Det var en hyggelig tur rundt i Europa, lige indtil Peter Skræm og Jeppe Krüger Larsen fik stjålet deres varebil i Belgien med motorcrosscykler og andre personlige ejendele.

- Det var en forfærdelig oplevelse. Jeg er blevet helt paranoid, fortæller Peter Skræm og fortsætter:

- Man er helt bange for at tage hjemmefra, og man tjekker, om alt er låst fire gange, inden man tager afsted.

De to crossglade drenge fra Thisted stod pludseligt i shorts og t-shirts og med kun 20 procent strøm på deres telefoner, og så måtte de være kreative med at komme hjem. 

Og hjem kom de, men særligt en følelse fyldte bagefter.

- Jeg følte mig helt tom. Det var første gang i 25 år, at jeg ikke havde en cykel. Det er en livsstil, og sådan har det altid været. Det er ens personlighed at køre cross, lyder det fra Peter Skræm.

Særligt de mange crosstrøjer, der var i bilen, og som nu er stjålet, betød meget for Peter Skræm. Han sammenligner dem med feriebilleder, i det der var mange gode minder forbundet med trøjerne. Minder, som nu er væk. 

Knap to måneder efter tyveriet arbejder de på at få erstatning for alt det, de mistede. 

- Der er kommet en opgørelse. Vi har fået cirka 60 procent tilbage af, hvad vi fik stjålet af inventar i bilen, siger Peter Skræm. 

Men selvom de har fået erstatning, var det ikke givet, at de skulle vende tilbage til cross-livet.

- Det har været en hård omgang. Vi stod lidt og kiggede på hinanden og betvivlede, om vi skulle gøre det igen. Vi blev så enige om, at det var vi nødt til, fortæller Peter Skræm.

Sagen med bilen er trukket ud

Selvom en forsikringserstatning for inventaret i bilen er gået relativt smertefrit med at få, så er det en anden sag med bilen. Den sag er stadig ikke afsluttet. 

- Det er snart syv uger siden. Det er utroligt, at det kan tage så lang tid med den. Jeg kan godt forstå, at alt det andet har været svært. Der har været mange ting, siger han.

De to unge mænd var afsted i en Mercedes Sprinter, som er forsikret hos Købstædernes Forsikring, og her kan skadelederen ikke gå ind i den specifikke sag, men hun kommer med et generelt svar.

- Det er helt almindelig praksis, at der som minimum går fire uger, for det kan være, at bilen bliver tilvejebragt igen, siger Helle Dahl, der er skadeleder ved Købstædernes Forsikring og fortsætter:

- Sker det ikke, vil sagen overgå til taksator, og det samarbejde, der er mellem taksator og de forurettede, afgør så, hvor hurtigt det går.

Min Købmand i Ravnkilde har flere gange stået igennem hårde tider, men denne gang var viljen ikke nok til at holde den lokale købmand kørende.

- Dagrofa og Spar Nord har desværre valgt at inddrive deres virksomhedspant hos os nu, skriver ejerne, Hanne og Finn Degn i et opslag på butikkens facebookside.

For familien Degn betyder det, at de ikke længere kan drive Min Købmand i Ravnkilde, der også i 2017 stod i problemer. Dengang hjalp lokalsamfundet med at holde hånden under butikken, men nu måtte familien altså opgave.

- Vi har kastet alt ind i det, men kunne desværre ikke modstå presset længere, lyder det i opslaget.

Stor opbakning

I opslaget på Facebook er der et hav af sørgmodige og velmenende tilkendegivelser fra lokalsamfundet.

- Vi ønsker jer alt det bedste og håber I får mindre at bekymre jer om, lyder det blandt andet i kommentarfeltet.

Ifølge familien Degn forsøger de at komme fra købmanden med sig selv i godt behold, men for den lokale Min Købmand butik selv er fremtiden endnu uvis.

- Vi håber inderligt at byen hurtigst muligt får kørt en ny købmand i stilling, skriver de i opslaget.

TV2 Nord har været i kontakt med Finn Degn, der henviser til Facebook-opslaget for kommentarer. Han nævner, at det hele er meget overvældende, og at familien er berørte over situationen.

Der er ikke noget at sige til, hvis brødrene Mads og Søren Andersen har svært ved at få armene ned.

De er indehavere af Andersen-Group, der sælger elektroniske p-skiver. Tirsdag fik de medhold i en længerevarende patentstrid, som har omfattet den nordjyske virksomhed og Needit Denmark A/S i Hvidovre (ParkOne).

Sø- og Handelsretten afgjorde, at Danmarks ubetinget største forhandler af p-skiver, Needit Denmark A/S, har krænket Andersen-Groups patent.

- Det er rigtig glædeligt, at retssystemet virker, fortæller Søren Andersen, der er direktør i Andersen-Group.

P-bøde blev drivkraft

Afgørelsen betyder, at Needit både forbydes at fremstille, importere, markedsføre, udbyde, sælge eller anvende den elektroniske p-skive Park Lite Solar. P-skiven, der netop har været så meget palaver om.

Tilbage i 2012 fik Mads Andersen den idé at producere en p-skive ved hjælp af solcelleteknologi. Det skete efter, at han - til stor frustration for ham selv - fik en parkeringsafgift, fordi hans p-skive var løbet tør for batteri.

Det, der startede som en idé, blev til Park Solar. Et komplekst produkt, som ingeniørvirksomheder var med til at udvikle. Brødreparret søgte efterfølgende om patent på opfindelsen og fik det.

Alligevel kunne brødreparret konstatere, at der pludselig var et andet produkt på markedet, som mindede umådeligt meget om deres. Bedømt ud fra teknikken bag. P-skiven hed som bekendt Park Lite Solar.

- Da jeg 28. august 2023 læste om Park Lite Solar på Needits hjemmeside, var beskrivelsen nærmest én til én i forhold til vores beskrivelse af Park Solar. Ja, selv navnet er jo nærmest det samme som vores, siger direktør Søren Andersen.

Dyr affære

De to p-skiver ligger side om side i mange butikker, men det kommer de ikke fremover til at gøre.
Needit skal betale 825.824 kroner i sagsomkostninger til Andersen-Group.

- Det dækker ikke alle vores udgifter i sagen, men vigtigst af alt, skal de nu fjerne Park Lite Solar fra det danske marked, og det holder vi selvfølgelig øje med sker, siger Søren Andersen, direktør i Samatech, som Andersen-Groups p-skive-virksomhed hedder.

Needit (ParkOne) og Andersen-Group er konkurrenter på det danske og europæiske marked for p-skiver. Needit har den største markedsandel og en indtjening - 50 gange større end Andersen-Group.

- Jeg står 100 procent ind for indholdet, og vi har diskuteret det ad flere omgange inden udgivelsen, men en anden gang vil jeg være opmærksom på, at de står med på bylinen, lyder det fra borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit S. Hansen (S).

Hun referere til det læserbrev, som seks nordjyske borgmestre 9. september indsendte til Jyllands-Posten, der lagde vægt på fiskerierhvervets vigtighed og betydning for deres kommuner.

Læserbrevet har nemlig været omdiskuteret, efter DR har fået en aktindsigt, som viser, at det er lobbyorganisationen Danmarks Fiskeriforening, der har skrevet læserbrevet, og at ikke ét eneste ord er skrevet af nogen af de seks borgmestre.

Det er dog ikke helt sandt, hvis man spørger Birgit S. Hansen.

- Jeg har fundet på overskriften, griner hun.

Uenig med borgmester-kollega

Hendes kollega Søren Smalbro (V), der er borgmester i Hjørring Kommune, tog debatten op mandag, hvor han forsvarede, hvorfor man ifølge ham sagtens kan udgive et læserbrev sådan.

- I det øjeblik nogen skriver et læserbrev for os, tager vi det op i bestyrelsen (red. i netværket), og går det igennem. Når vi så har godkendt det, så er det egentlig lige meget, hvem der har skrevet det, for så tager vi ejerskab på det, og det gjorde vi 20. august, sagde han til TV2 Nord.

Det er Birgit S. Hansen dog ikke helt enig i.

- Det kommer til at tage fokus fra indholdet, og det bliver så enbenet, når vi står alene, og det er forbandet, konstaterer hun.

Hun forklarer desuden, at hun før har skrevet lignende indlæg med Danmarks Fiskeriforening, men at her har hun stået på som afsender sammen med lobbyorganisationen.

- Jeg er træt af, at jeg ikke selv var opmærksom på det, men jeg står som sagt ind for indholdet, afslutter hun.

