Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kureret for ”rystesyge”: Nu kan Gunnar spise koldskål uden at spilde på sig selv

Gunnar Eriksen har i 30 år lidt af Essentiel Tremor/Rystesyge, hvor han rystede kraftigt på hænderne. Nu har han fået opereret elektroder ind i hjernen og rysten på den højre hånd er stort set væk. Så nu kan han drikke af et glas eller spise suppe koldskål uden at spilde ned af sig selv.

Gunnar Eriksen fra Brønderslev har fået et helt nyt liv, efter han for tre uger siden blev opereret i hjernen og slap af med sin rystesyge - en lidelse, der har plaget ham i 30 år. Midt i glæden er Gunnar Eriksen også frustreret. For måske kunne han allerede have fået operationen på Aarhus Universitetshospital for 15 år siden.

Gunnar Eriksen tager en skefuld koldskål fra den dybe tallerken og fører den op til munden. Han gør det uden at spilde på sig, og for Gunnar Eriksen er det en kæmpe sejr.

- Det er helt vildt, at jeg kan det nu. For andre virker det måske som en lille ting, men jeg er simpelthen bare så glad. Jeg har fået et helt nyt liv, siger Gunnar Eriksen.

Gunnar Eriksen har ikke spist suppe eller koldskål med en ske i årevis. For bare tre uger siden ville han nemlig have spildt det hele ned af sig selv, fordi han rystede voldsomt på hænderne. I 30 år har Gunnar været plaget af Essentiel Tremor – en tilstand man også kalder rystesyge. Hans hænder ryster så meget, at han har svært ved at styre kniv og gaffel eller drikke af et glas. Han har trukket sig fra sociale sammenhænge, hvor der skulle spises, fordi han var ked af spilde ned af sig selv.

- Det er klart, at det har en rigtig stor psykisk indvirkning. Når du er i byen og skal spise, og det hele løber ned af dig, det er ikke en rar fornemmelse, forklarer Gunnar Eriksen.

 

Fik aldrig information om mulig operation

Gunnar Eriksen er blevet behandlet med medicin, der havde ringe effekt. Han har haft skiftende praktiserende læger, som ifølge ham aldrig har nævnt, at en operation var en mulighed.

- Jeg tror ikke, de har viden om det her. Ellers holder de det i hvert fald for sig selv. Hvis jeg havde fået den her operation noget før, så kunne jeg have haft et helt andet liv de sidste 15 år, siger Gunnar Eriksen.

Det er helt vildt, at jeg kan det nu. For andre virker det måske som en lille ting, men jeg er simpelthen bare så glad. Jeg har fået et helt nyt liv.

Gunnar Eriksen, Brønderslev

På en rejse til Indien for et år siden falder Gunnar Eriksens søn, André Eriksen i snak med en engelsk hjernekirurg på en bar. Via ham får André Eriksen at vide, at farens rystesyge kan opereres væk. De behøver ikke engang at tage til udlandet. De kan klare det på Aarhus Universitetshospital.

- Jeg synes, det er grotesk, at jeg skal flyve den anden vej rundt om jorden for at finde ud af, at de kan lave en rutineoperation i 120 kilometer herfra i Aarhus, siger André Eriksen.

Løsningen blev opdaget tilfældigt i Indien

Gunnar Eriksen havde godt hørt om operationen i medierne, men her handlede det om Parkinsons Sygdom, og derfor troede han ikke, at det var noget, han kunne få gavn af.

Efter mødet med den engelske hjernekirurg får Gunnar en henvisning fra sin egen læge til den praktiserende neurolog Martin Kelkelund. Neurologen er skeptisk overfor at henvise Gunnar til Aarhus Universitetshospital, fordi der er medicin, der endnu ikke er forsøgt, og fordi der er risiko for en hjerneblødning ved operation, men Gunnar får henvisningen.

- Det er et indgreb, og ligesom når man tager medicin, så er der en risiko, og vi skal selvfølgelig informere om de eventuelle bivirkninger, der kan være, siger neurolog Martin Kelkelund.

