Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Blog: Om håndsprit i lommeformat og respekt i storformat

Foto: Karen Kimmer Lemvig

Christian Borrisholt Steen opfordrer til storsind og giver et par tips til at holde den gode tone og humøret oppe.

Er der grund til at fare i flint og rase ud på Facebook, fordi der mangler håndsprit ved indgangen til en forretning? Eller er der en anden måde at gribe coronasituationen an?

Var der heller ikke mere håndsprit i flasken, da du kom ind i forretningen? Det er irriterende, ik?

Jeg er sikker på, at de fleste her under Covid19-pandemien har oplevet, at der ikke kom noget ud af flasken, når de kom ind i en forretning og lige ville desinficere hænderne efter Mettes og sundhedsmyndighedernes anbefaling.

Jeg vælger at tro, at den manglende håndsprit ikke skyldes, at forretningerne og deres medarbejdere bevidst har valgt at snyde lige præcis dig for muligheden for at afspritte dine hænder. Jeg vælger til gengæld at tro, at de pågældende butikker og medarbejdere gør alt, hvad de kan for at holde øje med, at der ikke kommer til at mangle håndsprit i indgangen til butikken.

Christian Borrisholt Steen

Jeg tror, at vi alle har oplevet det. Til gengæld er det tilsyneladende vidt forskelligt, hvordan vi hver især vælger at reagere på oplevelsen efterfølgende.

Jeg har set flere harmdirrende opslag på Facebook, hvor folk har valgt at hænge navngivne forretninger ud, fordi butikken ikke havde sørget for, at der var håndsprit til fri afbenyttelse. Det er én måde at reagere på. Man kunne også have valgt en anden tilgang.

- De snyder dig ikke bevidst!

Jeg vælger at tro, at den manglende håndsprit ikke skyldes, at forretningerne og deres medarbejdere bevidst har valgt at snyde lige præcis dig for muligheden for at afspritte dine hænder. Jeg vælger til gengæld at tro, at de pågældende butikker og medarbejdere gør alt, hvad de kan for at holde øje med, at der ikke kommer til at mangle håndsprit i indgangen til butikken.

Men de seneste uger har flere været på ferie, og i mange butikker skal der løbes stærkt for at følge med – både med at pakke ud og sætte varer på hylderne, med at betjene købelystne kunder og selvfølgelig også med at sørge for, at der er håndsprit i flasken til dig, når du kommer.

OM BLOGGEREN

Christian Borrisholt Steen er familiefar, vendelbo, ordkløver og foredragsholder med en forkærlighed for dialog om etik, tro og eksistens. Han er cand.mag. i Samfundsfag og Psykologi fra Aalborg Universitet og har en masteruddannelse i etik og værdier i organisationer fra Aarhus Universitet. Han var i perioden 2012 til 2018 medlem af Det Etiske Råd.

Men det kunne jo være, at kunden lige før dig, havde tømt håndspritflasken, og at du lige akkurat nåede at komme den travle medarbejder, som skulle sørge for at påfylde håndsprit, i forkøbet. Og måske var den pågældende medarbejder i samme sekund, som du besluttede dig for, at din oplevelse skulle medføre et harmdirrende opslag på Facebook, netop på vej ud på lageret efter friske forsyninger af håndsprit.

Jeg ved det ikke, og det gør du formentligt heller ikke. Men for at undgå problemet i fremtiden, har jeg et forslag, som alle er velkomne til at lade sig inspirere af.

Hav håndsprit klar 

I min familie – sikkert som i mange andre familier - har vi gjort det til en vane, at vi altid har små praktiske flasker håndsprit i både bilen og i lommen eller tasken. Vi har også gjort det til en vane, at både store og små bruger håndsprit, inden vi går ind i en butik og igen, når vi kommer ud af butikken.

Og skulle det smutte en enkelt gang, så skal vores seksårige søn nok gøre os opmærksom på, at vi skal huske at bruge håndsprit.

Du kan købe de små flasker med håndsprit i de fleste dagligvarebutikker. Men husk at spritte af, inden du går ind i butikken – og skulle butikken være løbet tør for håndsprit i indgangen, så mind stilfærdigt nærmeste medarbejder om det - i stedet for at hænge både butikken og medarbejderne ud på Facebook.

På denne måde passer vi alle sammen på hinanden – også på de butiksmedarbejdere, som hver dag knokler for at sikre, at vi alle sammen har noget i køleskabet og i fryseren.

God sommer!


Reagerer på dyster orkester-melding: - Det er rigtig ærgerligt

Næste år må symfoniorkester igen folde hænderne og håbe på det bedste, for hjælpen er ikke på vej.

Uligheden er til at tage og føle på ifølge folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Kommentaren falder ovenpå meldingen om, at Nordkraft Big Band ikke er at finde på den nye finanslov.

TV2 Nord har tidligere beskrevet, hvordan Nordkraft Big Band har måtte kæmpe for fast statslig støtte. At de efter en del økonomisk usikre år havnede på finansloven for nu igen at være blevet smidt af den.

Den problematik har TV2 Nord tidligere foreholdt folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), som anerkendte og pointerede uligheden på kulturområdet.

- Fordelingen er skæv. Det skal der rettes op på. En af de ting man kan gøre, er at sætte Nordkraft Big Band fast på finansloven, sagde Bjarne Laustsen i oktober.

Se indslaget, da TV2 Nord besøgte Nordkraft Big Band i oktober og drøftede udsigten til fratagelsen af støtte:

Opråb for døve ører

Det er derfor slående, at bandet efter adskillige opråb alligevel står tomhændet tilbage, mener Bjarne Laustsen.

- Det er rigtig ærgerligt, fordi vi i Nordjylland kun får tilskud til et symfoniorkester, fordi vi kan jo se, at andre regioner har fået tilskud til både tre og fire, siger folketingspolitikeren.

Der er dog en flig af håb at ane, hvis man spørger det nordjyske medlem på Christiansborg.

- Jeg håber på, at man i Kulturministeriet kan lave det, man kalder et kulturelt aktstykke, fordi man har nogle penge, der ikke er blevet forbrugt. Og der håber jeg så, at Nordkraft Big Band kan komme på, så de kan leve videre - også i 2025.


Foto: Malene Ruwald

Mandag middag fløj et af Flyvevåbnets Challenger-fly på den nordjyske himmel.

I 25 år har Flyvevåbnet haft Challenger-fly til at flyve rundt på himlen, og det skal fejres. Derfor afholder de mandag en lavflyvning , og der var derfor gode muligheder for at få øje på de blågrå fly.

Jubilæumsflyvningen foregik således i tidsrummet fra klokken 12-12:38. Flyvningen skulle være foregået fra klokken 10-10.38, men blev udskudt grundet kraftig sidevind.

Se ruten og tidspunkter i Facebookopslaget her:

Flyene er siden 1999 blevet brugt til alt fra kongelige flyvninger til militære operationer rundt om i verden. Besætningsmedlemmer fra Eskadrille 721 har blandt brugt Challenger-flyene i forbindelse med missioner vedrørende pirateri, menneske- og narkosmugling samt eftersøgning på Grønland.


15 års musikalsk historie lakker mod enden: - Det er helt urimeligt

Gulvtæppet er blevet hevet væk under Nordkraft Big Band, der nu igen står uden økonomisk støtte. Et band der måske ikke eksisterer til næste år.

Der er vindere, og der er tabere. Og en af de helt store tabere er Nordkraft Big Band.

Efter to år på finansloven er det slut med økonomisk sikkerhed og støtte fra staten.

- Det er noget af en mavepuster, siger en nedslået manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.

Uden vished om bandets økonomiske situation finder de det vanskeligt at planlægge koncerter og events ud i fremtiden, fordi de ganske enkelt ikke ved, om de har penge til det.

- Vi kigger ind i 2025 med så nedsat aktivitet, at det lige så stiller ligner en afvikling, siger Peter Lund Paulsen.

Nordkraft Big Band har eksisteret i 15 år som en pendant til Aalborg Symfoniorkester, der er det eneste orkester i Nordjylland, der er sikret økonomisk støtte.

- Det er 15 års historie, der slutter. Det er helt ubegribeligt, siger manageren.

Knæfald for ministeren

I et spørgsmål til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) fra oktober blev han adspurgt, hvorfor den årlige støtte til Nordkraft Big Band frafalder, samt hvordan det kan hænge sammen, at tilskudsniveauet i Nordjylland i forvejen er væsentligt lavere end i resten af landet. Til det lød en del af svaret som følger:

'Først og fremmest vil jeg gerne fastslå, at det er vigtigt for mig såvel som regeringen at sikre en geografisk balance på kulturområdet'.

Og det lyder jo også meget godt, men når finansloven nu er forhandlet færdig og Nordkraft Big Band ikke er at finde, klinger det lidt hult i ørerne på bandet.

- Grundlaget for musikernes aktivitet i Nordjylland forsvinder, siger Nordkraft Big Bands manager.

Bandet håber derfor på en hjælpende hånd fra kulturministeren, og det er ikke noget nyt for bandet at skulle falde på knæ for ministeren.

- Vi håber, at det er muligt med en redningskrans fra kulturministeren, ellers er det dødsstødet det her, siger Peter Lund Paulsen.

Se indslaget fra da TV2 Nord besøgte Nordkraft Big Band i oktober og drøftede udsigten til fratagelsen af støtte:

11-1 til Hovedstaden

Som det forlød sig i spørgsmålet til kulturministeren, er tilskudsniveauet til nordjyske kulturtilbud væsentligt lavere end i resten af landet. Mest markant er forskellen mellem Nordjylland og Hovedstaden. Alene i Hovedstadsområdet får 11 orkestre fast finansiering fra staten, mens det i Nordjylland kun er Aalborg Symfoniorkester.

På kortet ses hvilke orkeste, der får fast statslig støtte. Støtten uddeles af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik (et fagligt armslængdeorgan)

Den problematik har TV2 Nord tidligere forholdt folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), som anerkendte uligheden på kulturområdet.

- Hver gang man giver 100 kroner til Hovedstadsområdet, giver man en krone til Nordjylland, og det er ikke godt nok, lød det her fra folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S).

Foruden, at Nordkraft Big Bands manager ud fra et personligt perspektiv er ked af, at der om kort tid måske ikke er et band at spille sammen med, sender det ifølge ham et kedeligt signal til yngre generationer.

- Når vi ikke engang kan leve af musikken, hvordan skal vi så motivere vores elever, når vi underviser på musikskoler rundt om i Nordjylland. Der er jo ingen, der får lyst til at flytte til eller blive boende i Nordjylland som musiker, siger manager for Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen.


Politiker har 'sikret' nordjyske gymnasier - men rektorer er ikke begejstrede

Den nye finanslov tager med en hånd og giver med den anden. I det store hele gør det næsten ingen forskel for små, pressede gymnasier.

'Bare fordi vi har færre elever i Nordjylland, og derfor mindre hold, skal man stadig have muligheden for fysik eller musik på A-niveau. De unge kan blive i deres lokalmiljø og få deres uddannelse. Det er en vigtig sejr'.

Sådan skriver det nordjyske folketingsmedlem Theresa Berg (SF) i en mail til TV2 Nord.

Hun har kæmpet for at sikre de små nordjyske gymasier i finansloven for 2025. Der var nemlig lagt op til en reform, der ville fjerne tilskud til udkantsgymasier samt en fjernelse af tilskud til udstyrstunge A-fag som kemi, fysik og musik.

Theresa Berg (S) har sammen med andre politikere sikret, at der stadig er tilskud til A-fag, på trods af regeringens oprindelige spareplan. Men det tidligere tilskud til udkanstsgymnasier fjernes.

I stedet kommer der et nyt tilskud til gymnasier i landkommuner - men det kommer også til at gavne større gymnasier som eksempelvis Hjørring og Støvring.

- Vi er da glade for, vi ikke skal spare, men det ændrer ikke noget stort for os små gymnasier, lyder det fra Per Knudsen, der er rektor på Brønderslev Gymnasium.

Gymnasiet har 375 elever.

- Vi er dybt frustrerede, og vi havde håbet på en taxameter-ordning, der hjælper os med reelle problemer, siger han.

Så meget får de

Fjerritslev Gymnasium stod til at skulle spare 200.000 kr. Nu får skolen i stedet 200.000 kr.

Nørresundby Gymnasium og HF stod til at skulle spare 1 million kroner og nu får de 1 million kroner.

Vesthimmerlands Gymnasium, Thisted Gymnasium, Morsø Gymnasium og Dronninglund Gymnasium er sikret en halv million kroner mere.

Kilde: Theresa Berg (SF), folketingsmedlem.

Hans kollega, Mikkjal Niels Helmsdal, rektor på Fjerritslev Gymnasium, stemmer i.

- Vi er ikke blevet reddet. Vi kører lige så tungt økonomisk i 2025, som vi gør nu - der er selvfølgelig en lille forbedring, men det redder os ikke.

Gymnasiet har omkring 300 elever.

- Vi klarer os et par år

Han forklarer, at hans gymnasium skulle have fire millioner kroner årligt ekstra, for at være på niveau med andre gymnasier, der kan fylde klasserne med 28 elever. Det er nemlig dyrt at have flere klasser med få elever. Derfor har ledelsen på gymnasiet de seneste år lavet store nedskæringer for at få økonomien til at hænge sammen.

Man fristes jo til at spørge, hvor længe man så egentlig kan drive gymnasiet, når økonomien er så stram?

- Jeg vil helst ikke male dommedag på væggen. Vi klarer os et par år frem, så må vi se, hvad der sker, siger han og tilføjer efter en kort pause:

- Vi har en langtidsplan de næste ti år, og vi skal nok få det til at hænge sammen, men selvfølgelig bliver det sværere og sværere at konkurrere, når vi ikke har midlerne til at tilbyde eleverne det samme som andre gymnasier.

Den eneste løsning, han kan se, er, at man sætter fokus på at hjælpe de gymnasier, der har strukturelle problemer, fordi de ligger i områder med få mennesker.

- Jeg vil stærkt opfordre til, at man finder en løsning, for problemet er ikke løst med den her taxameterreform. Vi bliver forfordelt på et forkert grundlag, mener han.


Stort projekt: - Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge!

Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Arkivfoto.

Unges mentale sundhed skal have et boost, og man vil forsøge at få flere i job og uddannelse.

I Aalborg vil man have flere unge i arbejde, man ønsker at flere starter og gennemføre en uddannelse, og man ønsker at forbedre unges mentale helbred - og man ønsker også at mindste fraværet allerede i folkeskolen.

Derfor er der skabt en såkaldt 'trivselsalliance' mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland, foreningsliv og erhvervsliv, som sammen skal arbejde hen mod netop det.

- Vi skal blive bedre til at hjælpe de unge som mistrives. Vi skal tænke i nye løsninger og give de unge redskaber til at mestre eget liv. Gode eksempler på det er vores mestringsindsats i folkeskolen og arbejdet med ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser. De gode erfaringer herfra og erfaringerne fra "Kulturvitaminer" og Aalborg Try Out" skal bringes i spil i dette partnerskab, siger Jes Lunde (R), rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Lige nu er de i gang med at udforme nogle konkrete indsatser, der skal kunne gøre en mærkbar forskel for trivslen blandt unge. Der er desuden fokus på at støtte unge i udsatte positioner. Og derfor er Den Obelske Familifond gået med i samarbejdet.

Planen er, at det samarbejdet skal være en langsigtet investering, og at det er de unge selv og deres erfaringer skal bidrage til den samlede trivselsindsats.

- Unges levede erfaringer vil fortsat stå helt i centrum. Deres stemmer er essentielle for at kunne skabe det kvalificerede og nuancerede grundlag for Aalborgs samlede og helhedsorienterede trivselsindsats, siger Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i SUS - Socialt Udviklingscenter.