J-dag er Tuborgs store reklamedag for juleøllen, i Jomfru Ane Gade i Aalborg, er det naturligvis altid en dag, hvor mennesker i massevis mødes i 'Gaden'.

Og en af de mange, der er mødt op til J-dag er Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen (S).

Han er blevet inviteret af Gadeforeningen Jomfru Ane Gade i forbindelse med J-dags 25-års jubilæum i festgaden. Det skriver DR.

- Jomfru Ane Gade er et kæmpestort aktiv for Aalborg Kommune og for Nordjylland. Det er et sted, mange mennesker har en festlig weekend, så jeg vil gerne med ind og ønske alle en rigtig god fest, sagde Lasse Frimand Jensen i P4 Nordjylland, kort før han skulle holde en tale fredag eftermiddag.

Nu får borgmesteren dog stor kritik for sin optræden, fremmøde og promovering af J-dag.

- Det undrer mig, at en borgmester vil profitere et arrangement, som dybest set er et reklamestunt for, at bryggerierne kan sælge flere juleøl, siger direktøren for organisationen Alkohol og Samfund, Ida Fabricius Bruun, til DR.

- Vigtig del af kulturen at komme i 'Gaden'

Organisationen arbejder for en mere bæredygtig alkoholkultur, og direktøren ser Lasse Frimand Jensens deltagelse som problematisk.

- Vi ved, at sådan et arrangement er designet til at få folk til at drikke rigtig meget på én gang. Alle erfaringer - også fra Aalborg - viser, at det er med til at skabe et øget pres på beredskabet, ambulancer, politi, når rigtig mange mennesker er samlet, og der er en voldsom udskænkning, lyder det fra Ida Fabricius Bruun.

- Derfor er det bekymrende, at en borgmester ligefrem stiller sig op og promoverer det arrangement.

Den kritik er dog ikke noget, Aalborg Kommunes borgmester tager synderligt tungt eller seriøst.

- Jeg vil rigtig gerne være med til at indbyde folk til at have en god aften og hygge sig. Det er en vigtig del af vores kultur i Aalborg, at man kan komme i Jomfru Ane Gade - og selvfølgelig opføre sig ordentligt og passe på hinadnen. Det kommer jeg også til at understrege i min tale i dag, forklarer Lasse Frimand Jensen.

Har du ikke et ansvar som borgmester for at tage afstand til den her drukkultur?

- Jeg er formand for bevillingsnævnet, så jeg er med til at give bevillinger her inde i Jomfru Ane Gade. En del af det er at komme ud og se beværtningerne og være i øjenhøjde med folk, svarer borgmesteren.

- Jeg er blevet inviteret til det. Som formand for bevillingsnævnet vil jeg også gerne være med til at tage ansvar for, at vi har en festgade, hvor vi passer på hinanden. Jeg synes også, at det er vigtigt for mig at markere, at vi godt kan have en fest og komme sikkert hjem, slutter Lasse Frimand Jensen (S).

Når klokken slår 20.59 fredag aften, kan Tuborgs juleøl skænkes i fadølshanerne i Jomfru Ane Gade og resten af landet.

Hun lægger ikke skjul på, at det er en underlig dag fyldt med håndtryk, kram og ansatte, der siger ”held og lykke”. Medarbejderne i Trænregimentet er samlet i en gymnastiksal for at sige farvel til deres chef Susanne Kiholm Lund.

- Det har været to år, hvor jeg hver eneste dag har gået glad på arbejde, hvor jeg har mødt positive og dedikerede mennesker. Det er underligt at forlade det her, siger Susanne Kiholm Lund.

Hun er blevet forfremmet fra oberst til brigadegeneral. Fra på mandag er hun øverste chef for hærens 2. brigade i Slagelse. Da Susanne Kiholm Lund tiltrådte som chef for Trænregimentet, kom hun med en ny ledelsesstil for de 1700 medarbejdere.

- Det hun måske allermest har gjort er at skabe håb

- Hun har skabt et forum blandt os chefer, hvor vi har følt os inddraget. Vi har været med til at træffe beslutningerne i fællesskab. Selvom hun har muligheden for det, har hun ikke bare dikteret, hvordan løsningen skulle være. Det, hun måske allermest har gjort, er at skabe håb, siger Finn Sode, der er chef for 2. Logistikbataljon i Trænregimentet.

 - Jeg er så ked af, at hun stopper for hun har skabt så mange forandringer. Hun har været med til at få os til at tænke meget mere åbent og ikke så snævert, som man måske gør meget i forsvaret, siger Michelle Westergaard Pedersen, der er HR-partner i Trænregimentet.

Hærens 1. Brigade er en stående reaktionsstyrke, der skal udsendes hvis Danmark kommer i krig. Susanne Kiholm Lund skal være chef for 2. Brigade. De sørger for sikkerheden i Danmark og skal sikre forsyningslinjerne, hvis vi sender soldater i krig.

- Der er stadigvæk Danmark vi skal passe på. Det er 2. Brigades opgave sammen med Hjemmeværnet, Søværnet, Flyvevåbnet og andre, siger den nye brigadegeneral.

Trænregimentet skal nu have ny chef. Hvem det bliver er endnu uvist. Stabschef Lars Kristensen er fungerende regimentschef, indtil der er fundet en ny chef for trænregimentet.

I forbindelse med finansloven 2025 har regeringen og resten af Folketingets partiet indgået delaftaler omhandlende 5,5 milliarder kroner til forskning og innovation, der er en del af det offentlige forskningsbudget på 30,3 milliarder kroner.

I den forbindelse skal aftalen også være med til at styrke de danske universiteter, hvor der bliver afsat 500 millioner kroner til frie forsknings- og innovationsmidler til universiteterne.

Aalborg Universitet får 86 millioner kroner af de 500 millioner kroner, og det vækker glæde.

- Basismidlerne skal jo fordeles til otte universiteter, og der har vi fået godt og vel 17 procent af de samlede midler til universitetssektoren. Det kan jeg kun være tilfreds med, lyder det umiddelbare reaktion fra Per Michael Johansen, der er rektor for Aalborg Universitet.

Sådan skal pengene bruges

Rektoren begrunder en del af glæden med, at Aalborg Universitet 'kun' fylder ni procent af de samlede midler til universitetssektoren, og de 17 procent er derfor et godt stykke derover.

- Det er klart, at vi har kæmpet en del år for at få flere basismidler, fordi vi er i en situation på Aalborg Universitet, hvor vi er blevet så dygtige til at vinde konkurrenceudsatte midler, og vi er nødt til at have flere basismidler for at kunne fortsætte væksten af universitetet på forskningssiden, uddyber Per Michael Johansen.

- De har 86 millioner hjælper os med, at vi kan prioritere nogle forskningsområder og sætte nye forskningsområder i gang, som gerne skulle blive morgendagens fyrtårne inden for forskning.

I delaftalen fra regeringen og alle folketingets partier lægger de også vægt på, at de 'frie midler styrker universiteternes mulighed for at foretage lange, strategiske forskningsindsatser, som kan give os helt ny og banebrydende viden, der kan vende op og ned på, hvordan vi løser nogle af samfundets helt store problemer'.

Rektor hos Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, kommer også mere konkret ind på, hvad de netop her kan bruge pengene på.

- Der er nogle områder, vi er virkelig dygtige til at trække midler hjem, og som godt kan vækste noget mere. Vi har jo et kæmpestort energiområde på Aalborg Universitet med mere end 400 forskere, som gør det supergodt.

- Vi har samtidig en demografisk udfordring i Danmark, så hele sundhedsområdet skal omstilles. Der har vi nogle forskningsområder, som kan støtte op om det. Så der er masser af steder, hvor man potentielt kan bruge pengene, og nu går vi så ind og kigger på, hvor vi får den bedste udvikling af universitetet for de midler, vi har fået, forklarer Per Michael Johansen.

Ydmyg i en presset tid

Efter nyheden om de mange millioner til Aalborg Universitet, har humøret også løftet sig på stedet.

- Det er klart, at det giver en virkelig god stemning på et universitet, der er lidt presset, som vi jo må sige, at der er rigtig mange offentlige institutioner, der er i den her tid.

- At man vælger at prioritere forskningen, er noget, vi selvfølgelig er glade for, men også ydmyge om i forhold til, hvordan situationen ser ud for mange andre offentlige arbejdspladser.

- Nu skal vi forvalte dem (pengene, red.) til skatteborgernes bedste til fremtiden. Det er sådan set det, der er vores opgave, slutter rektor hos Aalborg Universitet, Per Michael Johansen.

Det er ikke altid nemt at være en kulturinstitution i Danmark. Der kæmpes om midlerne, og der er sjældent nok til alle.

Det ville kulturminister Jakob Engel-Schmidt prøve at gøre op med med en ny reform. Den skal efter planen give 75 millioner kroner ekstra i statslig støtte til danske museer.