På Aarhus Universitetshospital forsøger lægerne i første omgang at behandle Gunnar Eriksen med epilepsimedicin, som Martin Kelkelund også anbefalende, men det havde ikke nogen effekt.

Gunnar bliver derfor indstillet til operationen, der kaldes dyb hjernestimulation. Det er en operation som Aarhus Universitetshospital laver 50 af om året, og hospitalet har tilbudt operationen i 30 år. Det er neurokirurgisk overlæge Bo Bergholt, der opererer Gunnar Eriksen den 26. maj.

- Vi ser nogen gange patienter, der nok godt kunne tænke sig at have fået behandlingen lidt før, så der er nok et vist mørketal, siger overlægen.

Det er et indgreb, og ligesom når man tager medicin, så er der en risiko, og vi skal selvfølgelig informere om de eventuelle bivirkninger, der kan være

Martin Kelkelund, neurolog

Bo Bergholt mener generelt, at praktiserende lægers viden om muligheden for operation er god, men det sker, at han møder patienter, der har haft alvorlige rystelser i mange år, uden at de bliver oplyst om muligheden for operation.

Han oplever dog også, at der er patienter, der selv er tilbageholdende med at sige ja til operationen, fordi det er et indgreb i hjernen. Statistisk set vil 1-2 ud af 1000 opererede opleve, at operationen udløser en hjerneblødning.

- Vi ser flere henvisninger, når der har været noget i medierne om operationen. Nu er der også etableret en patientforening for Essentiel Tremor, så jeg tænker, at viden om den her lidelse er stigende, siger Bo Bergholt.

Ny behandling er måske på vej

Rystesyge/Essentiel Tremor kan også behandles med såkaldt Fokuseret Ultralyd, hvor der ikke skal skæres eller bores i kraniet. Det behandling må danske patienter for nuværende til Spanien for at få, men patientforeninger og neurokirurger arbejder for, at den behandling også skal være tilgængelig i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har nedsat et ekspertudvalg, der skal give en anbefaling af om Fokuseret Ultralyd også skal tilbydes i Danmark. Bo Bergholt håber på at Aarhus Universitetshospital får lov til at udføre behandlingen. Hvis de får lov til det, forventer han at langt flere med Essentiel Tremor vil blive behandlet – også patienter der har lettere rysten end dem, man behandler i dag.

Gunnar Eriksen ryster stadig lidt på den højre hånd, men han skal til kontrol og have fintunet elektroden i hjernen, så resultatet af operationen kan blive endnu.

- Operationen har givet mig et helt nyt liv. Jeg ved, at der er andre, der går rundt med det her. De skal kontakte deres egen læge og få en henvisning til en neurolog. Man behøver ikke leve med det, siger Gunnar Eriksen.


Offer lå og blødte kraftigt, da politiet kom: Nu er to mænd varetægtsfængslet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

To mænd på henholdsvis 20 og 22 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg for grov vold og groft røveriforsøg, samt en overtrædelse af knivloven.

Det oplyser anklager Mathias Nysom Petersen.

De to mænd blev anholdt efter en episode i Kærby efter midnat onsdag, hvor en 20-årig mand blev stukket i underkroppen og på benene på Davids Alle.

Den 20-årige blev også udsat for flere spark på kroppen, ligesom han blev frarøvet sin mobiltelefon.

Det fik Nordjyllands Politi til at sende al ledig mandskab afsted mod Kærby, og de fandt hurtigt frem til de to mænd, der var i umiddelbar nærhed af en machete og en kniv, som de ifølge sigtelsen også er blevbet sigtet for at være i besiddelse af.

De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger af hensyn til efterforskningen, men også fordi, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

Derfor søger politiet også fortsat vidner i sagen.

- Vi efterforsker bredt og kan ikke udelukke, at der kan have været flere gerningspersoner med til at forøve røveriet. Det skal efterforskningen være med til at kaste lys over, siger politikommissær Kenneth Rodam.

Offerets tilstand er alvorlig, men han er uden for livsfare, oplyser politiet.

De to sigtede nægtede sig begge skyldige i anklagerne.


Han blev hyldet af ornestationens sønner: - Jeg har fået sagt stort tak

Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

- Det var en rigtig god oplevelse, siger Andreas Markussen om sønnernes optræden i TV MIDTVEST-programmet.

