Asaa-borger får medhold af Vejdirektoratet: Brønderslev Kommune har handlet ulovligt
Det var ulovligt, da Brønderslev Kommune gav en borger afslag på at lukke en privat fællesvej i Asaa. Sagen skal nu gå om.
Det hele drejer sig om 20 meter asfalt. En lille stikvej, der løber mellem Søgade og Strandvejen i Asaa. Dan Lauritzen. Det er en privatfællesvej, der udelukkende ejes af Dan Lauritzen. Alligevel må han ikke bestemme over den. Han har fået afslag på at lukke den.
- Det er jo min jord, og vejen tjener ikke noget formål. Jeg har alle forpligtelser på at holde den vej, og det vil jeg gerne være fri for. Kommunen kan bare overtage vejen som kommunal vej, siger Dan Lauritzen
Dan Lauritzen har ejet sit hus siden 2016, der fra gammel tid har været en købmandsbutik. Butikken lavede i sin tid den lille stikvej på kanten af grunden for at det var nemmere at få leveret varer. Stikvejen fungerer som passage mellem Søgade og Strandvejen, men selvom den blev nedlagt, så vil biler stadig kunne køre fra den ene vej til den anden via passager på hver side, der ligger 70 og 100 meter derfra.
Det er jo min jord, og vejen tjener ikke noget formål. Jeg har alle forpligtelser på at holde den vej, og det vil jeg gerne være fri for. Kommunen kan bare overtage vejen som kommunal vej.
Dan Lauritzen, Asaa
- Jeg skal sørge for at holde det pænt, så man kan gå på den. Hvis der kommer sne og is, så skal jeg ud og salte og skrabe sne, og jeg skal sørge for at der ikke er for mange huller, for hvis folk falder, så er det jo nok også min skyld, siger Dan Lauritzen.
Lige siden Dan Lauritzen overtog vejen har han blokeret den. Først med en trailer og siden med en betonafspærring. Det har han gjort uden først at søge om en lukning af vejen, og det har provokeret politikerne i Teknik- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune, fortæller formand Karsten Frederiksen (Kons). Da Dan Lauritzen endeligt får søgt om at lukke vejen, får han et afslag fra politikerne.
- Det synes jeg er rigtig dumt (at spærre vejen uden en tilladelse, red.). Man skal ikke gribe til selvtægt. Man skal sørge for at tingene de er i orden. Hvis han har opfattelsen af, at det kunne være ønskværdigt at få vejen spærret af, så må man kontakte kommunen, så vi får den forsvarligt spærret af, siger
Dan Lauritzen medgiver at hans fremgangsmåde med at blokere vejen inden han har søgt om det, ikke er i orden.
- Kan du ikke godt forstå at politikerne i Teknik- og Miljøudvalget bliver provokerede af at du blokerer en vej inden du søger lov til at lukke den? Jo, hvor jeg har fået regler læst op, så kan jeg på sin vis forstå det lidt, siger Dan Lauritzen.
Politikerne går imod forvaltningen
Forvaltningen i kommunen skriver i sin indstilling til udvalget at "vejen vurderes ikke at nogen offentlig interesse". De forslår at enten skal kommunen overtage vejen, den skal lukkes eller der skal sættes et skilt op med gennemkørsel forbudt. Alligevel vælger politikerne en helt fjerde løsning - at gøre ingenting og lade vejen være åben.
- Der var både udvalgsmedlemmer og borgere fra området, der havde tilkendegivet at man ønsker at bibeholde vejen, siger Karsten Frederiksen (Kons.)
I første omgang får Dan Lauritzen slet ikke nogen begrundelse for, hvorfor han har fået et afslag. Han får heller ikke nogen klagevejledning. Derfor klager han til Vejdirektoratet, og her får han medhold. Sagen skal gå om i Teknik- og Miljøudvalget.
Sagen skal gå om
Udvalgets begrundelser er ”efterrationaliseringer” og en ”skinbegrundelser”, skriver Vejdirektoratet i en foreløbig afgørelse af sagen. Derfor er politikernes afslag ulovligt. Derfor er også ulovligt, når kommunen truer med at fjerne afspærring for Dan Lauritzens regning. Sagen skal derfor gå helt om.
- Hvordan kan borgerne have tillid til at de afgørelser i træffer er fair, når i ikke overholder loven? Teknisk Udvalg er det udvalg, der har det absolut fleste sager i løbet af et år. Vi har mange mange flere sager end de øvrige udvalg, og også politikere i Teknik- og Miljøudvalget laver fejl en gang i mellem, siger Karsten Frederiksen.
Dan Lauritzen mener han har fået en unfair behandling, fordi hans spærring af vejen med en trailer har provokeret politikerne.
- Hvis kommer de ikke og åbner en dialog med mig, hvis den vej har så stor betydning for byen, spørger Dan Lauritzen.
Sagen bliver genbehandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag. I mellem tiden har Karsten Frederiksen bedt forvaltningen om at sætte en tydeligere og mere trafiksikker afspærring op, indtil sagen er afgjort.