Sidste år var det den store sparekniv, der var fremme, hvor der blev fundet hele 55 millioner kroner i budgettet.

Men et år senere er det et mere positivt syn, man kan have på budgettet. En aftale landede nemlig til i juni mellem regeringen og Danske Regioner, og det gør, at der nu kan tilføres penge fremfor at spare.

- Jeg er virkelig glad og stolt over, at vi nu tager fat på nogle af de områder, hvor der er størst behov for at gøre en indsats. Vi ved, at det akutte område er presset, ligesom vi gerne vil gøre, hvad vi kan for at nedbringe ventelisterne, siger Mads Duedahl (V), regionsrådsformand i Nordjylland, i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen fremgår det blandt andet, at der afsættes penge cirka 12 millioner kroner til børne- og ungdomspsykiatrien - et område, som Psykiatrifonden i går viste, at der var store problemer med landet over - også i Nordjylland.

Derudover afsættes der også 35 millioner kroner til øget operationskapacitet, og der afsættes syv millioner kroner til, at alle voksne diabetes 1-patienter med tiden kan få en glukosemåler.

I alt bliver den økonomiske ramme i Region Nordjylland løftet med 246 millioner kroner, og det bliver kaldt for et "reelt økonomisk løft, der gør det muligt at investere i sundhedsvæsnet".

- Det er et rigtig robust budget, som alle partier står bag. Med budgettet kommer vi til at udvikle endnu mere på sundhedsvæsnet, og vi laver nye tiltag, der giver reel værdi for patienterne, siger Mads Duedahl.

Som regionsrådsformanden afslører, er alle partier, som er repræsenteret i regionsrådet, med i aftalen.

- Alle partier i Regionsrådet er gået konstruktivt ind i arbejdet for at prioritere pengene derhen, hvor vi mener at behovet lige nu er størst. Det er aldrig nemt at prioritere, men de politiske udvalg har arbejdet grundigt med det. Arbejdet har vist, at vi flere steder kunne spare penge, samtidig med at vi gør tingene mere klogt og mere smidigt for patienterne, siger Mads Duedahl.

Udover prioriteringerne på sundhedsområdet er der også indgået forlig om Regional Udvikling og Specialsektoren, står der i pressemeddelelsen.

Opdateres...

Det var en hyggelig tur rundt i Europa, lige indtil Peter Skræm og Jeppe Krüger Larsen fik stjålet deres varebil i Belgien med motorcrosscykler og andre personlige ejendele.

- Det var en forfærdelig oplevelse. Jeg er blevet helt paranoid, fortæller Peter Skræm og fortsætter:

- Man er helt bange for at tage hjemmefra, og man tjekker, om alt er låst fire gange, inden man tager afsted.

De to crossglade drenge fra Thisted stod pludseligt i shorts og t-shirts og med kun 20 procent strøm på deres telefoner, og så måtte de være kreative med at komme hjem. 

Og hjem kom de, men særligt en følelse fyldte bagefter.

- Jeg følte mig helt tom. Det var første gang i 25 år, at jeg ikke havde en cykel. Det er en livsstil, og sådan har det altid været. Det er ens personlighed at køre cross, lyder det fra Peter Skræm.

Særligt de mange crosstrøjer, der var i bilen, og som nu er stjålet, betød meget for Peter Skræm. Han sammenligner dem med feriebilleder, i det der var mange gode minder forbundet med trøjerne. Minder, som nu er væk. 

Knap to måneder efter tyveriet arbejder de på at få erstatning for alt det, de mistede. 

- Der er kommet en opgørelse. Vi har fået cirka 60 procent tilbage af, hvad vi fik stjålet af inventar i bilen, siger Peter Skræm. 

Men selvom de har fået erstatning, var det ikke givet, at de skulle vende tilbage til cross-livet.

- Det har været en hård omgang. Vi stod lidt og kiggede på hinanden og betvivlede, om vi skulle gøre det igen. Vi blev så enige om, at det var vi nødt til, fortæller Peter Skræm.

Sagen med bilen er trukket ud

Selvom en forsikringserstatning for inventaret i bilen er gået relativt smertefrit med at få, så er det en anden sag med bilen. Den sag er stadig ikke afsluttet. 

- Det er snart syv uger siden. Det er utroligt, at det kan tage så lang tid med den. Jeg kan godt forstå, at alt det andet har været svært. Der har været mange ting, siger han.

De to unge mænd var afsted i en Mercedes Sprinter, som er forsikret hos Købstædernes Forsikring, og her kan skadelederen ikke gå ind i den specifikke sag, men hun kommer med et generelt svar.

- Det er helt almindelig praksis, at der som minimum går fire uger, for det kan være, at bilen bliver tilvejebragt igen, siger Helle Dahl, der er skadeleder ved Købstædernes Forsikring og fortsætter:

- Sker det ikke, vil sagen overgå til taksator, og det samarbejde, der er mellem taksator og de forurettede, afgør så, hvor hurtigt det går.

Min Købmand i Ravnkilde har flere gange stået igennem hårde tider, men denne gang var viljen ikke nok til at holde den lokale købmand kørende.

- Dagrofa og Spar Nord har desværre valgt at inddrive deres virksomhedspant hos os nu, skriver ejerne, Hanne og Finn Degn i et opslag på butikkens facebookside.

For familien Degn betyder det, at de ikke længere kan drive Min Købmand i Ravnkilde, der også i 2017 stod i problemer. Dengang hjalp lokalsamfundet med at holde hånden under butikken, men nu måtte familien altså opgave.

