Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Deltagerne valfarter til yogahold for stive mænd

Der er på landsplan langt flere kvinder end mænd, der dyrker yoga, men hos en yogainstruktør i Frederikshavn valfarter mændene til; yoga kan nemlig noget, som andre sportsgrene ikke kan.

Yoga kan mange ting og meget mere, end folk regner med. Ud over ro og balance, giver yoga også fleksibilitet og styrke - og så gør det noget godt for bindevævet.  

Sådan lyder det fra yogainstruktør Katrine Bagnkop, der hver uge samler to hold med yoga udelukkende for mænd i sit studie Bio Tuning i Frederikshavn.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde tænkt på at skulle gå til yoga, og det var da også min hustru, der foreslog det

Bo Mellergaard

To fyldte hold hver uge

Hun har næsten lige så mange mænd som kvinder, der dyrker yoga hos hende, og det er atypisk, for ifølge den seneste undersøgelse omkring danskernes motions- og sportsvaner udført af Idrættens Analyseinstitut, er det 15 procent af kvinderne, der dyrker yoga, mens kun to procent af mændene indfinder sig ud på yogamåtten.

- Jeg ved godt, der er lidt en misforstået holdning til mænd og yoga, og jeg kan da også mærke på mændene, når de begynder her, at de er skeptiske og tror måske, det bare handler om at sidde i skrædderstilling og trække vejret, siger Katrine Bagnkop og fortsætter: 

- Men de finder hurtigt ud af, at yoga kan noget, som andre sportsgrene ikke kan. Jeg har også flere her, der oplever, at yogaen gør, at de bliver bedre til andre sportsgrene og undgår skader, når de dyrker crossfit eller cykler meget. Når først de finder ud af, hvad yoga gør, så siger de ofte, at de skulle være startet for 20 år siden.

Væk med myoserne

En af dem, der hver uge møder op til yogatime hos Katrine Bagnkop er 63-årige Bo Mellergaard. 

Han er selvstændig erhvervsdrivende og løber en del i sin fritid, og nu er han også hoppet ud som yogi - for yogaen gør ham bare godt, som han udtrykker det:

- Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde tænkt på at skulle gå til yoga, og det var da også min hustru, der foreslog det. Jeg må sige, at man får det utroligt godt af at dyrke yoga. Blandt andet forsvinder myoserne i skuldrene, siger Bo Mellergaard.

Bedre til at svinge golfkøllen

Det var et par kammerater, der fik overbevist en anden af deltagerne på et af de særlige mandehold, Hans Graugaard, til at give yogaen en chance.

Når først man kommer i gang, finder man ud af, hvor vigtigt roen og vejrtrækningen er for kroppen

Katrine Bagnkop, yogainstruktør

Og han har meget konkret kunnet mærke en forskel på sin krop, efter han er begyndt at dyrke yoga.

- Jeg kan mærke, at det med at kigge tilbage har været lidt svært, når jeg kører bil, men det er næsten ikke forsvundet efter jeg er begyndt på yoga, siger Hans Graugaard, der er 65 år, selvstændig erhvervsdrivende og desuden en ivrig golfspiller.

- Jeg kan også mærke, at jeg er blevet bedre til at dreje i hofterne og er blevet mere smidig, tilføjer han.

Mere fokus på yoga

Katrine Bagnkop håber, at "hendes" mænd kan være med til at afmystificere yogaen som idrætsform for mænd - i alle aldre og form. 

- Når først man kommer i gang, finder man ud af, hvor vigtigt roen og vejrtrækningen er for kroppen, så trækker det i én. For yogaen kan gøre en forskel i det daglige og giver mere energi, siger Katrine Bagnkop.

Hans Graugaard er enig - for yogaen har gjort mange ting meget lettere for ham.

- Man kan bruge yoga i mange henseender. Bare det med at trække vejret helt ned i kælderen, når man har lidt for travlt, det gør jeg ofte, siger Hans Graugaard, der er en af de mange, der deltager på holdet Yoga For Stive Mænd hos Katrine Bagnkop i yogastudiet Bio Tuning og fortsætter:

- Og ja så er der faktisk mange muskelgrupper, man finder ud af, at man ikke bruger længere, og så bliver man stiv -  og det er som regel de forkerte steder. Så er det godt at få løsnet op.


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: René Ryom

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.


Det er nøjeren! Emil og Mikkel møder mor til døde tvillinger

Emil og Mikkel Trier tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Youtube-tvillingerne Emil og Mikkel Trier får sig flere ubehagelige oplevelser, da de er gæster i tv-programmet ’Er der nogen?’

De sidder i et kulsort lokale på hver deres stol med ryggen mod hinanden.

Der er i en stor teatersal på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

Der er ingen forestilling. Stolerækkerne er tomme, og der er bælgragende mørkt.

Det eneste lys er det, der er i det måleudstyr, der står foran tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Det registrerer ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, hvis et spøgelse eller en ånd er i nærheden.

Se tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:

Flere hundrede døde

Tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet er kendt fra Forræder og Youtube, er taget med spøgelsesjæger Mikkel Egelund på spøgelsesjagt på Det Hem'lige Teater.

- Det er nøjern, siger tvillingerne flere gange.

Stedet var efter anden verdenskrig en flygtningelejr for tyske flygtninge.

Og i løbet af 1940'erne år døde angiveligt flere hundrede mennesker i lokalerne.

Emil Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Flere af de døde flygtninge går igen ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, blandt andre pedellen Niels, der hang sig selv på loftet, og en lille pige, der griner og græder.

Men så er der også Erna.

Mikkel Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Erna var en gravid kvinde, der ankom til stedet i marts 1945.

Hun ventede sig tvillingedrenge, som Emil og Mikkel Trier, men begge tvillinger døde under fødslen, og det gjorde Erna også.

Mikkel Egelund vil forsøge at lokke hende frem med Mikkel og Emil Trier som lokkemad.

Og måske virker det.

I hvert fald ringer dødsklokken foran Emil igen og igen i det mørke lokale. Og ingen rører ved den.

- Jeg blev faktisk født død, men blev genoplivet, fortæller Emil Trier undervejs.

Se, hvordan spøgelsesjagten går i tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere