Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Julefred eller julestress: Holder du den jul, du virkelig ønsker dig?

Foto: Mick Anderson

Aabybro, Danmark, 20171214: BLOGGERE PÅ TV2 NORD - en række nordjyske personligheder blogger om dagligdagen, tendenser og begivenheder i Nordjylland. Ditte Marie Kollerup - chef KFS Boligbyg. Foto: Mick Anderson.

Ditte Maria Kollerup er chef hos KFS Boligbyg og blogger hos TV2 Nord. I artiklen her opfordrer hun til at stoppe op og reflektere over, hvordan man egentlig gerne vil bruge sin jul i stedet for at gøre, som man plejer.

Synes du at julen er den hyggeligste tid på året - eller ikke?

I Danmark er vi gode til at hygge os! Vi tænder stearinlys og nyder synet af de mange små lys i byerne, ved huse og på altaner. Vi bager og synger og køber gaver til vores kære. I julen bruger vi tid med dem vi holder af; familier, venner og kolleger. Indendørs i hjemmet, til julesammenkomster og julefrokoster.

Følelser forstærkes i julen. Uanset om du er ensom eller lykkelig – eller forvirret.

Refleksion

Julekort eksisterer stadig. I traditionel forstand og online som mail eller online kort.

I den slags julekort, jeg kender til, sendes tanker. Der spørges ind, og der fortælles. Der reflekteres, og der deles ønsker for det kommende år.

Tidligere har jeg praktiseret at skrive julebrev til venner og familie. Og jeg har modtaget skønne familiebilleder, af børn med nissehuer og ønsket om en glædelig jul.

Dem, der sætter tid af til at skrive julehilsner, sætter tid af til refleksion.

Bruger du tid på at tænke på året der er gået?

Måske graver du, som jeg, lidt dybere, for at finde ud af, om du er i livet, som du ønsker dig.

  • Har du gjort og sagt det, du ville?

  • Er hverdagen, som du ønsker dig?

  • Trives du i dine nære relationer?

  • Modtager du, og giver du, den kærlighed, du ønsker?

  • Har du tilbragt tid med de mennesker, der betyder noget?

For mange af os er julen er en gentagelse af sidste år og sidste år og sidste år igen. Det er godt for dem, der er vilde med gentagelser og traditioner. Og for dem, som i øvrigt er glade og tilfredse med deres juleprogram.

Med hvilken bevidsthed, planlægning og indstilling gennemfører du dit Juleprogram?

I ’Jul, det cool’ synger MC Einar sådan her:

"Det er julefrokost tid traditionsspilleri, spritkørsel, utroskab og madsvinderi. Vi har prøvet det før, vi ved præcis hvad der sker, slankekur i januar og alt det der,"

Elsker du højtiden – eller glæder du dig til den er forbi?

Mod til at vælge

Årsagen til at, jeg tager emnet op, er min oplevelse af, at mange giver udtryk for, at de glæder sig til, at ræset er overstået. Ærgerligt. Jeg synes, vi mennesker skal nyde de aktiviteter, vi vælger, og så vælge dem med omhu.

Det kan være svært. Det ved jeg. For der er så meget hensynsbetændelse og uhensigtsmæssige kompromiser blandt os mennesker. Specielt, når det gælder juleprogrammet. Der sendes skyld og skam på tværs af relationer, når valgene træffes om, hvem der holder jul med hvem, og hvis familier der prioriteres.

Skilsmissefamilier. Parforhold, hvor der ikke er enighed om programmets intensitet. Børn, der græder af udmattelse og forventningspres fra forældre. Og bedsteforældre. Og bonusforældre. Og.

Hvem synes, det er tilfredsstillende at sidde til familiesammenkomst, eksempelvis 3. juledag, med en flok forædte mennesker, som bare glæder sig til at komme hjem. Mennesker, der ikke orker at tale mere. Som ikke gider tage stilling til den næste fintanrettede julefrokosttallerken.

