Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Derfor er hele verden vild med lyden af Sigurd

Nordjyske Sigurd Jøhnk-Jensen laver musik, der høres af mange millioner i hele verden. Musikken producerer han hjemme i parcelhuset i Elling, nord for Frederikshavn.

- Man plejer at beskrive det som, at det er større end livet.

Sådan forklarer 32-årige Sigurd Jøhnk-Jensen en del af den musik, han lever af og ånder for; nemlig musik til computerspil og filmtrailere.

Jeg har jo det sejeste job i hele verden

Sigurd Jøhnk-Jensen

- Det er særligt de store urealistiske kompositioner med orkester, der beskrives som episke, fortsætter han og tilføjer:

- Og det er så sådan noget, jeg sovser rundt i. Det der musik, hvor den får det sådan wauw - ligesom også horror og rock er 'mine' specialer.

- Hvis man sidder derhjemme som 15-årig og er helt vild med computerspil og musik, så er det bare at komme i gang med at producere og lade være med at bruge tid på alt muligt andet pjat, for plan B dur ikke, lyder et af rådene fra Sigurd Jøhnk-Jensen, der selv bare sprang ud i det, han brænder for. Foto: Henriette Maj Pedersen

Lad det være sagt med det samme: 32-årige Sigurd har ikke et helt almindeligt job.

Han er selvstændig erhvervsdrivende, kunderne er ikke hvem som helst - og opgaverne tilhører også en særlig kategori.

Til gengæld bor han helt almindeligt i et parcelhus i Elling sammen med sin hustru. 

Dertil kommer en kat, der gerne er med på arbejdsværelset, når Sigurd folder sig ud musikalsk enten med guitar, trommer eller keyboard.

Han er musiker, komponist og lyddesigner.

Aktuel med Alien

Og hjemme fra sit bare ti kvadratmeter store arbejdsværelse leverer han lyd og musik til hele verden via blandt andre Disney, Warner Games og Music.

Lige nu er hans musik aktuel i traileren til den nye Alien-film (Alien Romulus), der har premiere i de danske biografer midt i august.

- Det er jo helt vildt, at det er min musik, der er valgt, siger Sigurd Jøhnk-Jensen, der stadig kniber sig selv i armen for at forstå, at det, der en gang var en drengedrøm, nu er blevet til virkelighed.

- Jeg har jo det sejeste job i hele verden, tilføjer han.

Sigurd Jøhnk-Jensen har som så mange andre drenge i hele verden spillet computerspil - særligt Star Wars har en speciel plads i hans hjerte.

Det var derfor også et helt særligt øjeblik for ham, da han tidligere på året kunne fortælle, at det er ham, der har komponeret musikken til traileren til serien The Acolyte, der finder sted i det netop det populære Star Wars-univers.

- Jeg er jo kæmpe Star Wars-nørd og er vokset op med Star Wars, så det, at de vælger min musik, jamen det kan man stadig ikke forstå, det kan ikke beskrives, lyder det fra den internationalt anerkendte musiker og lyddesigner.

Hvordan begyndte det hele?

For Sigurd Jøhnk-Jensen begyndte det hele med en passion. En passion for musik og spil.

- Jeg har altid været lydinteresseret, og jeg begyndte at spille guitar, da jeg var seks. Jeg har spillet i bands og troede egentlig, jeg skulle søge i retning af Musikkonservatoriet, men så sådan lidt ved et tilfælde blev jeg nysgerrig på musik og lyd til spil og trailere, fortæller han og fortsætter:

- Jeg fandt jo ud af, at alt det musik, man lyttede til i spillene, jo skulle laves af nogen, og så kastede jeg mig ud i at finde ud af, hvordan man gør det. 

Erklæret nørdet vendelbo

Han lægger ikke skjul på, at han er nørdet, når det handler om musik og lyde, og han går all in på det, han sætter sig for.

- Det handler om, tror jeg, at have en seriøs tilgang til det, man brænder for, og så må man bare prøve sig frem. Og jeg har godt nok fået mange nej´er, men så kom der et ja, og så er det sådan set gået okay siden da, siger Sigurd Jøhnk-Jensen med et grin.

Vælger haven fremfor Hollywood 

For det er, sagt på nordjysk, gået 'godt nok' for den 32-årige musiker og lyddesigner med base i Vendsyssel.

På sit cv kan han blandt meget andet også skrive komponist til musik, der indgår i trailere og spil for internationale successer som Shogun, Aquaman 2 og Mortal Kombat.