Selv om sønnernes sang gik tæt på, var Andreas Markussen meget glad for at blive overrasket på sin store dag.

Tusindvis af midt- og vestjyder så med, da Andreas Markussen fra Ornestation Mors blev overrasket af sine fire sønner med en humoristisk, men også meget personlig sang i programmet Få Det Sunget.

Nu er der gået nogle dage, siden programmet blev sendt, og morsingboen har haft tid til at tænke det hele igennem.

- Det var en rigtig god oplevelse, og jeg er overrasket over, hvor mange der har set det. Jeg har lige været ved tandlæge, og der mødte jeg en, der sagde: "Det er jo ham fra fjernsynet", siger han.

Det var under en fest på Hotel Pinenhus i Glyngøre, at sønnerne Johnny, Thomas, Michael og Kenneth tog fusen på deres far.

Der var tale om en storstilet afskedsreception i forbindelse med, at Andreas Markussen trak sig tilbage og overlod driften af ornestationen til sine sønner. Og at drengene hyldede ham med en sang sammen med TV MIDTVESTs Anders Bro havde han slet ikke set komme.

- Jeg blev meget rørt. Det gjorde jeg i hvert fald, og selv om vi i vores familie ikke snakker så meget om følelser, kan du tro, at jeg bagefter har fået sagt stort tak til dem.

Sådan så det ud, da de fire sønner tog fusen på deres far.

Gik tæt på - men ikke for tæt

Sangen handlede blandt andet om Andreas Markussens hjertesygdom, der var tæt på at koste ham livet.

- Der er flere, der bagefter har sagt, at de ikke var klar over, at jeg var så syg. Sangen gik tæt på, men ikke for tæt, synes jeg. Det var rørende at høre, hvordan drengene har oplevet min sygdom, og jeg har også kun fået positive reaktioner. Folk har sagt, at det var en alletiders udsendelse, siger han.

Ornestation Mors blev grundlagt for 50 år siden af Andreas Markussens far Martin. Andreas har været med gennem alle årene i forskellige roller. Nu er gået fra at være manden med det øverste ansvar til at være bestyrelsesformand - og pensionist.

- Som bestyrelsesformand blander jeg mig ikke så meget. Drengene kan sgu godt selv. En gang om ugen kører jeg op og får en kop kaffe, og så kører jeg ellers hjem igen, siger Andreas Markussen.

Du kan se Ornestationens Sønner på her.


Slut efter 61 år samme sted?: - En ordentlig pille at sluge

Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

Omkring 850 patienter i Lægehuset Sæbygårdvej skal fra 1. februar næste år have en ny praktiserende læge.

- Det var godt nok en ordentlig pille at sluge.

Sådan tænkte Anne Grethe Justesen fra Lyngså, da hun onsdag læste en besked i sin e-boks.

Her fik hun besked om, at Lægehuset Sæbygårdvej i Sæby, som hun har været tilknyttet siden 1963, reducerer antallet af patienter fra de nuværende 4850 til cirka 4000. Det betyder, at omkring 850 patienter fra 1. februar næste år skal have en ny praktiserende læge.

- Det er næsten håbløst, hvis jeg skal udenbys. Når man har min alder, så har man brug for en læge, siger Anne Grethe Justesen.

Lægehuset i Sæby har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Ikke til at holde ud at tænke på'

Lægehusets patienter kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

- Der er jo ikke andet at gøre end at stille sig i kø, siger Anne Grethe Justesen.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.

- Det eneste, man kan gøre, er at håbe. Det er jo mange, der skal skifte, siger Anne Grethe Justesen, som frygter ikke at være blandt de 4000 patienter, der får lov at blive i lægehuset.

- Det er slet ikke til at holde ud at tænke på, siger hun.


Bentes søn døde efter ulykke - kæmper for andre ikke lider samme skæbne

21-årige Oliver døde, da han faldt i havnen i 2022.

Det er snart tre år siden, at Bente Ibæk Lunds søn Oliver døde i en tragisk ulykke. Han faldt i Limfjorden og omkom.

Siden da har Bente Ibæk Lund kæmpet for at få styrket sikkerheden ved Aalborg Havn for at forhindre andre i at lide samme skæbne som Oliver.

- Jeg synes, det gik godt. De virkede meget interesserede og lyttede, siger hun til TV2 Nord.

Tirsdag var hun til møde med Aalborg Kommunes rådmand for By og Land, Jan Nymark Thaysen (V). Her talte de om havnesikkerhed, og om hvordan en forebyggende indsats - som eksempelvis et hegn på de mest risikable steder - kunne være en fordel.

Udover mødet, synes du så, at der bliver gjort nok for at lave havnesikkerhed i Aalborg?

- Nej ikke lige nu, men jeg håber, at det der kommer ud af det er, at vi får fokus på forebyggelse, for det er ikke kun de unge, der falder i havnen.

Hegn er ikke den eneste løsning

En ting er i hvert fald sikkert, Bente Ibæk Lund bliver ved med at kæmpe sin sag. Hun vil have, at der skal gøres noget forebyggende, så færre personer falder i havnen.

- Jeg bliver ved, til jeg ser, at der for alvor sker noget, eller indtil at antallet af drukneulykker er reduceret væsentligt, siger Bente Ibæk Lund til TV2 Nord.

Der drukner i gennemsnit 60 personer om året ved ulykker i Danmark. I perioden fra 2001 til 2020 omkom i alt 276 personer, hvoraf 255 var mænd, og 21 var kvinder, som følge af drukneulykker i danske havne. Det viser Trygfondens Nationale Druknestatistik.

Det særlige ved faldulykker i havne er, at de oftest sker ved et uheld, hvor folk ikke har haft en intention om at skulle i vandet - modsat en badeulykke. 

Bente Ibæk Lund har de seneste år læst alle rapporter om havnemiljøer og havnesikkerhed, og selvom hun synes idéen med hegn enkelte steder langs havnen er en fin idé, har hun flere andre forslag.

- Hegn er ikke den eneste løsning. Der er masser af andre ting, man kan gøre. Jeg synes, Aalborgs havn er ret grel nogle steder, hvor man som borger bliver nudget til at gå tæt på havnen, hvor der er stier. Der kan man eksempelvis sætte et gelænder, så man ikke risikerer at falde i, hvis man snubler, forklarer hun og fortsætter:

- Der er også mange steder, det vil hjælpe med belysning, så man ikke kommer for tæt på kanten af havnen.


Sender ærgerlig besked: 850 patienter tvunget til at finde ny læge

Foto: Grafik / TV2 Nord

Lægehus i Sæby kan ikke skaffe det nødvendige personale, og det får konsekvenser for patienterne.

850 borgere i Sæby-området skal have ny praktiserende læge.

Det er konsekvensen, efter at Lægehuset Sæbygårdvej har sendt besked ud til sine cirka 4850 patienter om, at lægehuset fra 1. februar næste år reducerer antallet af tilknyttede patienter til 4000 på grund af lægemangel.

- Vi har haft mange arbejdstimer igennem lang tid, og vi må bare indse, at det er for stor en opgave, fortæller Janni Kristensen, som er en af de tre fasttilknyttede læger i lægehuset.

'Vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt,' siger læge Janni Kristensen. Foto: Jonathan Kjær Troelsen / TV2 Nord

'Først til mølle'

Lægehuset har siden årsskiftet manglet en læge, og det er ikke lykkedes at ansætte en. Derfor ser man nu ingen anden udvej end at skære på patienttallet.

- Vi har ledt med lys og lygte, men det er ikke lykkedes at finde en ekstra læge, siger Janni Kristensen og fastslår:

- Vi ønsker ikke at lade patienter i stikken, og vi har forsøgt at undgå dette udfald, men det har ikke været muligt.

De omkring 4850 patienter, der er tilknyttet Lægehuset Sæbygårdvej, kan i den kommende tid give udtryk for, om de ønsker at forblive patienter i lægehuset, eller om de vil tilknyttes en anden praktiserende læge.

Pladserne i lægepraksissen på Sæbygårdvej vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.