Nordjysk slot vil bygge solcellepark - kan redde kulturarven
Foto: Privatfoto: Michael Joachim Jensen
Voergaard Slot
Slottet har søgt Brønderslev Kommune om at få lov til at lave en solcellepark 600 meter fra slottet.
Broen over voldgraven ved Voergaard Slot trænger til en udskiftning. Den er nemlig ved at rådne op. Pigstensbelægningen ved slottet er samtidig kørt skæv af biler, og det er 70 år siden det sidst blev lagt om.
- Det koster såmænd bare tre millioner kroner, men det er en af de ting, som skal sættes i stand, for det er vi nødt til i forhold til sikkerheden, forklarer Anker Laden Andersen, der er bestyrelsesformand for Voergaard Slot, omkring broen.
Søger om solcellepark
For at skaffe penge til vedligeholdelsesarbejdet går fonden bag slottet nu nye veje. Slottet har søgt Brønderslev Kommune om at få lov til at lave en solcellepark 600 meter fra slottet.
- Vi regner med, at der bliver opført 140 hektar solcellepark udover det her areal, forklarer bestyrelsesformanden.
Teknik- og Miljø udvalget i Brønderslev kommune har nikket ja til planerne. I november skal det derfor behandles i byrådet, og borgmesteren forventer at det bliver godkendt.
- Vi er simpelthen nødt til at producerer noget energi, som er mindre Co2-belastende, så vi forsøger, at finde nogle steder. Vi siger ja til nogle og nej til andre, men det her, synes jeg, er fornuftigt, forklarer Mikael Klitgaard (V).
Se hele indslaget herunder:
Kan redde kulturarven
Solcellerne vil give en indtægt på 2,5 millioner kroner årligt. Den indtægt er tre gange så høj, som det slottet i dag får ved at leje jorden ud som landbrugsjord. Anker Landen Andersen mener derfor, at solceller kan være med at at redde kulturarv på flere skrantende slotte.
- Det gør, at vi får det økonomiske grundlag til, at vi kan investere alt det, vi tjener på det yderligere til at forbedre bygningsbasen inde på Voergaard, og dermed bevarer de kulturværedier, som er en del af samfundet, pointerer han.
Solceller ved det 500 år gamle slot vil give strøm til 22.000 husstande, men der har også været modstand. I et høringssvar er der nemlig givet en indsigelse fra nogle af naboerne, som blandt andet bekymrer sig omkring den tunge trafik ved etableringen og ødelæggelsen af de smukke og rolige omgivelser.
- Der var nogle indsigelser, som vi har prøvet at rette lidt ind efter ved at minimere det en lille smule, men vi er også nødt til at tage landbrugsjord ud og solceller ind, da vi er blevet bedt om det fra Regeringens side, for at fortrænge Co2, hvilket der er mange fordele i, forklarer Mikael Klitgaard.
Brønderslev kommune får et engangsbeløb på 3,2 millioner kroner til en grøn fond, hvis projektet gennemføres.
Tidsbegrænset periode
Hvis slottet får lov til at sætte solcellerne op kommer de til at stå i 30 år, men de kan sikre slottets økomi i mange år fremover.
- 30 år er en tidshorisont på ingenting i Voergaard slots historie, der er altid sket noget nyt, og vi skal sørge for at det her er bevaret for fremtiden, og at det fremgår i god stand,