Inden de 29 politikerne i byrådet kom til afstemningen, gik der halvanden time, hvor debatten bølgede frem og tilbage i salen.

- Debatten kører af sporet, lød det undervejs fra SFs Christina Lykke Eriksen, som var tydeligt påvirket af den voldsomme debat i kølvandet på Venstres forslag om at erklære kommunaldirektøren inhabil i en personalesag.

TV2 Nord var med til byrådsmødet - læs eller genlæs livebloggen fra den heftige debat:

- Hvor er det synd, at vores kommune og borgere skal være vidne til det her. Kunne vi ikke blive på egen banehalvdel. Det vil klæde os. Lad os fortsætte diskussion med det, vi selv står for, sagde hun.

Det var første ordinære byrådsmøde for Frederikshavn Kommunes nye borgmester, Karsten Thomsen, og han måtte flere gange under den lange debat henvise til sine 27 år som tillidsmand på Danish Crown i Sæby, og det samme gjorde han efter byrådsmødet, da han skulle forklare, hvorfor han og de socialdemokratiske medlemmer med undtagelse af to stemte Venstres forslag ned.

Hør borgmester Karsten Thomsen forklare, hvorfor et flertal af Socialdemokratiets medlemmer stemte nej til Venstres forslag:

- Det er fordi vi har tillidsmandsystem, som vi bakker op om. Et system som ser sagen fra begge sider. Derfor har vi den overbevisning, at der sidder to fra hver sin side, som kan diskutere sagen og derfor får det rigtige frem, siger Karsten Thomsen.

Er det fordi, I ser det som en personalesag og ikke forvaltningssag, hvor der er en kultur, der skal undersøges?

- Nu er lydfilen og initiativsagen jo om en personsag. Jeg går selvfølgelig ind for, at man har en god kultur og arbejdsmiljø. Jeg har været tillidsmand på slagteriet i 27 år, og det er en rigtig god måde på det, at der er nogen fra arbejdstager og fra medarbejderside, og hvis man ikke kan blive enige, så går man videre og får organisationerne til at kigge på det, siger borgmesteren.

Tillidsmandssystemet skal løse det

Hvordan garanterer du overfor borgerne i Frederikshavn Kommune, at tilliden bliver genskabt?

- Jeg har tillid til, at arbejdsmiljøgruppen kan løse det her problem. Det er min overbevisning, og jeg har arbejdet med det i 27 år. Jeg vil sige, at man skal have tillid til, at man som borger har et tillidsmandsystem, som er med til at løse personalesager, siger Karsten Thomsen.

Hør borgmester Karsten Thomsen forklare, hvorfor han mener, det er tillidsmandssystemet, der skal løse sagen om en kommunalt ansat, der instruerer i at mørklægge oplysninger for offentligheden:

To S-medlemmer stemte imod partiet

Hos Venstre, som havde sat sagen på dagsorden, var der ærgelse over, at forslaget blev stemt ned.

Venstre fik dog opbakning til forslaget fra Danmarksdemokraternes Jens Nygaard Johansen, SFs Christina Lykke Eriksen og socialdemokraten Martin Kelkelund, som dermed ikke stemte med sin parti, mens endnu en socialdemokrat, Tina Kruchow undlod at stemme.

Hør Venstres gruppeformand i byrådet, Jan Bjeldbaks reaktion umiddelbart efter byrådsmødet, hvor Venstres initiativsag om at erklære kommunaldirektøren inhabil blev nedstemt:

V: - Vi vandt ikke i dag

Gruppeformand Jan Bjeldbak mener, at borgerne nu får vanskeligere ved at få indsigt i sagen.

- Det må jeg sige nej til, og det er selvfølgelig træls. Vi har kæmpet for åbenhed og for at få sandheden frem, og med det for øje, så kan man ikke sige, at vi vandt i dag, siger han.

Selv om et flertal i byrådet i Frederikshavn altså stemte for, at kommunaldirektør Thomas Eriksen fortsat skal behandle sagen, og at den med borgmesterens ord skal behandles i tillidsmandssystemet, så er kommunen også tvunget til at lave en redegørelse.

Ankestyrelsen, som er det kommunale tilsyn, har nemlig valgt at gå ind i sagen og kræver en redegørelse af forløbet omkring lydfils-sagen fra kommunen. Styrelsen har givet kommunen syv dage til at svare på en række spørgsmål.

- Jeg synes, at der må sidde nogen i vores byråd og tænke, hvorfor Ankestyrelsen er gået ind i sagen. De går ind i sagen, fordi de tænker, at der er noget, som de gerne vil holde øje med, siger Venstres gruppeformand i byrådet, Jan Bjeldbak.

I følge borgmester Karsten Thomsen er det nu administrationens opgave at lave redegørelsen til Ankestyrelsen, og når den er sendt til tilsynet, så vil byrådsmedlemmer i kommunen modtage en kopi fastslog borgmesteren efter byrådsmødet.

Hør borgmester Karsten Thomsen forklare, hvad det betyder, at kommunen nu skal lave en redegørelse til Ankestyrelsen:

Selvom vi nærmer os sidste efterårsmåned, og dermed vinter, var der alligevel masser af summen over Flådestation Frederikshavn.

Den skyldes dog hverken bier, fluer eller andre insekter, men derimod droner. Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), brugte nemlig onsdagen på at teste droner fra forskellige producenter.

Her skulle dronerne vise, at de kan bidrage effektiv til forskellige opgaver der foregår til søs.

En af de producenter der var til stede, var franske DIODON, med verdens første vandtætte og oppustelige drone.

- Den kan bruges til efterretning, overvågning og rekognoscering, særligt i det maritime miljø, forklarer salgsansvarlig i DIODIN, Quentin Bizot.

Selvom dronen både er oppustelig og måske ikke er verdens største drone, kan den alligevel flyve i vindstød svarende til 25-28 knob, eller 12-14 meter i sekundet.

- Den minder om et cykeldæk, så den er ret holdbar. Selve dronen er af karbon og kevlar. Så den skal nok klare sig, medmindre man skyder efter den. Og man skal være en dygtig skytte, forklarer Quentin Bizot.

Begyndelsen på noget større

Til fremvisningen var der også soldater til stede fra militærpolitiet. Soldaterne, der er knyttet Trænregimentet i Aalborg, fik før testen fremvist dronen af DIADON.

Da droner bliver brugt mere og mere af Forsvaret til diverse opgaver, er det derfor også vigtigt, at de bliver testet igennem. Og selvom man især kigger på dronernes ydeevne til søs, er det ikke det eneste, som spiller en rolle i et eventuelt køb.

- Der er så meget udvikling, når det kommer til droner. Man skal sørge for, at købe noget der kan opdateres løbende, og der er forskellige værktøjer, som kan bruges. Så kan man hele tiden følge med i udviklingen og i virkeligheden udskifte udstyret, efterhånden som det opdateres, lyder det fra oberst i Flyvevåbnet og købsansvarlig i FMI, Klaus Qvist.

Dagens test er ikke den første af sin slags. Og hvis det står til Klaus Qvist, kan denne slags test føre til noget større.

- De kan give grundlag for, at vi køber flere droner til tests. Når vi har udvalgt de rigtige værktøjer, kan vi måske skalere op og købe hundredvis af droner ad gangen til forskellige enheder i Forsvaret.

Der kan synes langt fra Tokyo til Vrå, men 20-årige Hiyori Yoshikawa har alligevel fundet vej til Vrå Højskole. Og hun er da langt fra den eneste. Også Anri Kubota har valgt at forlade Japan for en stund.

- Jeg synes, at der er mere frihed på danske højskoler til at lære noget nyt og kunstnerisk end i Japan, siger Hiyori Yoshikawa, elev på Vrå Højskole.

For begge piger har det været ønsket om at dyrke sine interesser, der fik dem til at hoppe på flyet.

- Jeg vil gerne lære noget andet end akademiske ting. Jeg vil være mere kreativ, siger Hiyori Yoshikawa.

Hun har taget orlov fra universitetet i Tokyo for at blive dygtig til at fotografere og lave smykker.

Og det var præcis håndarbejde som at strikke og lave smykker, der fik Anri Kubota til Danmark.

8.650 kilometer væk hjemmefra

Turen til Danmark er første gang, 22-årige Anri Kubota er væk hjemmefra. Og så endda til Danmark 8.650 kilometer væk.

På trods af afstanden føler hun sig dog hjemme i den lille by.

- Jeg er selv fra landet, så det er komfortabelt for mig, at højskolen ikke ligger i en stor by, siger Anri Kubota.

Turen går til Danmark

Det er ikke kun på Vrå Højskole, at de mærker en interessen fra japanske studerende. Danske højskoler har vist sig at være populære blandt de unge japanere helt generelt.

Udover Danmark er Japan nemlig det land, der er bedst repræsenteret på de danske højskoler.

I foråret 2024 var der 167 japanske elever ud af de 872 elever, der får på højskole i Danmark. Det svarer til 20 procent.

- Jeg tror, at det handler om vores samfundsmodel i Skandinavien, vores velfærdsmodel og vores måde at tænke på, som er meget fællesskabsorienteret. Og sådan er højskolerne jo også. Det handler om fællesskab og jeg tror, at det fascinerer japanerne at skabe noget i fællesskab, siger forstander på Vrå Højskole, Lars Vestergaard.

Vi er ikke så forskellige endda

På Vrå Højskole er cirka en femtedel af de studerende fra Japan, og de er dermed blevet en skole, der rummer mange forskellige nationaliteter.

- De finder hurtigt ud af, at der måske er mere, der samler dem end skiller dem ad. Og at de har de samme drømme, tanker og mareridt, uanset om man kommer fra Tokyo eller Aarhus, siger forstanderen.

I februar 2022 mistede 19-årige Oliver Ibæk Lund livet, efter han faldt i havnebassinet og druknede.

Men ifølge en statslig ekspertgruppe kan den slags ulykker muligvis undgåes, hvis man blandt andet indretter havnefronten sådan, at borde, bænke og andre objekter ikke inviterer til, at man kommer for tæt på kajkanten.

Og det forslag bakkes op af moderen til Oliver Ibæk Lund, Bente Lund.

- Måske skal man tænke mere i, at vi ikke skal prøve at få folk helt ned till havnekanten.

Ekspertgruppens anbefalinger blev onsdag præsenteret på et pressemøde i Københavns Kanal.

- Vi har identificeret tre risikofaktorer, som er vigtige, når vi skal forebygge ulykker i havnemiljøer. Det handler om adfærd, det handler om indretning og det handler om redningsudstyr, siger René Højer, der er projektchef ved Trygfonden.

Og der kan måske være noget om snakken. Tilbage i september faldt en 25-årig mand i havnen, og selvom der var vidner til ulykken, så turde de ikke springe i vandet, fordi de ikke kunne de redningskranse, der er på havnefronten.

- Hellere de sidder her en på kajkanten

På række flere steder langs havnefronten står liggestole og bænke og indbyder til at komme tættere på vandet.

Og ved Utzon Centret i Aalborg er borde og bænkesættene flittigt brugt.

- Det er dejligt at kunne sidde her og nyde havudsigten, siger Sarina Pedersen, der er gymnasieelev i Aalborg.

Hun er ikke sådan klar til, at de mange rekreative muligheder langs havnen forsvinder.

- Jeg kan godt forstå deres behov. Jeg kan også godt forstå deres bekymringer, men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det bliver fjernet. Fordi det er et dejligt sted at sidde og være, lyder det fra gymnaiseeleven.

Og i Aalborg Kommune er man ikke sådan lige parat til at ændre på indretningen på havnen i Aalborg, når det kommer til borde- og bænkesæt.

- Vi skal også tilbyde nogle rekreative muligheder - hellere at de sidder her, end at man sidder på kajkanten med benene udover, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for by- og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

Kunne man ikke have rykket de her bord -bænke -sæt ind i parken bagved dig, så man ikke frister folk her helt ned til kajkanten?

- Nu har vi jo også lidt herinde i parken bagved, men jeg tror, at man specielt om sommeren vil se, at folk alligevel vil rykke herned tættere på vandet, og det vil de gerne kunne blive ved med, siger råmanden.

- Jeg har været udsat for ikke at være forberedt på, at der var en, der var død.

Sådan fortæller Inge-Lise Simonsen fra Aabybro.

- Min mand døde bare lige sådan med et knips, og så var han væk. Så jeg vil godt være lidt mere forberedt og få involveret mine børn i det.

Hun er derfor til foredrag om noget, der er noget af det mest naturlige i verden, og som rammer os alle: nemlig døden.

For selvom de fleste af os gør os tanker om den sidste tid, så er det ikke altid, vi får åbnet munden og snakket med andre om det.

- Både min kæreste og mine voksne døtre synes, det var fantastisk at få snakket om, selvom vi fik tudet lidt i løbet af den aften, siger overlæge Ove Gaardboe, der er vokset op i Brønderslev, og som turnerer landet rundt med et klart budskab: Husk at få styr på døden og den sidste tid i livet.

Onsdag var turen kommet til Aabybro, hvor han var blevet inviteret af seniorrådet i Jammerbugt Kommune.

- Det er så vigtigt, at få snakket om, hvad man ønsker, og det er uanset, hvilken alder man har. Der er jo ingen af os, der aner, hvornår det bliver nødvendigt, siger Birgitte Kvist der er formand for seniorrådet.

For mange nordjyder får ikke talt med deres pårørende i tide. Det gælder både de ønsker, man måtte have for den sidste tid.

Tag børnene med på råd

Men det gælder også det rent praktiske med at få underskrevet de nødvendige dokumenter omkring slutningen af livet, hvad enten det er fremtidsfuldmagter eller behandlingstestamenter.

For vil man genoplives, hvis det er muligt? Hvor vil man gerne dø? Og hvor skal begravelsen eller bisættelsen foregå?

Derfor er det også en god ide at få involveret sine børn i snakken, fordi det ofte er dem, der skal føre ønskerne ud i livet.

- Jeg er også indstillet på at tale med mine børn om det. Fordi det bliver jo dem, der skal være med til at foranledige det, der skal ske efter, man er død, siger Poul Norvin fra Aabybro.

Flere af dagens tilhørere har allerede forberedt den sidste tid og deres sidste vilje.

- Vi vil gerne i samme urne, og så vil vi gerne hældes ud i en å. Lyder det ikke smukt? Spøger Eva Risager fra Aabybro retorisk.

På Ældresagens hjemmeside kan man læse mange flere gode råd om den sidste tid, og hvordan man kan forberede sig på sin egen død.