Jeg går ind for, at vi spreder vores sociale liv ud over året, og at hvert menneske tænker på, hvad det selv har lyst til, og prioriterer sine relationer og sin tid.

Juletiden er cirka 10 procent af et år. Lad os bruge den (og resten af livet), som vi hver især ønsker.

Frit valg

Jeg ved godt, at det kan give udfordringer i familier og hos det enkelte menneske at lave om på Julen. Men. Har du tænkt over, om du laver lige præcis de ting, der giver dig og dine nærmeste mest værdi?

Eller er du viklet ind i forventninger, traditioner - bør og burde.

Den gode nyhed er: Som voksen har du frit valg til at bruge din tid, som du ønsker det. Og som forælder har du et ansvar for, hvad dit barn bruger sin tid på.

Personlig oplevelse

For et par år tilbage endte det i min familie sådan, at vi skulle ses fire dage indenfor én uge omkring jul.

Traditionen tro henter vi juletræ den sidste eller næstsidste lørdag inden juleaften. Vi ses juleaften og 2. juledag. Og så havde vi netop dét år misset konfektbagning, som så blev planlagt til en hverdagsaften.

Jeg husker, hvor stolt jeg var, da jeg fravalgte juletræshentningen og brugte dagen i mit eget selskab.

Jeg havde lyst, for det er hyggeligt. Men sådan virkelig lyst - det havde jeg ikke! Jeg havde brug for tid hjemme. Og så vidste jeg, at med den prioritering ville jeg kunne nyde de aktiviteter, som jeg tilvalgte. Konfektbagningen meldte jeg også fra til, og det blev en skøn juleaften og julefrokost 2. juledag.

Sidste år byttede jeg 14 dages julefrokosttid ud med en tur til Bali, hvor jeg arbejdede, surfede og havde tid for mig selv. Det var sundt. De julefrokoster, jeg gik glip af, er alle gentaget i år. Så det faktum, at jeg missede dem, er glemt. Bali glemmer jeg ikke.

I år har min kæreste og jeg valgt at tilbringe en decemberuge i varmen. Ud over en portion D-vitamin giver det os en god balance og tid til at tale, tænke tanker og drømme.

Inspiration

Verdens alsidighed giver mulighed for, at du kan lade dig inspirere. I nogle lande rejser de langt for at være sammen med familien til jul. Her kan de ikke køre fra den ene ende af landet til den anden på 5-6 timer.

Jeg kender en dansk muslim, som ikke fejrer jul, men som alligevel nyder højtiden med familiehygge og en god middag. Og måske en enkelt gave. Jeg kender familier som fra og med den 23. til og med 3. juledag suser rundt fra julearrangement til julearrangement. Med en propfyldt bil med gaver og børn i autostole.

De har travlt.

Hvert andet år laver de om på deres valg. For så igen at ende samme sted, fordi de blot glemmer, hvor irriterende et juleprogram de havde fået valgt forrige år.

Og så er der mænd, som hader deres juleprogram. Mange af dem vælger alligevel at acceptere de fælles familiebeslutninger. Og nyder de tilbagevendende julefrokoster, hvor deres hjerner kan få fri på lovlig vis.

Der er også kvinder, som ikke føler det engagement fra deres partner, som eksisterer i deres mentale drømmeverden. Og som for familiefredens skyld - i utilfredshed - fortsætter deres planlægning og koordinering af familiens juleprogram.

Julens output

Samtidig med at indviklede familiemønstre i julen ses i det klareste lys, får vi alle lidt mere tid end normalt til at reflektere over, om livet er som vi ønsker os. Om vi lever vores eget liv, eller om vi har tabt os selv på vejen mod at forsøge og tilfredsstille vores familie.

Måske er her nogle af årsagerne til en høj skilsmisseprocent omkring juletiden.

Måske er den utilfredshed, som mange mennesker bærer på, et udtryk for ansvarsfralæggelse, som utilsigtet går ud over vores børn og vores partner.

Måske bør vi arbejde med vores indstilling og prioritere fællesskabet højere.

Hvordan har du det med dit Juleprogram?

Til dig der trives med det, du gør, og måden hvorpå du gør det – STORT TILLYKKE. Og godt gået.

Til dig der ikke er kommet dertil endnu: Stop op. Stop med at løbe med bind for øjnene.

Du skylder dig selv at ændre vaner og prioriteter, så du ikke spilder livet med adfærd, som du reelt ikke ønsker.

Glædelig jul.

OM BLOGGEREN:

Ditte Maria Kollerup er 34 år og bosat i Gug. Hun er indehaver og kreativ direktør i byggefirmaet KFS Boligbyg og har 15 års erfaring med at udvikle arkitekttegnede boliger, indrette huse og det at designe hele Hjem til Nordjyderne. Derudover holder hun foredrag om generationsskifte, turnaround og byggeri. Hun har undervist i ledelse, hun blogger på sin egen hjemmeside og har lige udgivet e-bogen ‘Hjem’. Ditte Maria Kollerup går op i sundhed, elsker deleøkonomi og prioriterer bæredygtigt. Hun vil blogge om selvledelse, livets finurligheder og hvordan vi kan designe vores liv præcis, som vi ønsker det, når vi er ærlige overfor os selv. Og hinanden!


Nordjysk by hopper sammen på vægten for en bedre livsstil

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen

Mange vil gerne tabe sig i det nye år, og det er der nu en anderledes mulighed for i Sæby. Her kan borgerne nemlig melde sig til projektet ”Sæby hopper på vægten 2025”.

Deltager man, får man gratis træning i byens mange sportsfaciliteter, og så er der præmier til dem, der taber sig mest på de to måneder projektet løber.

Jette Johansen er en af dem der har valgt at melde sig til i Sæby Svømmebad.

- Jeg synes, jeg kan mærke det på alderen og vægten, så jeg trænger også lige til at blive kickstartet her i 2025, siger hun.

Handler ikke kun om at tabe sig

Konkurrencen handler ikke kun om at taber sig, men også om at ændre livsstil.

- Vi har lavet en lukket facebookgruppe, hvor jeg deler opskrifter på sund mad og sunde kostråd. Så vi håber, folk bliver sundere, siger Joan Burmeister, der er personlig træner og livredder i Sæby Svømmebad.

Man kan melde sig til som enkeltperson eller som hold. Samtidig deltager man i en konkurrence, hvor det hold, der taber sig mest, vinder 3000 kroner, og den person, der taber sig mest, vinder 1500 kroner.

Mange slankekure har dog den fejl, at folk tager på igen når kuren er slut. Men netop det, at det handler om at ændre livsstil, kan betyde en forskel for deltagerne i ”Sæby hopper på vægten 2025”.

- Sidste år var det ”Fiskedellerne”, der vandt. Siden da har de kun taget et kilo på tilsammen. De vandt sidste år, hvor de havde tabt rigtig mange kilo. Det har de bibeholdt, og de kommer stadigvæk herop og dyrker motion, siger Joan Burmeister.

Vil give rabat til deltagerne

Selv om Jette Johansen ikke regner med at vinde konkurrencen, håber hun på en anden gevinst, fordi hun er indehaver af en tøjbutikken Fru B, der sælger tøj til kvinder.

- Vi kommer til at give rabatter til dem, der har deltaget i ”Sæby på vægten 2025”, hvis de mangler nyt tøj. Og det gør vi forhåbentlig alle sammen efter de her par måneder, siger Jette Johansen.

Sidste år tabte de 125 deltagere 511 kilo tilsammen. Skulle man bo i Sæby, eller i nærheden, kan man stadig nå at melde sig til, da de også mandag vejer nye deltagere ind.


Her er ekspertens råd til at mindske risikoen for at blive hacket

Foto: Grafik / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Episoden med Alles Lægehus kan give anledning til mere snyd, og derfor skal man være særligt opmærksom ifølge eksperten.

Flere nordjyder har i løbet af weekenden modtaget en træls besked fra Alles Lægehus i sin e-Boks.

Her er de nemlig blevet gjort opmærksomme på, at deres personlige oplysninger er blevet hacket fra lægehusets system under et cyberangreb, som foregik tilbage i starten af december sidste år.

Anja Flou Zaar er blandt de nordjyder, som modtog beskeden, og hun blev både chokeret og bekymret over situationen.

Det kan du gøre

Jan Trzaskowski, der er juraprofessor ved Aalborg Universitet og som til dagligt beskæftiger sig med blandt andet med cybersikkerhed, har flere bud på, hvad man kan gøre for at beskytte sine personlige oplysninger.

 - Man kan sige, lige her er der jo ikke så meget at stille op, fordi skaden er sket, konstaterer han om cyberangrebet hos Alles Lægehus.

- Men generelt skal man jo have en vis 'cyber-hygiejne'. Man skal tænke over, hvor man giver oplysninger. Det kan også være oplysninger, som måske ikke er særlig følsomme, men som kan bruges af hacker, så man skal tænke sig om, hvem man giver oplysninger til, og hvem man engagerer sig med i forhold til behandling af oplysninger, pointerer han.

Derudover forklarer han, at man altid skal være kritisk, når man er på nettet. Men også telefonopkald og sms'er er noget, man skal holde øje med.

- Hvis der er nogen, der ringer til en eller sender en besked, hvor de tager udgangspunkt i nogle forhold, som måske er meget private, så skal man være meget forbeholden, forklarer han og tilføjer.

- Man skal selvfølgelig lade være med at opgive pinkoder, betalingsoplysninger og alt muligt andet godt. Hvis man er det mindste i tvivl, når der er en, der ringer, så må man lægge røret på og selv ringe op til for eksempel Alles Lægehus, banken og så videre.

Alles Lægehus kan give anledning til mere snyd

Særligt den nylige situation med Alles Lægehus, som mange nordjyder står i lige nu, bør også give forbrugerne en skærpet mistanke i den kommende tid ifølge eksperten.

- Hvis der er nogen, der skriver ud eller ringer ud og siger, at de kommer fra Alles Lægehus, så skal man tænke sig godt om, og man skal selvfølgelig også være opmærksom på, at der kan være nogen hackere, der vil udnytte den situation, vi er i lige nu, hvor der er en masse kunder hos Alles Lægehus, som er nervøse, forklarer han.

- Det vil sige, at hvis man får en besked, et opkald eller en mail fra nogen, der foregiver sig at komme fra politiet eller fra datatilsynet eller Alles Lægehus, som siger, de er i gang med at undersøge noget omkring det her datalæg, kan du lige hjælpe os? Så skal man også være særligt kritisk, afslutter Jan Trzaskowski.


Det så hurtigt sort ud, men nordjyde gjorde det, ingen troede var muligt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Med kun 16 kampe i bogen var Jens August ikke levnet mange chancer.

Jens August Levorsen fra BK Pugilist bokseklub i Frederikshavn havde blot bokset 16 kampen, inden han pludselig stod overfor en norsk landsholdsbokser søndag.

Derfor var Jens August ikke levnet mange chancer, og allerede fra start røg han kortvarigt i gulvet, efter nordmanden gav ham en på hovedet.

Men helt utrolig kom Jens August Levorsen tilbage i kampen, og især i den sidste omgang udboksede han sin modstander, der desuden fik en advarsel fra dommeren for uren boksning.

Dermed endte nordjyden helt fortjent med sejren.

Han boksede i U19 67 kilo klassen, hvor han var oppe imod den Norske landsholdsbokser Eldar Redzic fra Moss Bokseklub.

Boksestævne er en succes

Det var blot en af mange boksekampe, der søndag udfoldende sig i Nørresundby.

En af Danmarks største bokseturneringer Viking Box Cup blev nemlig tradition tro afviklet den første weekend i det nye år af den gamle hæderkronede Lindholm Bokseklub.

I år er det 29. gang, man afholder arrangementet, og så er der endda rekorddeltagelse med hele 240 tilmeldte boksere.

Viking Box Cup har efterhånden fået et godt ry uden for Danmark, så i år er der deltagere fra England, Irland, Frankrig, Spanien, Ukraine, Norge, Sverige og Belgien, foruden boksere fra flere Danske klubber.

Viking Box Cup er en turnering for boksere i ungdom U17, U19 og Eliterækken, Lørdag blev de indledende- og semifinalekampene bokset, mens søndagen stod i finalernes tegn. Her skulle man nemlig igennem hele 46 finalekampe. 

Ud af syv de syv deltagende boksere fra den nordjyske klub var hele seks at finde i finalerne, og det var til stor glæde for formanden af Lindholm Bokseklub Henrik Christensen:

Sluttede med en brækket næse

Finaledagen sidste kamp blev en lokal affære mellem to træningskammerater fra den arrangerende klub Lindholm Bokseklub.

I plus 92 kilo mødtes de to klubkammerater Arthur Ostapenko og Marcus Hjalager, og det sluttede noget dramatisk.

Marcus Hjalager blev nemlig ramt hårdt i ansigtet, og kamplederen stoppede derfor kampen, mens blodet fossede ud af Marcus Hjalagers næse.


Anja spærrede øjnene op, da hun så beskeden på e-Boks

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Foruden Anja Flou Zaar har 28 personer henvendt sig til TV2 Nord med beskeden om, at deres oplysninger er stjålet fra Alles Lægehus.

Der er efterhånden ikke langt mellem datalæk og hackerangreb, og fredag trillede endnu en besked så ind om det hos Anja Flou Zaar.

Denne her gang var det hendes tur til at få sine personlige oplysninger stjålet - men den helt store overraskelse lå i, at de var blevet hacket fra Alles Lægehus.

- Jeg har haft den samme læge i Hjørring de sidste 18 år, og det er ikke hos Alles Lægehus. Så det giver absolut ingen mening for mig, siger Anja Flou Zaar.

Se hele indslaget her:

Én af mange

Allerede i går kunne TV2 Nord fortælle, at der var landet beskeder i flere nordjyders e-Boks. Flere af dem har siden henvendt sig og fortalt, at også de undrer sig over beskeden.

'Jeg har også modtaget beskeden, men har intet med lægehuset at gøre,' skriver flere i kommentarsporet TV2 Nords Facebookside.

Det siger Alles Lægehus

I et skriftligt svar til TV2 Nord siger Alles Lægehus følgende:

Vi følger løbende udmeldingerne fra Center for Cybersikkerhed og er fuldt bevidste om det høje trusselsniveau for angreb fra cyberkriminelle i Danmark. Vi samarbejder med en anerkendt professionel leverandør om vores IT og hosting af vores servere. Og vi følger best practice for IT-sikkerhed og implementerer løbende foranstaltninger for at styrke vores systemer og sikkerhed. Samtidig må vi erkende, at selv omfattende sikkerhedsforanstaltninger ikke kan garantere beskyttelse mod meget ressourcestærke kriminelle grupper.

Vi har fra begyndelsen arbejdet vedholdende sammen med politi, myndigheder og anerkendte eksperter i it-sikkerhed for at håndtere angrebet – og det gør vi fortsat. Vi ser på denne hændelse med den største alvor, og vi har handlet ud fra at kunne kommunikere så hurtigt som muligt og helst direkte med alle berørte, så snart de præcise omstændigheder og tilgængelige informationer gav os mulighed for dette. Der er sendt information til alle patienter i vores databaser via e-boks.

