Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Første dag med aflivninger: Minister svarer på kritik af minkstrategi

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I dag startede Fødevarestyrelsens deres store aflivningsopgave af nordjyske mink.

Kritikken kommer både fra minkavlere, der føler, at kompensationsordningen er urimelig, men også fra nordjyske folketingspolitikere, der vil have ændret strategien.

- Jeg føler mig virkelig trådt på.

Sådan lyder det fra minkavler Poul Frederiksen, der i dag nægtede Fødevarestyrelsens aflivningshold adgang til sin farm. Politiet blev tilkaldt af Fødevarestyrelsen, og myndighederne fik herefter adgang uden dramatik.

For Poul Frederiksens minkfarm er konstateret smittet med coronavirus, og derfor skal samtlige af hans mink aflives. En process, han har fuld forståelse for, men han er utilfreds med, at han kun bliver kompenseret for 20 procent af driftstabet og ikke får fuld kompensation.

Poul Frederiksen nægtede Fødevarestyrelsen adgang, og politiet måtte tiltvinge sig adgang. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- Regeringen har meldt ud, at de vil hjælpe os med at komme videre, men de saver jo totalt det her erhverv ned. På en almindelig lille familiebedrift, vil der være 1,2 millioner kroner i forskel (på at få 20 procents kompensation i forhold til fuld kompensation red.). Det er total urimeligt, siger Poul Frederiksen.

De nyeste tal viser, at antallet af minkfarme, der skal slåes ned nu har rundet 150, og de har til sammen mere end 1,5 millioner mink.

Af dem er 63 smittede, 50 er mistænkte og de resterende ligger inde i den 7,8 kilometer radius, som gør, at de også skal aflives.

Ekspropriation eller ej

Men der er mening med ordningen. Det forklarer Fødevareminister, Mogens Jensen.

- Der er en forskel fordi, at for de ikke-smittede farme er der tale om ekspropriation, og for de smittede farmes vedkomnde handler det om, at der skal være et incitament til at man holder farmen smittefri, siger han.

Udgangspunktet må være, at når staten kommer og forlanger, at folks dyr skal slås ihjel, så får man fuld kompensation.

Per Larsen, Medlem af Folketinget, Konservative

Mogens Jensen siger til TV2 Nord, at den anvendte kompensationsordning ikke er ny, men tværtimod er blevet brugt ved aflivning af smittede dyr tidligere.

- Og jeg mener, der er tale om en fair kompensation, siger han.

 

Kritik fra Christiansborg

Mogens Jensen får ikke bare kritik af minkavlere i Nordjylland, men også fra nordjyske medlemmer af Folketinget.

- Jeg har ingen forståelse for fremgangsmåden og det er som om, ministeren optræder som en elefant i et glashus, siger Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti, og fortsætter:

- Det, minkavlerne er præsenteret for, er et diktat fra ministeren. Det er ikke noget, der er forhandlet. Minkavlerne har ikke selv sagt ja til den aftale. Det er utilstedelig optræden fra ministeren.

Per Larsen fra Konservative har heller ikke forståelse for den nuværende løsning

- Udgangspunktet må være, at når staten kommer og forlanger, at folks dyr skal slås ihjel, så får man fuld kompensation, siger Per Larsen til TV2 Nord.

Han mener, man burde lytte noget mere til de dyrlæger, der arbejder med minkene til daglig. De peger på, at hvis en farm har overstået en coronasmitte, er dyrene ikke længe smitsomme, og derfor giver det ingen mening at slå dem ned.

Også den nordjyske Preben Bang Henriksen føler, at man måske burde tænke sig en ekstra gang om.

- Jeg må gå ud fra, at med de eksperter der er fra ministerierne på det her område så har man grundigt undersøgt det, og hvis ikke man har undersøgt det, så synes jeg faktisk lige man skal trække vejret 24 timer, siger han.

Aflivningerne fortsætter ufortrødent

Torsdag eftermiddag begyndte Fødevarestyrelsens aflivningshold at slå de mere end en million mink ned, der er ramt af regeringens aflivningsstrategi. Men smitten spreder sig stadig.

De nyeste tal fra fødevarestyrelsen viser, at der nu for første gang er bekræftet smitte på minkfarme i Aalborg Kommune. Dermed ser det ud til, at antallet af mink, Fødevarestyrelsen skal slå ned, stadig vokser.


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: René Ryom

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.


Det er nøjeren! Emil og Mikkel møder mor til døde tvillinger

Emil og Mikkel Trier tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Youtube-tvillingerne Emil og Mikkel Trier får sig flere ubehagelige oplevelser, da de er gæster i tv-programmet ’Er der nogen?’

De sidder i et kulsort lokale på hver deres stol med ryggen mod hinanden.

Der er i en stor teatersal på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

Der er ingen forestilling. Stolerækkerne er tomme, og der er bælgragende mørkt.

Det eneste lys er det, der er i det måleudstyr, der står foran tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Det registrerer ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, hvis et spøgelse eller en ånd er i nærheden.

Se tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:

Flere hundrede døde

Tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet er kendt fra Forræder og Youtube, er taget med spøgelsesjæger Mikkel Egelund på spøgelsesjagt på Det Hem'lige Teater.

- Det er nøjern, siger tvillingerne flere gange.

Stedet var efter anden verdenskrig en flygtningelejr for tyske flygtninge.

Og i løbet af 1940'erne år døde angiveligt flere hundrede mennesker i lokalerne.

Emil Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Flere af de døde flygtninge går igen ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, blandt andre pedellen Niels, der hang sig selv på loftet, og en lille pige, der griner og græder.

Men så er der også Erna.

Mikkel Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Erna var en gravid kvinde, der ankom til stedet i marts 1945.

Hun ventede sig tvillingedrenge, som Emil og Mikkel Trier, men begge tvillinger døde under fødslen, og det gjorde Erna også.

Mikkel Egelund vil forsøge at lokke hende frem med Mikkel og Emil Trier som lokkemad.

Og måske virker det.

I hvert fald ringer dødsklokken foran Emil igen og igen i det mørke lokale. Og ingen rører ved den.

- Jeg blev faktisk født død, men blev genoplivet, fortæller Emil Trier undervejs.

Se, hvordan spøgelsesjagten går i tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere