det kom til et voldeligt sammenstød med politiet.

- Det var ikke kvalifikationer, der afgjorde, hvor man var, eller hvad man fik i løn – det var ens køn.

Elsebeth Dissing, forfatter

- Mit sigte med bogen er at fortælle om 1970’erne. Men selvfølgelig også om kampen for ligestilling og den samfundsudvikling, der sker i det årti. Det var vildt og voldsomt: Kvindekampen manifesterede sig, Thylejren kom til Nordjylland, Glistrup stormede ind i Folketinget ved jordskredsvalget i ’73, vi havde energikrise, og vi fik indført fri abort. Så det var et sammensurium af alt muligt. Og ind i det væver jeg så ”den røde tråd” i min fortælling, lyder det fra Elsebeth Dissing i denne uges udgave af Indblik.

- På en eller anden måde er bogen jo et slags ”testamente” over, hvad vi nåede, og hvad vi gjorde i det årti. Og vi nåede rigtig meget, men det kostede også meget for mange, konstaterer hun.

Egne erfaringer smitter af

I bogens persongalleri møder læseren også den unge, kvindelige journalist, Adele, som er ansat på landsdelens store avis, ”Stiften”, som den er navngivet i bogen.

Men selvom det kunne være nærliggende at tro, at netop denne figur er Elsebeth Dissing, der har skrevet sig selv ind i handlingen, er det dog ikke tilfældet.

Ikke helt, i hvert fald.

- Der er i hvert fald noget af mig i hende. Men det er ikke kun mig. Hun repræsenterer den type kvinder, som ikke var rødstrømper eller feminister, men som følte den store urimelighed i, at de ikke havde samme muligheder som mænd. De havde ikke samme muligheder for at søge et lederjob, hvis de følte sig kvalificeret, fortæller hun og slår samtidig budskabet fast, så det ikke kan misforstås:

- Det var ikke kvalifikationer, der afgjorde, hvor man var, eller hvad man fik i løn – det var ens køn.

80-årige Elsebeth Dissing er pensioneret journalist og kan skrive både Vendsyssel Tidende, Aalborg Stiftstidende og siden Nordjyske Medier på cv’et. Så med et årtier langt arbejdsliv som journalist i bagagen, var det også nærliggende for hende at væve nogle af sine egne oplevelser ind i fortællingen:
For eksempel, da hun på et tidspunkt i sin journalistiske karriere netop søgte en mellemlederstilling, men blev afvist med begrundelsen, at hun var i den fødedygtige alder og derfor ”ustabil arbejdskraft.”

Afrunder trilogi

”Friheden flyver” er den sidste bog i en trilogi, som begyndte med udgivelsen af ”Tjenerindens døtre” i 2020 og blev fulgt op af ”Tobakspigerne” i 2022.

Der er altså en rød tråd gennem bøgerne, som udspiller sig i hvert deres årti – afsluttende med 1970’erne. Og står det til Elsebeth Dissing, så forbliver trilogien en trilogi.

I hvert fald indtil videre.

- Når man lige er blevet færdig med en bog, så tror jeg ikke, at man har lyst til at skrive en mere. For det er også hårdt arbejde, fortæller hun og hentyder dermed til en research- og skriveproces, som har strakt sig over godt to år.

- Man kommer også til at forsømme en hel del ting. For når man er i den der ”skriveboble,” så vil man egentlig gerne være der og fokusere på det, fortæller Elsebeth Dissing.

”Friheden flyver” blev officielt udgivet den 20. september.

I denne uges Indblik sætter Elsebeth Dissing flere ord på sin bog og sit forfatterskab. Du kan se programmet øverst eller onsdag aften i forlængelse af Nyhederne. Du finder alle afsnit af Indblik på tv2nord.dk/indblik


Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Byger og blæst: En uforudsigelig vejrdag venter

Der bliver en dag, hvor der er plads til både regnjakke og solbriller.

Nogle dage kan det være svært at tage en beslutning, og sådan en dag har vejret i Nordjylland i dag.

En blæsende morgen med byger. Bliver man ramt, varer de heldigvis ikke længe, da vinden sørger for hurtig opklaring.

Vinden vil være frisk og til tider hård, særligt i Nordjylland, hvor den over vand kan nå op til kuglingstyrke.

Temperaturerne starter ved 12-13 grader og stiger til omkring 15 grader, men det kan føles køligere på grund af vinden.

Ud på eftermiddagen klarer vejret op med færre byger og mere plads til solen. Samtidig vil vinden aftage, så der bliver roligere forhold frem mod aftenen, hvor solen går ned omkring kl. 19.

Du kan se hele vejrudsigten her:


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Redningsaktion på Limfjorden: Båd tog vand ind

Lavvande og kraftigt blæsevejr gjorde det vanskeligt for beredskabet at nå frem.

Tidligt onsdag morgen, kl. 04:14 , rykkede Nordjyllands Politi ud til en redningsaktion til vands.

Der lød en melding om, at en mand havde brug for at blive fragtet ind til land ved Løgstør Havn. Han kunne ikke selv komme ind, og båden var begyndt at tage vand ind.

Manden var svær at lokalisere, og så lå båden på lavt vand, hvilket gjorde det svært for beredskabet at sejle hen til ham, fortæller Indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Thomas Bach Sørensen.

Vejret besværliggjorde dog redningsaktionen, men det lykkedes at få manden over i beredskabets båd, der efter omstændighederne var okay.

- Vi vil gerne have ham tilset af en ambulance, fortæller han.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, fortæller, at der tale om en 66-årig mand, og at den kritiske situation opstod, fordi båden var grundstødt.

Foto: Per Frank Paulsen

Båden står stadig på en halv meters dybde ude i Limfjorden.