- Min vendelbo-hjerne kan ikke altid lige håndtere det, forklarer Sigurd Jøhnk-Jensen og tilføjer, at selv om mange af hans arbejdsgivere har adresse mondæne steder i verden, trækker det ikke i vendelboen for at komme til Hollywood og blive flankeret af internationale filmstjerner på den røde løber.

- Overhovedet ikke. Det er slet ikke meningen, at jeg skal shine, det kan jeg ikke finde ud af. Jeg vil også hellere gå hjemme i haven, så kan Hollywood passe sig selv derover, lyder det fra den nordjyske komponist, hvis musik dagligt når ud til millioner af mennesker i hele verden.

Jeg har jo den her drengedrøm, som hedder Resident Evil

Sigurd Jøhnk-Jensen

Lever af det - og drømmer stadig

Tilbage på drengeværelset i Hjørring ville en ung udgave af Sigurd Jøhnk-Jensen formentlig have svært ved at tro, at han en dag ville kunne forene sine store passioner; musik og spil til det job, han har skabt i dag - et drømmejob, som han lever af.

- Jeg møder af og til folk, der har det sådan, hvad laver du? Og kan man leve af det?, fortæller han og fortsætter:

- Og ja det kan man, men jeg kan godt forstå, at man særligt her i Nordjylland kan tænke, at det er tosset at være selvstændig erhvervsdrivende med noget, der til tider kan virke tåbeligt, for jeg ved jo aldrig helt, hvad i morgen bringer jobmæssigt.

Til gengæld ved han, at han langt fra er færdig med at drømme om mere. For han er stolt af det, han laver og drømmer om at lave mere musik og lyd til kendte film og spil.

- Jeg har jo den her drengedrøm, som hedder Resident Evil. Jeg er vokset op med det japanske horrorspil og har spillet alle deres spil, så det vil være toppen at få lov at arbejde på det - så tror jeg ikke, det bliver bedre, lyder det fra Sigurd Jøhnk-Jensen.


Ekstreme mængder nedbør truer: Nordjysk projekt kan blive fremtidens løsning

Den ene nedbørsrekord afløser den anden, og det haster med at finde løsninger, der kan håndtere de store mængder vand.

2023 satte nedbørsrekord, og i sidste måned blev der målt den største mængde regn på én septemberdag, siden man begyndte at måle. Derfor haster det nu med at finde løsninger, der kan håndtere de store mængder vand.

Et nyt projekt ved Hjallerup skal være med til at fremtidssikre håndteringen af overfladevand for Brønderslev Forsyning. Vand fra et 20 hektar stort areal inde i byen, skal i fremtiden ledes igennem to nye rensebrønde, inden det samles her i regnvandsbassinet, og ledes videre ud i vandløbene.

- Der er store koncentrationer af specielt kobber og zink, blandt andet fra tagrender og tagkonstruktioner. Der er også mange tungmetaller fra veje og p-pladser, som helst skal fjernes, inden vi leder vandet videre ud til det naturlige vandmiljø, forklarer Morten Albér Christensen, teknisk projektkonsulent fra Uponor Infra.

Det er altså regnvand, der først er landet på tage og vejbelægninger, og siden er løbet gennem kloakrør hertil. Men selvom det startede som regnvand, er det alt andet end rent.

- Rensebrønden skaber en cykloneffekt, hvor vandet slynges rundt ligesom i en tornado. Og som man også ved fra tornadoer, så bliver der kastet ting ud til siderne, og det er faktisk det, der sker med de her sandpartikler, sedimenter og forurenende partikler, som er i regnvandet. Forureningen bundfældes så i brønden, mens vandet føres videre ud, uddyber Morten Albér Christensen.

Sparer både penge og miljø

Ligesom alle andre forsyningsselskaber står Brønderslev Forsyning med en stor og dyr opgave i at håndtere de store regnmængder. Hvis projektet i Hjallerup bærer frugt, er der derfor et stort potentiale

- Hvis vi kigger på vores forsyningsområde i Brønderslev Forsyning på spildevands området, jamen så regner vi med, at vi har cirka 40 år tilbage, inden vi er færdige med at separatkloakere hele kommunen. Og det er klart, at hver gang vi separatkloakeret et område, så følger der en regnvands sø med, og jo mindre vi kan lave den regnvandssø, jo bedre, siger bestyrelsesformand for Brønderslev Forsyning Lasse Riisgaard.

