Offentlig transport lukker, og flere skoleklasser sendes hjem i store dele af Nordjylland
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Regeringen vil lukke for al kollektiv transport i store dele af Nordjylland.
Lukningen af kollektiv transport vil gælde i kommunerne Jammerbugt, Vesthimmerland, Læsø, Frederikshavn, Hjørring, Thisted og Brønderslev.
Nedlukningen træder i kraft mandag 9. november.
Det erfarer TV2.
Flere skoleelever sendes hjem
Ifølge TV 2s oplysninger vil regeringen desuden opfordre til, at borgere generelt ikke krydser grænserne både til og fra de syv kommuner.
Derudover vil flere skoleelever blive sendt hjem i kommunerne, erfarer TV 2. Elever i 5.-8. klasse skal have fjernundervisning hjemmefra, mens 0.-4. klasse og 9. klasse fortsat kan møde op.
Desuden vil al kultur- og idrætsliv samt forlystelser blive lukket ned i de syv kommuner. Dog kan professionel sport uden tilskuere fortsætte.
Også alle restauranter, caféer, værtshuse og andre serveringssteder vil blive lukket ned, erfarer TV 2.
Det er endnu uklart, hvornår de enkelte restriktioner vil træde i kraft.
Mutation kan sætte vaccine i fare
Nye restriktioner og tiltag i de syv kommuner skyldes, at der er fundet en mutation af coronavirus blandt danske mink, som ifølge regeringen kan betyde, at en kommende coronavaccine ikke vil virke.
Allerede onsdag bebudede regeringen på et pressemøde, at der vil komme nye restriktioner i Nordjylland.
Samtidig meldte regeringen ud, at alle mink i hele landet skal aflives.
Nedlukningen i de syv kommuner skyldes, at der er fundet en mutation af coronavirus blandt danske mink, som ifølge regeringen kan betyde, at en kommende coronavaccine ikke vil virke.
Regeringen vil på et pressemøde torsdag klokken 18.30 uddybe de strammere restriktioner i de syv rame nordjyske kommuner.
OPDATERES...