Vi er meget kede af de gener, som de berørte oplever efter det hackerangreb, kriminelle har gennemført på vores system. Hvis patienter har spørgsmål eller tvivl, skal de ikke tøve med at kontakte os på data@alleslaegehus.dk. Så vil vi hjælpe med svar og konkret information om opbevaring af data m.m. Vi behandler alle henvendelser grundigt og fortroligt. Det betyder også, at der godt kan gå nogle dage, før man får svar på en henvendelse.

Hvad kan hackere bruge dit CPR-nummer til?

Selvom Alles Lægehus skriver i beskeden, at de personlige oplysninger i mindre grad er hacket, så er det utrygt, lyder det fra Anja Flou Zaar.

- Lige nøjagtig med CPR -nummer, det er ret meget personligt, og det, er jeg træt af, er ude i omløb, og jeg frygter da, at de kan blive brugt til noget pengemæssigt, altså via min bank eller et eller andet, konstaterer hun.

Jan Trzaskowski er juraprofessor ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig til dagligt blandt andet med cybersikkerhed. Herunder kan du hører hans forklaring på, hvorfor hackerne vil have vores oplysninger.

På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside fremgår det, at det er normal praksis for et lægehus at gemme patientjournaler i mere end 10 år.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I overgangen til regn bliver der risiko for isslag, hvilket kan give farlige situationer på veje og stier.

En barsk omgang vintervejr rammer Danmark søndag aften og natten til mandag, når et lavtryk sender både sne, kraftig blæst og regn ind over landet.

I perioder kan der endda komme snestormslignende tilstande, da dele af landet kan se frem til kraftigt snefald, der sammen med den tiltagende blæst risikerer at give snefygning.

TV 2 Vejret har i forbindelse med det barske vintervejr udsendt et varsel om netop kraftigt snefald.

I Østjylland og Nordjylland er der varslet op mellem ti og 15 centimeter sne i perioden søndag klokken 19 til mandag klokken 9.

For resten af landet er der udsendt varsel om mellem fem og ti centimeter sne mellem søndag klokken 17 og mandag klokken 3.

Foto: TV2 Vejr

Klokken 18: Sneen falder

Snevejret begynder at trække ind over det sydlige Jylland fra midt på eftermiddagen.

Herfra breder det sig mod nordøst. Ved 18-tiden forventes snevejret at falde over den sydlige halvdel af Jylland og det meste af Fyn.

I forbindelse med sneens ankomst begynder vinden at tage til i styrke. En hård vind til kuling fra sydøst vil blæse ind over de sydvestlige landsdele.

Foto: TV 2 Vejret

Klokken 22: Udbredt snefald og risiko for isslag

I løbet af aftenen vil de fleste danskere opleve snefald og kraftig blæst. Faktisk er det stort set kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

Længst mod sydvest begynder varmere luft at strømme op over landet, hvilket får nedbøren til at gå over i regn.

I overgangen til regn bliver der risiko for isslag, hvilket kan give farlige situationer på veje og stier.

Foto: TV2 Vejret

Klokken 1: Landet deles i to

Ud på natten bliver landet nærmest delt i to.

Mod syd er nedbøren blevet til regn, mens der endnu forventes snevejr mod nord, hvilket tæller det nordlige og østlige Jylland samt Nordsjælland.

Mest barskt bliver det i Nordjylland og Østjylland, hvor der sammen med snevejret vil blæse op til en hård kuling fra sydøst med vindstød af op til stormstyrke.

Foto: TV2 Vejret

Klokken 4: Sne mod nord

I de tidlige morgentimer er det kun Nordjylland, hvor sneen fortsat falder. Selvom det stadig blæser, vil sneen dog ikke fyge, da den ventes at falde som tøsne.

Mens nordjyderne står op til snevejr, vil resten af landet opleve regn mandag morgen og markant mildere vinde – helt op til 10 graders varme.

Først i løbet af mandag morgen og formiddag hører det op med at sne, mens regnvejret først slipper landet mandag eftermiddag.

Foto: TV2 Vejret