De næste år skal der høstes data fra rensebrøndene, så rensningen på sigt kan blive endnu mere effektiv

- Og én ting er jo selve økonomien i det, men det næste er jo også, at det er en væsentlig bedre rensning der bliver lavet, og dermed så sparer vi også miljøet for en masse udfordringer.


Viking for en dag: Fra journalist til blodtørstig kriger

På Vikingemuseet Fyrkat uden for Hobro er der i denne uge mulighed for at smede, skyde med bue og pil, og prøve ægte nærkamp. TV2 Nord har sendt en journalist afsted for teste, hvordan man bliver en ægte viking.


Storfiskers byggeri i problemer: Nævn dumper kommunens godkendelse

Det store havnebyggeri gik i gang uden at følge lovkrav. Nu trækker Miljø- og Fødevareklagenævnet godkendelsen tilbage.

Planen er lagt, fundamentet støbt, men afgørende miljøhensyn udeblev.

Det nye motormuseum ved Skagen Havn har nu fået nedslående nyt.

- Byggeriet er ikke omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven, projektet må forventes at medføre øget trafik og støj, og byggeriet er betydeligt højere og skiller sig ud fra de omkringliggende industribygninger.

Sådan lyder meldingen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, der fastslår, at Frederikshavn Kommune handlede forkert, da man gav grønt lys til det store byggeri i Skagen.

Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Motormuseet er tænkt som en gave til byen fra den lokale storfisker Henning Kjeldsen. En storslået bygning på firet etager og et 34 meter højt tårn.

Men nu er projektet altså løbet ind i problemer, og Frederikshavn Kommune skal behandle sagen på ny.

- Det er beklageligt

Forvaltningen i Frederikshavn Kommune vurderede tilbage i 2023, da byggeriet blev godkendt, at det ikke var nødvendigt at foretage en miljøvurdering.

Her sagde udvalgsformand for Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavns Kommune Peter E. Nielsen til TV2 Nord, at der ikke var noget at komme efter i sagsforløbet, og at byggeriet ligger indenfor lokalplanens rammer.

- Forvaltningen vurderede tilsyneladende forkert i 2023, siger Peter E. Nielsen.

Derfor beklager udvalgsformanden, at man vurderede, at motormuseet ikke var omfattet af miljøvurderingsloven.

Men faktisk var der allerede ballade om godkendelsen dengang. Venstres Peter Sørensen krævede sagen i byrådet, men blev nedstemt af sine kollegaer.

- Når man laver så stort et byggeri, så skal man jo høre alle. Både borgere og myndigheder i forhold til om det er i orden, og det er overhovedet ikke sket, sagde han til TV2 Nord i august 2023.

Miljø- og Fødevareklagenævnet foretager nu en miljøscreening, der skal afgøre, om der skal laves en VVM (Vurdering af virkninger på miljøet) redegørelse.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men så må vi jo sætte sådan en i gang, siger Peter E. Nielsen (S).

VVM redegørelse

  • VVM redegørelse er en redegørelse, der har til formål at vurdere et projekts miljømæssige påvirkning.

  • I redegørelsen tages der blandt andet højde for, hvilken miljømæssig påvirkning projektet har på befolkning, sundhed, vand, luft og jordarealer.

  • Formålet med VVM redegørelsen er, at den tages med i den politiske beslutningsproces og dermed reducere miljøpåvirkningen af det pågældende projekt.

Var det en fuser?

Om Skagen havn får et nyt motormuseum eller plantegningerne bliver revet midt over, må de kommende måneder vise.

Peter E. Nielsen (S) vurderer, at der vil gå mindst 3-4 måneder, før der kommer en afgørelse og dermed også vished om byggeriets fremtid.


Ornitologer jubler: Syv kongeørne er kommet til verden i Nordjylland i år

Foto: Foto fra redekamera: Jan Tøttrup Nielsen & Hans Christophersen

Efter flere år uden unger i rederne er syv kongeørneunger i løbet af 2024 blevet udklækket.

Den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel er et kerneområde for de danske kongeørnepar, og i 2024 er flere af områdets ørnereder kommet i brug.

Fem kongeørnepar har i år fået unger - i alt syv nye kongeørne er kommet til verden i Nordjylland.

- I fem-seks år har den danske bestand af kongeørne stået i stampe, men i år har ørnene så at sige taget det store spring fremad både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson. På den baggrund har vi et begrundet håb om flere succesfulde ynglepar de kommende år, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark.

To unger af kongeørn, Hals Nørreskov, 30. maj 2024. Foto: Foto fra redekamera: Jan Tøttrup Nielsen

Der er blevet udklækket to unger i både Hals Nørreskov og Hals Sønderskov samt en unge i henholdsvis Store Vildmose, Lindenborg Ådal og Tofte Skov i Lille Vildmose.

Hør Hans Christophersen fortælle mere om de nordjyske kongeørne:

Plads til flere kongeørne

I Danmark skønnes der ifølge Dansk Ornitologisk Forening at være plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar med den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel som kerneområder.

Vind Hede ved Holstebro, Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er sammen med Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland potentielle yngleområder.

Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel - blandt andet området ved Jyske Ås og Råbjerg Mose syd for Skagen Odde - kan komme yderligere i spil som ørneterræn.

Fakta om kongeørnen

  • Kongeørnen har et vingefang på 190-225 centimeter.

  • Hannen er den mindste og vejer i reglen 2,8 til 4,5 kilo.

  • Kongeørnehunnen kan veje mellem 3,8 og 6,7 kilo.

  • Et kongeørnekuld kan tælle 1-3 æg.

  • Rugetiden er 43-45 dage.

  • Ungen bliver i reden 65-70 dage.

  • I vores nabolande er der talstærke bestande af kongeørn. Sveriges bestand er skønnet til cirka 800 par, mens Norge har godt 1.200 ynglepar og Finland 500 par.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening


Minister slukker Klaus Aages håb: - Min værdi bliver halveret

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Når dele af landbruget skal omdannes til natur, forventer landbruget at få fuld erstatning. Men det kan de godt skyde en hvid pind efter.

Klaus Aage Bengtson driver til daglig et økologisk landbrug ved Ulsted sammen med sin søn.

Han kigger ind i en fremtid, hvor dele af landbrugsmarkerne skal omdannes til 250.000 hektar skov og natur, efter et flertal i Folketinget har landet Grøn Trepart.

Men Klaus Aage Bengtson og hans søn kan ikke få fuld erstatning for værditabet for deres jord, hvis vi vælger at omdanne det til skov. Det slog minister for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S), fast i dagens Jyllands-Posten.

Og netop den udmelding frustrerer Klaus Aage.

- Vi kan ikke leve med det. Jord med skov er halvt så meget værd som landbrugsjord, så vi er nødt til at have kompensation for den værdiforringelse der er, siger han.

Ifølge den politiske aftale vil landmændene få et tilskud på 75.550 kroner per hektar jord til skovrejsning.

Men ifølge beregninger af foreningen Hedeselskabet vil værdien af en hektar landbrugsjord gennemsnitligt falde med 70.000 kroner, hvis en landmand tager imod tilskuddet.

Og det værditab må landmædene selv æde, lyder det fra ministeren.

- Der er ikke dækning af værditabet, men det er derfor, vi arbejder med mange forskellige ordninger. Hensigten er ikke, at det er staten, der skal eje jorden. Princippet er, at landmanden holder fast i ejerskabet, men går fra at dyrke jorden til at være naturforvalter, forklarer til Jeppe Bruus (S) Jyllands-Posten.

Kan leve med ejerskifte

Hvis det stod til Klaus Aage Bengtson, vil han helst, at staten købte jorden af landmændene.

- Vi kan sagtens leve med ekspropriation. Og vi kan sagtens leve med den grønne omstilling, for den går vi fuldt ind for. Men vi kan ikke klare en halvering af vores værdier, fordi vi skal servicere vores banker og kreditforeninger, siger han og tilføjer:

- De penge de tilbyder os nu, dækker de omkostningerne til at plante og vedligeholde skoven. Og så kan vi nok få et EU-tilskud tildet, der bliver plantet. Men det bliver cirka til et par tusinde, og jordprisen er på 200.000 kroner. Det er ét procent, og det kan vi jo ikke betale vores gæld med.

I et forsøg på at få politisk indflydelse har Klaus Aage Bengtson taget kontakt til politikerne. Her han fået at vide, at det er Grundloven, der bestemmer, om der kan ske ejerskifte af jorden.

Selv vurderer han, at han har omtrent 100 hektar jord, som kan omdannes til skov. Men det vil kunne mærkes på regnskabet.

- Det kommer til at betyde ekstremt meget for os, når vi har 100 hektar jord, som bliver halveret i værdi.