Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Minkavlere må igen vente på erstatning: - Man bliver snart skør i hovedet

Tidligere minkavler Dion Hjørringgaard kan se lyset for enden af tunellen, men er træt af, hvor mange usikkerheder der endnu er forbundet med erstatningen for hans nedlukkede minkfarm.

Der kan gå op til fem år endnu, før alle minkavlere har modtaget deres erstatning. Det viser en orientering fra Trafikstyrelsen til Fødevareministeriet.

De første 25 minkerstatningssager bliver netop nu behandlet, men de er forsinkede - igen. 

Derfor tyder alt, ifølge Jyllands-Posten, på, at man ikke vil kunne nå at udbetale erstatningen på i alt 19 milliarder til alle 1000 danske minkavlere inden 2024, som det ellers var planen.

Nogle minkavlere skal måske endda vente helt indtil 2027 på at få pengene udbetalt. 

- Det er alt, alt, alt for lang tid, lyder det fra tidligere minkavler i Brovst, Dion Hjørringgaard, som i første omgang var blevet lovet sin nedlukningserstatning tilbage i maj. 

- Nu er der udsigt til, at jeg får erstatningen og kan komme videre med mit liv i efteråret, men jeg ville blive skør i hovedet, hvis jeg skulle vente meget længere, siger han. 

En langsommelig process 

Onsdag mødes fødevareminister Rasmus Prehn med Folketingets partier for at drøfte, hvad man kan gøre for at undgå flere forsinkelser, og selvom fødevareministeren vil arbejde for, at Dion Hjørringgaard og de andre minkavlere får deres erstatning i senest 2024, så gør den komplekse sagsbehandlingsprocess med stor sandsynlighed deadlinen urealistisk. 

Baseret på erfaringen med de første 25 minkerstatningssager, lyder der derfor en advarsel fra Trafikstyrelsen, der også er sekretariat for de uafhængige taksationskommisioner og arbejder med avlernes erstatning: 

Arbejdet med at udbetale erstatning for samlet cirka 19 milliarder kroner til minkavlere i Danmark går ikke hurtigt nok, hvis det skal lykkes at få pengene ud til avlerne inden udgangen af 2024, mener de.

- Det er ikke let, for man er låst fast. Man bliver sådan lidt depri af at gå og vente - ikke kun på pengene, men også på en afklaring, lyder det fra Dion Hjørringgaard. 

Mister troen på systemet

Den nordjyske minkavler så måbende til, da de 3000 mink, som var hele hans levebrød, blev slagtet for nu godt to år siden. 

Han søgte nedlukningserstatning med det samme og har siden skabt sig en ny karriere som lastbilchauffør. Selvom han er fint tilfreds med sin nye tilværelse, så er der meget frustration og savn forbundet med den gamle.

- Det er et fint job, men det var meget skønnere at være minkavler. Det var det, jeg brændte for, men de har smadret hele infrastrukturen omkring erhvervet, så det bliver aldrig det samme igen, siger han. 

Man tager modet fra iværksættere som minkavlere jo er, og det synes jeg er en skam. Hvis man nu bare fik de penge udbetalt, tror jeg, at mange erstatningspenge ville blive omdannet til arbejdspladser igen

Dion Hjørringgaard

Dion Hjørringgaard er en af de første 25 danskere, der fik besøg af den såkaldte taksationskommission, som skulle vurdere, hvor meget han skal have i erstatning. Det betyder også, at han var en af de første minkavlere, der skulle modtage sin del af erstatningspuljen på i alt 19 milliarder kroner.

 Men der står stadig ingen penge på kontoen.

- Jeg kan se lyset for tunellen, men der er så mange usikkerheder forbundet med det, siger han.

Og selvom en stor del af frustrationen ligger i uvisheden om den lovede erstatning, så handler det lige så meget om at være skuffet over systemet: 

- Man tager modet fra iværksættere som minkavlere jo er, og det synes jeg er en skam. Hvis man nu bare fik de penge udbetalt, tror jeg, at mange erstatningspenge ville blive omdannet til arbejdspladser igen, siger han og understreger: 

- Jo længere tid man går og venter, jo mere mister man troen på systemet og lysten til at gøre noget aktivt - og det er virkelig dårligt for landet og os som minkavlere, for vi mister lidt livsglæden, selvom det lyder så voldsomt.

Der er cirka 1000 minkfarme landet over, der skal vurderes for at få erstatning.

TV2 Nord besøgte Dion Hjørringgaard og hans nedlagte minkfarm i Brocst tilbage i juni. Se indslaget her: 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.