Ældre mand blev fanget af flammerne: Nu har politiet undersøgt dødsbrand
En 84-årig mand afgik ved døden efter en brand i Rørbæk Ældrecenter 22. oktober i år, og nu har Nordjyllands Politi foretaget sine brandundersøgelser på plejehjemmet.
- Der er intet mistænkeligt i branden, og den bliver henlagt herfra, lyder det fra Carsten Straszek, der er politikommissær hos Nordjyllands Politi.
- Der var ikke mistanke om, at den var påsat, men det er vores opgave at konkludere, om der ligger en forbrydelse bag, forklarer han yderligere.
Nordjyllands Politi kan altså konkludere, at der ikke ligger en forbrydelse bag branden, der kostede den 84-årige mand livet.