Rørt Sólbjørg tør ikke tro, at hun skal være folketingsmedlem
Liberal Alliance står til at få et rigtig godt valg, formentlig en tredobling af antallet af mandater. Og den fremgang får glædestårerne frem hos den nordjyske spidskandidat.
Det er en tydeligt rørt nordjysk spidskandidat for Liberal Alliance, som TV2 Nords reporter møder på café tirsdag aften i Aalborg.
Sólbjørg Jakobsen står nemlig til at skulle skifte jobbet som jurist ud med et job i Folketinget.
- Det tør jeg næsten ikke kommentere på endnu, men jeg er klar, siger hun.
- Rørt fordi vi har kæmpet hårdt
Partiet, der fik 2,3 procent af stemmerne og dermed fire mandater ved seneste valg i 2019, står til at få 8,2 procent af stemmerne, hvilket i så fald vil give dem 15 mandater.
Partiet står altså til mere end en tredobling.
- Jeg bliver rørt, fordi vi har kæmpet hårdt for det, og det betyder rigtigt meget for os, og når man oplever den her opbakning, så bliver man selvfølglig glad, så har det ikke været forgæves, siger Sólbjørg Jakobsen.
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Folketingsvalget i 2022, så prøv KMDs valgresultat-site: