Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skole har haft mødepligt trods krav om hjemsendelse - skoleleder beklager

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Læsø Skole må åbne helt op fra mandag i næste uge.

Landets skolebørn har været hjemsendt siden 15. december sidste år, men på Læsø Skole har der været mødepligt for skolens elever.

Siden midten af december sidste år har det været et krav fra myndighedernes side, at landets skolebørn skulle hjemsendes og have virtuel undervisning. 

Men sådan har det ikke foregået på Læsø. Her har der til gengæld været mødepligt, hvor eleverne har skullet møde fysisk op uden for skolens matrikel. Det har eksempelvis været i naturen eller på biblioteket.

Det bekræfter skolelederen på Læsø Skole, Henrik Mogensen, over for TV2 Nord. 

- Vi kunne godt have sendt dem hjem, men vi vurderede, at der ikke var nogen smitte herovre, siger Henrik Mogensen. 

Mødepligt for skolens elever

TV2 Nord har mandag været i kontakt med en forælder, der undrer sig over skolens beslutning om mødepligt, når det er imod myndighedernes retningslinjer. 

I december sidste år meldte myndighederne nemlig ud, at alle elever i folkeskoler og fri- og privatskoler skulle være hjemsendt fra 15. december sidste år til og med 4. januar 2022.

Men TV2 Nord er kommet i besiddelse af en besked, som skolelederen på Læsø har sendt ud til skolens forældre. Her skriver han blandt andet, at der er mødepligt for eleverne på skolen: 

- Det er i mine øjne og set i lyset af det meget lave smittetal på Læsø en rigtig god plan, som skolens medarbejdere har strikket sammen i de fem nedlukningsdage, der er rundt om juleferien med mødepligt, skriver skolelederen.

Skolelederen på Læsø Skole har sendt en besked ud, hvor han skriver, at der er mødepligt for skolens elever.

Gjort det bedste for børnene

Inden jul mødtes eleverne til undervisningen på tværs af klassetrin, men efterfølgende har skolen fundet ud af, at det var imod retningslinjerne, og derfor mødes eleverne nu kun med deres klasser. 

Henrik Mogensen mener dog, at skolen har truffet beslutningen på baggrund af børnenes tarv. 

- Vi har undgået, at vores børn skulle sidde foran en skærm og i stedet for har de haft socialt samvær med deres kammerater, siger skolelederen. 

Det kan være, at vi har lavet en fejltolkning. Det kan jeg kun beklage.

Henrik Mogensen, skoleleder, Læsø Skole

Han undrer sig over, at der ikke er blevet kigget på antallet af smittede i de forskellige kommuner, så kun kommuner med et højt smittetal skulle lukke deres skoler. 

- Hvorfor differentierer man ikke? Vi havde ikke noget smittetryk. Vi er ikke modstandere af reglerne, siger Henrik Mogensen og understreger, at de har gjort det, som de mener, der var bedst for børnene. 

Skolelederen beklager

Han mener ikke, at skolen bevidst har omgået myndighedernes regler om, at alle landets skulle lukke fra midten af december sidste år og til begyndelsen af i år. Alligevel beklager han. 

- Det kan være, at vi har lavet en fejltolkning. Det kan jeg kun beklage. Jeg beklager, fordi der er en regel, som vi måske har brudt os imod, siger Henrik Mogensen. 

- Ikke det bedste at sende dem hjem foran en computer

Også Lotte Keller, der er konstitueret kommunaldirektør og social- og børneforvaltningschef i Læsø Kommune, fortæller, at kommunen ikke har forsøgt at omgå reglerne. 

- Vi har ikke tænkt, at vi har brudt reglerne, men vi har nok ikke brugt al tiden på at læse reglerne. Det kan godt være, at vi ikke har læst kravene godt nok, siger Lotte Keller. 

Hun holder fast i, at skolen har gjort det, der har været bedst for børnene.

- Jeg mener, at det rent trivselsmæssigt ikke er det bedste at sende dem hjem foran en computer. Sidste gang fandt vi ud af, at det ikke var synderligt smart, at eleverne skulle sidde bag skærmen. Vores tanke har været sund fornuft, siger Lotte Keller.  

Efter TV2 Nord har talt med kommunaldirektøren, er det blevet besluttet, at eleverne ikke får fravær, hvis ikke de møder op tirsdag.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.