Det er valgdag, hvilket er ensbetydende med, at der skal sættes en masse krydser.

3,5 millioner er berettiget til at stemme. Så mange medlemmer over 18 år, er der nemlig af folkekirken.

Vibeke Zinck Mose er en af dem, der går en stor dag i møde. Hun er formand for Skagen-Hulsig Menighedsråd og genopstiller ved tirsdagens menighedsrådsvalg, hvor hele 1561 menighedsråd skal afholde valg, og flere end 12.000 medlemmer skal vælges for en fireårig periode.

Hvis man sætter det lidt spidsen, kan man måske tale om, at det er en vaskeægte fætter-kusine-fest. For bare én procent af de stemmeberettigede afgav deres stemme ved seneste valg. I år er håbet, at det tal vokser betragteligt.

- Jeg glæder mig til at se, hvor mange der møder op. Vi har gjort en masse for at gøre os synlige, og man vil jo gerne vælges ind på et solidt grundlag, hvor det ikke bare er folk fra ens familie, der stemmer på en, siger Vibeke Zinck Mose.

Dét kræver det for at stemme

Forud for den såkaldte valgforsamling, som i Skagen-Hulsig Menighedsråd foregår i Skagen Kirkes sognehus, har Vibeke Zinck Mose indvilget i at gøre os lidt klogere på, hvordan valget foregår.

I Skagen begynder valgsforsamlingsmødet klokken 19. Inden da skal de stemmelystne dog registreres.

- For at kunne stemme skal du være medlem af Den Danske Folkekirke. Man skal have bopæl i sognet, og man skal være fyldt 18 år. Andre er også velkomne, men de kan kun heppe, lyder det fra Vibeke Zinck Mose, inden hun understreger, at folk skal huske at medbringe ID.

Forud for afstemningen fortæller formanden for valgudvalget lidt om, hvad der kommer til at ske, og derefter skal folk opstilles. Ingen er opstillet på forhånd. Dem der i forvejen sidder i menighedsrådet, kan vælge at genopstille, nye kan melde deres kandidatur, og man kan tilmed anbefale folk at stille op.

Efterfølgende uddeles stemmesedlerne. I Skagen-Hulsig må vælgerne afgive seks stemmer. Dog maksimalt én pr. opstillede.

- Man behøver ikke gøre brug af alle seks stemmer. Vi er fuldtallige, hvis der bliver valgt 11 ind, men man kan kun vælges ind, hvis man har fået minimum en stemme, så vi anbefaler folk at stemme på dem selv, siger Vibeke Zinck Mose.

Får stor indflydelse

Hun forventer, at alle pladser i menighedsrådet i Skagen-Hulsig bliver besat, og ovenikøbet tror hun, at der bliver kampvalg.

Ved 21.00-tiden når stemmerne er talt op, er det afgjort, hvem der bliver valgt ind. Ifølge menighedsrådsformanden skal den person, der har fået flest stemmer, lede det første menighedsrådsmøde, indtil menighedsrådet er konstitueret.

Formanden vælges internt ved hjælp en skriftlig afstemning, og når den er foregået, overtager den nyvalgte formand stafetten.

I Skagen-Hulsig fortsætter det nuværende menighedsråd indtil første søndag i advent.

- Jeg fortsætter gerne derefter. Også som formand hvis der er opbakning til mig, siger hun.

Ifølge Vibeke Zinck Mose er der rigeligt at se frem til for det nye menighedsråd.

- Medlemmerne kan se frem til møder med eksempelvis folk fra Nationalmuseet og diverse arkitekter. I det hele taget kan man være med til at træffe store beslutninger om eventuelle valg af præst og biskop, siger Vibeke Zinck Mose og tilføjer:

- For nylig har vi også lavet en transformationsplan af kirkegården for at finde ud af, hvordan den skal se ud i fremtiden, og her er biodiversitet blevet et tema. Kirken skal også på et tidspunkt renoveres udvendigt, og hvis man bliver valgt ind, er man med til at beslutte, hvordan den kommer til at se ud.

Mens optællingen af stemmerne foregår, synges der sange i sognehuset, og der drikkes kaffe og spises kage.

I dag er der 4.253.575 medlemmer af folkekirken. Det svarer til 71,4 procent af de i alt 5.961.249 indbyggere i Danmark.