- Vi har kastet alt ind i det, men kunne desværre ikke modstå presset længere, lyder det i opslaget.

Stor opbakning

I opslaget på Facebook er der et hav af sørgmodige og velmenende tilkendegivelser fra lokalsamfundet.

- Vi ønsker jer alt det bedste og håber I får mindre at bekymre jer om, lyder det blandt andet i kommentarfeltet.

Ifølge familien Degn forsøger de at komme fra købmanden med sig selv i godt behold, men for den lokale Min Købmand butik selv er fremtiden endnu uvis.

- Vi håber inderligt at byen hurtigst muligt får kørt en ny købmand i stilling, skriver de i opslaget.

TV2 Nord har været i kontakt med Finn Degn, der henviser til Facebook-opslaget for kommentarer. Han nævner, at det hele er meget overvældende, og at familien er berørte over situationen.

Der er ikke noget at sige til, hvis brødrene Mads og Søren Andersen har svært ved at få armene ned.

De er indehavere af Andersen-Group, der sælger elektroniske p-skiver. Tirsdag fik de medhold i en længerevarende patentstrid, som har omfattet den nordjyske virksomhed og Needit Denmark A/S i Hvidovre (ParkOne).

Sø- og Handelsretten afgjorde, at Danmarks ubetinget største forhandler af p-skiver, Needit Denmark A/S, har krænket Andersen-Groups patent.

- Det er rigtig glædeligt, at retssystemet virker, fortæller Søren Andersen, der er direktør i Andersen-Group.

P-bøde blev drivkraft

Afgørelsen betyder, at Needit både forbydes at fremstille, importere, markedsføre, udbyde, sælge eller anvende den elektroniske p-skive Park Lite Solar. P-skiven, der netop har været så meget palaver om.

Tilbage i 2012 fik Mads Andersen den idé at producere en p-skive ved hjælp af solcelleteknologi. Det skete efter, at han - til stor frustration for ham selv - fik en parkeringsafgift, fordi hans p-skive var løbet tør for batteri.

Det, der startede som en idé, blev til Park Solar. Et komplekst produkt, som ingeniørvirksomheder var med til at udvikle. Brødreparret søgte efterfølgende om patent på opfindelsen og fik det.

Alligevel kunne brødreparret konstatere, at der pludselig var et andet produkt på markedet, som mindede umådeligt meget om deres. Bedømt ud fra teknikken bag. P-skiven hed som bekendt Park Lite Solar.

- Da jeg 28. august 2023 læste om Park Lite Solar på Needits hjemmeside, var beskrivelsen nærmest én til én i forhold til vores beskrivelse af Park Solar. Ja, selv navnet er jo nærmest det samme som vores, siger direktør Søren Andersen.

Dyr affære

De to p-skiver ligger side om side i mange butikker, men det kommer de ikke fremover til at gøre.
Needit skal betale 825.824 kroner i sagsomkostninger til Andersen-Group.

- Det dækker ikke alle vores udgifter i sagen, men vigtigst af alt, skal de nu fjerne Park Lite Solar fra det danske marked, og det holder vi selvfølgelig øje med sker, siger Søren Andersen, direktør i Samatech, som Andersen-Groups p-skive-virksomhed hedder.

Needit (ParkOne) og Andersen-Group er konkurrenter på det danske og europæiske marked for p-skiver. Needit har den største markedsandel og en indtjening - 50 gange større end Andersen-Group.

- Jeg står 100 procent ind for indholdet, og vi har diskuteret det ad flere omgange inden udgivelsen, men en anden gang vil jeg være opmærksom på, at de står med på bylinen, lyder det fra borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit S. Hansen (S).

Hun referere til det læserbrev, som seks nordjyske borgmestre 9. september indsendte til Jyllands-Posten, der lagde vægt på fiskerierhvervets vigtighed og betydning for deres kommuner.

Læserbrevet har nemlig været omdiskuteret, efter DR har fået en aktindsigt, som viser, at det er lobbyorganisationen Danmarks Fiskeriforening, der har skrevet læserbrevet, og at ikke ét eneste ord er skrevet af nogen af de seks borgmestre.

Det er dog ikke helt sandt, hvis man spørger Birgit S. Hansen.

- Jeg har fundet på overskriften, griner hun.

Uenig med borgmester-kollega

Hendes kollega Søren Smalbro (V), der er borgmester i Hjørring Kommune, tog debatten op mandag, hvor han forsvarede, hvorfor man ifølge ham sagtens kan udgive et læserbrev sådan.

- I det øjeblik nogen skriver et læserbrev for os, tager vi det op i bestyrelsen (red. i netværket), og går det igennem. Når vi så har godkendt det, så er det egentlig lige meget, hvem der har skrevet det, for så tager vi ejerskab på det, og det gjorde vi 20. august, sagde han til TV2 Nord.

Det er Birgit S. Hansen dog ikke helt enig i.

- Det kommer til at tage fokus fra indholdet, og det bliver så enbenet, når vi står alene, og det er forbandet, konstaterer hun.

Hun forklarer desuden, at hun før har skrevet lignende indlæg med Danmarks Fiskeriforening, men at her har hun stået på som afsender sammen med lobbyorganisationen.

- Jeg er træt af, at jeg ikke selv var opmærksom på det, men jeg står som sagt ind for indholdet, afslutter hun.