Til Kunsten i Aalborg er det planen, at støtten stiger fra 2,8 til hele 5,4 millioner kroner årligt. En glædelig nyhed for det nordjyske museum.

Der er dog et men.

For kort efter den gode nyhed har Aalborg Kommune valgt at skære i deres støtte til Kunsten med 1 million kroner næste år. Og de kommende år skærer kommunen 700.000 kroner i støtten.

- Det er jo kommet ret pludseligt, så vi har været ved at justere budgettet. Aftenåbningen alle dage får vi ikke længere penge til at holde fast i næste år, og så må vi vurdere, hvor det ellers får konsekvenser, siger direktør for Kunsten, Lasse Andersson.

Sjælland bliver forfordelt

Museumsdirektøren undrer sig over, at kommunen nu tager midler fra dem.

- Før har vi holdt møder og været enige om, at det var en god idé at forsøge at få flere penge til regionens museer. Derfor undrer vi os over, at de nu skærer i støtten, siger Lasse Andersson.

Det er der dog en god forklaring på, siger rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune, Jes Lunde (RV). Og han er ganske klar i spyttet:

- Det er simpelthen fordi, vi skal have kommunens budget til at hænge sammen, og vi synes bestemt ikke, at det er særlig sjovt. Alle forvaltninger har skullet spare, og vi kan ikke frede et område, bare fordi staten ændrer sin politik, siger han.

I en mail til Politiken skriver fungerende kulturminister Christina Egelund (M), at de kommuner, der sænker deres tilskud til museer, risikerer, at det statslige tilskud også vil blive sænket.

- Det er total urimeligt, hvis man kigger på, hvor meget vi som kommune støtter med. Vi støtter med langt, langt mere end mange steder på Sjælland. Derfor synes jeg ikke, det giver mening med en strafaktion mod os. Der er stadig langt fra balance i de her ting, siger Jes Lunde.

Han fortæller desuden, at kommunen giver omtrent 12 millioner kroner i støtte til Kunsten hvert år. Og fra næste år får Kunsten som bekendt 5,4 millioner kroner i statslig støtte. Samtidig får et tilsvarende museum, Arken i Ishøj, 1,8 millioner kroner i støtte af deres egen kommune og 28 millioner kroner i statslig støtte.

- Vi er slet ikke færdige med den her diskussion. Jeg vil gøre opmærksom på de her uretfærdigheder i kulturen. Der er lignende eksempler inden for musikken: Hvorfor får vores regions ene symfoniorkester eksempelvis markant mindre end Copenhagen Phil? Spørger han.

I slutningen af oktober rykkede Dyrenes Beskyttelses beredskab ud til et fraflyttet hus på Mors, og her fik de sig et skrækkeligt syn.

Døde og udmagrede katte var efterladt for dem selv.

Nogle af kattene lå mumificerede mellem bunker af skidt og affald, og efter et større redningsarbejde blev der også fundet 10 levende katte i sørgelig tilstand.

En af de frivillige fra Dyrenes Beskyttelse beskriver det som 'noget af det værste, jeg har oplevet'. De frivillige så umiddelbart intet liv i huset, før en levende kat blev fundet under en seng, og det var herefter nødvendigt at sætte kattefælder op for at få flere katte frem og indfange dem.

Kattene var tydeligt sultne og kastede sig over lokkemaden ifølge den frivillige, skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Otte ud af de 10 levende katte måtte senere aflives efter en undersøgelse hos dyrlægen, der påviste, at de var for medtaget.

Dyrenes Beskyttelse vurderer, at der i huset var mindst 10 katte, der var døde. Det er dog svært at vurdere på grund af kadavernes tilstand og mængden af skidt og skrald i huset.

Uhyggeligt nok bar en del af de døde katte også præg af at være blevet spist af de andre katte.

En del af en trist tendens

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er denne sag bare en del af en tendens, hvor mennesker flytter og efterlader deres dyr til en uvis skæbne.

Bare de seneste tre år har Dyrenes Beskyttelse taget imod mere end 500 dyr, som med stor sandsynlighed var blevet 'glemt' under en flytning.

I fire ud af de fem tilfælde var dyrene katte.

- Det er under al kritik, at dyr ender med at blive efterladt på denne måde. I nogle tilfælde går der rigtig lang tid, før de bliver opdaget, og så sulter de ihjel. Det er en virkelig grusom måde at dø på, siger Karina Fisker, der internatchef for Dyrenes Beskyttelse.

Så mange dumpede og efterladte dyr får hjælp: